Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Lugning Page 1 of 2

Projekt skærehave er udfordret af biodiversiteten

Skærehave

Det går egentlig rigtig fint med projekt skærehave, men enkelte rækker af sommerblomster er nu alligevel lidt udfordrede. Nu ligger det mig jo fjernt at sige noget ondt om begrebet biodiversitet i haven. Men jeg synes alligevel det er lidt skrapt, når en vinbjergsnegl metodisk guffer halvdelen af række med mørkerøde kornblomster, Centaurea cyanus, i sig og grådigt udvælger sig de pæneste eksemplarer af håret solhat, Rudbeckia hirta. Førstnævnte må vist eftersås, solhatten ser heldigvis ud til at klare skærene og kommer nedefra.

Der er også et meget lidt genert rådyr, der hygger sig i haven i øjeblikket og gør det lidt svært at være velsmagende sommerblomster og stauder. De udplantede solsikker bliver aldrig til solsikker, for der står kun pinde tilbage. Og så har jeg fået grundig hjælp til knibning af den fine fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Hjælp jeg egentlig hellere ville have klaret mig foruden. Derfor er der nu blevet installeret bambuspinde omviklet med gammel t-shitog dyppet i hjortetakolie. Håbet er, at den meget markante lugt får Bambi og Co. til at gå uden om projekt skærehave.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus

Man kan argumentere for, at blomsterkarse, Tropaeolum majus, hører fint og naturligt hjemme i en have med sommerblomster. Men det er altså ikke tilfældet i det omfang, de selvsåede planter myldrer frem. De bliver luget i hundredevis sammen med det forårskåde fuglegræs, der lige i øjeblikket kalder på en ugentlig ukrudtshakning.

Udtynding af jomfru i det grønne

Det er oven i købet ikke bare ukrudtet, der skal luges lige nu. I de rækker, der er sået direkte, er der en del, der som sædvanlig står for tæt, fordi det er svært at dosere de små frø. Så der er ikke andet at gøre end at få luget de overskydende planter væk, selv om det gør lidt ondt. Her er det jomfru i det grønne, Nigella damascena, det går ud over.

Men alt i alt begynder projekt skærehave for alvor at antage den projekterede vifteform, der blev født som streger på et stykke papir, som det ses her. Der er lidt, der skal efterplantes, men det når jeg nok til. Jeg er absolut glad for resultatet indtil nu.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Så foreløbig vil jeg glæde mig over, at den allerførste blomst er sprunget ud i skærehaven. Et lidt unseligt eksemplar af stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’, der er en sjov fyldt version af den traditionelle kavaler. Der kommer forhåbentlig mange flere.

Til slut lige en efterlysning: Jeg mangler adressen på vinderen af to billetter til Cph Garden. Pia Løbner, det er dig der er den heldige. Send din adresse til post@lottebjarke.dk, så kommer billetterne susende med posten.

Lugeterapi med underlige dufte i næsen

Sikke nu en perfekt dag til lidt lugeterapi og til at få fikset resten af staudebedene, så de er klar til en ny sæson. Fiksningen indebærer nedklipning af de visne toppe, hvilket er på høje tid. Stauderne har tydeligvis trykket på fuld-fart-frem-knappen, så hvis jeg skal nå at luge det græs, der absolut vil vokse inde i stauderne, er det nu. Nu er jeg jo heldigvis så underligt indrettet, at jeg rigtig godt kan lide at luge. Ikke mindst på sådan en forårsdag, så jeg har brugt nogle dejlige timer mellem de myldrende stauder, har klippet løs, fået årets første rigtige lugeterapi og hilst på en stor flok friske mariehøner, der åbenbart holder til nederst i sommerfuglebusken.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Undervejs blev jeg ramt af en underlig ram duft, som jeg ved nærmere eftertanke har mærket flere steder i haven på det seneste. Selvfølgelig – det er de mange kejserkroner, der er på vej i vejret som raketter, der dufter så markant. De er jo faktisk plantet netop på grund af duften, der efter sigende kan holde mosegrise på afstand.

Kejserkrone, Fritillaria raddeana

Den første kejserkrone er allerede i blomst. Det er ikke en helt almindelig kejserkrone. Fritillaria raddeana hedder arten, hvor det almindeligvis er Fritillaria imperialis, man tænker på, når man tænker på kejserkroner. Fritillaria raddeana er lidt mindre voldsom i det og har en super lækker, sart lysegul farve. Så absolut min yndlings kejserkrone.

Persisk fritillaria, Fritillaria persica

Undervejs i min lugeterapi fik jeg også et glædeligt gensyn med spirende persisk fritillaria, Fritillaria persica. Jeg håber meget, at de vil blomstre igen i år, for de er simpelthen helt fantastiske med deres næsten sorte, perfekt klokkeformede blomster i lange spir. Sådan her så de ud sidste år.

Selvsåede stauder ude af kontrol og ondsindet ukrudt

Jeg holder rigtig meget af den hvide krydderstaude anisisop, Agastache anisata ‘Alba’, der står og troner midt i det hvid-gule centrale bed og er så smuk, duftende og blomstrende i månedsvis. Normalt får frøstandene lov at stå at pynte hele vinteren, men det kommer desværre ikke til at ske i år. Jeg har nemlig lige opdaget, at planten har smidt helt vildt om sig med frø, der er blevet til en hel underskov af selvsåede stauder i bedet. Der er oven i købet et blomstrende eksemplar, der er blå, som arten, og ikke hvid som sorten, der hører hjemme i dette bed. Et friskt, grønt, duftende bunddække er selvfølgelig ikke så ringe, men med en stak nye stauder, der skal plantes i det fine plantevejr, er det simpelthen nødvendigt at få skabt lidt ledig jord – og det er jo heller ikke meningen at anisisopen skal erobre hele bedet.Der blev altså gjort kort proces med både frøstande og selvsåede stauder, selvom det gjorde lidt ondt i mit planteelskerhjerte.Til gengæld blev det glad igen, da der kunne plantes nye spændende stauder i den nu ledige jord.Nu jeg er ved uønsket plantevækst, vil jeg lige gentage sidste års advarsel mod bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, der er en voldsomt allergifremkaldende plante, der er på Miljøstyrelsens dødsliste. Dermed er den faktisk forbudt, men den sniger sig ind i haverne med fuglefrø og kan blive til rigtig mange, hvis den selv får lov at sætte frø. Lug den med handsker på og smid planten i skraldespanden, så der ikke er risiko for yderligere spredning. I år opdagede jeg to planter på det ryddede areal ved siden af det nye drivhus – de dukker op de underligste steder, så hold øje. Læs mere om bynke-ambrosia her.

Verdens bedste grønsager

Ansporet af dagens høst har køkkenhaven lige fået en overhaling. Har den ikke lige fået det en gang, vil nogen måske spørge. Og jo, det er fuldstændig rigtigt. Det er kun 10 dage siden, der sidst blev hevet ukrudt op mellem rækkerne, men siden er der kommet masser af vand og varme oven i, og så sker er godt nok noget. Wow! Grønsagerne vokser, så man næsten kan høre det, og det samme gælder jo så desværre ukrudtet.Men det er svært at være sur over på en dag som i dag, hvor solen skinner, og høsten for alvor er gået i gang. Det er nu, det bliver rigtig sjovt at have køkkenhave. Jeg er aldrig et sekund i tvivl om, at der er tale om verdens bedste grønsager, når jeg bringer årets første høst i hus. Vinterløgene, Allium ‘Radar’, der blev sat sidst på efteråret, er så småt ved at være klar til høst. Succesen er ikke helt i samme klasse som sidste år – der er lidt udfald i rækken – men dejligt er det at kunne høste sine egne friske løg allerede nu.Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’, blomstrer stadig med sine smukke ærteblomster, men samtidig kan de første lækre ærtebælge høstes. Når de bliver snuppet i det her tidlige stadie, ryger hele molevitten i wok’en sammen med løg, asparges og den første miniaturesquash. Det kan ikke undgå at komme til at smage godt 🙂Det blev også i dag, der for første gang blev hyppet lidt jord op omkring de spæde porrer med henblik på at få lange, hvide skafter fremprovokeret og dermed mest mulig nytte af porrerne. Samtidig fik jeg tyndet ud i både rødbeder og gulerødder, så de ikke kommer til at stå i vejen for hinanden i rækkerne. Jorden blev fluks presset til omkring hullerne, i håbet om, at gulerodsfluerne ikke bemærker den lækre lugt og derfor ikke går til angreb på årets gulerødder.

Det kører for køkkenhaven

Sol og varme – og en hel del vanding – har for alvor sparket gang i køkkenhaven, der endelig er begyndt at se hyggelig ud igen. Spinat, asparges, purløg og persille ender flittigt på menuen, mens resten af de grønne sager vokser til. Det er simpelthen en fryd at høste årets første grønsager af egen avl. Alene tanken får dem til at smage, så englene synger 🙂Vinterært, Pisum ‘Winterkefe’ med de smukke ærteblomster vokser, så man næsten kan høre det og har lidt svært ved at finde klatrestativet i farten, så rankerne på lige have lidt vejledende assistance. Valsk bønne, Vicia faba, er der også fart på, så nu har de høje planter fået en pind at støtte sig til for ikke at risikere noget. Ukrudtet har også travlt og ironisk nok er det vist morgenfruer, der myldrer mest talrigt frem. Ironisk, fordi der også er sået en række morgenfruer. De uautoriserede morgenfruer bliver luget væk med hård hånd, men en del af de selvsåede blomsterkarse, Tropaeolum majus, der også dukker op, får lov at blive stående. Jeg synes jo, at planter der udviser selvstændigt initiativ – med måde – fortjener lidt plads, og desuden kommer de lige tilpas, når løghøsten skaber tom plads i køkkenhaven om ikke så lang tid.Det gælder om at være over det fremmyldrende ukrudt nu, for det pønser på at tage magten, og det er nu engang nemmere at luge, mens det er småt. Så det er blevet lidt en rutinesag at gå rækkerne efter i sømmene ugentligt og hive de nytilkomne ukrudtsplanter op. Så længe det er så tørt, og ukrudtet ikke er begyndt at blomstre, får det lov at kompostere på jorden mellem rækkerne – ingen grund til at bære rundt på det.

Tak til alle deltagerne i konkurrencen om billetter til CPH Garden. Min datter Anne har givet den som lykkens gudinde og har udtrukket vinderen. Det er hermed en fornøjelse at meddele, at de to VIP billetter går til Gitte Calov. Haveselskabet sender billetterne, når Gitte har sendt mig sin adresse på post@lottebjarke.dk Tillykke til Gitte – håber, vi ses til CPH Garden.

Oprydning i staudebedet

Kaos hersker i staudebedet efter en lang vinter. De sidste vinterstandere står oprejst endnu, men de fleste er kæntret, som om de vil give signal til, at nu må det være nok. Nye kræfter skal til. Duehoved, Chelone obliqua, er en af de mest standhaftige vinterstandere, der har pyntet så fint i haven gennem de kolde måneder.Heldigvis myldrer staudernes friske skud frem i jordoverfladen, så der er al mulig grund til at få klippet de visne toppe ned. Det føles næsten som at trylle foråret frem i staudebedet, og gensynsglæden er stor. En dejlig opgave, som det er smart at få udført nu, før de nye skud bliver for store, så det er svært at komme til. Sandjorden her i haven har godt af alt det organiske materiale, den kan få, så de fleste af staudetoppene bliver findelt lidt på stedet og får lov at falde til jorden. Så kan de kompostere i bedet, hvor næringen fra de nedbrudte plantedele kan komme nye generationer til gavn.Oprydningsarbejdet blev samtidig anledning til at hyggeluge lidt, for ukrudtet er i hvert fald i forårshumør. Fuglegræs, der er noget nær verdensmester i at smide om sig med frø, står allerede og blomstrer nok så sødt og påtaget uskyldigt… De planter, der bliver luget nu, bliver i det mindste ikke til hundredevis af nye planter, før man får set sig om.Der er lidt brakmark over sådan et nyklippet staudebed, men kun lidt, og det varer ikke længe. Stauderne er jo stærkt på vej, og det samme gælder selvsåede sommerblomster og et hav af spirende blomsterløg, som man skal passe på ikke at træde på. Og så er der jo de små opmuntrende klynger af den sart lyseblå våriris, Iris reticulata ‘Katharin Hodgkin’ som lidt ekstra krydderi til forårsstemningen.

Så er den skvalderkål barberet…

Primula elatior-8“Du har da vist en hel del, du skal have luget”, lød det henkastet her til morgen. Og der kan nok være lidt om, at staudebedene trænger til deres forårseftersyn, så i gang det gik. Da er det, jeg bliver ekstra glad for at have mange, mindre staudebede, så jeg kan tage dem et af gangen og dermed vide, hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal slutte uden at lade mig stresse. Jeg begyndte i skyggebedet, hvor skvalderkålen fra skoven bagved er ved at snige sig ind på blandt andet den smukke kodriver, Primula elatior.Aegopodium podagraria-8Skvalderkål er som bekendt ikke sådan at spøge med, men hvis det skal trænges lidt tilbage fra mine enemærker, er nu erfaringsmæssigt et godt tidspunkt. Rodsystemerne har travlt med at skyde med nye skud, og det tærer på kræfterne, så længe der ikke er grønne blade til at producere ny energi. Hvis man går til den i flere omgange, kan man efterhånden udmagre rødderne, men det er en langvarig proces, der kræver en stålsat indsats. Det rækker mine ambitioner ikke til. Her i haven arbejder vi mest med fredelig sameksistens, men lige nu gælder det om at markere, hvor grænsen går. Skvalderkål breder sig som bekendt med underjordiske udløbere, men planterne sår sig også, så der er fri jagt på nye, små kimplanter, der jo ikke ligefrem behøver blive til nyt ukrudt.Rodukrudt-8Der er noget terapeutisk ved at gå og lirke skvalderkål – og brændenælde – rødder op af jorden. Stor er glæden og følelsen af sejr, når man får et ekstra langt rodstykke med op i bevidstheden om, at så fik skvalderkålen brug for lidt mere krudt til at komme igen. Rodstykkerne bliver lagt på lit de parade, så de kan tørre helt ud, før de får lov at blive begravet i kompostbunken. Der skal jo nødig blive tale om genopstandelse…

Lækker ny kompostbeholder

IMG_0594Her i haven bliver så meget haveaffald som muligt komposteret og genbrugt til jordforbedring af sandjorden. Lige nu er det højsæson for forårslugning af staudebedene, og det giver mange ukrudtskurve fyldt. Komposteringen foregår fuldstændig uvidenskabeligt ved, at ikke alt for voldsomt haveaffald smides på komposten, i takt med at det opstår, og får lov at ligge, til det er blevet omsat.IMG_0610Undtagelserne er haveaffald, der kan mistænkes for at sprede plantesygdomme. Rodukrudt som skvalderkål, kvik og brændenælde bliver lagt til tørre til det er helt dødt, før det kommer på komposten, så jeg ikke risikerer at det slår rod igen.

IMG_0619Indtil i dag har jeg kun haft en enkelt, stor kompostbeholder bagerst i køkkenhaven,  med jeg har længe ønsket mig en til i staudehaven, så jeg slipper for at slæbe ukrudtskurv efter ukrudtskurv den ene vej og kompost den anden vej. Og se nu hvad der er blevet snedkereret til mig. En lækker, ny kompostbeholder i lokalt egetræ, ligesom det træterrasserne i haven er lavet af. Den står og putter sig bag hyggedrivhuset, hvor den er nem at komme til og passer nok så fint ind i helheden, synes jeg.

Vinterlugning i det spiselige staudebed

Det spiselige staudebed-9Lidt luft skal der til på sådan en fredfyldt Juledag, og så er det dejligt at komme ud og opdage, at det spiselige staudebed faktisk er ret fint, temmelig grønt og leveringsdygtigt i en række forskellige smagsvarianter, selv om vi skriver december.

Senecio vulgaris-9Dog er det ikke kun “krydderstauderne”, der gør bedet grønt. Bedet blev anlagt i sommerferien på et stykke forhenværende græsplæne og var som sådan ret jomfrueligt for så vidt angår ukrudtstryk i udgangspunktet. Men frøukrudt er nu engang effektivt, så det myldrer frem. Nogen arter, som fx alm. brandbæger, er fuldstændig kolde overfor, at det er uden for sæson, og står og blomster nok så skummelt med henblik på at så endnu flere artsfæller omkring sig. En god undskyldning for lige at få vinterluget bedet og få lidt tiltrængt jord under neglene.Barbera verna-1Langskulpet vinterkarse, Barbera verna, kan der høstes af, og den grønbladede sød fennikel, Foeniculum vulgare var. Dulche, der ellers var visnet ned, er begyndt at skyde med friske, forårsgrønne blade.Thymus vulgaris Silver Queen-5Også den smukke, sølvagtige havetimian, Thymus vulgaris ‘Silver Queen’, gør sit til at holde bedet hyggeligt og frodigt trods årstiden.

En hjælpende hånd til trædebregnerne

Leptinella squalida-1

Som udgangspunkt lignede det en rigtig god ide at plante trædebregner, Leptinella squalida, mellem naturstenene ved bålstedet i køkkenhaven. Det synes jeg for så vidt stadig, det er, men det hører med til historien, at det ikke er en løsning, man skal vælge, fordi det er nemt at holde. Jeg havde set for mig, at trædebregnerne nok ville gro lidt ud i det omgivende græs, og at det ville være fint nok. Det gør de også, men trafikken går samtidig den anden vej, så græs og andet ukrudt må trækkes op mellem bregnerne.

Leptinella squalida-3

Men alligevel holder jeg altså meget af trædebregnerne, der vist retteligt hedder almindelig trædepude. De ligner fuldstændig dukkeudgaver af de bregner, der vokser vildt i skovhaven, og fylder fugerne fint, når bare de får en hjælpende hånd til ukrudtet i ny og næ. Forårsrengøringen blev klaret på en times tid, så værre er det heller ikke.

Leptinella squalida-5

Det er lidt vildt at tænke på, at alle bregnerne stammer fra en enkelt lille potte, der blev købt for mange haver siden som bunddække til en krukke med et eller andet opstammet. Og der bliver bare flere og flere af dem. De vokser ind over stenene, så der kan skrælles puder af nye planter af, der nemt kan transplanteres der hen, hvor tæppet er blevet lidt tyndt efter forårslugningen.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén