Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Lathyrus odoratus

Duftende ærteblomster udløser krukkerokade

Ærteblomster, Lathyrus Opal mix

Når jeg i øjeblikket går ud af fordøren, bliver jeg ramt midt mellem øjnene, lige der hvor næsen sidder, af en sød og lækker duft, jeg kommer til at smile over hver gang. Det er duftende ærteblomster på et klatrestativ, der forsøder luften på eleganteste vis. Mod sædvane kom jeg til at købe et brev blandede frø i år, for de var mest tiltænkt skærehaven. Lathyrus Opal mix hedder blandingen, der indeholder den cremefarvede Lathyrus ‘Mrs. Collier’, den sart lyserøde Lathyrus ‘Anniversary’ og den tofarvede hvide og lyserøde Lathyrus ‘Painted Lady’. Heldigvis blev der planter nok ud af forspiringen til, at der også blev til en krukke med duftende ærteblomster ved fordøren. Men nu er der så det ved det, at farvemixet er helt forkert i forhold til de blå nuancer, der ellers prægede krukkegruppen. Og da de duftende ærteblomster på ingen måde bliver flyttet, må der en krukkerokade til.

Jeg havde egentlig ikke forestillet mig – eller måske fortrængt – at der var udsigt til blomster i den søde, lyserøde del af farvespektret. Men sådan bliver det så i årets sommerkrukker: Sødt og lyserødt tilsat grønt og sølvfarvet lige her, hvor ærteblomsternes duft kan nydes både ved passage og ved pauser på bænken.

Der var heldigvis masser af planter i de andre krukkegrupper, der kunne kapres som naboer til de duftende ærteblomster, så ud over lidt slæberi har der ikke været omkostninger ved dagens krukkerokade. Den fantastiske sølvbladede sag i midten er en overvintret Senecio candicans ‘Angel Wings’, der næsten ikke er til at få øjnene – eller for den sags skyld fingrene – fra.

Mikrorose, Rosa ‘LillyRose’

En plante, der matcher temaet sødt og lyserødt perfekt, er den her mikrorose, som jeg simpelthen ikke kan forstå, jeg ikke har set i butikkerne. Jeg er helt vild med den, og den kan mere end de fleste krukkeplanter. Jeg fik den første på en messe i januar 2017 og den næste året efter på standen hos Kientzler, en tysk planteforædler. Den gang var de bittesmå planter i en lillebitte potte, som jeg passede godt på det første stykke tid. Men de voksede fint og stabilt, de har overvintret i krukkerne under åben himmel, og se nu her, hvor fint de blomstrer med mikroroser, der ikke er meget mere end en centimeter i diameter men alligevel fyldte. Jeg er fan 🙂

Min skøre skærehave tager form

Der kommer et tidspunkt i enhver hønemors liv, hvor hun er nødt til at se i øjnene, at kyllingerne har brug for at stå på egne ben. Således også alle de forspirede planter til min skøre skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år. Sådan lidt småsymbolsk har jeg valgt mors dag til øvelsen, der ikke er for de sarte. Det gælder jo om at ramme tidspunktet, hvor risikoen for mistrivsel inde i de snævre rammer er større end risikoen ved udplantning. Jeg vælger at tro på, at det i min lune køkkenhave er lige nøjagtig nu.

Ærteblomst, Lathyrus odoratus

De forspirede planter er blevet store og stærke. De er blevet knebet og afhærdet og er efterhånden svære at holde med vand. Det gælder ikke mindst ærteblomst, Lathyrus odoratus, der blev sået i toiletrullerør, fordi de godt kan lide, at der er plads til, at rødderne kan vokse i dybden. I princippet kan planterne plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg valgte nu alligevel at pille pappet af, for rødderne havde ikke fundet vej ud gennem siderne. Der er jo ingen grund til at sætte barrierer for hurtig rodvækst efter udplantning.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Til gengæld er der ingen grund til at fjerne tørvepotten fra Jiffy, som en flok stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, er forspiret i. Det vil bare forstyrre de fine rødder, der er godt på vej gennem pottens sider. Så de kom i jorden med potte og det hele i min skøre skærehave. Samtidig blev der sået endnu en række sommerblomster, så hele jordstykket nu er fyldt ud. Formentlig er der sået/plantet alt for tæt, men det er svært ikke at blive grebet. Og jeg har jo ikke de autoriserede skærehavenet til at holde planterne oprejst, så jeg satser på lidt gensidig nabohjælp, hvor planterne støtter hinanden. Det er jo et eksperiment, så nu må vi se, hvordan det går.

Dermed tager min skøre skærehave form. Den oprindelige plan for projektet kan ses her, men der er naturligvis sket ændringer og rettet til undervejs. Så var der ikke så mange frø i posen som forventet. Og så var der mange flere af den ene end af den anden slags der spirede stik imod planerne. Jeg er formentlig også kommet til at bytte rundt på to slags sommerfloks, Phlox drummonidii, så der muligvis går lidt kuk i farvecirklen. Det går nu nok alligevel 🙂

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Genbrugsgartner med æggebakker og toiletrullerør

Det kan godt være, vejret er koldt og utilfredsstillende, men faktum er, at vi har passeret 1. marts, og foråret må være lige om hjørnet. Et sikkert tegn er, at læggekartoflerne er dukket op i butikkerne, så nu gælder det om at være vaks ved havelågen, før de ligger og spirer med lange, blege dødningespirer i de mørke og varme butikker.De blege butiksspirer er ikke til noget, for i virkeligheden tærer de bare på læggekartoflens kræfter. Næh, må jeg bede om korte, tykke kraftfulde spirer, der kan tåle at komme i jorden, når den tid kommer. Derfor har jeg fundet æggebakker frem og har sat læggekartofler til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt. Jeg har vendt og drejet dem, så den ende, hvor der er flest små knopper, de såkaldte øjne, vender opad. Det er jo fra dem, de gode spirer udvikler sig. I år hedder sorten ‘Solist’. En tidlig sort, jeg ikke kender, men det var de poser, der så ud til at være helt friske uden begyndende spiring. Og tidlige kartofler er jo ikke så ringe at have i haven.Ud over at gå og gemme på æggebakker har jeg også på det seneste haft den aparte hobby at samle på tomme toiletrullerør. Men der er mening med galskaben. De høje toiletrullerør er nemlig super gode at så ærteblomst, Lathurus odoratus, i. Frøplanterne kan godt lide at kunne udvikle rødderne i dybden, og det kan de i paprørene. Der er jo ikke nogen bund i sådan et paprør, men når spiremulden er vandet godt op, og røret fyldes, mens det står på et flat underlag, går det fint nok.Et hul på et par centimeter blev lavet med priklepinden, og så var jeg klar til en af årstidens favoritbeskæftigelser, nemlig at så.Det er smart at stille sådan en flok potter lavet af toiletrullerør tæt sammen, for de er jo lavet af pap, og går derfor i lettere opløsning efterhånden. Af samme grund kan de godt komme til at se lidt snaskede ud, men det er faktisk kun en fordel, for det er tegn på, at hele molevitten kan plantes ud i jorden, når den tid kommer. Dermed undgår man at forstyrre rødderne, og toiletrullerørene nedbrydes hurtigt i jorden. Indtil videre bliver de puttet i en plasticpose og kommer ind i vindueskarmen, hvor deforhåbentlig snart begynder at spire.

Ærteblomster med og uden duft

En af de mest spektakulære planter i haven lige nu er den snehvide sort af flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius ‘Alba’. Der er faktisk et klatrestativ inde midt i blomsterhavet, men den frodige plante har fuldstændig dækket det og breder sig i øvrigt dumdristigt langt ud over rammerne af stativet, med den risiko det giver for at kække i vind og vejr. Men foreløbig går det fint.

Flerårig ærteblomst er, som navnet mere end antyder, en staude, der kommer trofast igen år efter år. De smukke, hvide blomster ligner meget blomsterne af de populære enårige ærteblomster, dem der hedder almindelig ærteblomst, Lathyrus odoratus. Men de adskiller sig desværre på et markant punkt. De dufter nemlig overhovedet ikke. Det er en skam, men til gengæld er de ualmindeligt nemme at dyrke og jo absolut smukke at se på.

Dufter gør til gengæld Lathyrus odoratus ‘Matucana’. Helt fantastisk endda. Det er en gammel sort med ret små, tofarvede blomster. Den holder jeg meget af, for jeg synes, den er mere yndefuld end mange af de storblomstrede sorter. Og dertil kommer så duften. Den står i en krukke ved døren til det nye drivhus, hvor velduften strejfer næsen, hver gang man går ud og ind.

En anden lækker sort af almindelig ærteblomst, der lige er begyndt at blomstre for alvor, er den meget mørkerøde, næsten sorte Lathyrus odoratus ‘Black Knight’, der også kan det der med at sprede velduft i luftrummet omkring sig. Det er de duftoplevelser, man skal huske at minde sig selv om i det tidligste forår, når det er sæson for forspiring, så man ikke risikerer at glemme at så ærteblomster.

Time-out for ærteblomster

Der er vildt meget knald på de forspirede ærteblomster, Lathyrus odoratus, i den solbeskinnede vindueskarm. Faktisk er de ved at blive lige, lovligt langstrakte, så nu er det vist nu, det gælder om at få lagt en dæmper på længdevæksten og i stedet få planterne til at forgrene sig.Det er en nem men ret hærværksbetonet øvelse at klippe toppen af de optimistiske, lysegrønne planter over blad nummer to, lige da de nu var kommet så godt i gang. Men på længere sigt er det super godt for dem, og de reagerer lynhurtigt på klippet ved at bryde fra sovende knopper i de nederste bladhjørner. Jeg gentager indgrebet flere gange, for jo flere skud, den enkelte plante har at blomstre på jo bedre.I det gode vejr får ærteblomsterne lov at komme ud under åben himmel midt på dagen, så de ikke får hedeslag i vindueskarmen. De står behageligt i let skygge og læ på bænken udenfor hoveddøren. Dermed er afhærdningen allerede så småt i gang, for planterne bliver stivet af, når de mærker lidt vindbevægelse, og det gør dem stærkere, når de til sin tid kan plantes ud. Der er to slags ærteblomst i bakkerne, den tofarvede, skønt duftende gamle sort Lathyrus ‘Matucana’ og den næsten sorte Lathyrus ‘Black Knight’, der ligner ‘Almost Black’, som prydede indgangspartiet sidste sommer, som det ses her.

Nu skal der produceres sommerblomster

Gennem de seneste uger har glittede frøposer med lovende billeder hobet sig en anelse op, for det kan godt være svært at styre sit – eller i hvert fald mit – frøshoppergen. Undskyldningen er, at der skal være masser af sommerblomster til at fylde de udvidede bede, der er blevet til i løbet af vinteren. Nu er det tid til at så – så må jeg løse problemet med vindueskarmskapaciteten hen ad vejen.Et must her i haven er ærteblomster, Lathyrus odoratus. De store, kuglerunde frø skal lidt ned i jorden, og planterne kan godt lide at have god plads til rødderne, så jeg er ret glad for de her bakker med celler til hver plante. De passer lige til formålet. En blomsterpind er fin til at prikke huller til frøene, så de kommer sådan cirka en centimeter ned i jorden. I år har jeg sået den næsten sorte sort Lathyrus ‘Black Knight’ som jeg var så heldig at få en masse frø forærende af sidste år, og så den gamle sort Lathyrus ‘Matucana’, der har små to-farvede blomster og en helt eventyrlig duft.De øvrige frø fik ikke helt samme VIP behandling men blev bredsået i små genbrugspotter af pladsmæssige årsager. Så må de blive priklet om i individuelle papirpotter i et tidligt stadium, for at der ikke skal opstå trængselsproblemer. Jeg drysser frøene ud oven på den gennemfugtede spiremuld i potterne, trykker dem let til med en finger og fylder et ganske tyndt lag spiremuld oven på. Nu er de kommet ind i vindueskarmen, hvor der bliver kamp til stregen om det nyinstallerede plantelys i vindueskarmen, der ses her, når frøene spirer og kimplanterne får brug for masser af lys.

Duftende velkomst

Lathyrus odoratus-45Duften af ærteblomst må være en af de lækreste blomsterdufte der findes. Lige nu blomstrer den ret spektakulære næsten sorte ærteblomst, Lathyrus ‘Almost Black’, lige uden for fordøren, så uanset om man går ud eller ind, bliver næsen ramt af et dejligt duftstrejf. Der skal dagligt holdes justits med ærteblomsten og den klokkeranke, Cobaea scandens, der er på vej på nabostativet. Især klokkeranken har svært ved at holde sig til sit eget klatrestativ og er både her, der og alle vegne.Lathyrus odoratus-48Det gælder også om at være lidt vaks med saksen nu og få klippet de afblomstrede blomster af, så planterne ikke skal bruge krudt på at udvikle bælgene. Det er meget bedre, at de bliver ved med at producere blomster.Lathyrus latifolius-47Endnu en ærteblomst er stærkt på vej i det hvide bed, der er placeret nærmest fordøren. Det er stauden flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, der hvert år diverterer med et hav af smukke, snehvide ærteblomster i en dejlig lang periode. Der er kun en negativ ting at sige om den. Den dufter nemlig slet ikke.

Favoritdufte i sommerhaven

Nicotiana alata White-38Duft er en forunderlig størrelse, og det samme gælder næser – eller mere præcist lugtesansen. To forskellige næser kan opfatte den samme duft helt forskelligt, og da nu blomsterdufte er en af de store gevinster ved at ha’ en have, gælder det om at finde sine personlige favoritter og placere sine yndlings duftplanter der, hvor der er bedst mulighed for at nyde duften. Den hvide vingetobak, Nicotiana alata ‘White’, dufter efter min mening fuldstændig fantastisk, så den sår jeg i rigelig mængde hvert år og planter ud i tomme huller i staudebedene. Lathyrus odoratus Black Knight-5En blomsterduft, de fleste kan blive enige om at holde af, er ærteblomstens. Man kan næsten høre det på det latinske navn. Lathyrus odoratus dufter bare dejligt. Lathyrus ‘Black Knight’ er lige begyndt at springe ud, så nu skal der bare snuses. Duften af ærteblomst bringer minder fra barndommen, hvor min mor dyrkede blandede ærteblomster op ad flethegnet, mens min far fnøs over de lyserøde nuancer. Det var før ‘Black Knight’. Lugtesansen kaldes også erindringens sans. Det er der en god grund til. En duft kan bringe øjeblikke og stemninger tilbage som intet andet.Philadelphus x virginalis-39Lige uden for halvmuren, der afgrænser terrassen, har jeg plantet en pibeved busk, Philadelphus x virginalis, så den lækre duft kan bølge ind over terrassen især i de stille aftentimer her ved midsommertid. Pibeved kaldes også uægte jasmin. Et lidt træls navn efter min mening, selvom det selvfølgelig skal henvise til duften. Jeg synes bare, at busken er både ægte og dejlig. Blomsterne er i hvert fald smukke lige nu. Snehvide, fyldte … og duftende.Philadelphus x virginalis-38

Afkortning af ærteblomster

Lathyrus Almost Black-5For en lille månedstid siden blev der sået ærteblomster til forspiring i vindueskarmen. Dem er der kommet virkelig godt gang i. Kun et enkelt af de 12 frø af Lathyrus ‘Almost Black’, der var i posen, er ikke spiret. Lathyrus Black Knight-1Ugen efter blev der faktisk sået flere ærteblomster. Denne gang af sorten Lathyrus ‘Black Knight’. Jeg fik nemlig en håndfuld frø af en rar gartner, der syntes historien om de 12 frø i posen, var vildt morsom. Han producerer ærteblomster til udplantning, så man behøver faktisk ikke engang at så dem selv. Jeg har Googlet på de to sorter, der tydeligvis ligner hinanden umådelig meget med deres næsten sorte blomster. Der er virkelig fart på ‘Black Knight’ planterne, der allerede har indhentet ‘Almost Black’Lathyrus Almost Black-4For at ærteblomsterne ikke skal ende som bønnestager, har de nu fået deres første forårsklipning. Med hård hånd og koldt hjerte har jeg klippet topskuddene af lige over blad nummer to. Erfaringen siger, at det får hvilende knopper i bladhjørnerne til at bryde, så planterne bliver tætte og buskede i stedet for lange og ranglede. Øvelsen bliver gentaget, når de næste skud begynder at strække sig, så planterne hver især får rigtig mange skud at blomstre på.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén