Haveglæder, tips og tricks

Tag: Klatrestativ Page 1 of 2

Blåregn og bjergskovranke varsler sommer

Hvert år når maj bliver til juni, markerer blåregn og bjergskovranke sommerens komme her på matriklen. De fylder simpelthen luftrummet over haven med det vildeste blomsterhav. Så nu er det sommer. Næsten i kalenderen, og vejret spiller i hvert fald med. Sikke en pinse, det trækker op til i haven.

Blåregn og bjergskovranke har hvert deres klatrestativ og hver deres klatremetode, men de kommer begge utroligt effektivt til vejrs. Blåregnen slynger sine kraftige stængler solidt om portalen mellem to af havens rum. Og bjergskovranken benytter den høje, opstammede kristtorn, Alex aquifolium, som klatrestativ og er efterhånden nået helt til tops.

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’

Jeg holder utrolig meget af blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, selvom den er temmelig egenrådig og lidt til den viltre side. Jeg havde jo forestillet mig, at den ville slynge stænglerne omkring portalen og med tiden dække den helt. Men efterhånde er den godt i gang med at stige til vejrs over portalen ved at bruge sig selv som klatrestativforlænger.

 

Blåregnen er en markant plante i haven hele året, men den topper så absolut lige nu med den helt overdådige blomstring. Det er simpelthen en fryd at gå under de lange, lyslilla klaser af blomster, der hænger fra portalen, og samtidig mærke deres lækre duft kilde i næsen.

Bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’

Blåregn og bjergskovranke blomstrer altid synkront som for at sætte trumf på, hvad slyngplanter kan udrette i haven. Det er så sjovt med denne bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, som i al ubemærkethed slynger sig rundt i kristtornens krone. Lige indtil den dag, jeg får kigget op, fordi jeg står og nyder blåregnen, der er sprunget ud. Det er en skøn overraskelse, når trækronen som ved et trylleslag er fyldt med store, hvide klematisblomster.

 

Grøn julestemning og kogleri ved fordøren

Jeg er kommet bagud i forhold til at få gang i julestemningen i krukkergruppen ved fordøren. Til min undskyldning skal siges, at den fine rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, på klatrestativet åbenbart ikke har forstået konceptet sommerblomst. Den blomstrer og blomstrer, så det har været svært at forvise den fra hæderspladsen ved fordøren, hvor den har spillet hovedrollen i mange måneder. Men nu må den altså vige. Julestemning skal der til. Rosenslyngeren er flyttet ind under drivhustaget sammen med de nøgne jomfruer i kræmmerhuset og skaber nu en lille smule sommerstemning der. Det er det rene kogleri…I mangel af juletræ og likvider på juleplantebudgettet har jeg selv lavet et af et klatrestativ til slyngplanter ligesom det, rosenslyngeren vokser på. En lyskæde og kogler ophængt i tynd tråd, skaber illusionen af juletræ til husbehov. Desuden har jeg viklet mig til endnu et par snydejuletræer efter samme princip, som jeg brugte til de små forleden – hvordan ses her – og jeg har fyldt det lille af mine to jernkræmmerhuse med mos, kristtorn, vedbend og fyrrekogler fra haven. (Kræmmerhuset kan købes her – og det gælder i øvrigt også bakkebordet).Dermed begynder det at hjælpe på julestemningen. Det er ikke det rene kogleri, men måske en lille smule. Jeg har lige konsulteret Google, der kan fortælle, at kogleri er noget hemmeligt og mystisk, noget der er fremtryllet ved lidt behændigt hekseri. Mere hyggeligt end uhyggeligt, synes jeg.Jeg kan godt lide tanken om, at julestemningen i haven bliver til ved hjælp af lidt grøn magi og stemning fra skovbunden, så sådan kom mit bud på årets juleindgangsparti til at tage sig ud. Med eller uden kogleri 🙂 Palmekålen i midten er gravet op i køkkenhaven, og selvbestaltet gran, kristtorn og vedbend er også blevet gravet op rundt om på matriklen og har fundet vej til små urtepotter.

Sommerblomster med slyngtråde vil virkelig til vejrs

Jeg kan godt lide, at der er nogle af planterne i mine krukkegrupper, der har lidt højde. Her kommer sommerblomster med slyngtråde, der kan klatre til vejrs i et passende klatrestativ ind i billedet. I år er der for eksempel plantet rosenslynge, Rhodochiton atrosanguineus, i krukkegruppen ved fordøren.Jeg synes, rosenslynge er en både smuk og fascinerende plante, og så er den dejligt effektiv, når det gælder om at slynge sig op i et klatrestativ. De sære rødviolette blomster starter som bittesmå og udvikler sig efterhånden til fuld størrelse. Det ser så fint ud, når blomster i aftagende størrelse mod skudspidserne hænger fra rankerne.I det grønne zen-hjørne på terrassen har jeg prøvet en ny sommerblomst med slyngtråde i år. Ballonvin, Cardiospermum halicacabum, hedder slyngplanten, der blev forspiret i drivhuset, udplantet og nu virkelig vil frem og op. Den har ikke noget med en vin at gøre, men bladene og vækstformen giver associationen.Ballonvin har bittesmå, uanselige hvide blomster, som insekterne er glade for, men plantens virkelige attraktion er de sjove, oppustede frøkapsler, der vitterligt ligner små lysegrønne balloner. Dem bliver der flere og flere af.Inde i hyggedrivhuset har jeg plantet en passionsblomst, Passiflora caerulea, til at sørge for frodighed i højden. Den fik indledningsvist nogle snore med hulsten som vægte at klatre til vejrs i. Men det gik bare over stok og sten med at nå metalstiverne under taget, og nu har den faktisk slynget sig hele vejen på tværs af drivhuset og må vist ledes tilbage til udgangspunktet igen. Dermed har den gjort sit arbejde for så vidt det at skabe den frodige atmosfære i drivhuset, som jeg drømte om, men jeg havde egentlig forventet, at rankerne også ville være fyldt med duftende passionsblomster. Den oplevelse har jeg endnu til gode, men forhåbentlig kommer den. Sommeren er jo lang endnu 🙂

Kristtorn med klematisblomster

Hvert år på denne tid føles det som lidt af et mirakel, når den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium,pludselig springer ud med store, hvide klematisblomster. Den har ellers lige afsluttet sin egen blomstring og fælder temmelig meget, da de ældste blade åbenbart skal skiftes ud, men den ser ikke desto mindre dejlig ud i sine lånte fjer. Det er en bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der er plantet ved kristtornens fod og gennem årene har sneget sig hele vejen til tops i kronen.Der fylder den lige nu kronen med de smukkeste, rent hvide klematisblomster. Uden for blomstringstiden lægger man overhovedet ikke mærke til, at den er der, men lige nu er det et vældigt show, den fyrer af.Der er sagt og skrevet så meget om beskæring af klematis, at man nærmest får præstationsangst ved tanken, men den her bjergskovranke har aldrig set en saks. Den hører til de nemme, tidligt blomstrende klematis, der kun skal beskæres, hvis de bliver for voldsomme. Bliver det nødvendigt, skal det ske umiddelbart efter blomstring – men det tror jeg nu ikke, det bliver her i haven, hvor den rigtig gerne må klatre rundt i trækronerne, bare jeg får billetter på første parket til det årlige show.

Sære strukturer i haven

stensaetning-1Nu da bladene er faldet af træerne, og sommerens frodige vildskab har trukket sig lidt tilbage, træder havens spøjse, spændende og mystiske strukturer frem og kalder på tankespind og fantasigalop under en stille havevandring. Det gælder både de helt naturlige og de menneskeskabte strukturer. I den sidste kategori er dette mystiske bygningsværk af sten bag køkkenhaven ved indgangen til den vilde del af haven. En slags kar med en piedestal i midten. Ingen ved for alvor, hvad det har været tænkt som, men der har været mange fantasifulde gæt, og flere er selvfølgelig velkomne. Rygterne vil vide, at der engang for længe siden har boet en særling på egnen – måske ligefrem her på grunden – der elskede at skabe de stenkonstruktioner, der stadig findes  i skovene her omkring. En dejlig mystisk historie…skovhaven-18Eventyrstemningen fortsætter i skovhaven, som man kan kigge ud i inde fra det bagerste hjørne af stuen. Der blev ryddet grundigt op i et tæt kraft af kristtjørn, da vi rykkede ind i haven for at skabe lys i stuen, men forsøg på at etablere spændende skovbundsvækster er kikset. Der er simpelthen for mørkt og for tørt under kronerne af de gigantiske ædelcypresser, der sammen med fyr dominerer den lille skovhave helt med deres markante, buede stammer med store klumpfødder. Det eneste, der vil gro i skovbunden er vedbend, Hedera helix, der omsider er ved at skabe et grønt tæppe i skovbunden.wisteria-sinensis-36Blandt naturens små mirakler er det også nemt at få øje på blåregn, Wisteria sinensis, nu, da de lysende gule efterårsblade er dalet til jorden. Det er vildt fascinerende, som stænglerne kan tage kvælertag på hinanden og deres klatrestativ, så der nærmest opstår fletninger. Det er ikke svært at tro på, at blåregn kan kvase et nedløbsrør, når man mærker efter, hvor stålsat snoningen er.hegn-36Hegnet langs kanten af afgrunden er konstrueret af egegrene fra skovhaven, der er bundet sammen med ståltråd a la de kastanjehegn, man kan købe sig til. Nu, da stauderne er blevet gennemsigtige, er det næsten som om det svæver langs kanten og passer på, at ingen eller intet falder ned, og når eftermiddagssolen står lavt, tegner det fantastiske skyggebilleder på græsset.

Malabarspinat med fart på

basella-alba-var-rubra-6Da jeg i foråret såede malabarspinat, Basella alba var. Rubra, til senere udplantning, var det med forestillingen om, at planterne ville være leveringsdygtige i spinatblade hele sommeren, mens dagene var for lange til at få noget ud af almindelig spinat. Sådan gik det ikke helt. Planterne kom og blev plantet ud men stod i en lang periode nærmest i stampe i det kølige sommervejr.basella-alba-var-rubra-5Men den seneste måneds tid er der sket noget. De slyngende ranker vokser, så man næsten kan høre det og snor sig elegant op ad klatrestativet. Jeg håber, de også når at blomstre, for det kunne se rigtig fint ud. Næste år tror jeg, jeg vil prøve at dyrke malabarspinat i drivhuset for at få lidt mere fornøjelse af den.koekkenhave1609-1Malabarspinatens frodige vækst og hokkaido græskarrenes nærmest overvældende frodighed betyder, at det her på falderebet begynder at se rigtigt ud med de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven. Bønnerne på det sidste stativ er efter en del startvanskeligheder også kommet i gang. Det blev så ikke rødmarmorerede ‘Barlotto’ bønner, der nægtede at spire i flere omgange, men i stedet blå bønner af sorten ‘Blauhilde’, der nu nok desværre kom så sent i gang, at de ikke når at levere bønner i år.

Grønsager på klatrestativer

Cucurbita maxima Uchiki kuri-2Hele havesæsonen har det været meningen, at de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven skulle være dækket af klatrende grønsager på en gang. Jeg må indrømme, at det har knebet med timingen, men nu, nu er det lige ved at lykkes.Cucurbita maxima Uchiki kuri-3Som det fremgår, går det især rigtig godt med hokkaido græskar på det venstre stativ. Jeg er meget tilfreds med, at de forsøgsvis blev plantet, så de kunne klatre opad i stedet for, som de plejer, at kolonisere hele køkkenhaven langs jorden. Det er virkelig pladsbesparende. Jeg synes, det ser fantastisk ud, når de store hunblomster folder sig ud – allerede med et babygræskar parat, der bare venter på, at et flittigt insekt får flyttet noget blomsterstøv fra en hanblomst over på hunblomstens griffel.Cucurbita maxima Uchiki kuri-1Den lille serviceydelse leverer insekterne tydeligvis gerne, for der er allerede mange græskar på vej. Det bliver så flot, når de modne, orange hokkaido’er kommer til at pynte stativet.Basella alba-2Ved siden af er malabar spinat omsider begyndt at trække fra land. Det tog godt nok sin tid og har slet ikke været den oplevelse, jeg havde regnet med. Måske kræver den en varmere sommer eller ligefrem en plads i drivhuset for at kunne levere “spinat” i sommermånederne, når det er umuligt at dyrke almindelig spinat. På det tredje klatrestativ er der – ligeledes omsider – bønner på vej. Jeg har sået tre gange, men der var åbenbart ikke noget liv i de frø, jeg såede i de to første runder. Øv! Planterne når nok ikke noget som helst for så vidt angår bønner i år, men en enkelt har dog nået toppen.

En fast hånd til græskar og melon

Drivhuset 160807-1Jeg har længe gået og været lidt bister på den forsøgsvist plantede melonplante. Den har skullet holdes voldsomt i ave for ikke at erobre hele drivhuset. Rundt langs gulvet går det og højt op i tomatplanterne, hvis ikke der bliver klippet og klippet og klippet. Men bisterheden har lige fortaget sig 🙂Cucumis melo-19Jeg havde nærmest helt opgivet at se andet end blade, lange ranker og masser af blomster trods forsøgene på at flyve fra blomst til blomst for at hjælpe med bestøvningen. Men jeg har gjort skarnet uret. Jeg fik flyttet lidt på bladene, da jeg skulle plukke tomater, og sandelig om ikke der lå og puttede sig flere, fine små meloner.Cucumis melo-17Nu har jeg lagt en flad sten under hver enkelt frugt, for de ligger tæt på siveslangen og skulle jo nødig rådne op i nærkontakten med den fugtige jord. Så skal vi bare ha’ noget sol og varme, tak, så de kan vokse sig store og søde.Cucurbita maxima-1Ude i køkkenhaven er det hokkaido planterne, der skal holdes lidt justits med. Netop for at de ikke skal brede sig over det hele, forsøger jeg i år at få dem til at kravle op i et klatrestativ i stedet. De har fået lidt hjælpende opbinding for lige at vise dem vejen, men nu ser det ud til, at de har forstået ideen. Jeg er spændt på om det lykkes. Det kunne se så fint ud med orange græskar hængende i stativet.

Klematis som bænkevarmer

Clematis Empress-10Den gamle fil-de-fer bænk foran drivhuset er kommet i sommerfeststemning. Den lyserøde klematis, der står i en krukke ved siden af den, har i sin søgen efter et passende klatrestativ bemægtiget sig bænken, hvor den klatrer nok så fint i jerntrådene.Clematis Empress-14Bænken er ikke værd at sidde på, så den står der mest til pynt. Og klematis planten, der ærlig talt er lidt forsømt, henslæber på jeg ved ikke hvilket år tilværelsen i krukken, hvor den går for lud og koldt vand. Men sikke nu et makkerpar, der er kommet ud af de to tilsammen. Det giver helt ny mening til begrebet bænkevarmer.Clematis Empress-12Den smukke klematis hedder Clematis Empress. En dansk sort forædlet af Poulsen Roser. Den har de mest fantastiske blomster, der springer ud over en lang periode.Clematis Empress-15Efterhånden som alle kronbladene får foldet sig ud, bliver blomsterne helt fyldte og pompon agtige med flere nuancer af støvet lyserød.

Klatrende grønsager

Maj1621-63  Årets køkkenhave layout er bygget op omkring de tre klatrestativer bagerst i køkkenhaven. Derfor er det selvfølgelig meningen, at der skal klatre grønsager rundt i stativerne, så meget som muligt. Det sparer plads i køkkenhaven, når grønsagerne vokser i højden, og samtidig ser det flot ud.Pisum Winterfefe-8Den sjove sort af ært, Pisum ‘Winterkefe’, der blev sået på en råkold nytåraftensdag, er stærkt på vej. Det ser ud til, at det virkelig er muligt at så og dermed høste ærter, længe før det normalt kan lade sig gøre. De blå ærter, der er sået ved nabostativet efterfølgende, er bare 4-5 cm høje.Pisum Winterfefe-7Af en eller anden grund er vinterærterne ikke helt tilfredse med deres eget klatrestativ. Men nu er de blevet kaldt til orden. Tilbinding må ske med nogen forsigtighed, for stænglerne er både sprøde og skøre, så de knækker let. Men når først de er på ret kurs, hjælper slyngtrådene hurtigt til.Basella alba var rubrua-3Det tredje klatrestativ er i første runde tiltænkt et eksperiment. Malabarspinat, Basella alba var. rubra, er efter sigende en effektiv og samtidig dekorativ klatreplante med næsten sukkulente blade, der kan bruges som spinat. Jeg har forspiret dem i vindueskarmen, og det er vist på høje tid, de bliver plantet ud. Det er tydeligvis en plante, der vil frem. Forhåbentlig smager den også godt.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén