Haveglæder, tips og tricks

Tag: Klatreplanter

Blåregnens blomstringstid er en af havens højtider

Enhver have har sine højtider. De falder sjældent sammen med de mere officielle højtider, men nogle af dem glæder jeg mig mere til end  til juleaften. Én af dem er blåregnens blomstringstid.

Nu er det blåregnens blomstringstid

Blåregn og bjergskovranke varsler sommer

Hvert år når maj bliver til juni, markerer blåregn og bjergskovranke sommerens komme her på matriklen. De fylder simpelthen luftrummet over haven med det vildeste blomsterhav. Så nu er det sommer. Næsten i kalenderen, og vejret spiller i hvert fald med. Sikke en pinse, det trækker op til i haven.

Blåregn og bjergskovranke har hvert deres klatrestativ og hver deres klatremetode, men de kommer begge utroligt effektivt til vejrs. Blåregnen slynger sine kraftige stængler solidt om portalen mellem to af havens rum. Og bjergskovranken benytter den høje, opstammede kristtorn, Alex aquifolium, som klatrestativ og er efterhånden nået helt til tops.

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’

Jeg holder utrolig meget af blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, selvom den er temmelig egenrådig og lidt til den viltre side. Jeg havde jo forestillet mig, at den ville slynge stænglerne omkring portalen og med tiden dække den helt. Men efterhånde er den godt i gang med at stige til vejrs over portalen ved at bruge sig selv som klatrestativforlænger.

 

Blåregnen er en markant plante i haven hele året, men den topper så absolut lige nu med den helt overdådige blomstring. Det er simpelthen en fryd at gå under de lange, lyslilla klaser af blomster, der hænger fra portalen, og samtidig mærke deres lækre duft kilde i næsen.

Bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’

Blåregn og bjergskovranke blomstrer altid synkront som for at sætte trumf på, hvad slyngplanter kan udrette i haven. Det er så sjovt med denne bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, som i al ubemærkethed slynger sig rundt i kristtornens krone. Lige indtil den dag, jeg får kigget op, fordi jeg står og nyder blåregnen, der er sprunget ud. Det er en skøn overraskelse, når trækronen som ved et trylleslag er fyldt med store, hvide klematisblomster.

 

To slyngplanter kæmper om opmærksomheden

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, på portalen midt i haven har været havens absolutte blikfang i et par uger. Men ballet er snart forbi, for der er efterhånden ligeså blåt på græsset under portalen som oppe i luften. Men en anden af havens slyngplanter er klar til at snuppe rollen som primadonna. Se nu bare, hvad der foregår øverst i den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium, mellem portalen og drivhuset.

Bjergskovranke, clematis montana ‘Grandiflora’

Det er simpelthen bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der får kristtornens krone til at blomstre med de fineste, hvide klematis blomster. Slyngplanter kan altså en hel masse, når det handler om at få haverummet til at se ud af noget også i højden

Bjergskovranken er en af mine yndlingsplanter, og det er en årligt tilbagevendende haveglæde, når jeg pludselig en morgen opdager at nu, nu, NU sker miraklet igen: Kristtornen blomstrer med store, meget lidt kristtorn-agtige blomster.
Bjergskovranken blev for 8-10 år siden plantet ved foden af træet og har systematisk infiltreret kronen. Man lægger ikke mærke til den uden for blomstringstiden, og de to planter ser begge ud til at trives med parløbet. Lige nu er bjergskovranken en af havens absolutte stjerner.

Voksen vedbend med fine blomster

Nu er det jo ikke fordi, der mangler vedbend, Hedera helix, her på matriklen. Faktisk vokser klatreplanten både her og der og alle vegne. Den fungerer som bunddække i skovhaven, og den klatrer ivrigt til vejrs i de gamle træer med sine umådeligt effektive klatrerødder, der gør rankerne helt uadskillelige fra værtstræet.Vedbend er en sælsom plante. Nærmest lidt Dr. Jekyll og Mr. Hyde agtig. En ungdoms vedbend og en voksen vedbend arter sig helt forskelligt og ser meget forskellige ud. Planterne blomstrer først, når de er blevet voksne, og det betyder, at jeg aldrig får lov at glæde mig over blomsterne på de vilde ranker, der klatrer virkelig højt op i træerne, før de kugleformede blomsterstande folder sig ud.Derfor er jeg meget glad for en ny slags vedbend, der er kommet. Hedera helix Nordic ‘Great Choiz’ hedder sorten, der er en stiklingeformeret voksenform af arten. Det betyder, at den er en voksen vedbend, selv om den ikke er højere end almindelig busk og altså, at man kan glæde sig over de fine, gulgrønne blomster og efterfølgende bær uden at klatre i træer. Det er Nygaards Planteskole, der har introduceret den nye sort, der i øvrigt har to nære slægtninge med samme egenskaber. Hedera helix Nordic ‘Compact Choiz’, der er perfekt til vinterkrukker og Hedera helix Nordic ‘Golden Choiz’, der får de fineste lysende gule bær.Apropos vedbend med anderledes egenskaber, så har jeg også haft den sjove opretvoksende sort Hedera helix ‘Erecta’ i en krukke i et par år. Det er en virkelig skulpturel plante med stive, oprette skud tæt besat med blade, der nærmest sidder i række og geled. Vedbend er jo en stedsegrøn og vinterhårdfør plante, så den er super god, grøn og frodig til vinerkrukkerne.

Min blåregn har snydt mig og blomstrer i utide

Jeg var helt sikker på, at den blomstrende blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, ville være en af havens attraktioner, når vi inden længe holder åben have i forbindelse med Haveselskabets Havefestival. Det er den 9.-10. juni kl. 10-17 og alle er velkomne. Sandsynligheden taler dog ikke for, at blåregn i fuldt flor vil være en af dagens haveoplevelser. Den står nemlig allerede nu i fuldt flor, så det bal er utvivlsomt forbi om tre uger. Heldigvis er der mange andre smukke blomster på vej, datter Anne er i gang med at planlægge årets sortiment i staude pop-up shoppen i carporten, og der  bliver selvfølgelig mulighed for at købe min nye bog, Slip haveglæden løs, lige her, hvor det hele begyndte. (Læs mere om bogen og køb den her 🙂 )Det må være varmen, der i den grad har sat fut i min blåregn, for jeg har tjekket fotoarkivet, og den plejer først at blomstre i begyndelsen af juni. Den er flottere end nogensinde, og den effekt, jeg drømte om, da vi konstruerede portalen mellem de to haverum, er nu en realitet. De lange blomsterklaser hænger nemlig så fint ned fra “loftet” og gør det til ren nydelse at gå under portalen.Jeg synes, farven på blåregn blomsterne er helt fantastisk, og samtidig dufter de, så det er en fryd. Vidste I forresten, at der er to slags blåregn, den almindelige, Wisteria sinensis, som jeg har og så japansk blåregn, Wisteria floribunda. De ligner hinanden meget men kan alligevel nemt skelnes fra hinanden. Wisteria sinensis er nemlig højreslyngende, når den klatrer til vejrs ved at slynge sine kraftige stængler om det, der er i nærheden. Wisteria floribunda er venstreslyngende. Det er da sjovt 🙂

Vedbend skaber vintergrøn eventyrskov

En havevandring i den vilde, uberørte del af haven er en ganske særlig oplevelse på denne årstid. Der er tyst og stille mellem de langbenede gamle fyrretræer, skovbunden er blød som et tæppe at træde i, og følelsen af ro og balance bemægtiger sig hurtigt sindet. Altså lige indtil en stor, pelset hare vælger at tage flugten under stor ståhej. Den gav mig simpelthen et chok 🙂Takket være vildtvoksende vedbend, Hedera helix, er fyrreskoven forvandlet til en eventyrskov. Der er vedbend alle vegne. Rankerne danner det bløde, grønne tæppe i skovbunden, og de klatrer til vejrs ad de nøgne fyrrestammer, så der bliver hyggeligt og grønt mellem træerne. Ja, det er lige før, der føles lunt, fordi der også er læ. Jeg behøver vist ikke at nævne, at jeg er ret vild med min vedbend skov.Der er så fascinerende at se hvordan rankerne, når de finder et passende klatrestativ, danner deres egne solide stammer, der takket være klatretrådene, kan hæfte sig så godt fast, at de næsten vokser sammen med træet og formår at bære rankerne helt til tops. Helt op i lyset, hvor de forvandler sig, får anderledes blade og vækst, så de nærmest danner trækroner oppe i trækronerne, hvor de også begynder at blomstre. Det er da lidt magisk.Som om, der ikke var nok vedbend på matriklen i forvejen, har der også sneget sig en ind i vinterkrukkegruppen i indkørslen. Jeg kunne ikke lige stå for den sjove, oprette sort, Hedera helix ‘Erecta’, der nærmest ser ud som om, den har fået elektrisk stød. Sorten skulle være fuldt hårdfør og dermed en fin genbrugsplante, så den skal da plantes ud i haven til foråret.

Kristtorn med klematisblomster

Hvert år på denne tid føles det som lidt af et mirakel, når den opstammede kristtorn, Ilex aquifolium,pludselig springer ud med store, hvide klematisblomster. Den har ellers lige afsluttet sin egen blomstring og fælder temmelig meget, da de ældste blade åbenbart skal skiftes ud, men den ser ikke desto mindre dejlig ud i sine lånte fjer. Det er en bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, der er plantet ved kristtornens fod og gennem årene har sneget sig hele vejen til tops i kronen.Der fylder den lige nu kronen med de smukkeste, rent hvide klematisblomster. Uden for blomstringstiden lægger man overhovedet ikke mærke til, at den er der, men lige nu er det et vældigt show, den fyrer af.Der er sagt og skrevet så meget om beskæring af klematis, at man nærmest får præstationsangst ved tanken, men den her bjergskovranke har aldrig set en saks. Den hører til de nemme, tidligt blomstrende klematis, der kun skal beskæres, hvis de bliver for voldsomme. Bliver det nødvendigt, skal det ske umiddelbart efter blomstring – men det tror jeg nu ikke, det bliver her i haven, hvor den rigtig gerne må klatre rundt i trækronerne, bare jeg får billetter på første parket til det årlige show.

Vedbend i feststemning

Det trækker op til fest i familien, så nu er der indløbet en bestilling på vedbend-ranker til pyntning af festlokalet. Altså på med gummistøvler og havehandsker og ud i skovhaven, der byder på et stort lager af den smukke klatreplante. Nu bliver det spændende at se, hvad fødselaren kan få ud af rankerne.Jeg holder meget af vedbend, der gør skovhaven grøn året rundt. Selv i den dybeste skygge kryber rankerne rundt i skovbunden og danner et fint mørkegrønt tæppe. De mest løsslupne giver sig også til at klatre i træer. De evner det mest utrolige og kan komme meget højt og lodret til vejrs takket være deres effektive klatrerødder, der nærmest får rankerne til at smelte sammen med stammen.Vedbend er på mange måder en fascinerende plante, der fuldstændig ændrer karakter, når skuddene bliver voksne. Så er de pludselig ikke længere klatrende men nærmest buskformede, bladene er ikke længere lappede men hele, og sandelig om ikke de også giver sig til at blomstre med fine, runde gul-grønne skærme. Her i haven foregår blomstringen højt til vejrs, så den er svær rigtig at nyde, men sjovt ser det ud, når planterne højt oppe i de gamle fyrretræer begynder at buske sig og nærmest danner trækroner i trækronerne.

Forsøg med klematis gardiner

Clematis045

 

Så er der søsat et muligvis skørt og umuligt projekt i den lille, nyetablerede skovhave. Inspirationen er hentet blandt andet fra den hollandske besøgshave Boomkamp Gardens, hvor Clematis op og ned af haverummenes vægge spiller en stor rolle. Desuden fra sidste sommers succes med at få en bjerg-skovranke, Clematis montana, til at klatre højt til vejrs i en gammel kristtorn og fylde kronen med hvide blomster. Det så bare dejligt ud.

Klematis gardiner-6

Nu er der plantet en flok Clematis tre forskellige steder i skovbunden. Tanken er, at de dels skal brede sig som bunddække, dels skal klatre op i trækronerne og fylde dem med blomster. Der er træer nok i skovhaven, men der er temmelig langt op til de nederste grene. Derfor er der på helt lavpraktisk vis etableret tre klatrestativer i form af et antal tynde hampereb, der hænger fra grenene og holdes nogenlunde på plads af hulsten bundet i enderne.

Klematis gardiner-11

 

Jeg forestiller mig, at Clematis rankerne kan fastgøres til rebene, når de får lidt længde, og derefter vil danne klematis gardiner på deres vej op i trækronerne. Nu må vi se, om det lykkes. Indtil videre hænger stenene der som hyggelige mobiler i de nye skovhave, hvor der foreløbig bare er plantet nogle få rododendron, Rhododendron ‘Cunninghams White’, til at danne en rolig baggrund i vildnisset.

Bunddække i trækronerne

Januar1502

Det fjerneste hjørne af skovhaven er et eventyrligt sted, hvor naturen passer sig selv. Et fint og praktisk bunddække af vedbend, Hedera helix, løber rundt i skovbunden. Men ikke nok med det, når vedbend rankerne finder frem til et af de gamle fyrretræer, bliver de nysgerrige og vil til vejrs. Derfor ser stammerne grønne og frodige ud, selv om der efterhånden er langt op til træernes nåle.

Hedera helix-40

Vedbend er en fascinerende plante, når rankerne kliner sig til træstammerne med deres klatrerødder, og kravler ubesværet til tops. Når man lægger nakken tilbage, kan man se, at der sker noget mystisk. Højere oppe breder det grønne sig væk fra stammerne, og man kan ane, at bladene ser anderledes ud. Blomsterstande er der også deroppe. Vedbend optræder både i en klatrende og vegetativ ungdomsform og i en voksenform med helrandende blade, ingen klatrerødder og gullige blomster i små skærme. En to i en plante…

Hedera406

Vedbend hører naturligt hjemme her i haven og er så nem at få flere af, at det er oplagt at bruge den som bunddække også i de besværlige hjørner af den mere havede del af grunden for at binde helheden sammen. For nogle år siden stak jeg en masse stiklinger for at få bunddækkeplanter nok til at dække en knapt så køn stenhøj. De blev til fine planter, der nu nok syntes, at vækstbetingelserne på stenhøjen var til den barske side. Men i 2014 blev der tyndet lidt ud i træerne, så der kom mere lys til, og de små planter, der længe havde stået i stampe, gav sig til at gro. Så mon ikke det længe ventede resultat kommer i år?

 

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén