Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Laurus nobilis

Kædereaktion udløser plantekø i det eksotiske hjørne

I vindueskarmen spirer sommerblomsterne. De skal snart prikles, og flyttes ud i plantekuvøsen i drivhuset. Men den skal der jo være plads til, så nu må en del af de opmagasinerede planter vige pladsen. En kædereaktion, der har udløst plantekø i et fjernt hjørne af haven.

Read More

Det eksotiske hjørne får nyt liv

Lad det være sagt med det samme: Det er længe siden, der har været noget nævneværdigt eksotisk over den fjerne del af haven, vi plejer at kalde Det eksotiske hjørne. Baggrunden for det prætentiøse navn er et helt særligt klima, der gør dyrkning af varmekrævende planter mulig. En gammel mur samler varme, der er godt med læ og arealet skråner mod syd. Men jeg var simpelthen nødt til at give op under tørken sidste sommer. Det var pløk umuligt at holde planterne med vand, så de fik lov at klare sig på bedste beskub.

Denne sommer har hele området så været forvandlet til en byggeplads i flere måneder. Etablering af en ekstra trailer parkeringsplads indebar konstruktion af en støttemur og udjævning af en del af terrænet. Det har ikke været nogen lille opgave, kan jeg hilse fra entreprenøren og sige.

Den forbløffende og fantastiske sidegevinst ved projektet er så, at Det eksotiske hjørne er vokset og blevet til et meget mere brugbart haverum end den smalle stribe jord, der var før. Nu har den sandbunke, der skal gøre det ud for jord, ovenikøbet fået et helt vognlæs kommunal kompost. Jeg er helt overvældet over alle de muligheder, der tårner sig op. Der kommer en lille mur bagerst, der skal holde vildnisset ude af det nye haverum, men bortset fra det, er der endnu ingen konkrete haveplaner for indretningen. Men de bobler lystigt, og brillante ideer fra nær og fjern er selvfølgelig være velkomne 🙂

Planerne skal nok tage form hen over vinteren, men i mellemtiden er der blevet sået en skønsom blanding af såkaldt grøngødning i den jomfruelige jord. Gul lupin, blodkløver, perserkløver, spindehør og honningurt. Forhåbentlig spirer de hurtigt, så de kan nå at blomstre i år og dermed forvandle hjørnet til en blomstereng. Når de det ikke, er det også ok, for ideen er jo, at planterne skal fræses ned til efteråret og bidrage med organisk materiale og kvælstof indsamlet fra luften til at gøre jorden bedre.
En anden god grund til at holde lidt igen med at plante blivende planter er, at det utvivlsomt vil vælte op med nælder og andet ondsindet ukrudt, der skal ryddes af flere omgange.

Abrikos, Prunus armeniaca

Her i planlægningsfasen kan jeg så glæde mig over, at min laden-stå-til sidste sommer ikke har taget livet af de småeksotiske planter, der tidligere er plantet i Det eksotiske hjørne. Det er tre eller fire år siden, jeg plantede et lille abrikostræ, Prunus armeniaca, og sandelig om ikke det giver de første tre frugter i år. Det er altså stort 🙂

Ægte laurbær, Laurus nobilis

Det på grunden hærgende rådyr har nok så venligt påtaget sig at passe planterne i mit fravær. Derfor ser kiwien, Actinidia chinensis, på espalieret noget afpillet ud, men der er absolut liv i den. Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, er også blevet grundigt beskåret af rådyret, men nu skyder den nok så fint med en hel masse friske skud. Forhåbentlig kan de lige nå at afmodne, før det bliver vinter.

Krydderurter fra det eksotiske hjørne til julemaden

Der er ikke så meget grin ved det spiselige staudebed lige nu, selv om den dæmpede farveholdning i rødbrun og grågrøn egentlig er lidt lækker. Men toppene af de forskellige krydderurter og stauder får helt generelt lov at stå, til det bliver forår her i haven.Der er jo stadig frø til småfuglene i mange af dem, og de beskytter også planterne lidt mod den værste frost, når blade og så videre falder på jorden og så småt begynder at kompostere og vende tilbage til jorden. Og så er de simpelthen dekorative. Ikke mindst hestemynte, Monarda didyma, har de fineste vinterstandere.

Samtidig, et andet sted i haven, er der fortsat smagfyldte krydderurter at høste af til julemaden. I “det eksotiske hjørne”, hvor en gammel mur luner og giver læ på den sydvendte skrænt, kan der i hvert fald plukkes al den rosmarin, Rosmarinus officinalis, vi kan nå at guffe os igennem. Og det selv om vi er flere i familien, der er ret pjattede med rosmarin. Jeg var bekymret for planten midt på sommeren, da der var ørkentilstande i den ende af haven, og jeg blev nødt til at opgive at holde planterne med vand, men rosmarinen klarede skærene uden at kny, mens en del naboplanter måtte give op.En anden succeshistorie fra “det eksotiske hjørne” handler ikke om krydderurter – men så alligevel. Den lille laurbær busk, Laurus nobilis, leverer laurbærblade til flæskestegen og andet godt, så den bruges jo nærmest som en krydderurt. Busken blev flyttet fra det gamle drivhus, da det nye skulle bygges. Der havde den stået i årevis og været voldsomt plaget af skjoldlus og dertil hørende sodskimmel.

Men busken tåler åbenbart forholdene under åben himmel væsentligt bedre end sine plageånder, så selv om den ikke ligefrem har vokset sig stor her i det kolde nord, har den det fint og er leveringsdygtig i de flotteste laurbærblade til julemaden.

Vejr til vinterdækning af havens sarte planter

Vinterdækning af havens planter er almindeligvis ikke noget, jeg går så højt op i ud fra den betratning, at det, der bliver plantet i haven, også skal kunne leve med de forhold, den nu engang har at byde på. Men med den vejrudsigt DMI har fyret af, bliver jeg nu alligevel lidt bekymret og får lyst til at fare ud og give hele haven dyne på.Det er jo desværre ikke muligt, men nu har jeg sat ind de steder, hvor risikoen for skader ved 10 graders barfrost er størst. Heldigvis var juletræet ikke nået længere end til rodehjørnet, så nu kan det lige give en omgang mere. Grenene har holdt nålene fint, så når de bliver klippet af stammen, er de perfekte til vinterdækning af sarte planter.Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, der kom sig efter alverdens utøj, da den blev plantet ud under åben himmel, er nok ikke lige gearet til fimbulvinter, så nu har den fået sig et lille hus af grangrene, der kan beskytte den mod de værste iskolde vinde. Nu skal jeg bare huske at fjerne grenene igen, så snart det bliver mildere.Vejrudsigten gør mig også bekymret på vegne af mine vinterløg, der blev sat sidst på året sidste år og nu er spiret så fint.Derfor er jeg tyet til vinterdækning i form af en dyne af fiberdug, de kan lune sig under, mens det går løs med alvorlige frostgrader.Sidst men ikke mindst har jeg flyttet nogle af de sarteste krukkeplanter i ly i drivhuset,hvor der godt nok er ved at være trængsel. Jeg er meget glad for mit sølvtræ, Corokia cotoneaster, der faktisk har klaret adskillige vintre i sin krukke på friland. Det skulle det gerne blive ved med, så nu er det kommet under tag, så længe den værste kulde bider for ikke at risikere noget.

Laurbærblade af egen avl til julemaden

Jeg har haft en ægte laurbær, Laurus nobilis, i fem år, men jeg har aldrig høstet et eneste blad. Ikke før nu altså. Busken blev oprindeligt plantet i det gamle drivhus, der ikke er mere, men den var voldsomt plaget af skjoldlus og sodskimmel, så bladene så meget lidt lækre ud.Det gør de til gengæld nu 🙂 Da drivhuset blev revet ned for at give plads til det nye, gravede jeg den medtagede busk op, klippede den grundigt tilbage og plantede den i det eksotiske hjørne, hvor der er lunt og lækkert. Den klarede vinteren og begyndte at skyde fint i foråret, så i år kunne jeg endelig høste hjemmedyrkede laurbærblade til flæskestegen. Mens det ser ud til, at laurbærbusken kan klare klimaet i det eksotiske hjørne, der jo ikke er mere eksotisk, end det østjyske klima tillader, er det åbenbart for hård kost for skjoldlusene, som jeg ikke har set noget til, siden busken kom ud under åben himmel.Laurbærblade er i øvrigt ikke det eneste, der kan høstes til at sætte smag på julemaden i det eksotiske hjørne. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, står super flot og stritter med sine aromatiske skud.Et eksperiment, der går ud på at afdække, hvad der kan lade sig gøre, nær den gamle mur på den sydvendte skråning, er dyrkning af figenkaktus, Opuntia ficus-indica. Det forlyder, at det skulle være muligt, men jeg har meget svært ved at tro på det for alvor. Planten blev plantet i foråret, så den har til gode at bevise, at den kan overvintre. Indtil nu går det da meget godt, og den første frost har den tacklet. Det bliver spændende at følge.

Kiwi, figenkaktus og malabarspinat med fart på

Indrømmet, at kalde en smal stribe sandjord nedenfor en frønnet gammel mur for det eksotiske hjørne, er nok en anelse prætentiøst. Men der er nu alligevel nogle dyrkningsmuligheder i hjørnet, som der ikke er andre steder i haven, så med tiden lykkes det forhåbentlig at skabe et lækkert lille haverum her også. Lige nu gør majsplanterne i hvert fald deres for at løfte stemningen lidt ud over det normale østjyske, synes jeg. Bortset fra det, så er der nu rigtig meget gang i den kiwi, Actinidia chinensis, jeg plantede som et eksperiment sidste år. Den har overvintret ved muren uden hjælp i øvrigt, og den vokser, så man næsten kan høre det og synes tydeligvis, at rionettet er alle tiders at klatre rundt i. Desværre har der ikke været skyggen af blomster og dermed heller ikke frugter, men så længe der er liv, er der håb.En anden glædelig overraskelse er, at den lille laurbær, Laurus nobilis, har overvintret og er begyndt at skyde med fine, friske laurbærblade lige til at plukke af. Jeg har haft planten i nogle år, men har aldrig høstet et blad. Først fordi det var sådan en italiensk produceret sag, hvor jeg ikke følte mig helt sikker på, hvordan den var dyrket. Så blev den plantet i det gamle drivhus og fluks fyldt med skjoldlus og dertil hørende uappetitlig sort svampevækst på bladene. Da drivhuset blev væltet for at give plads til det nye, blev planten gravet op og flyttet til det eksotiske hjørne. I foråret så den meget trist ud og de gamle skud visnede ned. Men nu ser det da ud som om, der er håb forude 🙂

Sidste efterår plantede jeg også på forsøgsbasis en figenkaktus, Opuntia ficus-indica, tæt ved muren. Den var absolut død, da foråret kom, men så fik jeg en ny forærende af datter Anne, der hårdnakket hævder, at det kan lade sig gøre at få den til at overvintre. Nu må vi se. Foreløbig ser den i hvert fald meget optimistisk ud med sine fine nye skud. Måske skal den bare plantes om foråret.Malabarspinat, Basella alba var rubra, der blev plantet ud i foråret med det drømmesyn for øje, at de frodige planter nemt kunne dække den del af rionettet, kiwiens ranker ikke kunne nå, har mildt sagt haft det svært. For det første synes sneglene – og her hører vinbjergsneglene med til synderne – at bladene er super lækre. Desuden har det nok været lidt koldere, end malabarspinaten synes er sjovt. Men også her er der håb endnu. Rankerne slynger sig fint opad, de blomstrer sødt, og med lidt held kommer de så højt til vejrs, at sneglene giver op, så der kan komme eksotisk spinat på menuen.

Forsøg med haverum til sarte vækster

laurus-nobilis-13Siden det gamle drivhus blev væltet for at give plads til et nyt, har den ægte laurbær, Laurus nobilis, der voksede i drivhuset, stået ene og forladt på byggetomten og set ret fortabt ud. I mangel af drivhus til overvintring af den og andre sarte sager, skal mit nye haverum – haven ved muren – stå sin prøve. Nu er det jo ikke lige frem havevejr i dag, men jeg hev jahatten godt ned over ørerne og gik på plantearbejde. Det er jo perfekt plantevejr 🙂walled-garden-1Det nye haverum, der ligger på en sydvendt skråning i læ og med en gammel mur i ryggen, er det varmeste sted på den i forvejen lune grund. Så hvis ikke jeg kan dyrke de lidt sartere planter her, må de opgives. Jeg har flere planter, der klarede den gennem sidste vinter i krukker i det gamle drivhus. Det gælder fx den specielle staude med de fantastiske blomster Francoa sonchifolia ‘Pink Giant’ og den lækre marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, som jeg har haft så stor glæde af de seneste to somre. ficus-carica-roesnaes-13De foreløbige erfaringer med haverummet med muren har været gode, men de har selvfølgelig kun strakt sig over sommeren. Det er nu, det bliver spændende. Der er plantet både kiwi og abrikos, artiskokkerne har blomstret, så det er en fryd, og den lillebitte, nye figensort til danske forhold, Ficus carica ‘Røsnæs’, er blevet mange gange større, end den var, da jeg fik den i januar. Historien om den danske figen ligger her.ountia-vulgaris-1Det indtil nu skøreste jeg har plantet – helt tæt ved muren – er en figenkaktus, Opuntia vulgaris, som jeg kom til at købe forleden. Til mit forsvar skal siges, at der står på etiketten, at den er vinterhårdfør. Jeg tvivler, men nu skal det prøves. Jeg tror nu nok, jeg sætter et minidrivhus over den, når det bliver koldere, for det kunne da være sjovt, hvis den kan gro og give spiselige frugter her i haven.

Kort proces mod skjoldlus og sodskimmel

Sodskimmel-14

I foråret plantede jeg en laurbærbusk, Laurus nobilis, i drivhuset som erstatning for en stedsegrøn klematis, der var gået helt til som følge af sodskimmel. Men nu er den gal igen. Ingen hjemmedyrkede laurbærblade til kødgryderne. Nu er det dem, der er fedtet helt ind i sodskimmel.

Skjoldlus-12

Sodskimmel er jo egentlig ikke en plantesygdom, men svampevækst, der dukker op, når bladene er fedtet ind i honningdug, der udskilles af skjoldlus. Så for slippe af med den irriterende sodskimmel, er jeg nok nødt til at komme skjoldlusene til livs, og det er ret tricky.

Skjoldlus er nogle irriterende bæster, der sidder godt beskyttet under deres voksagtige skjold, mens de suger plantesaft med den ene ende og udskiller honningdug med den anden. Selv æggene er beskyttet under skjoldet. Kun de helt nyklækkede lus kravler rundt i planten. Når de finder et godt sted, slår de sig ned, danner skjold, og bliver der resten af livet. Eller indtil de bliver kradset af med en negl…

Sodskimmel-17

Der var skjoldlus i vinplanten, der kan have dryppet på laurbærbladene men også i selve laurbærbusken, hvor de havde placeret sig strategisk langs bladenes midterribber.

Nu er vinplanten blevet klippet ned og den resterende del af stammen gået efter i sømmene for skjoldlus. Ligeledes er laurbærbusken blevet klippet så langt ned, at bladene ser nogenlunde uberørte ud. Afklippet er fjernet fra drivhuset, og der vil blive holdt vågent øje med nye skjoldlus, når foråret kommer, så de kan blive kradset af, før de giver anledning til nye angreb af sodskimmel. Så bliver det forhåbentlig til pletfri, friske laurbærblade til sommer.

Laurus nobilis-4

Laurbærbusk med problemer

Quercus-26

Der er noget særligt ved at gå og hygge sig i drivhuset på en regnvejrsdag, hvor lyden af regndråberne mod glasset, den fugtige luft og egens blade, der klistrer til glasset som wall stickers, kombineret med begejstringen over at være “ude” uden at blive gennemblødt ganske enkelt gør mig glad. Værkstedet, som det gamle drivhus vel ret beset er, trængte seriøst til en oprydning, så der var nok at gå i gang med.

Oktober1420-17

Der er gået efterår i mini skoven, der er en lille samling af selvsåede træer fundet rundt omkring i haven. De er plantet i ganske almindelige terracotta potter, så de kom i ly for frost og kulde i drivhuet, nu da oprydningen skabte plads til dem. De barske forhold i de små potter bremser væksten, så træerne ikke udvikler sig for voldsomt. Tanken er ikke, at de skal blive til egentlig bonsai træer men bare til krukkeegnede minitræer. De har kun et par år på bagen, så det er spændende om projektet lykkes.

Sodskimmel-5

Desværre er der ikke kun glæder i drivhuset. Den laurbær, Laurus nobilis, der blev plantet i foråret med drømmen om at kunne høste egne laurbærblade i baghovedet, ser mildt sagt ikke for godt og slet ikke appetitvækkende ud. Fænomenet hedder sodskimmel, en fæl svampevækst, der i princippet ikke er plantens egentlige problem. Det er derimod de skjoldlus, der blandt andet sidder langs bladenes midterribber, og som jeg har været alt for længe om at opdage. Skjoldlusene udskiller sukkerholdig honningdug, som sodskimmel stortrives på.

Skjoldlus-7

Skjoldlusene har også angrebet vinplanterne i drivhuset, så næste gang det regner, må jeg vist hellere gå i gang med at kratte dem af. Jeg tror også, jeg klipper laurbærbuskenes hårdest angrebne skud tilbage, når det er blevet lidt koldere, og væksten er gået helt i stå for i år. Måske kan jeg redde den ad den vej.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén