Haveglæder, tips og tricks

Tag: Krydderurter Page 2 of 4

Bronzefennikel og pæretræ danner flot par

Ind imellem opstår der partnerskaber mellem to, som ingen lige havde tænkt på, var som skabt for hinanden. Det gælder også i planteverdenen. Her kender alle for eksempel det perfekte match mellem lavendler og roser. Men hvem havde lige tænkt på, at bronzefennikel, Foeniculum purpureum, og et lille pæretræ med høstfarver, går virkelig godt i spænd? Jeg havde i hvert fald ikke, så jeg blev helt glad ved synet, da jeg gik mig en søndagstur i haven.De to små pæretræer i køkkenhaven er normalt ikke værd at skrive hjem om. De trives simpelthen umanerligt dårligt på den tørre jord og vokser nærmest ikke. Men lige nu fyrer det ene træ af sorten ‘Clara Frijs’ simpelthen et festfyrværkeri af farver af. Wow siger jeg bare 🙂Det er lidt sjovt, for lige ved siden af står det andet træ af sorten ‘Conference’, og det er stadig helt grønt. Ingen af træerne har givet en eneste pære i år, formenlig på grund af frost i blomstringsperioden.Begge træerne er let angrebet af pæregitterrust, der må være en af de mest dekorative svampesygdomme, der findes. Bladene får de mest fantastiske røde og orange pletter, der er fyldt med svampesporer. Så vil man af med sygdommen, må de angrebne blade destrueres.Bronzefennikel er i anledning af søndagen ekstra fin, for den er pyntet med glitrende vanddråber, der hænger som diamanter fra blomsterskærmenes tynde stængler og det fine løv. En dejlig, lakridsduftende krydderstaude, der hører til kæmperne med sine to meter men alligevel er let og luftig og dermed lige så god i et staudebed som i en krydderurtehave.

Drivhuset leverer citrongræs til tonic sirup og basilikum til pesto

Som altid, når datter Anne aflægger visit, har der været hektisk aktivitet i køkkenregionerne her i eftermiddag, hvor vi har haft gang i produktionen af diverse delikatesser i kategorien havemad til vinterlageret. Efterårshindbærrene, Rubus idaeus ‘Autumn Bliss’ er lige begyndt at bære, og det passer med, at den lækre hindbæreddike fra sidste år er ved at være brugt op. Så nu er en ny årgang sat i søen. Man tager et glas fuld hindbær og tilsætter klar lagereddike. Lader det trække et par uger, og så har man den lækreste, aromatiske og sødmefyldte eddike til salaten. (OBS – ved jeg har nævnt dem før, men Posca tuscher kan altså også skrive på glas).I drivhuset har citrongræs, Cymbopogon flexosus, klaret skærene trods voldsom konkurrence fra den viltre agurkplante. Jeg har klippet de nederste blade af agurkplanten efterhånden for at sikre lys og luft til citrongræs, og det har været nok hjælp til, at der nu kan høstes ganske pæne stængler af fantastisk duftende citrongræs. Ikke så tykke som dem man kan købe sig til fra fjerne lande men absolut anvendelige i køkkenregionerne til mangt og meget.

En meget fornuftig anvendelse af citrongræs er til produktion af hjemmelavet tonic sirup, opdagede jeg sidste sommer. Tonic sirup, der bare skal tilsættes danskvand og gin og en lille skive citron for at blive til lækre drinks 🙂 En anden vigtig bestanddel af tonic sirup er kinabark fra kinabarktræet, Cinchona succiruba, der giver tonic’en den karakteristiske bitre smag. Der går grænsen desværre for, hvad der kan dyrkes i egen have her til lands, men heldigvis kan man købe sig til barken her  Det skal siges, at en pakke kinabark rækker til umådelig meget tonic sirup. Opskriften på tonic sirup fandt jeg her.

I drivhuset er basilikum, Ocimum basilicum, gået lidt amok, og nu vil planterne også til at blomstre. Så det er på høje tid at få høstet til præcis det, der var meningen med at plante den, nemlig basilikum pesto. Det blev til et ordentligt bundt, der også efter sortering og vask rakte til en solid portion pesto ved hjælp af hvidløg fra haven, parmesan fra Italien, pinjekerner fra Bilka og olivenolie fra Grækenland. Dermed er der selvfølgelig pesto på menuen i dag og mange små bøtter og glas i fryseren, som vi bliver rigtig glade for til vinter 🙂

 

Farvekoordineret blomstersmør

Der er masser af blomster i det spiselige staudebed lige nu. Det er selvfølgelig også præcis det, der var ideen med at plante et bed, der skulle være smukt som et staudebed og samtidig kun rumme spiselige planter. Blomstringen går dog i nogen grad ud over krydderstaudernes anvendelsesmuligheder som krydderurter, men det betyder ikke, at der ikke er noget at hente til lidt lækkerier. For eksempel er de sælsomme blomster af hestemynte, Monarda didyma ‘Blaustrümpf’ absolut spiselige og oven i købet ganske aromatiske.Køkkenhaven har også spiselige blomster at byde på lige nu. For selv om den skønne morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er sået som afskæringsblomst, har kronbladene også en mission i køkkenet.Med tanken på eftermiddagste med lune boller i drivhuset i ly for oktobervejret fik det mig til at gå på jagt haven rundt efter spiselige blomster. Jeg går efter de helt friske, nyudsprungne blomster.Ideen var at fabrikere smukt og aromatisk blomstersmør til bollerne, men det blev faktisk til to forskellige modeller af farvekoordineret blomstersmør, da jeg først kom i gang. Blomstersmør bliver til på præcis samme måde som kryddersmør. Kronbladene hakkes helt fint og røres med blødt rørt smør. Efter afkøling kan det skæres i skiver, og skal man ikke bruge det hele, kan det sagtens fryses. Det rosa og abrikosfarvede smør med rosenblade, hestemynte, blomsterkarse og morgenfrue passer perfekt til en gang lune boller. Det blå og lilla smør med lavendel, timian, merian, storkenæb, hestemynte og kinapurløg er til gengæld så krydret, at det er bedre til stegeretter eller grønsager, ligesom persille- og hvidløgssmør.

Køkkenhaven gi’r ro i sjælen

Min køkkenhave er måske mit yndlingssted i hele verden. Her er man gemt helt væk fra trængsel og alarm omgivet af lægivende træer og fuglesang. Forleden var der en, der kaldte den en woodland kitchengarden… et begreb, jeg fluks har taget til mig, for det beskriver jo meget godt den uhøjtidelige køkkenhave, som den ligger der i et selvstændigt haverum midt i naturskoven.

På denne årstid er køkkenhaven særlig dejlig. Ikke bare fordi der kan høstes både det ene og det andet, men også fordi frodigheden er næsten overvældende, nu da der både vokses og blomstres mere eller mindre autoriseret. Her blander rucola i blomst sig med fennikel og rød grønkål i et ret lækkert farvespil.

Rucolaen burde selvfølgelig ikke blomstre men afløses af en ny række, men jeg nænner simpelthen ikke at luge planter, der blomstrer så smukt… Jeg plejer at forsvare mig med, at blomsterne kan spises, men det er oprigtig talt ikke noget, vi praktiserer nævneværdigt.

I en stribe jord bag selve køkkenhaven er der plantet blandt andet krydderurter i spredt fægtning. Det giver også super gode oplevelser lige nu, da krydderurterne er begyndt at blomstre. Her har citrontimian, Thymus x citriodorus, og lavendel, Lavandula angustifolia, indgået et nærmest perfekt partnerskab.

Koreansk anisisop, Agastache rugosa, blomstrer også lystigt i en stor krukke i hjørnet af køkkenhaven og giver sådan et fint kig, når man entrer den fredfyldte oase, som kan få i hvert fald mine skuldre til at falde helt ned.

Tonic sirup med citrongræs af egen avl

cymbopogon-citratus-24-1Årets største succeshistorie blandt drivhuseksperimenterne er uden sammenligning dyrkning af citrongræs, Cymbopogon flexosus. Og nu er succesen lige blevet endnu større. Med inspiration fra min søde nabo, der har fundet inspiration i Politiken, er der nu fremstillet tonic sirup, så der er hjemmelavet tonic til lørdagens gin & tonic.img_2708Citrongræs er en væsentlig ingrediens i tonic sirup, der bare skal blandes med danskvand, når der mixes drinks. Men citrongræs gør det selvfølgelig ikke alene. Den velkendte, bitre tonic smag kommer fra en anden plante nemlig kinabarktræ, Cinchona succirubra. Den må man købe sig til og passe på ikke at overdosere, for så bliver drinken for alvor bitter. Kinabark indeholder kinin, der anvendes til behandling af malaria. Ikke at det kan bruges som undskyldning for at drikke gin & tonic her … men næsten.agastache-anisata-48-1Umiddelbart efter sommerens avisartikel var landets helsekostbutikker ryddet for kinabark, men nu er det til at få igen. Mange mad- og livsstilsbloggere har eksperimenteret med tonic sirup i sommerens løb, så jeg har også tilladt mig at fortolke lidt på opskriften. I mangel af stjerneanis, der ikke er sådan at opdrive her ude på landet en lørdag formiddag, fik blandingen en håndfuld anisisop, Agastache anisata, i stedet. Den står stadig og ser så fin ud i det spiselige staudebed, og bladene dufter og smager lækkert og aromatisk af anis. En håndfuld citronverbena, Aloysia triphylla, fra drivhuset røg også med i gryden de sidste par minutter. Hele projektet faldt heldigt ud. I al beskedenhed: Det smager super godt. Tak til Ditte og til Politiken. Avisartiklen finder I her: Opskrift på tonic sirup Skål 🙂

En ganske særlig merian

Origanum laevigatum Herrenhausen-25-1Den meget smukke sort af glat merian, Origanum laevigatum ‘Herrenhausen’, var en af de “krydderstauder”, der inspirerede mig til at forsøge at skabe et staudebed, der er både smukt og nyttigt på én gang. Jeg så den, da jeg besøgte Danske Planteskolers Grønne Plet ved Hammel Neurocenter og gik direkte på jagt efter planten. Den var ikke helt nem at lokalisere, så glad blev jeg, da jeg fandt den i net-planteskolen Lundhede, hvor jeg i parentes bemærket også hittede en række andre lækre planter til det nye bed.Det spiselige staudebed-36-1Nu er det et år siden, det spiselige staudebed blev til, og det har aldrig været smukkere, end det er nu. Jeg er meget tilfreds med resultatet af projektet og glæder mig dagligt over bedet, når jeg sidder og tager en slapper på den nedre terrasse ved siden af bedet, hvor man både kan nyde synet og duften af “krydderstauderne”.Origanum laevigatum Herrenhausen-17Origanum ‘Herrenhausen’ er en merian i en klasse for sig med mørkt løv, rødlige stængler og smukke lilla blomster, der topper her i sensommeren. Dertil kommer, at jeg ikke er den eneste, der er vild med blomsterne. Honningbierne er lige så begejstrede. Det spiselige staudebed er simpelthen blevet et bed med lydspor af den konstante summen fra hundredevis af bier. Dermed er bedet nyttigt på flere niveauer.Monarda Blaustrumpf-1-1En anden dejlig plante, der røg med i indkøbskurven, da jeg shoppede krydderstauder hos Lundhede, er den spektakulære hestemynte, Monarda didyma ‘Blaustrumpf”. Den har blomstret længe med de meget specielle, lilla blomster, som både bier og sommerfugle også er glade for.

Smukke blomsterbolde i luften

Echinops bannaticus Taplow Blue-35Kugleformen er noget særligt i planteverdenen. Ikke mange planter præsterer blomsterstande, der er perfekt kugleformede, men tidselkugle, Echinops bannaticus ‘Taplow Blue’, gør. De kugleformede blomsterstande er rigtig gode at bruge ikke mindst i sådan nogle lidt vildt inspirerede blomsterbede som mine. Det er lige som om, de bringer lidt struktur – for ikke at sige kultur – ind i vildskaben.Allium Millennium-1De forskellige sorter af prydløg kan bare det der, og jeg elsker at bruge løs af dem i forårsmånederne. Desværre er den lykkelige kærlighed jo overstået nu. Men så ikke helt alligevel. Jeg har tidligere på året fået en prøveplante af en ny, spændende sort af prydløg, Allium ‘Millennium’ hedder den, fordi den blev navngivet i 2000. Og den blomstrer altså nu med de skønneste lyslilla blomsterbolde. Planten er 40-50 cm høj, og som noget i prydløgsammenhæng helt særligt er bladene ikke bare ved at visne ned men står som en nydelig grøn tue under blomsterstænglerne. Allium ‘Millennium’ kommer ud i butikkerne næste år.Allium tuberosum-35Jeg har ikke kunnet Google mig frem til den nye sorts forældre, kun at den er forædlet i USA. Det er nok mega hemmeligt 🙂 Et gæt kunne være, at kinaløg, Allium tuberosum, på et eller andet niveau er involveret i processen. I hvert fald blomstrer de også nu nok så smukt i køkkenhaven, og de smalle, grønne blade, der smager fint af purløg tilsat hvidløg, visner heller ikke ned. Her i haven er kina-purløg både staude og krydderurt … eller krydderstaude.

Spiselige blomster i skøn forvirring

Borago officinalis-17Et udvalg af spiselige blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven giver flere gevinster på en gang. Blomsterne kan jo både bruges i maden og i buketter, og så ser de så dejlige ud og gør meget for helhedsindtrykket på den her årstid, hvor det tynder ud i grønsagsrækkerne i takt med, at vi får spist os igennem rækkerne. Blomsterne er ikke så disciplinerede men blander sig gerne med naboen. Her er det hjulkrone, Borago officinalis, og kinaløg, Allium tuberosum, der har indgået en alliance, der klæder begge parter. Borago officinalis-18Blomsterne af både kinaløg og hjulkrone kan spises. Det ser vældig dekorativt ud at drysse de fine blå blomster ud over salaten, kagetallerkenen eller isdesserten.Tropaeolum Milkmaid-37Jeg har jo været lidt bekymret for, at køkkenhaven skulle komme til at se tom og trist ud. Men det kommer ikke til at ske. Noget tyder på at blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ med de søde, lysegule, spiselige blomster har tænkt sig at udfylde ethvert hul der måtte opstå.Tropaeolum Milkmaid-38Planterne, der både er sået i år og selvsået fra sidste år, skal holdes i kort snor for ikke at skygge de fine sortkommen planter væk. Ja, det burde være sortkommen, Nigella sativa, men jeg føler mig nu ikke overbevist. For så burde blomsterne være blegblå. Det er nok jomfru i det grønne, Nigella damascena, der har sneget sig ned i frøposen. Her er det ikke blomsten, man spiser, men frøene. Jeg har lige læst mig til, at frøene af jomfru i det grønne også kan spises, de smager bare ikke af så meget som sortkommen, så det må prøves, når den tid kommer.Calendula Rriangle Flashback-38Den skønne morgenfrue, Calendula ‘Triangle Flashback’ gør også virkelig god fyldest i køkkenhaven netop nu. De farvede randblomster pynter i salaten og blomsterne holder i øvrigt godt i en buket.

Calendula Rriangle Flashback-37Jeg har travlt med at klippe afblomstrede blomster af, dels for at undgå den uhæmmede selvsåning, morgenfruer kan præstere, dels for at få planterne til at fortsætte blomsterproduktionen, så køkkenhaven kan blive ved med at være fin.

Dessert fra det spiselige staudebed

Krydderurtesorbet-1To slags sorbet på henholdsvis anisisop og rosmarin, citronverbena granita og valnøddebrownies med blåbær stod på menuen i går, da dessertkokken gæstede hjemmet og de gamle. Mums – og så oven i købet næsten sundt 🙂Agastache anisata-28Heldigvis er haven leveringsdygtig i råvarer til mange køkkeneksperimenter. I det spiselige staudebed blomstrer anisisop, Agastache anisata lige nu så smukt. Det var dog muligt at finde rigeligt med friske skud til sorbeten, som smagte himmelsk med et fint og naturligt strejf af lakrids.Aloysia triphylla-5I drivhuset er der vældigt gang i citronverbena, Aloysia triphylla, der har den skønneste citronduft og -smag. Sammen med lidt honning og frisk citronsaft blev også det til en dejlig smagsoplevelse, lige som rosmarinsorbeten, der blev fundet råvarer til i krukkekøkkenhaven på terrassen.Vaccinium corymbosum-28Amerikansk blåbær, Vaccinium corymbosum, der er plantet flere af i staudebedene, er lige nu leveringsdygtig i en lille håndfuld blåbær om dagen. De ryger i fryseren efterhånden, men gårsdagens høst blev selvfølgelig til pynt på den fine dessertanretning. Tak for mad til Anne 🙂

Hindbærbusk til terrassen 2.0

Rubus Ruby Beauty-6I begyndelsen af februar var jeg så heldig at få en ny hindbærsort, Rubus ‘Ruby Beauty’ på prøve her i haven. Den udmærker sig ved sin beherskede vækst, der betyder, at den egner sig til dyrkning i krukker. Dermed blev hindbærbusken selvfølgelig en del af min krukkekøkkenhave på terrassen, da den blev etableret for en måneds tid siden.Rubus Ruby Beauty-5Jeg har været spændt på, hvad sådan en smule busk kunne præstere af bær. Nu kan jeg konstatere, at det kan den. Den er så fyldt med store, flotte hindbær, at grenene bøjer sig af det. Og de smager virkelig godt. Det er en fryd at gå og nippe af dem. En ren succes historie her midt i det lunefulde vejr. Den bærer på sidste års skud nu, men nye er på vej. Med lidt held og godt vejr skulle de kunne give efterårshindbær oven i købet.Krukkekøkkenhave 16-17Krukkekøkkenhaven er i det hele taget foreløbig lidt af en succeshistorie. Der er godt nok et skud på den valske bønne, der er angrebet af lus i bunkevis, men dels kan det klippes af, dels regner jeg med at høste resten af bælgene til aftensmaden.Oxalis vulcanicola-2Det betyder, at der skal rokeres lidt rundt i krukkekøkkenhaven. Jeg fik lige øje på den røde surkløver, Oxalis vulcanicola, der har stået og puttet sig midt i krukkegruppen. Det har den tydeligvis haft det fint med, for den var ved at overtage magten i de omkringstående potter. Tænk at den for bare en måned siden kom fra en lille urtepotte og blev plantet over i en alt for stor krukke. Nu bliver den klippet tilbage, så der kommer lidt facon på den igen.

Page 2 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén