Haveglæder, tips og tricks

Tag: Kristtorn Page 1 of 2

Blåregn og bjergskovranke varsler sommer

Hvert år når maj bliver til juni, markerer blåregn og bjergskovranke sommerens komme her på matriklen. De fylder simpelthen luftrummet over haven med det vildeste blomsterhav. Så nu er det sommer. Næsten i kalenderen, og vejret spiller i hvert fald med. Sikke en pinse, det trækker op til i haven.

Blåregn og bjergskovranke har hvert deres klatrestativ og hver deres klatremetode, men de kommer begge utroligt effektivt til vejrs. Blåregnen slynger sine kraftige stængler solidt om portalen mellem to af havens rum. Og bjergskovranken benytter den høje, opstammede kristtorn, Alex aquifolium, som klatrestativ og er efterhånden nået helt til tops.

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’

Jeg holder utrolig meget af blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, selvom den er temmelig egenrådig og lidt til den viltre side. Jeg havde jo forestillet mig, at den ville slynge stænglerne omkring portalen og med tiden dække den helt. Men efterhånde er den godt i gang med at stige til vejrs over portalen ved at bruge sig selv som klatrestativforlænger.

 

Blåregnen er en markant plante i haven hele året, men den topper så absolut lige nu med den helt overdådige blomstring. Det er simpelthen en fryd at gå under de lange, lyslilla klaser af blomster, der hænger fra portalen, og samtidig mærke deres lækre duft kilde i næsen.

Bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’

Blåregn og bjergskovranke blomstrer altid synkront som for at sætte trumf på, hvad slyngplanter kan udrette i haven. Det er så sjovt med denne bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, som i al ubemærkethed slynger sig rundt i kristtornens krone. Lige indtil den dag, jeg får kigget op, fordi jeg står og nyder blåregnen, der er sprunget ud. Det er en skøn overraskelse, når trækronen som ved et trylleslag er fyldt med store, hvide klematisblomster.

 

Kædereaktion udløser plantekø i det eksotiske hjørne

I vindueskarmen spirer sommerblomsterne. De skal snart prikles, og flyttes ud i plantekuvøsen i drivhuset. Men den skal der jo være plads til, så nu må en del af de opmagasinerede planter vige pladsen. En kædereaktion, der har udløst plantekø i et fjernt hjørne af haven.

Ansigtsløftning til indgangspartiet 1.0

I dag har vi taget hul på de indledende øvelser til årets første rigtige haveprojekt. En ansigtsløftning til indgangspartiet. Projektet har været længe under opsejling og har givet anledning til rigtig mange spekulationer. Er det nu synd? Er det nu dumt? Hvad skal der være i stedet? Men det korte af det lange er, at de gamle fyrretræer på højen ved indgangspartiet til haven med årene er kommet helt ud af proportion med deres placering.

Fyrretræerne er blevet alt for høje og alt for tyndbenede til at give rigtig mening i forhold til at skærme haven for indkig fra vejen. Samtidig står de alt for tæt på hus og anneks, så jeg får nervøse trækninger, hver gang det blæser. Så nu skal det være. I morgen stiller det store skovhuggerteam, og så bliver de to fyrretræer forvandlet til pejsebrænde og Skt. Hansbål.

Lige nu prøver vi så på at beskytte de bevaringsværdige planter med diverse snedige tiltag, så der ikke falder brænde ned på dem. Jeg er meget glad for det lille morbærtræ, Morus alba, og håber, det vil profitere af lidt mere luft omkring sig. Det er blevet helt ensidigt i skyggen af fyr og vildvoksende kristtorn, Ilex aquifolium, som nok også i hvert fald i nogen grad kommer til at lade livet.

Den anden ende af det samme bed er tidligere blevet renoveret med succes. Også her stod der gamle fyrretræer og kristtorn. Den fine, stedsegrønne himalayaceder, Cedrus deodora, var for år tilbage julekrukkeplante og blev plantet ud i forbindelse med bedrenoveringens første etape. Den er kommet virkelig godt efter det som genbrugsplante og fungerer rigtig fint som afskærmning hele året rundt. Jeg har ikke helt regnet ud, hvad der skal til af nyerhvervelser, når fyrretræerne er væk. Nu må jeg lige se, hvordan det ser ud. Men der står helt klart et eller andet stedsegrønt på ønskesedlen, så vi kan bevare den fredfyldte og private stemning inde i haven hele året rundt.

Krukkerne i indkørslen er blevet flyttet i ly i garagen, så længe projekt renovering af indgangspartiet står på. Det er faktisk julekrukkerne, der står der endnu, så det er vist også på tide, at få tilført lidt forårsstemning til den. Det kommer jeg tilbage til. Det gode er, at der faktisk står en del genbrugsplanter i venteposition i gruppen – indkøbt før jul netop med henblik på at de skulle kunne gøre fyldest i et nyt bed.
Nu vil jeg gå i gang med tilberedning af en gedigen skovhuggermenu 🙂 Og så er vi klar i morgen. Fortsættelse følger.

Kristtjørnens krone er fyldt med bjergskovranke blomster

Jeg har allerede udnævnt den hvide bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’ til ugens yndlingsplante, men jeg bliver nødt til at fortælle hele historien om slyngplanten, der for år tilbage blev plantet ved foden af den opstammede kristtorn.Den ivrige bjergskovranke har i al ubemærkethed infiltreret hele kristtornens krone. På andre årstider lægger man egentlig ikke mærke til det, og jeg tror heller ikke den generer træet, men lige nu er synet simpelthen fantastisk. Hele kronen er fyldt med blomster og lyser så smukt op i haven både dag og nat.De store fine blomster har et sart strejf af lyserødt, lige når de springer ud, men bliver hurtigt rent hvide. Nogle steder kommer rankerne lidt på afveje og hænger fra trækronen som guirlander fra et juletræ. Det er slet ikke til at stå for.Ugens yndlingsplante er så absolut spektakulær 🙂

 

 

Afløsning på vej til kriseramte buksbom

Jeg har gang i en fuldstændig uvidenskabelig prøvedyrkning af forskellige buksbomsorter, og nu opdager jeg til min skræk, at noget ikke er rigtig fat. De to ældste kugleklippede buksbom er af ukendt oprindelse, men de har været helt fine i fem-syv år og har endda fundet sig i at blive flyttet rundt på. Nu ser de ærlig talt noget skrantende ud ikke mindst i sammenligning med de navnesorter fra Nygaards Planteskole, der også er med i afprøvningen. Øv. Tydeligt kriseramte buksbom.Frem kom farfars gamle lup. Og gisp. Det ser faktisk ud til, at den frygtede buksbomkvistdød, Cylindrocladium buxicola, er nået til Sondrup. I hvert fald har grenene præcis de langsgående brune streger som plantedoktor.dk beskriver som et typisk symptom på angreb af svampesygdommen. Nu bliver de to planter med symptomer i hvert fald gravet op og destrueret, så sygdommen ikke spreder sig.Buksbomkvistdød har mange døde buksbomhække på samvittigheden i England, Tyskland og Holland og de senere år også her til lands, så planteforædlerne arbejder på højtryk for at finde resistente sorter eller andre alternativer til buksbomelskende havefolk. Et af alternativerne plantede jeg for et par år siden, og den trives fint her i haven. Så fint, at den skal klippes noget hyppigere end de “rigtige” buksbom. Det er nemlig slet ikke en buksbom men en kristtorn, Ilex crenata, der har bittesmå blade lige som buksbom og fint tåler klipning til både hække, kugler og kaniner.Faktisk har jeg lige været så heldig at få forærende nogle andre planter, der markedsføres som et sundt og hårdført alternativ til buksbom med varemærket Bloombux af den tyske planteskole Baumschule Diderk Heinje, der også sælger planter til danske havecentre. Igen er der overhovedet ikke tale om buksbom men om en særlig krydsning af to rododendron vildarter, Rhododendron hirsutum og Rhododendron micranthum. Bloombux har kompakt vækst og små blade og kan fint bruges til indramning af bede. Det skal jeg selvfølgelig have prøvet af, men foreløbig er planterne lige parkeret i drivhuset til frosttruslerne er ovre.Da Bloombux jo altså er en rododendron, kan den også noget som buksbom ikke kan. Den blomstrer nemlig med fine, sart lyserøde blomster i maj-juni, som billedet fra planteskolen viser. I øvrigt er det værd at bemærke, at Bloombux hører til gruppen af de såkaldte INKARHO rododendron, der er kalktolerante og derfor kan dyrkes uden større anstalter, selv om man ikke har et surbundsbed. Jeg glæder mig til at komme i gang 🙂

 

 

Varmt bad og friske bær til forkælede fugle

Der er gang i den omkring foderhuset, når dagens ration af fuglefrø bliver serveret. Det må nu også være en kold og træls omgang at være sådan en lille fugl, når både naturens fuglemad og fuglebad er kommet i den store dybfryser.Dagens menu er nu ikke den eneste grund til, at småfuglene holder sig til. Haven har nemlig også et lille luksustilbud til de forkælede fugle. Det er jo endnu sværere for fuglene at finde vand end at finde føde, når det er frostvejr. Men her venter der altid et fuglebad med vand uden drivis.Hemmeligheden er en lille elektrisk akvarievarmer, der lige nøjagtigt kan holde fuglebadet frostfrit. En meget populær installation, der samtidig sikrer, at vi ikke har snavsede fugle i haven 🙂Først i november reddede jeg nogle grene med kristtornbær fra de grovædende solsorte, der truede med at ribbe grenene længe før jul. En ide, der kom fra en læser. Og en rigtig god ide, skal siges, for se nu lige, hvor flot grenene står med bær endnu her tre måneder senere.Den oprindelige ide var at sikre, at der var røde bær til julens dekorationer. Men der var altså rigeligt, så nu synes jeg, at solsortene alligevel skal have fornøjelse af bærrene. Derfor er de sat ud på terrassen til fri afbenyttelse.

Juletræsjagt med gevinst i skovhaven

Nu da julemåneden er en realitet, skal der selvfølgelig julehygges lidt ekstra i haven og især de steder, hvor vi går forbi flere gange dagligt. Det kræver selvsagt juletræer til krukkerne, så nu har jeg været på juletræsjagt i skovhaven, hvor der dukker frøplanter af både det ene og det andet op, som der nu engang gør i naturen. Det gælder i særdeleshed kristtorn, Ilex aquifolium, som vokser virkelig vildt her på matriklen, og det gælder skonvfyr, Pinus sylvestris og sandelig også nordmannsgran, Abies nordmanniana. Ikke så ringe endda 🙂Det er ikke noget problem at grave frøplanterne op af sandjorden. Hele den lange pælerod følger villigt med efter et par spadestik og et insisterende ryk i stammen. Pæleroden kan se en anelse uoverskuelig ud, når man ser på sin krukkesamling, men der er ingen grund til panik. Der sker ikke noget ved at beskære roden, så planten passer i krukken.Hermed er der erklæret grøn jul med skovstemning på fortrappen med blandt andet mos, bregner og alt godt fra skovhaven.De småbitte træer kalder på lidt moderlig omsorg, synes jeg. De er ikke ensartede og perfekte, som dem man kan købe sig til, men de er svære ikke at holde af 🙂

Nu da naturtemaet er slået an, synes jeg ikke rigtig, glimmer og glaskugler passer sig, så for at der alligevel skal være lidt pynt på det hjemmedyrkede juletræ, har jeg hængt træperler i passende farver på grenene som julekugler. Eftersom de små selvsåede træer i flere størrelser er blevet gravet op og pottet, får de chancen for at blive plantet ud i haven eller skovhaven til foråret på lidt mere hensigtsmæssige steder, end de selv havde valgt.

Rundbarbering af buksbomkugler

Det er ikke meget, der skal klippes her i haven, men buksbomkuglerne er undtagelsen, der bekræfter reglen. De gør et eller andet for den ellers ret vilde helhed, når de står der, stille og roligt med deres helt veldefinerede form. Men lige nu er de ærlig talt ved at se ret langhårede ud.Der var engang, jeg havde sådan en smart og autentisk buksbomsaks, men den rustede fuldstændig sammen. Til gengæld fandt jeg ud af, at græskantklipperen er helt eminent til formålet. Jeg klipper helt efter gehør og vender saksen omvendt, når den nederste del af kuglen skal klippes. Det er noget, der virker – et ret terapeutisk arbejde 🙂  Sidste år iværksatte jeg en afprøvning af to nye buksbomsorter på foranledning af Nygaards Planteskole. Den forreste hedder Buxus x Wilson ‘Northern Charm’ og den bagerste Buxus x Glencoe ‘Chicagoland Green’. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se forskel, men de har begge klaret vinteren med glans og er helt klar til en klipning, ligesom de ældre buksbomkugler i haven. Jeg er egentlig forbløffet over, hvor godt de klarer sig her på den tørre sandjord, men de ser alle ud til at kunne li’ at være her. Nogle af dem er endda blevet flyttet flere gange uden at lade sig mærke med det.Den her lille buksbom er slet ikke en buksbom men en småbladet kristtorn, Ilex crenata, der ligner en hel del. I Holland, hvor en have bare ikke er en have uden buksbom, hærger en ondartet svampesygdom de mange buksbomhække, og det har fået hollænderne til at se sig om efter et alternativ. Ilex crenata markedsføres som en løsning, så jeg kom til at købe en på en Hollandstur for at finde ud af, hvad den dur til.Og det går faktisk helt fint for wannabe buksbom’en. Den har haft lidt mere fart på væksten end de rigtige buksbom og burde nok have været klippet tidligere, men jeg er sikker på, at den hurtigt vokser sig fra det lidt pindsvineagtige udseende. Man skal helt tæt på de små blade for at opdage, at noget ikke er rigtigt fat. Ilex crenata er vist knapt så hårdfør som buksbom her til lands, men her i haven klarer den sig foreløbigt på andet år – det første i en krukke og det andet udplantet i haven.

Kristtorn med klematisblomster

Hvert år på denne tid føles det som lidt af et mirakel, når den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium,pludselig springer ud med store, hvide klematisblomster. Den har ellers lige afsluttet sin egen blomstring og fælder temmelig meget, da de ældste blade åbenbart skal skiftes ud, men den ser ikke desto mindre dejlig ud i sine lånte fjer. Det er en bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der er plantet ved kristtornens fod og gennem årene har sneget sig hele vejen til tops i kronen.Der fylder den lige nu kronen med de smukkeste, rent hvide klematisblomster. Uden for blomstringstiden lægger man overhovedet ikke mærke til, at den er der, men lige nu er det et vældigt show, den fyrer af.Der er sagt og skrevet så meget om beskæring af klematis, at man nærmest får præstationsangst ved tanken, men den her bjergskovranke har aldrig set en saks. Den hører til de nemme, tidligt blomstrende klematis, der kun skal beskæres, hvis de bliver for voldsomme. Bliver det nødvendigt, skal det ske umiddelbart efter blomstring – men det tror jeg nu ikke, det bliver her i haven, hvor den rigtig gerne må klatre rundt i trækronerne, bare jeg får billetter på første parket til det årlige show.

Til kamp mod brombær og kristtorn

Beskæresaks og ørnenæb hører til årstidens vigtigste værktøjer. Og nu har jeg været så dum at lade min højt elskede beskæresaks ligge i mit midlertidige planteværksted i carporten. Det vikarierer for det gamle drivhus, der blev revet ned for at give plads til det nye, der er stærkt på vej. Resultatet er, at min ellers så trofaste følgesved er rustet helt sammen og nærmest skal betjenes med to hænder. Det er ikke holdbart. Jeg må prøve med noget slibning og oliering, men jeg er nu også gået på udkig efter en ny, for en ordentlig beskæresaks kan jeg ikke leve uden.

I min søgen faldt jeg over netbutikken engelbert-strauss.dk der har et stort udvalg af professionelle redskaber, værktøj, arbejdstøj og meget mere. Heldigvis kan man godt handle i butikken som privatperson, så det ligner en god smutvej til at få professionelt grej. Jeg sidder i hvert fald og bliver lidt forelsket i udvalget af solidt udseende beskæresakse af det tyske mærke Löwe. Og måske skulle man også opgradere sin beholdning af arbejdshandsker, for de er nødvendige, når der skal holdes trit med den naturlige vegetation her i haven.

Når man deler have med naturen, kræver det en del gensidig forståelse og hensyntagen. En stor del af den 5.000 kvadratmeter store grund er naturgrund, og sådan skal det være. Det passer godt ind i landskabet, og selv om jeg er haveglad, ville 5.000 kvadratmeter nok alligevel være lige i overkanten at skulle holde bare lidt justits med. Men justits, det skal der holdes. Ellers ender det hele i et totalt morads. Ikke mindst fordi den naturlige vegetation omfatter brombær, kristtorn og brændenælder, der har en forbløffende evne til at brede sig og absolut ikke er sådan at bide skeer med.

Kristtorn sår sig selv med stor succes, så det myldrer frem med småplanter. Grene, der rammer jorden slår også rod, så jeg er nødt til at være lidt vaks ved havelågen, når naturen sniger sig ind på mine bede. I den store krukke stak jeg for eksempel nogle kristtorn grene ned i december, for at krukken skulle være pæn til jul. Det er den endnu, og jeg vil vædde med, at grenene har slået rod. De skal snart rykkes op, men indtil jeg finder på noget nyt og forårsagtigt at plante i den, fungerer den jo egentlig fint sammen med forårsblomsterne i krukkegruppen på fortrappen. De spændende og smukke Primulaer og løgblomster kommer fra Gartneriet Pedersen, der sælger til butikker overalt i landet.

 

Indlægget er sponsoreret.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén