Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Løjtnantshjerte

Romantisk lyserød løjtnantshjerte

Det var næsten med andagt, at jeg sidste år ved denne tid tog imod en helt ny lyserød løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’ til afprøvning i haven.

Løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’

Read More

Klokkeranke og hjerteblomst på afveje

Klokkeranke, Cobaea scandens

Jeg holder meget af slyngplanter, der kan det der med at skabe have i højden, så hele sommeren har jeg gået og ventet på, at klokkeranke, Cobaea scandens, ville springe ud. Jeg har den på to høje klatrestativer, men begge planter har gjort sig kostbare lige til nu. Men nu, nu er de første blomster alligevel sprunget ud i al deres ynde, og der er flere på vej.

Hvad planterne indtil nu har manglet i blomsterevner, har de kompenseret for med en forbløffende vækstkraft. Jeg vikler og vikler for at holde dem hjemme på eget stativ, men jeg skal ikke vende ryggen til ret længe, før de med stor iver har invaderet nabostativet. Utroligt at tænke på, at det startede med et lille frø i foråret. Nu holder jeg jo meget af planter, der viser lidt initiativ og selvstændighed, men den klokkeranke er alligevel ved at tage en smule overhånd, det skal jeg gerne indrømme.

Nu tror den også, at den må bruge den høje bronzefennikel, Foeniculum vulgare var. purpurea, som klatrestativ. Der må kaldes til orden, før den helt får kvast den ellers så ranke skærmplante.

Til havens absolut selvstændige slyngplanter hører også den fine slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens. Den starter fra bunden hvert år og får sig i al ubemærkethed sneget op i sydbøgens krone, hvor den lige nu blomstrer lystigt.

Slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens

Det får den så absolut lov til, for det er et herligt syn, når de citrongule hjerteblomster dingler i vinden i trækronen. Som det fremgår, er det ret tydeligt, at den er en nær slægtning til forårets løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis.

Løjtnnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Cupid’

Det giver mig i øvrigt lige anledning til at introducere en ny og ualmindeligt sød sort af løjtnantshjerte, som vi kan glæde os til næste forår. Dicentra spectabilis ‘Cupid’ har haft snigpræmiere her i haven i år, og jeg kan godt love, at den ikke er til at stå for. Enhver romantikers drøm med helt sart lyserøde hjerteblomster i lange ranker.

Løjtnantshjerte i tre farver står i blomst

Når nu ikke løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis, kan blomstre til Valentins dag, er det perfekt, at den er timet til at stå i fuldt flor netop til Mors dag, som den gør i år. Den burde være med i alle Mors dag buketter, for den sender da kærlighedssignaler, der er helt utvetydige.Jeg synes simpelthen, det er fanastisk, at naturen kan komme på at skabe så smukt og perfekt hjerteformede blomster.Den mest almindelige løjtnantshjerte blomstrer med pink hjerteblomster, men den fine, hvide sort Dicentra spectabilis ‘Alba’ er ikke mindre dejlig med sine lange ranker af snehvide blomsterhjerter.En tredje, knapt så udbredt og knapt så vital sort hedder faktisk Dicentra spectabilis ‘Valentine’, selv om den altså også blomstrer nu med blomster i den rigtige, julehjerterøde farve.Mindre men stadig umiskendeligt hjerteformede blomster har småhjerte, Dicentra formosa, der nu også er en ualmindeligt fin staude med smukt, blågrønt løv, der dækker bunden så godt og så de små blomster samlet i klynger af aflange hjerter.

Løjtnantshjerter på geled

Hvis der er en forårsstaude, der har fascineret mig fra jeg var barn og næppe nogensinde holder op med at gøre det, så er det løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis. Det er da helt mirakuløst, at naturen har skabt så perfekt hjerteformede blomster. De er lige er begyndt at blomstre i lange geledder, hvor hjerterne nærmest danner kø, som om der er et barn, der har hængt lidt for mange julehjerter på den samme gren på juletræet i sin iver efter at pynte. Det er også fascinerende at holde øje med bierne, der tydeligvis har luret den snedige hjertekonstruktion. De åbner let og elegant blomsterne i bunden ved at vippe kronbladene til side, så de kan komme til den nektar, hjerterne gemmer på.Den hvide løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Alba’ har et helt andet diskret udtryk end den heftige pink sort. Det er svært at vælge en favorit, for de er jo dejlige på her deres måde, så her i haven er der plads til dem begge, og oven i købet også til en julehjerterød sort, der hedder Dicentra spectabilis ‘Valentine’. Den er lidt senere end de to andre, så den er endnu ikke begyndt at blomstre.

Stauder med smukke smykker

Dicentra spectabilis-34Der er rendyrket gensynsglæde i staudebedene lige nu. Stauderne myldrer frem i jordoverfladen, og havedrømmene om, hvor fedt det bliver lige om lidt, myldrer rundt i hovedet. Også på en dag med ægte aprilvejr. Det betaler sig at gå en haverunde mellem bygerne. Stauderne har fået fine perlesmykker af regndråber, der ikke gør gensynsglæden mindre. Løjtnantshjerte er en af de stauder, der bærer smykkerne smukt.Alchemilla mollis-36Faktisk er der stor forskel på, hvor godt de forskellige stauder lader sig pynte af regndråberne. Det må have noget at gøre med bladets overflade, om de egner sig som regnvejrsplanter eller ikke. Lodden løvefod er en sand mester, når det gælder om at få mest muligt bling bling ud af vandperlerne.Aquilegia vulgaris-34Jeg glæder mig meget, til akelejerne begynder at blomstre, men indtil de gør det, kan jeg sagtens glæde mig over deres forårsløv, der lige nu står som lysegrønne tuer mange steder i haven. Jeg synes, akelejernes blade er ualmindeligt kønne, og akelejer er også fine regnvejrsplanter.

Image-1Alt i alt er der ikke meget som de forårsgrønne stauder, der myldrer frem i det, der for kort tid siden mest lignede en nedbrændt landsby, efter at de visne toppe var blevet klippet ned. Nu begynder det hele igen, og det bliver bedre end nogensinde  🙂 Det er derfor, jeg er så vild med stauder.

Lækkert lys i skovbedet

Skovhave-7

Jeg er allerede blevet meget glad for mit nye skovbed. Når forårssolen skinner igennem det, er stemningen eventyragtig og magisk. Ikke mindst bregnerne, der er i fuld gang med at rulle sig ud, bidrager til atmosfæren.

Dicentra spectabilis Valentine-7

Den rødblomstrede løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Valentine’, yder også sit bidrag til stemningen.

Hosta-45

Langs stien er de nyplantede Hosta, der skal danne grænse mellem bedet og stien, ved at folde deres grafisk smukke kræmmerhuse ud.

Klematis gardinee-8

Og sandelig om ikke klematis rankerne har strakt sig så meget, at de første har fundet vej til deres snore og forhåbentlig er i gang med at gøre drømmen om klematis gardiner i skovbedet til virkelighed.

Hvide dejligheder

Helleborusbedet-26

Luften over påskeklokkerne er pludselig fyldt med små, hvide, dinglende blomsterklokker. Det går bare stærkt i haven lige nu, hvor hver dag byder på nye udspring.

Leucojum aestivum-26

Her er det sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, der skruer op for charmen og gør lidt ekstra ud af bedet, hvor påskeklokkerne stort set har haft scenen for sig selv indtil nu.

Narcissus Thalia-26

I “det hvide bed” har ugen også budt på fornyelse, for ikke at sige sæsonpræmiere. Først sprang tulipanerne ud, og nu står også den smukke, hvide narcis, Narcissus ‘Thalia’ i fuldt flor. Jeg tror faktisk, det er min favorit narcis…

Dicentra spectabilis Alba-26

Med til billedet af “det hvide bed” netop nu hører også den hvide løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis ‘Alba’ der har foldet de første hjerteblomster ud med lige så stor forbløffelsesværdi som altid. Tænk, at blomster kan være hjerteformede. Det er da godt fundet på.

Gensynsglæde i staudebedet

Thalictrum flavum-57

Så fik jeg onduleret de fleste af staudebedene. Et dejligt forårsarbejde med masser af bøj og stræk og gensynsglæde. I takt med at man får arbejdet sig igennem staudebedene med saksen, afslører det sig, at der er stor aktivitet på græsrodsniveau. Den smukke gule frøstjerne, Thalictrum flavum, er lige som alle de andre frøstjerner blandt dem, der allerde er i fuld gang.

Thalictrum flavum-11

Den har jo også travlt, for om et par måneder, skal den se sådan ud.

Thalictrum delavayi-27

Violfrøstjerne, Thalictrum delavayi, skyder også lystigt, og det samme gælder kertepileurt, Polygonum amplexicaule, som den danner det smukkeste par med.

Polygonum amplexicaule-57

Kertepileurt er en af de stauder, der giver allermest valuta for pengene, for den fylder godt og blomstrer i månedsvis.

Dicentra spectabilis-57

De sjove røde skud af løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis, ser også meget vitale ud, når først de visne skud er fjernet.

Dicentra spectabilis -29

Den har tydeligvis travlt med at blive klar til at blomstre allerede først i maj. Det er da noget at glæde sig til 🙂

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén