Haveglæder, tips og tricks

Tag: Krukkeplanter

Spændende krukkeplanter hygger foran drivhuset

Jeg synes, det hygger så dejligt i haven, når der er frodigt både i og omkring drivhuset. Derfor er der altid små krukkegrupper – gerne med nye, spændende krukkeplanter – der tager imod foran drivhuset uanset årstiden.

Drivhuset i septemberstemning

Stuearalie og dværgpapyrus ved spejlbassinet

Jeg har brugt formiddagen på at rydde op efter fugle og egern i hyggehjørnet ved spejlbassinet. De kære små smider om sig med solsikkefrø og ikke mindst skaller fra solsikkefrø, så det med mellemrum er nødvendigt, at flytte alle krukkerne, så fliserne kan blive fejet.Det er så en kærkommen lejlighed til omrokering og opfriskning af krukkerne omkring bassinet.

Stuearalie, Fatsia japonica

Der var et par af de gamle krukkeplanter, der ikke kunne længere, men heldigvis stod der et par nye i kø til at blive en del af sceneriet. Blandt andet denne stuearalie, Fatsia japonica, der er som skabt til den grønne, skovstemning, der er omkring bassinet. Stuearalie er en rigtig retrostueplante, men den er mere end det. Faktisk skulle den kunne overvintre på friland et lidt beskyttet sted. Det er jeg simpelthen nødt til at prøve, så den stedsegrønne stuearalie har kurs mod det eksotiske hjørne, når den udsåede grøngødning er fræset ned til efteråret, og indretningen af det renoverede hjørne begynder. Det lyder måske tosset, men jeg er ikke alene. Læs fx med her hos en bloggerkollega.

Dværgpapyrus, Cyperus prolifer ‘Cleopatra’

En anden ny krukkeplante, der klæder miljøet omkring spejlbassinet, er den fine dværgpapyrus, Cyperus prolifer ‘Cleopatra’. Den er virkelig herlig med de stjerneformede blomsterstande. Det er en sumpplante, så nu gælder det om at huske at vande. Heldigvis er det ikke så kritisk nu, hvor sommervarmen har forladt landet…

Slangeskæg, Ophiopogon planiscapus

Ved kanten af spejlbassinet står denne sælsomme plante, som den har gjort det hele sommeren. Slangeskæg, Ophiopogon planiscapsus, hedder planten, der ikke, som man kunne tro, er en græsart, men faktisk er en vintergrøn – eller vintersort – staude.

Lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’

Den lilla sky på den anden side af spejlbassinet skyldes lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’. En helt skøn krukkeplante, som jeg har forelsket mig totalt i. Derfor har den fået lov at være med i hyggehjørnet på terrassen, selv om det jo egentlig er reserveret til bladplanter. Men, men. Ingen regler uden undtagelser, og den overvintrede hortensia, Hydrangea ‘Revolution Blue’ fra Magical Four Seasons serien, deltager jo også i gruppearbejdet. Den blomstrer så flot, at jeg ikke nænner at flytte den fra den åbenbart perfekte, lidt skyggefulde placering. Så nu står de to undtagelser der og korresponderer nok så nydeligt i farverne. Læs mere om hortensia’en her.

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Forsøg med stiklingeformering af spansk margerit

Jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet helt færdig med at rydde op i alle krukkegrupperne. Det er nu engang sjovere at fylde end at tømme krukker, og på den her årstid koncentrerer jeg indsatsen om de krukker, der er placeret ved havens hovedfærdselsårer, hvor vi kan glæde os over dem dagligt. De her krukker står i den nederste del af haven, hvor jeg pt ikke kommer hver eneste dag.Men måske er det ikke så ringe endda, at jeg er kommet lidt bagud. I hvert fald ser flere eksemplarer af spansk margerit, Osteospermum ecklonis, mest af alt ud som om, de har fået forårsfornemmelser i det milde vintervejr. Spansk margerit er et hit som sommerblomst her til lands, men i virkeligheden er planten ikke enårig men faktisk en staude. Der er bare for koldt her hos os til, at den kan overvintre.Men hvad nu, hvis den får en ekstra chance? De friske, forårsgrønne skud ligner nogle, der kan klippes til stiklinger. Det skal da så ubetinget prøves 🙂Altså ind i drivhuset med planten (måske kan den endda selv overvintre der, hvis det milde vejr holder), og så i gang med saksen. Stiklinger af spansk margerit tages normalt sidst på sommeren som det, der kaldes halvmodne stiklinger. Det betyder, at topskuddet er grønt, blødt og urteagtigt, mens den nederste del af stiklingen er begyndt at forvedde. Nu må det vise sig, om den forsinkede udgave dur.Af med de nederste blade, så fordampningen fra stiklingen reduceres, og så ned med stiklingen i en potte med gennemfugtet pottemuld i et dertil prikket hul.Nu står stiklingerne lunt og godt i vindueskarmen under en hat af plasticpose, der hjælper yderligere til med at holde på fugtigheden, indtil de forhåbentlig hurtigt fremspirende rødder begynder at virke. Det bliver spændende at se, om jeg kan frembringe mine egne planter af spansk margerit til næste sommers krukker.

Novemberblomster er som julegaver på forskud

Bedst som man tror, det er slut med sommerblomster for i år, byder haven på gode overraskelser i form af novemberblomster, der bare ikke helt kan holde op, selv om de burde ifølge kalenderen. En af dem er håret solhat, Rudbeckia hirta, der står nok så fint med friske knopper på spring. Den får sig nok noget af et chok, når det pludselig bliver koldt, men foreløbig er der ikke grund til andet end at nyde blomsterne der midt i den gyldne efterårshave.En anden sommerblomst, der bliver ved med at blomstre med novemberblomster, som om den har en eller anden rekord i evighedsblomstring, den skal sætte, er kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum. Tænk at det blev til endnu et bundt knapt udsprungne blomster at hænge til tørre. Pengene til den pose frø er virkelig givet godt ud. De potteroser, jeg plantede i en stor balje først på sommeren var nok heller ikke tænkt til at skulle vare ved i månedsvis. Men også de har gjort det fantastisk og står nu med de fineste novemberblomster i lækre vintagefarver. Green Infinity hedder sorten.En anden krukkeplante, der har været en ren fornøjelse hele sommeren og absolut stadig er det, er den magiske hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons, der ganske som lovet har bevaret en smuk blomstring i mange måneder og har skiftet farve flere gange undervejs. Se her, hvordan den så ud tidligere på sæsonen.

Hortensia buskenes forårsklipning

Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, er en af de buske, jeg glæder mig allermest over i haven, af den enkle grund, at den som få andre løvfældende buske faktisk har noget at byde på det meste af året. Jeg synes i hvert fald, at de tørre, papiragtige vintage-blomsterstande er guld værd, når haven er i vintertøjet. Derfor har jeg en del hortensia’er, selv om sandjorden er alt andet end optimal til de tørstige buske.Men nu er tiden inde til at få hortensiaerne i forårshumør. Det betyder, at de gamle blomster klippes af lige over de øverste grønne knopper på stænglerne. Det gælder om at huske, at saksen ikke skal længere ned i busken end som så, for så risikerer man at klippe de nye blomsterknopper af, og det er jo ikke meningen. Selv om det har været vældig koldt i år, er der heldigvis ikke tegn på frostskader, som der var sidste år. Knopperne må have ventet mere tålmodigt på at begynde at springe ud i år,  netop fordi det har været så koldt, og dermed klaret skærene. Det tegner godt for blomstringen.Sidste sommer havde jeg de lækre Magical Four Seasons hortensia’er i et par store krukker. Den ene fik jeg plantet ud, men den anden har tilbragt vinteren i sin krukke. Det, ser det heldigvis ikke ud til, at den har været ked af. Den skyder lige så pænt som planterne ud i haven og viser kun tegn på frostsvidninger på enkelte blade, så det skal nok gå.Nu har krukkeplanten fået samme tur som de udplantede buske, og det virker næsten som om, processen tryllede foråret frem, da de fine, forårsgrønne skud kom frem i lyset.

To forbløffende roser i blomst i sensommerhaven

Da jeg var på plantemessen IPM i Essen i Tyskland sidst i januar, fik jeg en lille lyserød plasticpotte med en lillebitte rosenplante forærende af det store tyske småplantegartneri, Kientzler Jungpflanzen. Siden er rosen blevet passet og plejet, klippet ned og omplantet efter alle kunstens regler, og nu blomstrer den endelig.LillyRose er salgsnavnet for den nye rose, der i mangel af bedre må betegnes som en mikro-rose. Se lige, hvor små de enkelte roser er. Jeg synes, den er helt vildt sød, og den er alle tiders krukkeplante. Sund er den åbenbart også, for der har ikke været skyggen af problemer med planten siden dengang i januar. Jeg håber, LillyRose kommer ud i almindelig handel fremover, for det er da virkelig en fornyelse til sortimentet af krukkeplanter. Mit eksemplar vil jeg helt sikkert forsøge at overvintre.Apropos roser og overvintring er der gang i en anden god historie her i haven lige nu. Sidste sommer plantede jeg potteroser forædlet af danske Roses Forever i en stor krukke på terrassen, som det ses her. Krukken incl. roserne har stået der siden, det vil sige også hele vinteren igennem. Planterne skød pænt i foråret, og løvet har haft sådan en smuk farve hen over sommeren, at krukken fortsat blev stående som et naturligt element i krukkegruppen i hyggehjørnet på terrassen.Og nu – nu er roserne begyndt at blomstre. Farven forekommer lidt anderledes end i blomsterne på de væksthusproducerede planter, der blev plantet sidste år, og vækstformen er også markant anderledes på den lidt vilde og ret lækre måde. Så nu får potteroserne, der blev til krukkeroser, lov at leve videre. Jeg synes, potterosers potentiale som krukkeplanter generelt er lidt overset. Hermed min anbefaling 🙂

Krukkeparade med akelejer

Aqiulegia 16-2Det er blevet tid til et første dejligt gensyn med akelejerne, der lige nu pibler frem i staudebedene med deres kønne løv. Der er vel knapt et par måneder, til de står i blomst, men man kan heldigvis snyde lidt, hvis man er uhæmmet glad for akelejer.Krukkeparade-3Det er nemlig muligt at få akelejer, der er drevet lidt tidligt i blomst i et væksthusgartneri, og de gør det perfekt som krukke planter netop nu. Det blev en god anledning til at få krukkeparaden, der markerer og kanter vejen om til terrassen, frisket op.Viola cornuta-39De sidste vinterkrukker fik følgeskab af hornvioler i to farver. Den næsten sorte er helt fantastisk, synes jeg.Aquilegia-39Det samme er den dyblilla, dobbelte akeleje, der hedder Aquilegia Winky Double. Det er en hel serie af sorter, med forskellige farver men med de meget fyldte blomster i fine kontrastfarver til fælles. Når akelejerne ikke skal være krukkeplanter længere, bliver de plantet ud i haven. De er nemlig også gode som genbrugsplanter, siger erfaringen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén