Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Lunaria annua Alba

Toårige sommerblomster overrasker altid

Toårige sommerblomster er en spændende plantegruppe, der giver dynamik og gode overraskelser i havens blomsterbede. Det første år spirer de frem og danner en form for bladroset. Først året efter kommer blomsterne, og når planten har dannet frø, dør den og overlader scenen til næste generation.

Judaspenge, Lunaria annua ‘Alba’

Mange af de toårige sommerblomster er virkelig gode til det med at sætte frø og efterfølgende så sig selv. Det er her overraskelserne kommer ind i billledet. Frøene spirer, men planten gør ikke meget væsen af sig i begyndelsen for så året efter at blomstre overdådigt på steder, hvor man sket ikke havde ventet det. Det er en charmerende evne at have, synes jeg. Jeg holder i hvert fald meget af, når blandt andet fingerbøl, kongelys og som her judaspenge, Lunaria annua ‘Alba’, vandrer rundt i haven og blander sig i den mere planlagte beplantning.

Skovangelik, Angelica sylvestris

En af de toårige sommerblomster, der lystigt vandrer rundt her i haven, er den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris. Det er mange år siden, jeg plantede den første plante, men nu er den stabilt – og iøjnefaldende – inventar i staudebedene hvert år. Bladrosetten er flot allerede første år, og det er noget af et show, den statelige skærmplante fyrer af, når den blomstrer. Se bare her.

Alexanderurt, Smyrnium olusatrum

En anden smuk skærmplante blandt de toårige sommerblomster er et nyt bekendtskab for mig. Ja, nyt og nyt, jeg har haft den i flere år, men den har åbenbart ikke helt forstået konceptet toårige sommerblomster. Alexanderurt, makedonsk persille eller sort løvstikke hedder den. Kært barn har mange navne. Det botaniske navn er Smyrnium olusatrum. Jeg købte engang en pose frø og fik lige nøjagtigt en plante ud af mine anstrengelser. Den så til gengæld glad og livskraftig ud og blev plantet ud i haven. Siden er der kommet fine, skinnende grønne blade hvert år, men den har aldrig blomstret før.

Derfor var det noget af en overraskelse, da jeg midt i min lugeterapi fik kigget op og opdagede den næsten meterhøje plante stå og blomstre højt hævet over tulipanerne. Den gør jo ikke så meget væsen af sig med de gulgrønne blomsterskærme, men de er virkelig fine, når man får kigget nærmere efter. Den har titel af oldgammel krydderurt, og stort set hele planten skulle kunne spises på forskellige måder. Det ved jeg nu ikke, om jeg nænner, for den pynter så vældigt i bedet på kanten, hvor stauderne kun er tittet de første 10 cm op af jorden. Nu håber jeg bare, at den vil så sig og komme hyggeligt og overraskende igen sammen med havens toårige sommerblomster.

Fantastiske frøstande

lunaria-annua-alba-30Mens det synger på sidste vers for blomsterfloret i haven, er der heldigvis så meget andet at glæde sig over derude, hvis man lige kigger efter. En af glæderne er planternes fantasifulde frøstande. Her er der judaspenge, der virkelig gi’r den som sølvpenge i efterårssolen. Lunaria annua ‘Alba’ er to-årig og får lov at så sig selv, så der er nok desværre ikke hvide, måneskinsagtige blomster men kun bladrosetter næste år.milium-effusum-aureum-8Miliegræs, Milium effusum ‘Aureum’ er en super fin prydgræs, jeg godt kan mobilisere lidt blandede følelser for. Den lyser så dejligt op i forsommerens staudebede med de limegrønne blade – og så får den meldug og ligner noget, der er løgn. Og bedst som man tror, at ballet er uigenkaldelig forbi for i år, kommer den igen og få de lækreste aks.milium-effusum-aureum-7Sjovt som aksene kan se nærmest ternede ud i modlys… Og hvis kornene når at modne, er de i øvrigt eminent dygtige til at så sig selv…echinops-bannaticus-taplow-blue-30Tidselkugle, Echinops bannaticus ‘Taplow Blue’, er jo egentlig også dømt færdig for i år, men de visnende frøstande er nu heller ikke sådan at kimse af i efterårshaven.

Det umulige staudebed

April1623-59Jeg er nok ved at nå til den tunge konklusion, at jeg må opgive at have staudebed for foden af det gamle piletræ. Lige nu ser det ganske vist så fint og forårsagtigt ud, men græsset har erobret magten (igen), og inden længe er det det eneste, der kan gro. Pilen suger simpelthen al væde til sig, så alt, hvad jeg har forsøgt at plante, er afgået ved døden, og det hele er bare blevet noget rod. Det er nok bedre med klippet græs der og stauder et andet sted.Primula vulgaris-37Min største bekymring er de mange fine, forvildede kodriver, der vokser under pilen. De yderste må i hvert fald flyttes, mens dem helt inde under træet, der klarer sig forbløffende godt med forholdene, nok kan blive stående.Lunaria annua-5Ret hyggeligt er det, at den hvide judaspenge pludselig er dukket op igen på tilpas tilfældig vis rundt om i bedet. Jeg såede den for tre år siden, og den blomstrede forrige år men var, som den toårige sommerblomst, den er, nem at overse sidste år. Men den havde tydeligvis fået sået sig, så den når at få forårsblomstringen med i år. Jeg må vist have sået nogle flere i en fart, så jeg kan have dem et andet sted i haven fremover. De er så søde, både når de blomstrer, og når de står med dekorative silkepapirspenge i frøstandene.Ficaria verna-5Bedets mest markante plante lige nu er vel ret beset ukrudt og bliver i hvert fald ikke flyttet nogen steder. Det klarer vorterod så udmærket selv. Det er den slags ukrudt, det kræver en uforholdsmæssig stor indsats at eliminere, så det bliver der ikke brugt krudt på. Man kan da heller ikke sige andet, end at det er et fint og forårsagtigt bunddække pt, og efter blomstringen trækker planterne sig tilbage under jorden og generer i virkeligheden ikke nogen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén