Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Linaria purpurea

Torskemund og bakkestjerne klæder hinanden

Jeg bliver dagligt overrasket over, hvor meget der sker i det nytilplantede bed langs trappen efter vinterens massakre på nogle gamle, tyndbenede fyrretræer. En af de gode overraskelser er, at det myldrer frem med selvbestaltede lysegule torskemund, Linaria vulgaris, blandt de fine bakkestjerner, Erigeron , der også virkelig har fået fat efter at være kommet ud af fyrretræernes skygge. De to planter er simpelthen et skønt makkerpar, set med mine øjne. Så gør det jo ikke noget, at jeg ikke selv er kommet på kombinationen 🙂

Almindelig torskemund, Linaria vulgaris

Jeg er med på, at almindelig torskemund almindeligvis ikke regnes som en haveplante. Det har dens finere slægtninge patent på. Men jeg synes nu, den vilde model er mindst lige så sød som den mere frembusende løvemund, Antirrhinum majus, som den ligner en miniudgave af. Det er i øvrigt sjovt at se, hvordan humlebierne tiltvinger sig adgang til blomsterne for at få fat i deres nektar, som de tydeligvis er vilde med, og lige fikser bestøvningen samtidig.

Purpurtorskemund, Linaria purpurea

Jeg har faktisk allerede en fætter til almindelig torskemund i haven, og jeg troede nok i virkligheden, at det var den, der kom myldrende frem. Ellers kan det da godt være, at jeg var kommet til at luge bedet. Men det gjorde jeg heldigvis ikke. Purpurtorskemund, Linaria purpurea, hedder den autoriserede staude, der i øvrigt også sår sig selv i øst og vest, så jeg aldrig er helt sikker på, hvor de dukker op.

Fjergræs, Stipa pennata

Beplantningen i det nyetablerede bed er allerede ved at lukke godt sammen takket være stauder, sommerblomster, roser, og hvad vi ellers har. Ind igennem bedet har jeg plantet fjergræs, Stipa tenuissima, også kendt som Thorvaldsens Hår. Det er et usansynligt finstrået prydgræs, der nærmest lægger et slør over bedet og giver det et let og blomsterengagtigt præg. Det er den grønne tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii, der her gemmer sig bag sløret.

Tobaksblomst, Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’

En anden tobaksblomst, der er begyndt at blomstre i bedet, er Nicotiana langsdorfii ‘Tinkerbell’, der har blomster i en virkelig lækker farvekombination af limegrønne og teglrøde nuancer. Dejligt at min lidt uhæmmede produktion af tobaksblomster i drivhuset tidligere på året nu giver valuta for pengene rundt om i haven.

Selvsåede stauder og sommerblomster mellem visne staudetoppe

Fuglene fløjter, spirerne spirer, og luften er mild og god. Og det er oven i købet weekend. Der er al mulig grund til at komme ud i haven, og hvad er bedre end at kaste sig over de vinterramte staudebede og få sat lidt skik på det hele, så foråret føler sig velkomment. Jeg elsker at klippe staudernes visne vinterstandere ned og begynde på en frisk. Men jeg ved også erfaring, at det gælder om at fare med lempe, så jeg ikke for lavet ulykker af bar begejstring. Det vælter jo op af jorden med spirende løgvækster, man ikke skal træde på, og der gemmer sig også masser af gratis haveglæder i form af selvsåede stauder og sommerblomster.

Selvsåede frøplanter

Jeg går med andre ord i gang med at vinterluge, men kun de planter, jeg er helt sikker på er ukrudt og ikke selvsåede stauder og sommerblomster. I dag har jeg fundet purpurtorskemund, Linaria purpurea, der spontant har meldt sig i det hvide og lysegule bed, hvor den ikke hører til, så den må flyttes. Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, myldrer heldigvis frem samme sted, så den behøver jeg ikke så i år. Så er der en fin lille julerose-baby, Helleborus niger, og ikke engang de let provokerende græstotter er ukrudt men hjertegræs, Briza maxima, der har meldt sig spontant i et antal, der gør, at den nok skal reguleres en smule.

Her ses de samme planter i samme rækkefølge i fuldt flor. Det ville da være synd og skam at få dem luget væk.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium

En anden god grund til ikke at fare for grundigt frem i netop det bed er, at der ligger løg af krinolinenarcis. Narcissus bulbocodium hele vejen rundt langs kanten af bedet. Det lignede en god ide, dengang jeg lagde løgene, men det giver lidt udfordringer, for de smalle blade er nemme at forveksle med græsukrudt, hvis det går for stærkt – og hvis de er infiltreret af netop græsukrudt. Men fint ser det nu ud, når de bittesmå narcisser blomstrer, så udfordringen tager jeg gerne med.

Bedet ændrer fuldstændig karakter efter sådan en omgang nedklipning og vinterlugning, men nu er det klar til forår for alvor. De mange løgvækster og de selvbestaltede selvsåede stauder og sommerblomster skal nok hjælpe til med at sørge for, at det snart bliver en realitet.

Skønne sensommerstauder

chelone-obliqua-28Hvor er det bare skønt, at der er stauder, der tålmodigt venter med at springe ud, til sensommeren for alvor har indfundet sig. Der er ikke noget bedre en de nye forsyninger af friske blomster i lækre farver nu, hvor sommerstauderne for alvor er begyndt at se slidte og trætte ud. Duehoved, Chelone obliqua, der indledte sin blomstring ved indgangen til september, står i fuldt og dejligt flor netop nu.anemone-japonica-38En klassiker blandt sensommerstauderne er høstanemone, Anemone japonica, der også blomstrer så smukt netop nu. Den er meget populær her i haven, hvor lidt vildskab ikke er af vejen. Nogen synes, at høstanemone er lidt for selvstændig og vandrer for meget rundt i bedene. Det passer fint til den naturnære havestil her på matriklen og især, når blomsterne er så smukke, som høstanemonens er.linaria-purpurea-15Knapt så almindelig er den søde purpurtorskemund, Linaria purpurea, der trods sit uskyldige udseende også har en sund og naturlig vildskab i sig. Den selvsår lystigt og dukker op her og der og alle vegne. Det får den for det meste lov til, for den blomstrer så fint ikke bare nu men en stor del af sommeren. Får den fejlplaceret sig, er den nem at rykke op.scabiosa-pink-mist-8Den sart pink skabiose, Scabiosa ‘Pink Mist’ skal også lige have en anbefaling med på vejen. Den er plantet i år, så bekendtskabet er ikke så indgående, men den har blomstret lige siden. Jeg klipper de afblomstrede blomster af efterhånden, så knopperne, der myldrer frem, kan få plads.

Ustyrlige stauder

Knautia macedonica-5

Jeg holder egentlig meget af de utilregnelige stauder. Dem der ikke bare bliver, hvor de blev plantet, men også pludselig dukker op et helt andet sted i haven, hvor man ikke selv havde fundet på at plante dem. Det er de stauder, der sår sig selv, og får afkom med egenskaber, der er på højde med forældrenes. Det gælder fx den smukke, meget mørkerøde, skabioselignende Knautia macedonica, der vist ikke har noget dansk navn. Slægtsnavnet er blåhat, men det er jo temmelig misvisende.

Juli1502-26

En anden effektiv selvsående staude er den meget søde purpurtorskemund, Linaria purpurea, der myldrer op så mange steder, at en del planter nødvendigvis må lade livet for hakkejernet. Årets første har forvildet sig helt ud mellem alt ukrudtet på skrænten og står nu der og ser super fin ud med sine lette aks af sart lyserøde blomster.

Astrantia major-17

Stjerneskærm, Astrantia major, er en dejlig staude med sine kniplingsagtige blomsterskærme. Der vokser flere sorter her i haven, men det er kun den hvide, der sår sig selv og bliver til fine, nye planter. Det gør den til gengæld grundigt omend primært lige omkring sit voksested i det hvide bed, så når de små nye skal bruges i anden sammenhæng, må de flyttes.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén