Haveglæder, tips og tricks

Tag: Laurbær

Vejr til vinterdækning af havens sarte planter

Vinterdækning af havens planter er almindeligvis ikke noget, jeg går så højt op i ud fra den betratning, at det, der bliver plantet i haven, også skal kunne leve med de forhold, den nu engang har at byde på. Men med den vejrudsigt DMI har fyret af, bliver jeg nu alligevel lidt bekymret og får lyst til at fare ud og give hele haven dyne på.Det er jo desværre ikke muligt, men nu har jeg sat ind de steder, hvor risikoen for skader ved 10 graders barfrost er størst. Heldigvis var juletræet ikke nået længere end til rodehjørnet, så nu kan det lige give en omgang mere. Grenene har holdt nålene fint, så når de bliver klippet af stammen, er de perfekte til vinterdækning af sarte planter.Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, der kom sig efter alverdens utøj, da den blev plantet ud under åben himmel, er nok ikke lige gearet til fimbulvinter, så nu har den fået sig et lille hus af grangrene, der kan beskytte den mod de værste iskolde vinde. Nu skal jeg bare huske at fjerne grenene igen, så snart det bliver mildere.Vejrudsigten gør mig også bekymret på vegne af mine vinterløg, der blev sat sidst på året sidste år og nu er spiret så fint.Derfor er jeg tyet til vinterdækning i form af en dyne af fiberdug, de kan lune sig under, mens det går løs med alvorlige frostgrader.Sidst men ikke mindst har jeg flyttet nogle af de sarteste krukkeplanter i ly i drivhuset,hvor der godt nok er ved at være trængsel. Jeg er meget glad for mit sølvtræ, Corokia cotoneaster, der faktisk har klaret adskillige vintre i sin krukke på friland. Det skulle det gerne blive ved med, så nu er det kommet under tag, så længe den værste kulde bider for ikke at risikere noget.

Kiwi, figenkaktus og malabarspinat med fart på

Indrømmet, at kalde en smal stribe sandjord nedenfor en frønnet gammel mur for det eksotiske hjørne, er nok en anelse prætentiøst. Men der er nu alligevel nogle dyrkningsmuligheder i hjørnet, som der ikke er andre steder i haven, så med tiden lykkes det forhåbentlig at skabe et lækkert lille haverum her også. Lige nu gør majsplanterne i hvert fald deres for at løfte stemningen lidt ud over det normale østjyske, synes jeg. Bortset fra det, så er der nu rigtig meget gang i den kiwi, Actinidia chinensis, jeg plantede som et eksperiment sidste år. Den har overvintret ved muren uden hjælp i øvrigt, og den vokser, så man næsten kan høre det og synes tydeligvis, at rionettet er alle tiders at klatre rundt i. Desværre har der ikke været skyggen af blomster og dermed heller ikke frugter, men så længe der er liv, er der håb.En anden glædelig overraskelse er, at den lille laurbær, Laurus nobilis, har overvintret og er begyndt at skyde med fine, friske laurbærblade lige til at plukke af. Jeg har haft planten i nogle år, men har aldrig høstet et blad. Først fordi det var sådan en italiensk produceret sag, hvor jeg ikke følte mig helt sikker på, hvordan den var dyrket. Så blev den plantet i det gamle drivhus og fluks fyldt med skjoldlus og dertil hørende uappetitlig sort svampevækst på bladene. Da drivhuset blev væltet for at give plads til det nye, blev planten gravet op og flyttet til det eksotiske hjørne. I foråret så den meget trist ud og de gamle skud visnede ned. Men nu ser det da ud som om, der er håb forude 🙂

Sidste efterår plantede jeg også på forsøgsbasis en figenkaktus, Opuntia ficus-indica, tæt ved muren. Den var absolut død, da foråret kom, men så fik jeg en ny forærende af datter Anne, der hårdnakket hævder, at det kan lade sig gøre at få den til at overvintre. Nu må vi se. Foreløbig ser den i hvert fald meget optimistisk ud med sine fine nye skud. Måske skal den bare plantes om foråret.Malabarspinat, Basella alba var rubra, der blev plantet ud i foråret med det drømmesyn for øje, at de frodige planter nemt kunne dække den del af rionettet, kiwiens ranker ikke kunne nå, har mildt sagt haft det svært. For det første synes sneglene – og her hører vinbjergsneglene med til synderne – at bladene er super lækre. Desuden har det nok været lidt koldere, end malabarspinaten synes er sjovt. Men også her er der håb endnu. Rankerne slynger sig fint opad, de blomstrer sødt, og med lidt held kommer de så højt til vejrs, at sneglene giver op, så der kan komme eksotisk spinat på menuen.

Kort proces mod skjoldlus og sodskimmel

Sodskimmel-14

I foråret plantede jeg en laurbærbusk, Laurus nobilis, i drivhuset som erstatning for en stedsegrøn klematis, der var gået helt til som følge af sodskimmel. Men nu er den gal igen. Ingen hjemmedyrkede laurbærblade til kødgryderne. Nu er det dem, der er fedtet helt ind i sodskimmel.

Skjoldlus-12

Sodskimmel er jo egentlig ikke en plantesygdom, men svampevækst, der dukker op, når bladene er fedtet ind i honningdug, der udskilles af skjoldlus. Så for slippe af med den irriterende sodskimmel, er jeg nok nødt til at komme skjoldlusene til livs, og det er ret tricky.

Skjoldlus er nogle irriterende bæster, der sidder godt beskyttet under deres voksagtige skjold, mens de suger plantesaft med den ene ende og udskiller honningdug med den anden. Selv æggene er beskyttet under skjoldet. Kun de helt nyklækkede lus kravler rundt i planten. Når de finder et godt sted, slår de sig ned, danner skjold, og bliver der resten af livet. Eller indtil de bliver kradset af med en negl…

Sodskimmel-17

Der var skjoldlus i vinplanten, der kan have dryppet på laurbærbladene men også i selve laurbærbusken, hvor de havde placeret sig strategisk langs bladenes midterribber.

Nu er vinplanten blevet klippet ned og den resterende del af stammen gået efter i sømmene for skjoldlus. Ligeledes er laurbærbusken blevet klippet så langt ned, at bladene ser nogenlunde uberørte ud. Afklippet er fjernet fra drivhuset, og der vil blive holdt vågent øje med nye skjoldlus, når foråret kommer, så de kan blive kradset af, før de giver anledning til nye angreb af sodskimmel. Så bliver det forhåbentlig til pletfri, friske laurbærblade til sommer.

Laurus nobilis-4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén