Haveglæder, tips og tricks

Tag: Katteurt

Forårskur til staudebedene i det fine vejr

Der hersker kaos i havens staudebede. Jeg kan lige så godt indrømme det. Men nu skal det være slut. Jeg er gået systematisk i gang med en forårskur til staudebedene, hvor de gamle toppe bliver klippet ned, ukrudtet luget, og det land, der er tabt til græsplænen, bliver tilbageerobret.

Sikke nu et herligt havevejr, vi har. En perfekt dag til den ultimative forårsbeskæftigelse – at sætte ind med en tiltrængt forårskur til staudebedene. Jeg lader jo altid staudernes visne toppe stå vinteren over, så haven ikke ser alt for kedelig og bar ud i vintermånederne, og så småfuglene kan nyde godt af de frø, der gemmer sig i toppene. Men nu er tiden inde til at få toppene klippet ned. Sjovt, at kejserkronerne, Fritillaria imperialis, i løbet af relativt få år er kommet til at stå midt inde i en stor tue af høstasters, Aster novi-belgii. Det vidner om staudebedets indbyggede dynamik. Man går og tror, det er haveejeren, der bestemmer. Men det er det i realiteten sket ikke 🙂

Høstasters, Aster novi-belgii

Det er næsten synd, at min forårskur til staudebedene skal gå ud over vinterstanderne af høstasters, der stadig har en vis portion charme. Men også kun næsten. Jeg trænger helt ærligt til noget grønt at se på i stedet.

Så tjuhej hvor det går. Både stauder og prydgræsser i bedet på kanten er hermed klippet ned til sokkeholderne. Nu kan de bare komme igen, kan de.

Og efter et nærmere studie i jordhøjde kan jeg oplyse, at det er lige præcis, hvad de er godt i gang med. Her er det blåkant – også kendt som katteurt – Nepeta x faassenii – der simpelthen myldrer frem og ser ud til at blive rigtig glad over at få fjernet dynen af vissen top fra sidste år.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Jeg er heller ikke i tvivl om at kejserkrone, Fritillaria imperialis, der har bredt sig en del, syntes godt om min forårskur til staudebedene. De står og strutter grønt forårsfriskt, så nu håber jeg, de også har tænkt sig at blomstre i år. Mange af dem snød mig af en eller anden grund sidste år og lod det blive ved grønne skud.

Storblomstret kodriver, Primula vulgaris

Nede i bunden af bedet på kanten er der et af årstidens dejlige lyspunkter at finde. Her blomstrer storblomstret kodriver, Primula vulgaris, nemlig lysegult og lystigt, så man tager sig selv i at smile stille, når lugeterapien kommer på de kanter. Græstotterne har vældig fart på, så det hører med til en forårskur til staudebedene at få luget det værste væk nu, så det ikke sætter frø og bliver til mere ukrudt.

På jagt efter forsvundne stauder under blåkant

Ægte blåkant, Nepeta x faasseniii

Havens umådelig mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, også kendt som katteurt, har blomstret som en drøm i mange uger til stor fornøjelse for bier og sommerfugle. De gør det for så vidt endnu, men de er begyndt at vise deres imperialistiske tilbøjeligheder og begynder desuden at se lidt slidte ud, som de ligger der med skuddene ud over det hele.

Da jeg samtidig var begyndt at spekulere over, hvor flere tilsyneladende forsvundne stauder mon var blevet af, blev det i dag, hver enkelt blåkant fik en sommerjustering. En varm omgang, kan jeg hilse og sige, for nedklipningen foregik med langskaftede handsker, for det tilfældes skyld, at der skulle være en enkelt bi eller to, der ikke helt forstod, at manøvren er til deres eget bedste. Sagen er jo den, at når man klipper blåkant ned nu, er der rigtig gode chancer for, at planterne kommer igen og giver en ekstra blomstring senere på sommeren.

Den første forsvundne staude, der dukkede op, efter at det store virvar af blåkant var blevet tæmmet, var den smukke, næsten sorte Heuchera, der ikke ser ud til at have lidt skade af det påtrængende naboskab. Den rigtig gode nyhed er, at bedet egentlig ikke kom til at se så afpillet ud efter nedklipningen af blåkant, som jeg havde frygtet. Da alle de yderste, nedliggende stængler var klippet af, dukkede der en pæn, lille blomstrende plante op i midten af hver tue.

Rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’

En af de stauder, der havde brug for lidt kunstigt åndedræt efter overvoksning, var den høje staudepotentil med de fine, lysegule blomster, rank potentil, Potentilla recta ‘Sulphurea’. De høje, blomstrende stængler havde lagt sig hen ad jorden som følge af trykket, men nu har de fået en støttepædagog. Dermed er de kommet op i lyset, hvor de hører til.

Fjerkløver, Trifolium rubens

Den sjove fjerkløver, Trifolium rubens, var også blevet ganske overvældet af naboskabet og måtte have en hånd i form af et højere staudestativ, end den havde fået i første omgang. Nu er god ro og orden genoprettet, så de dunbløde blomsterstande, man virkelig får lyst til at røre ved, kan nydes på passende vis.

Tidlig sommerfuglebusk til tidselsommerfugle

Småbladet buddleja, Buddleja alternifolia

Småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, er en nær slægtning til sommefuglebusk, Buddleja davidii, der bare har det med at springe ud, før der er skyggen af en sommerfugl på vingerne. Men ikke i år. Netop som de sart lyslilla blomster i lange, lange stande begyndte at springe ud i går, var haven pludselig fyldt med flaksende sommerfugle. Jeg turde næsten ikke tro mine egne øjne

Tidselsommerfugl, Vanessa cardui

Men den var god nok, en hel sværm af tidselsommerfugle var landet i haven og gav sommerstemning på et splitsekund. Det var nu ikke småbladet buddleja, de havde fundet, men de mange eksemplarer af ægte blåkant, Nepeta x faassenii, der blomstrer i vilden sky i haven lige nu. Det var i går. I dag var sommerfuglene væk.

Så nu har jeg læst lidt på lektien. Tænk engang. Tidselsommerfugle er træksommerfugle, der ikke kan overvintre her til lands, men kommer flyvende sydfra. Det vidste jeg slet ikke, var en ting. Men jeg er da glad for, at de fandt min ægte blåkant og hyggede sig med den. Tidselsommerfuglen behøver ikke overraskende tidsler som føde til deres larver, så her er alle tiders undskyldning for at lade lidt tidsler stå i et hjørne af haven. Vi skal da nødig gå ned på tidselsommerfugle, vel?

Ægte blåkant, Nepeta x faassenii ‘Walkers Low’

Ægte blåkant er en skøn staude, der vokser i mange af havens bede, hvor den giver den fuld gas lige nu med myriader af lyslilla, duftende blomster. Det er, som navnet antyder, en super god kantplante til staudebedene, hvis man som jeg godt kan lide en glidende overgang fra fx plæne til blomsterbed.

Og så har den en fantastisk evne til at harmonere med det meste. Her har den mødt den limegrønne blærespiræa, Physocarpus opulifolius ‘Angel Gold’. Det samme farvematch gentager sig med lodden løvefod, Alchemilla mollis. Mmm lækkert. Men ægte blåkant er også perfekt sammen med rosa, lyserøde, ferskenfarvede, orange og hvide blomster. Stop mig bare, for jeg kan blive ved 🙂 En virkelig super anvendelig staude, der ovenikøbet kan klippes ned efter det første flor for så hurtigt at komme pænt igen.

En ekstra omgang blomster

Salvia nemorosa-12Først i august var der en del stauder, der ligesom havde præsteret det, de skulle, og var begyndt at se ret kvæstede ud. Da det jo ikke pyntede på helhedsindtrykket, blev de klippet ned til sokkeholderne. Det tog de heldigvis ikke ilde op. Tvært imod 🙂 Nu diverterer de med en ekstra omgang blomster. Det gælder fx den smukke, hvide salvie, Salvia nemorosa.Nepeta x faassenii-12Puderne af almindelig blåkant – også kaldet katteurt – Nepeta x faassenii, fik samme tur efter en utrolig lang blomstringsperiode og en vækst, der flød ud over alle grænser. Nu er de igen en frodige, grønne puder, og sandelig om ikke også de sætter ind med en ekstra omgang blomster.Knautia macedonica-12Den lækre blåhat, Knautia macedonica, der ikke er spor blå men har en fantastisk, rødlilla farve, blev på et tidspunkt så lang, ustyrlig og ranglet, at også den blev klippet ned. Nu er den godt i gang igen med masser af blomster og faktisk en mere velproportioneret vækst, så det var også absolut fornuftigt investeret arbejde.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén