Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Krydderukrudt

Omelet med fuglegræs med inspiration fra ny bog

Forlaget Muusmann har lige udgivet bogen ‘Sanke – Det gastronomiske måltid med omtanke’ af Githa Bennorth. Jeg tyggede mig igennem et anmeldereksemplar i går eftermiddags, mens regnen slog mod ruderne, vintermørket hvilede over haven, og tekoppen var inden for rækkevidde. Det var rigtig hyggeligt. Eneste problem var, at jeg ikke kunne fare ud og realisere al den inspiration til at fremstille smukke og lækre delikatesse med råvarer fundet i det fri, bogen fyldte mit hoved med.
Ghita Bennorths gode ide er at tage på sanketure i naturen og finde unikke ingredienser til kogekunsten, der ikke bare kan købes i supermarkedet. Der er guide til at sanke, til hvad man kan sanke, og der er frem for alt et hav af gode ideer til anvendelse af de indsamlede urter, bær og så videre. Som inkarneret plantenørd kan jeg sagtens finde på mange flere vilde planter, krydderurter med mere, der kan omsættes til smagfulde olier og eddiker, til mayonnaise, pesto, blonde-tuile (det skal jeg helt sikkert prøve), brombærperler (også noteret) og meget mere inklusive spændende hovedretter, snacks og desserter. Opskrifterne løfter sig lige et niveau eller to op over det, der plejer at foregå i køkkenregionerne her i huset, men de er nemme at gå til og kræver ikke alverdens mystiske ingredienser, der ikke er til at få fat på her ude på landet. Så det er vist bare om at komme igang 🙂

Forfatterens baggrund i smørrebrøds- og restaurationsbranchen spinder sig som en rød tråd gennem bogen, og man – eller i hvert fald jeg – får umådelig lyst til at komme i gang, teste og prøve af. Desværre er det jo ikke lige højsæson for at samle spændende urter i skoven, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Nu hvor køkkenhaven nærmest ligger brak, har der bredt sig en sand fuglegræs-zunami mellem de sidste porrer og kålplanter. Og netop fuglegræs er på listen over vilde planter – for nu ikke at sige ukrudt – der kan sankes til køkkenbrug. Fuglegræs, Stellaria media, er en lille, levestærk og hårdfør urt, der december måned til trods skyder med masser af friske skud og også blomstrer sporadisk. Det ser da fristende ud 🙂Jeg klippede mig en skålfuld friske fuglegræs-skud til frokostbrug med min bonsaisaks, der også er ganske glimrende til at nippe urter med.Dermed fik jeg mit livs første fuglegræsomelet til frokost. Ikke så ringe endda. Fuglegræs smager friskt og ikke af alverden, men det er skønt at kunne hente sig nogle grønne vitaminer ude i haven nu, og det pynter gevaldigt på tallerkenen, hvor omeletten blev pyntet med både fuglegræs og rosenblade fra en af årets sidste rosenknopper. Jeg glæder mig, til det for alvor bliver sankesæson, så jeg kan prøve nogle af bogens spændende opskrifter af. Og jeg skal helt sikkert en tur til stranden, for jeg har voldsom lyst til at smage strandsennep og strandarve – og måske tang, hvis jeg bliver vild.
Bogen kan købes hos Saxo her. Det gælder selvfølgelig også min havebog, ‘Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser’, der er en fin julegaveide til både nybagte og garvede havefolk. Min bog kan også bestilles direkte hos Forlaget Linnea, hvor du i december måned får en julegave med i købet, når du bestiller bogen. Du kan for eksempel vælge den fine bonsaisaks, jeg brugte til at klippe fuglegræs med. Tilbudet gælder, så længe lager haves. Læs mere her.

Selvsåede stauder ude af kontrol og ondsindet ukrudt

Jeg holder rigtig meget af den hvide krydderstaude anisisop, Agastache anisata ‘Alba’, der står og troner midt i det hvid-gule centrale bed og er så smuk, duftende og blomstrende i månedsvis. Normalt får frøstandene lov at stå at pynte hele vinteren, men det kommer desværre ikke til at ske i år. Jeg har nemlig lige opdaget, at planten har smidt helt vildt om sig med frø, der er blevet til en hel underskov af selvsåede stauder i bedet. Der er oven i købet et blomstrende eksemplar, der er blå, som arten, og ikke hvid som sorten, der hører hjemme i dette bed. Et friskt, grønt, duftende bunddække er selvfølgelig ikke så ringe, men med en stak nye stauder, der skal plantes i det fine plantevejr, er det simpelthen nødvendigt at få skabt lidt ledig jord – og det er jo heller ikke meningen at anisisopen skal erobre hele bedet.Der blev altså gjort kort proces med både frøstande og selvsåede stauder, selvom det gjorde lidt ondt i mit planteelskerhjerte.Til gengæld blev det glad igen, da der kunne plantes nye spændende stauder i den nu ledige jord.Nu jeg er ved uønsket plantevækst, vil jeg lige gentage sidste års advarsel mod bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, der er en voldsomt allergifremkaldende plante, der er på Miljøstyrelsens dødsliste. Dermed er den faktisk forbudt, men den sniger sig ind i haverne med fuglefrø og kan blive til rigtig mange, hvis den selv får lov at sætte frø. Lug den med handsker på og smid planten i skraldespanden, så der ikke er risiko for yderligere spredning. I år opdagede jeg to planter på det ryddede areal ved siden af det nye drivhus – de dukker op de underligste steder, så hold øje. Læs mere om bynke-ambrosia her.

Krydderurter i fri dressur

Rumex rugosus-17Stille og roligt er haven ved at genvinde sin status som spisekammer. Krydderurter kommer først, for mange af dem er jo stauder, der skyder frem i jordoverfladen efter vinteren, og faktisk aldrig bliver bedre, end de er lige nu. At nogle af dem så i nogen grad er ude af kontrol, er en anden sag. Det gælder fx havesyre, der ikke kun kommer der, hvor den oprindeligt blev plantet, men også alle mulige andre steder, fordi den sår sig selv temmelig effektivt. Men se lige, hvor fin den er – man kan da i det mindste prøve at spise sig ud af problemet.Melissa officinalis-17En anden krydderurt, der sår sig selv så effektivt, at man fristes til at opfinde begrebet krydderukrudt, er citronmelisse. Men igen, det er svært at være sur, når man mærker den liflige citronduft, mens man går og luger de fejlplacerede nye planter.Allium schoenoprasum-17 Purløgene, der oprindeligt blev sået på en nydelig række, har formået at kolonisere den ene ende af aspargesbedet. Men det er den ende, hvor der er lidt for skyggefuldt til aspargeserne, så det får de egentlig lov til, bare de holder sig nogenlunde inden for rammerne.Aegopodium podagraria-17Hvis der er en plante, der fortjener betegnelsen krydderukrudt – med streg under ukrudt – må det være skvalderkål, der netop nu sniger sig ind på de ydre staudebede og popper friske, lysegrønne skud dagligt. De er et fint tilskud til madlavningen i dette stadie, men det er ærlig talt en uoverkommelig opgave at spise sig ud af det ukrudtsproblem, der truer. Jeg må vist i gang med at luge, så jeg kan få generobret grænserne.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén