Haveglæder, tips og tricks

Tag: Krydderstauder

Liv i det spiselige staudebed

Det spiselige staudebed-26Jeg bliver mere og mere glad for det spiselige staudebed dag for dag. Krydderstauderne er virkelig vokset godt til. Det er ikke til at se, at bedet blev til sidste år i sommerferien. Måske skal det udvides …Monarda Pink Lace-26Hestemynte, Monarda ‘Pink Lace’, står i fuldt flor nu med særprægede næsten eksotiske blomster i en lysende pink nuance. Blomsterne kan spises, hvis man nænner det, men kan jo også bare deles med sommerfugle og andre insekter om at glæde sig over dem ude i haven. Bladene dufter – og smager – lidt af mynte.Thymus x citriodorus-26Citrontimian, Thymus x citriodorus, der i udgangspunktet var en lille, lav plante i en lille potte, er hurtigt blevet til en hel masse. Den væver sig elegant ud og ind mellem de andre krydderstauder og blomstrer i vilden sky med de sødeste lyslilla blomster. Farvespillet med den gulbladede lægesalvie, Salvia officinalis ‘Icetarina’ er ret lækkert, og det bliver ikke ringere, når den blålviolette isop, Hyssopus officinalis, også springer ud for alvor. (Der er en liste over alle planterne i det spiselige staudebed i menuen Planterne øverst på siden her.)Nældens takvinge-26Krydderstaudernes dejlige dufte og smukke blomster er et hit blandt årets første sommerfugle, der sværmer lystigt om bedet allerede nu. De prøver til ved de arter, der endnu kun står med knop, og mæsker sig i de udsprungne blomster, så der er virkelig kommet liv i det spiselige staudebed.

Genrejsning til nedslåede stauder

Spiseligt staudebed-24Ægte blåkant, Nepeta x faasenii, har blomstret flot og længe, men al den regn har været hård ved planten. De lange blomsteraks, der så småt er ved at være afblomstrede, er tynget helt til jorden af vand og blæst, og ser ærlig talt lidt nedslåede ud. Jeg tvivler stærkt på, at de vil rejse sig igen.Nepeta-110Det er en skam, for det vil i høj grad tage pynten af det spiselige staudebed, der ellers tegner så lovende. Så nu får blåkant, der også har lagt sig tungt ind over en del af de andre planter i bedet, så de gisper efter vejret, en tur med saksen. Jeg klipper den ikke helt ned, men  sørger for at klippe over bladpar nederst i planten, hvor er er nye skud på vej i bladhjørnerne. Planen er nemlig, at den skal komme med endnu en blomstring lidt senere på sommeren.Calamintha grandiflora-5Der er masser af blomsterknopper i krydderstauderne i bedet, så det skal nok blive flot. Jeg kan se, at jeg har fået plantet lige lovligt tæt, så der er et par planter, der skal flyttes, hvis de skal have en chance. Omvendt synes jeg, at det er pænest, hvis planterne står tæt og væver sig ud og ind mellem hinanden. Så må de stærkeste styres lidt. Lige nu blomstrer rosenmynte, Calamintha grandiflora, noget så fint forrest i bedet. En perfekt krydderstaude. Det, håber jeg, den har tænkt sig at blive ved med. Ellers må den også have en foryngelsesklipning, så den kan være fin sammen med de andre.Alchemilla mollis-50I bedet overfor det spiselige staudebed har de ellers så fint blomstrende lodden løvefod, Alchemilla mollis, der kanter bedet, også lagt sig ned. De får lige chancen for at rejse sig, når det forhåbentlig snart bliver lidt mere tørt i vejret. Ellers må de have samme tur…

Endnu en omgang prydløg

Allium nigrum-3De tidligste prydløg som Allium ‘Mount Everest’ og Allium ‘Purple Sensation’ er afblomstret og står tilbage med grafisk elegante frøstande. Men heldigvis er en ny bølge prydløg på vej her i haven, hvor prydløg er i høj kurs.Allium nigrum-2I det hvide bed er Allium nigrum klar til at afløse. Den har jeg ikke prøvet før, men det kommer jeg da vist til igen. Blomsterstandene er lidt mindre og knapt så runde som ‘Mount Everest’, men de enkelte blomster er større. Den er da også ret svær at stå for.Allium Spider-6Allium ‘Spider’ er i fuld gang med at folde sig ud midt i et hav af blomsterkørvel. Det er noget af et show den har gang i, for blomsterstilkene har flere forskellige længder, så det kommer til at ligne et helt blomsterfyrværkeri.Allium fistolosum-5Pibeløg, Allium fistolosum, er jo ret beset ikke et prydløg men en nytteplante. Ret fin og dekorativ er blomstringen nu alligevel, så pibeløg har plads i det spiselige staudebed, hvor den står i fuldt flor netop nu med sine tætte, runde blomsterstande.

Det spiselige staudebed tager form

Spiseligt staudebed 16-1Det spiselige staudebed er et projekt, der blev sat i søen sidste år i sommerferien. Et bed fyldt med “krydderstauder”, der er både dekorative og spiselige, sat sammen som om, det var et staudebed. Lige nu er det faktisk havens flotteste staudebed, for planterne er vokset pænt sammen, og de første blomstrer allerede.Helichrysum italiacum-1Der er kun en enkelt plante, der ikke er kommet igen som forventet. Det opståede hul efter den er fluks blevet fyldt med en karryplante, Helichrysum italiacum, der har lige den sølvgrå farve i løvet, der skal til for at bryde den grønne helhed. Jeg har ikke prøvet, men jeg har ladet mig fortælle, at man kan smide et par kviste med i gryden, når man koger ris og dermed få ris med en fin og let karrysmag. Det glæder jeg mig til at prøve.Salvia officinalis Purpurascens-7Krydderstauderne i bedet har enten smukke blomster eller dekorativt løv. Det er forbavsende, hvor meget farve blade alene kan sætte på et bed. Her er det den lillabladede lægesalvie, Salvia officinalis ‘Purpurascens’, som jeg er ret vild med.Salvia officinalis Icetarina-7Og her dens limebladede fætter, Salvia officinalis ‘Icetarina’.Barbarea verna-1Egentlig er farveholdningen i bedet tænkt som lilla, pink, lime og hvid, men lige nu blomstrer langskulpet vinterkarse, Barbera verna, fint, forårsagtigt og lysegult, og det får den selvfølgelig også lov til. Find en planteliste under menuen Planterne og undermenuen Det spiselige staudebed.

Ramsløg til pynt

Allium ursinum-28Ramsløg, Allium ursinum, er vel den ultimative modeplante lige nu. Den vokser vildt – meget vildt – i skovbunden og har takket være kendis-kokkenes begejstring også fundet vej til mange haver som krydderurt i det tidligste forår. Også til min.

Allium ursinum-27Her står den nu ikke i hverken køkkenhave eller krydderurtebed men i et staudebed sammen med påskeklokker, der synger på sidste vers nu med smukke papirblomster, og så en vrimmel af sommerhvidblomme med dinglende, hvide blomsterklokker, der er perfekte naboer til ramsløgenes fine, hvide stjerneblomster. Hvis ellers man kan holde styr på den, er ramsløg lige så meget til pynt som til nytte, og indtil videre har jeg ikke haft problemer med uhæmmet frøspredning i det tørre, skyggefulde hjørne, hvor de blev plantet for fem år siden.Allium nigrum Pink Jewel-1Det er ikke svært at se, at ramsløg og den søde trylleløg, Allium nigrum ‘Pink Jewel’ er nært beslægtet. Trylleløg er en af de mange planter i Allium slægten, der bærer prædikatet prydløg. Det er små lave planter, der blomstrer rigtig fint med sart lyserøde stjerneblomster i lette skærme i forgrunden af det rosa bed lige nu.Allium aflatunense-28Jeg lagde en masse forskellige prydløg i efteråret, for jeg er ret vild med de kugleformede blomsterbolde, der danser i luften over staudebedene. Bristefærdige knopper lover gode oplevelser forude. Her er det Allium aflatunense ‘ Purple Sensation’ der er stærkt på vej. Det bliver så godt.

Vinterlugning i det spiselige staudebed

Det spiselige staudebed-9Lidt luft skal der til på sådan en fredfyldt Juledag, og så er det dejligt at komme ud og opdage, at det spiselige staudebed faktisk er ret fint, temmelig grønt og leveringsdygtigt i en række forskellige smagsvarianter, selv om vi skriver december.

Senecio vulgaris-9Dog er det ikke kun “krydderstauderne”, der gør bedet grønt. Bedet blev anlagt i sommerferien på et stykke forhenværende græsplæne og var som sådan ret jomfrueligt for så vidt angår ukrudtstryk i udgangspunktet. Men frøukrudt er nu engang effektivt, så det myldrer frem. Nogen arter, som fx alm. brandbæger, er fuldstændig kolde overfor, at det er uden for sæson, og står og blomster nok så skummelt med henblik på at så endnu flere artsfæller omkring sig. En god undskyldning for lige at få vinterluget bedet og få lidt tiltrængt jord under neglene.Barbera verna-1Langskulpet vinterkarse, Barbera verna, kan der høstes af, og den grønbladede sød fennikel, Foeniculum vulgare var. Dulche, der ellers var visnet ned, er begyndt at skyde med friske, forårsgrønne blade.Thymus vulgaris Silver Queen-5Også den smukke, sølvagtige havetimian, Thymus vulgaris ‘Silver Queen’, gør sit til at holde bedet hyggeligt og frodigt trods årstiden.

Fire x salvie

Salvia officinalis-29Lægesalvie, Salvia officinalis, er en dejlig og meget anvendelig krydderurt/staude, det er godt at have i haven hele året rundt, for planterne er næsten altid både pæne og anvendelige. Her i haven vokser der salvie i både staudebede, køkkenhave og selvfølgelig i det nye, spiselige staudebed. I køkkenhaven er det den helt almindelige læge salvie, der efter årlig nedklipning om foråret er blevet til en flot, busket plante.Salvia officinalis Purpurascens-10I staudebedet langs terrassen er det den lillabladede sort, Salvia officinalis ‘Purpurascens’, der giver ro mellem de blomstrende stauder i sommerhalvåret, og lige nu sørger for, at der er lidt farve og frodighed at kigge ud på, mens de fleste andre stauder er gået under jorden.Salvia officinalis Crispa-1Kruset salvie, Salvia officinalis ‘Crispa’ er en nyerhvervelse med sjove, krøllede blade og en blød, håret bladoverside næsten lige som lammeøre. Meget dekorativ i det spiselige staudebed, synes jeg. Jeg er spændt på at se, hvad den kan blive til, hvis den klarer vintervejret.

Salvia officinalis Icetarina-10Den gulbladede Salvia officinalis ‘Iceterina’ er nok min yndlingssalvie lige nu, hvor de gulgrønne blade ser så fine og forårsfriske ud. De er også lidt mildere i smagen end de øvrige sorter, som man skal passe på ikke at bruge for meget af i maden. Salvie er kendt for at være god til at afbalancere meget fed mad, så den må egentlig være oplagt i det kraftige, danske julekøkken. Det passer jo fint med, at der kan høstes rigelige mængder netop nu.

Et spiseligt staudebed 2.0

Det spiselige staudebed-14Nu er det ved at være en måned siden, et stykke kedelig græsplæne blev forvandlet til det nye, spiselige staudebed. Jeg synes allerede, der tegner sig et billede af, at det bliver fint, når krydderstauderne i bedet får lidt mere fylde.Sommerfugl-47Noget, der allerede er rigtig fint, er de utallige sommerfugle, der har fundet vej til bedet. Der er simpelthen en flaksen og en summen, som man kan side og nyde i timevis. Både bier og sommerfugle er helt pjattede anisisop, Agastache anisata.Sommerfugl-46Også lavendlerne langs bedets kant har en magnetisk tiltrækningskraft på et bredt udvalg af smukke sommerfugle. Perlemorsommerfugl blev vi vist enige om, at denne hedder.Sommerfugl-45Den her mere diskrete sag, er der også en del af. Meget fin med sarte jordfarver og smukke tegninger på vingerne. Hmm jeg tror, jeg må investere i en sommerfuglebog, for jeg hygger mig vældigt med at sidde i solen og beundre dem, og så ville det da være rart at vide, hvad de forskellige hedder.

Et spiseligt staudebed

Monarda Pink Lace-1

Der er så mange krydderurter, der er mindst lige så smukke, som de er nyttige. Hestemynte, Monarda hyb. ’Pink Lace’ er en af dem, der ikke bliver brugt til ret meget i køkkenregionerne, men blomsterne er spiselige, og bladene kan tørres til en liflig urtete.

Nyt bed 15-1

Når man holder sommerferie i haven, skal man da have et nyt staudebed. Samtidig manglede der faktisk et bed ved siden af den nyetablerede træterrasse. Og samtidig har jeg længe gået og tumlet med ideen om at skabe et bed forbeholdt spiselige stauder.

Nyt bed 15-3

Et nyt projekt er hermed sat i søen og endnu et hjørne af den hårdt prøvede plæne er befriet for græstørv. Det gode ved sådan et nyt græsplænebed er, at det i udgangspunktet er fri for ukrudt.

Krydderstauder-19

Det jomfruelige nye bed fik nogle sække Champost, og så blev et mix af ”krydderstauder” indkøbt til formålet og opgravet andre steder i haven sat ud på jorden. Der blev flyttet om og vurderet på farver og former til resultatet så tilfredsstillende og lovende ud, ganske som var det et almindeligt staudebed, der skulle anlægges. Farveholdingen bliver lilla, pink, lime og hvid. Jeg glæder mig vildt til at følge det spiselige staudebeds udvikling.

Den foreløbige planteliste ligger på siden Det spiselige staudebed under menuen Planterne.

Page 2 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén