Haveglæder, tips og tricks

Tag: Kokedama

Drivhushygge med masser af planter på en kold dag

Hvis det her vejr bliver ved, så trækker mit projekt hold ferie i haven da vist op til at blive konverteret til ferie med drivhushygge. Heldigvis er der grønt og frodigt under glastaget, og der skal kun en lille smule solskin til, før der også bliver lunt og rart at være. Nu hvor alle driverierne er blevet plantet ud, er tiden inde til at få ryddet op og organiseret lidt, så drivhusplanterne kommer til deres ret og min lille sommerjungle kan genopstå. Jeg har sikret mig mod myg i junglen med rosengeranie, Pelargonium graveolens, der dufter af citrus og dermed skulle kunne holde myggene på afstand. Foreløbig er den i hvert fald fint, som den blomstrer der under glastaget.

Skærmlilje, Agapanthus campanulatus

En anden plante, der spreder blomstrende drivhushygge lige nu, er skærmlilje, Agapanthus campanulatus. Den er jeg ret vild med, så jeg har flere eksemplarer, både blå og hvide. Den ene har overvintret i drivhuset og står med store knopper nu. De andre er nytilkomne, men ser ud til at være faldet til, og de blomstrer allerede. I princippet kan de jo sagtens stå på en varm terrasse om sommeren – men hvor finder man lige sådan en? Nej, de får lov til at være drivhusplanter.

Jeg går og hygger mig med at kreere små tableauer med planter og kønne krukker rundt om i drivhuset. Her er det krukker fra 2have suppleret med diverse og fyldt med planter og afskårne blomster fra haven i gule og grønne nuancer. Den sjove trommestikker, Craspedia globosa med de kuglerunde, gule blomsterstande har jeg svært ved at stå for, så den er selvfølgelig midtpunkt.

Parasolpilea, Pilea peperomoides

Og tænk, min parasolpilea, Pilea peperomoides, har fundet på, at den vil blomstre. Det gør den nu da meget godt og med helt sin egen ynde 🙂

Nu er det to et halvt år siden, jeg eksperimenterede med at fremstille mine egne kokedama’er, svævende bolde med planter i, som det ses her. Den ene gik til. Den anden blev så voldsom, at kuglen ikke længere kunne repareres, men den her med et paradistræ, Crassula ovata, bidrager endnu engang til sommerens drivhushygge. Den begyndte tilværelsen som en stikling, der simpelthen blev stukket direkte i en bold af fugtig pottemuld, der blev omviklet med mos og sejlgarn. Der har den levet fint siden, den skal bare have friskt garn engang imellem og nedsænkes i en skål vand hver anden uge.

Det nye hjemmebyggede drivhus er min planteoase

I dag var der en, der spurgte mig, om jeg er glad for mit nye drivhus, som husets eminente handyman har designet og bygget. OM jeg er glad for mit nye drivhus! Når jeg falder ned efter dagens dont i min planteoase, er det til den her udsigt i et lækkert klima. Den er svær at løsrive sig fra, så fjernsynet har ikke mange chancer i øjeblikket.Drivhuset, der snarere er driverthus med planteværksted, er placeret, så der ikke er fuld sol, som et drivhus til tomatproduktion med videre kræver. Deraf det behagelige klima og den her udsigt, når man lægger nakken tilbage.I begyndelsen var der flere, der spurgte til, hvorfor der er to forskellige belægninger i drivhuset: trægulv bagerst, betonfliser forrest. Det hænger sammen med, at der inde i vores hoveder altid har været to zoner i drivhuset – en hyggezone og en arbejdszone med planteværksted, hvor der er jord på gulvet og dynamik i luften. Nu synes jeg, at jeg har fået tydeliggjort zoneinddelingen ved at skille de to “rum” med en væg af planter fra gulv til loft. Det skaber samtidig den stemning af planteoase, der var min drøm.Hængende planter, hjemmelavede kokedama og lanterner skaber det øverste af væggen. Den lækre hortensia har hængt der siden 1. april, og den er faktisk mere lækker end nogensinde nu, hvor farverne er intensiveret fra de oprindeligt lyseblå nuancer til et spektrum af blå, lilla og grønne toner. Det er en Hydrangea Magical Colours Your Home der, som det fremgår, ikke alene blomstrer utroligt længe men også byder på et markant farveskift i takt med, at blomsterne ældes med ynde. Den hængende Echerveria-kokedama stammer faktisk fra min adventsdekoration 🙂Drivhuset giver også rum for eksperimenter med sære planter. For eksempel den her virkelig mærkelige Eucalyptus et-eller-andet, der næppe nogensinde bliver et salgshit, men i hvert fald er iøjnefaldende.Det her virvar af en plante er en såkaldt jungleagurk, Melothria scabra, der skulle få små fine frugter, der ligner mini-vandmeloner. Den blomstrer fint med bittesmå gule blomster lige nu, så jeg håber at kunne høste de søde små frugter inden alt for længe. Fortsættelse følger. God aften fra driverthuset 🙂

 

 

Svævende stueplanter i kokedama 2.0

På en kold novemberdag gik jeg i gang med at eksperimentere med at lave svævende stueplanter i kokedama, og øvelsen blev gentaget, da julen nærmede sig med forskellige stjerneformede sukkulenter. Det er egentlig gået ok, for planterne trives fint, men mosset er desværre dødt, og det sejlgarn, jeg brugte til at vikle omkring jordkuglen, er så småt ved at gå i opløsning. Planterne har overvintret inde, men nu er det varmt nok til, at de kan hænge ned fra loftet i drivhuset, som tanken oprindeligt var. Derfor fik jeg lige den ide at vikle myrtetråd, der er helt tynd men stærk metaltråd, omkring kuglerne for at stabilisere dem.Det virker faktisk ret godt og ser egentlig også fint ud. Hvis ikke en svævende plante skal være glamorøs og glimte lidt af guld, hvad skal så? Den lille parasolpilea, Pilea peperomoides, blev oprindeligt snuppet fra en stueplante som stikling og stukket direkte i jordkuglen. Det har den klaret til et flot 12 tal:-)Så nu hænger de hjemmelavede svævende stueplanter som kloder under drivhustaget og bidrager til fornemmelsen af frodig oase. Bare vent – der er mere på vej… En gang om ugen bliver de nedsænket i en skål med vand, så de kan suge, hvad de har brug for, men det er indtil videre den eneste pasning, der skal til. Ret sjovt og hyggeligt projekt, synes jeg 🙂 Du kan se her, hvordan det hele begyndte.

Forårsstemning i vindueskarmens plantelaboratorium

I længslen efter forår, jord under neglene og noget der spirer, har jeg indrettet et lille plantelaboratorium i vindueskarmen. Her eksperimenterer jeg med at lokke lysegrønne spirer frem af blandt andet agern, avocadosten, løg og sødkartoffel. Og det går faktisk ganske glimrende. Den parasolpilea baby, der i efteråret blev stukket direkte i en jordkugle omviklet med mos og sejlgarn i mit første forsøg på at lave kokedama, har det også fint. Læs mere om det eksperiment her. Den er tiltænkt loftet i det nye drivhus, så den er bare på overvintring her inde. Jeg bliver helt glad ved synet af de små babyegetræer, der er kommet ud af efterårets agerneksperiment. Agern med antydningen af en spire blev sat på flasker med vand, som spidsen lige nøjagtigt kunne nå. Det var nok til at inspirere dem til at spire, og nu er flere af dem blevet til de fineste miniature egetræer.I juleferien indledte jeg endnu et eksperiment. Jeg har læst mig til, at dette er vejen, hvis man vil dyrke sødkartoffel eller batat selv, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jeg købte i første omgang en enkelt knold, der blev skyllet grundigt i håbet om at vaske spirehæmmende stoffer, den kunne være behandlet med, væk. Og nu efter en lille måneds tid er den sørme begyndt at spire med optimistiske rødlige skud. De skal blive lidt større og forhåbentlig lidt flere og så brækkes af og bruges som stiklinger til udplantningsplanter. Det bliver spændende at prøve.Det har være vildt fascinerende at følge den store knolds udvikling fra madvare til plante. Den begyndte hurtigt at sætte rødder, men det er først nu, der også er kommet gang i skududviklingen. Forhåbentlig ender det med, at den ene knold kan blive til flere planter, der kan levere hjemmedyrkede sødkartofler til madlavningen.

Adventsdekoration med levende stjerner

Jeg synes, det er en lille smule trist, når adventskransen ligger der og bliver mere og mere tør, mens julen rykker nærmere. Så nu har jeg i stedet begået en adventsdekoration med levende planter, der kan vandes og forhåbentlig holde hele december. Julestjerner skal der selvfølgelig til i sådan en adventsdekoration, og da jeg faldt over de lækre, hvide lys, der bare måtte med hjem i går, var årets farvetema hurtigt slået an til hvidt, creme og sølvgråt.Ligesom farvetemaet går stjerneformen igen. Ikke bare i julestjernerne men også i sukkulenterne i min adventsdekoration. Den her plante har jeg ikke set før, men den er da helt fantastisk 🙂 Perfekt stjerneformet roset med den skønneste fløjlsagtige finish i det pure sølv. Som skabt til julepynt. Dudleya brittonii hedder den på latin.Jeg har pillet sukkulenterne ud af potterne og svøbt dem i mos fra græsplænen og derefter viklet sejlgarn omkring a la kokedama, som jeg jo begyndte at eksperimentere lidt med forleden. På den måde kan de ligge lidt på skrå i dekorationen, så stjerneformerne kommer til deres ret, mens mos og sejlgarn forhåbentlig forhindrer dem i at tørre ud. Ellers må kuglerne nedsænkes i en skål vand. Således er jeg klar 🙂 1. søndag i Advent kan bare komme an.

Svævende stueplanter i kokedama

Jeg har længe spekuleret på, om jeg selv ville være i stand til at kreere de fine svævende stueplanter, der er blevet helt vildt populære, ikke mindst takket være Kaja Skytte, der har forfinet teknikken og skabt begrebet Planteplaneter. Så i dag skulle det være. Lige en dag til at gå og hygge sig i drivhuset sammen med den lille varmeblæser, der er en af mine bedste venner på denne årstid.Kokedama er oprindeligt en japansk ting. Koke betyder mos og dama betyder bold. Teknikken går ud på, at planterne vokser i en kugle af jord, der er svøbt i mos, der hjælper til med at holde på fugtigheden. Jeg gik i gang efter de forhåndenværende søms princip, så kokedama a la Sondrup er fremstillet af pottemuld tilsat lergranulat, mos fra plænen – som der heldigvis er rigeligt af 🙂 og sejlgarn. Pottemulden skal være temmelig fugtig for at man kan forme den til kugler, erfarede jeg hurtigt.Det var lidt en udfordring at flække kuglen, uden at den smuldrede fra hinanden, men da det først var lykkedes, gik det som en leg. På med mosmåtterne en efter en og så ellers vikle, vikle, ligesom man vikler et garnnøgle. Til sidst trådede jeg enden af sejlgarnet og syede det lidt ud og ind mellem viklingerne, så den kom til at fungere som ophæng.Og se nu bare her. Det er faktisk ikke så svært at lave kokedama. Det bliver ikke de sidste, jeg har begået, for de klæder hinanden så fint. Til nummer to snuppede jeg en stikling fra en parasolpilea, Pilea peperomoides og stak den direkte i jordbolden. Det er et eksperiment, men det er smart, hvis det virker, for så behøver man ikke flække jordbolden helt for at få plads til rødder og potteklump. Planterne passes ved at nedsænke hele kuglen i en skål vand med et par ugers mellemrum og lade dem dryppe grundigt af, før de hænges op igen.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén