Haveglæder, tips og tricks

Tag: Knibning

Forskud på skærehavens lyksaligheder

Jeg har taget forskud på skærehavens lyksaligheder med en flok corona-ramte sommerblomster. Det lyder nok lidt kryptisk, men forklaringen er desværre ret enkel.

Forspiret Dahlia med støttepædagog

Jeg har længe haft 4 x forspiret Dahlia stående lunt og godt i drivhuset med henblik på udplantning i det nyrenoverede bed i indgangspartiet. Bedet har fået en total make-over, siden de gamle fyrretræer og kristtorn måtte bukke under for motorsaven i februar, som det ses her. Det er egentlig utroligt at tænke på, at den krigsskueplads, indgangspartiet var forvandlet til efter fældningen, allerede nu er begyndt at se frodig fornuftig ud. Tænk, hvad planter kan gøre 🙂 Jeg indrømmer, at det var med angst og bæven, projektet blev sat i gang, men nu er jeg ikke i tvivl om, at det var rigtigt at gå så drastisk til værks.

De 4 x forspiret Dahlia er fire forskellige sorter men alle med sådan en lækker, sart orange eller ferskenfarvet nuance. Jeg tror det bliver rigtig fint, når de fylder hullerne i bedet ud sammen med en masse sommerblomster, der også er blevet plantet i dag.

Der er kommet fine planter med gode rødder ud af forspiringen. Jeg har knebet toppen af planterne for at få dem til at buske bedre og få flere skud at blomstre på. Jeg har også tjekket vejrudsigten, og det ser ud til at være forsvarligt at plante de kuldskære planter ud nu. Trækker det op til ubehageligheder, må de have en dyne på.

Selv om Dahlia planterne bliver knebet grundigt, siger erfaringen, at de nemt vælter til alle sider, når de store, smukke blomster bliver ramt af en regnbyge. Derfor er det smart at give sådan en nyudplantet forspiret Dahlia en støttepædagog allerede nu. Så nu har de fået en af de pæne og praktiske staudeholdere fra Zinkbakken, så de kan holde sig oprejst. Jeg forventer, at planterne skjuler staudestøtten, når de vokser til, men indtil da synes jeg ikke, de diskrete staudestøtter i gedigent jern skæmmer bedet. De fås i flere størrelser og med ben i flere længder, som det ses her.

Indlægget er sponseret.

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Nu skal der knibes

En af sommerens absolut hyggeligste og mest effektive havesysler er at knibe og klippe de visne blomster af roser, sommerblomster og stauder, så de får lyst til at danne flere blomster, når nu de bliver snydt for at sætte frø på dem, de allerede har leveret. Her er det rosen i Plant’n’relax serien fra Roses Forever Rosa ‘Looking in your eyes’ der får saksen.Jeg elsker simpelhen at lade mig synke ned mellem planterne og fortabe mig i opgaven med at optimere planternes dagsform, mens jeg rå-nyder floret og frodigheden og på ingen måde overanstrenger mig. Lige nu går jeg nok lidt grundigere til værks end normalt, for nu er der kun 10 dage til jeg skal holde Åben Have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival. Den weekend må der jo gerne være så mange blomster som muligt, så jeg klipper de gamle blomster af, så snart de begynder at se lidt anløbne ud. Her går det ud over den fine sart gule stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Xanthos’ (eller i hvert fald afkommet af ‘Xanthos’). Der er Åben Have på matriklen, Sondrupvej 42, 8350 Hundslund, 8.-9. juli kl. 10-17. Traditionen tro lander der også e staude pop-up shop i carporten. Håber, vi ses 🙂Apropos Cosmos, så er den lækre chokoladeblomst, Cosmos atrosanguineus, en af de sommerblomster, det virkelig betaler sig at få knebet, efterhånden som blomsterne sætter ud. Så bliver den bare ved og ved med at danne nye.Efter en del regn de seneste dage, giver det også god mening at komme efter pelargonierne i krukkerne med saksen. De mest udsprungne blomsterstande har en tendens til at klappe sammen og få gråskimmel, så heller væk med dem i en susende fart, så nye kan komme til.

Koldt bad til bladlus

Tanken har strejfet mig et par gange – det er ligesom om, chiliplanterne i vindueskarmen står i stampe og ikke rigtig vokser. Men jeg har jo ikke lige fået tjekket ordentligt efter i den efterhånden ret uoverskuelige jungle, der fylder vindueskarmene.Det gjorde jeg så nu … Og gisp. Det er ikke det tvivlsomme forårsvejr, der er skyld i misèren. Der er simpelthen ubudne gæster i chiliplanterne. Topskuddene er helt sat til af skumle bladlus, der mæsker sig med de plantesafter, der burde gå til plantens vækst.Også på bagsiden af bladene sidder lusene og hygger sig. De elsker peber- og chiliplanter, så jeg håber, de har holdt sig til dem. Umiddelbart ser det heldigvis ikke ud til andet, men nu skal der holdes vågent øje, så eventuelle angreb kan tages i opløbet.De ubudne gæster fik et koldt bad under vandhanen, mens jeg gned alle dem af med fingrene, jeg kunne få øje på. En øvelse, jeg utvivlsomt kommer til at gentage en del gange i den nærmeste fremtid, hvis lusene skal udryddes. De formerer sig med lynets hast, så hvis bare der er et par stykker, der undslipper mig, er den jo gal igen.De små planter er allerede begyndt at danne blomsterknopper, men for nu lige at få lidt mere fylde og højde på dem, før de også skal bære frugt, valgte jeg på ondsindet vis at knibe de første knopper af, så der bliver lidt ekstra kræfter til vækst, før det går løs med frugterne.

Time-out for ærteblomster

Der er vildt meget knald på de forspirede ærteblomster, Lathyrus odoratus, i den solbeskinnede vindueskarm. Faktisk er de ved at blive lige, lovligt langstrakte, så nu er det vist nu, det gælder om at få lagt en dæmper på længdevæksten og i stedet få planterne til at forgrene sig.Det er en nem men ret hærværksbetonet øvelse at klippe toppen af de optimistiske, lysegrønne planter over blad nummer to, lige da de nu var kommet så godt i gang. Men på længere sigt er det super godt for dem, og de reagerer lynhurtigt på klippet ved at bryde fra sovende knopper i de nederste bladhjørner. Jeg gentager indgrebet flere gange, for jo flere skud, den enkelte plante har at blomstre på jo bedre.I det gode vejr får ærteblomsterne lov at komme ud under åben himmel midt på dagen, så de ikke får hedeslag i vindueskarmen. De står behageligt i let skygge og læ på bænken udenfor hoveddøren. Dermed er afhærdningen allerede så småt i gang, for planterne bliver stivet af, når de mærker lidt vindbevægelse, og det gør dem stærkere, når de til sin tid kan plantes ud. Der er to slags ærteblomst i bakkerne, den tofarvede, skønt duftende gamle sort Lathyrus ‘Matucana’ og den næsten sorte Lathyrus ‘Black Knight’, der ligner ‘Almost Black’, som prydede indgangspartiet sidste sommer, som det ses her.

Potteroserne gi’r en ekstra omgang

Rosa RosAroma-8Sidst i april plantede jeg nogle krukker til med potteroser for at skabe lidt hygge i drivhuset. Roserne holdt dejligt længe takket være de lyse, kølige forhold og da det blev lunere i vejret, blev krukkerne flyttet ud under åben himmel, hvor de blomstrede videre.

Rosa RosAroma-9Da blomstringen sluttede, begyndte roserne at skyde, så de fik lov at blive stående. Fine røde skud fik den lækre, lyserøde Rosa ’RosAroma’, der dufter så dejligt. Dem gik jeg og glædede mig over, lige til en morgen, hvor smilet blegnede. Der havde været natligt besøg i haven. Et sultent rådyr havde simpelthen guffet alle topskuddene i sig.

Rosa RosAroma-10Men nu viser det sig faktisk, at rådyret gjorde mig en tjeneste. Roserne blomstrer nemlig igen og takket være den veltimede knibning, er de tætte og buskede og har masser af knopper. En anden krukke med potteroser, som rådyret overså, står også i knop, men planterne er meget mere ranglede, fordi de ikke blev knebet. Rådyrets opskrift på succes med krukkeroser vil blive fulgt fremover her i haven J

 

En overvintret Dahlia

Dahlia Black Narcissus-1

Sidste år havde jeg en enkelt Dahlia ‘Black Narcissus’, der stod bagerst i det rosa bed i enlig majestæt og blomstrede både flot og længe. Men det der med at få taget Dahlia knolde op i tide, hører ikke til mine spidskompetencer, så jeg havde ikke forventet at se mere til den.

Dahlia Black Narcissus-2

Kæmpe stor var min overraskelse da også, da jeg under lidt hyggelugning i staudebedet opdagede en nok så nydelig Dahlia plante bagerst i bedet. Knolden må simpelthen have overvintret takket være det milde vintervejr og den lune placering. Det har jeg godt nok aldrig oplevet før.

Dahlia-410

Toppen blev resolut klippet af planten – ikke for at være ubehagelig men for at få den til at forgrene sig.

Dahlia-411

Og da nu topskuddet var klippet af, blev det forvandlet til en fin stikling, der forhåbentlig kan blive til en ekstra plante. Det lykkedes at få rod på Dahlia stiklinger sidste år, men glæden var desværre kort, for så snart de blev plantet ud, guffede sneglene dem i sig. De holder virkelig meget af Dahlia…

Dahlia planter på fri fod

Dahlia-56

De forspirede Dahlia knolde var længe om at komme i gang i deres urtepotter i det kølige drivhus, hvor de puttede sig under en beskyttende dyne af fiberdug. Men da det blev lidt lunere i luften, stak de forsigtigt skuddene over jorden og har nu alle udviklet sig til fine planter.

Dahlia-58

Planterne skyder lystigt, og der er tydeligt dannet sideskud i alle de nederste bladhjørner. For at vække endnu flere sideskud, så planterne bliver rigtig buskede og dermed får mange skud at blomstre på, bliver toppene brutalt knebet af skuddene lige over et bladpar.

Dahlia-59

Der er jo ikke frostgrader i vejrudsigten, så langt øjet rækker, så nu må det være slut for i år. Dermed er det tid til at slippe planterne fri af de trange forhold i urtepotterne og lade dem komme ud at stå på egne ben i staudebedene. Dahlia er eminente til at lukke huller i blomsterbede. De kommer til god nytte her i haven, hvor flere nye staudebede blev etableret sidste år, og stauderne har brug for hjælp til at fylde bedene ud. Forspiringen får blomstringen til at starte tidligere, men måske skulle man supplere med lidt flere knolde nu, da de kan lægges direkte i jorden….

Ranunculus asiaticus-15

Apropos knolde, så er jeg meget lidt imponeret over mine forsøg med forspiring af haveranunkel, Ranunculus asiaticus. De lyserøde spirede spagfærdigt men havde så lidt energi, at bladene bare blev gule, og de sygnede hen. De røg på komposten. De hvide havde mere fart på, men nu har de også tabt pusten. En enkelt blomst bliver det til, men ellers står det ret sølle til.

Gloriosa-4

Til gengæld har jeg lige fået en lovende knold af en rar kollega. Det er noget så eksotisk som en klatrelilje, Gloriosa, som nu er blevet lagt i jorden i et hjørne af drivhuset. Det bliver altså spændende – også af nostalgiske årsager, for min kollega fik for mange år siden sin første knold af vores fælles, meget rare, botanik lærer på Landbohøjskolen.

Drivhuset kalder på chili og peber

Capsicum-26

Nu går den ikke længere. Chili- og snackpeber planterne i vindueskarmen i mit kontor, er blevet så store, at der nærmest er mørkt i lokalet, og de begynder at skygge alvorligt for hinanden, så der er risiko for, at de bliver ranglede. De må fluks plantes ud i drivhuset.

Capsicum-24

Der er snackpeber og flere forskellige chili sorter. Nogle af dem er endda begyndt at sætte frugter, så meget fart har de på.

Capsicum-25

I drivhuset får planterne en tomatspiral at støtte sig til i stedet for den lille blomsterpind, de for længst er vokset fra.

Capsicum-105

Der er også godt gang i sideskudsdannelsen, så der er lige lidt knibeøvelser, der skal udføres. Jeg kniber sideskuddene i bladhjørnerne, akkurat som jeg kniber tomatplanterne, for at undgå at få tætte, buskede planter med flere frugter, end de kan nå at udvikle.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén