Haveglæder, tips og tricks

Tag: Julepynt

Julemad til havens fugle

fuglefodring-18Havens fugle skal også mærke, at julen nærmer sig. Så selv om de bliver fodret året rundt her i haven, bliver der kræset lidt ekstra for dem i december. Samtidig kan fuglefoderet så meget passende gøre det ud for ekstra julepynt.fuglefodring-20Mejsekugler er ret oplagte at forvandle til julekugler, der kan dingle fra træernes kroner. Først fjerner jeg det grimme, grønne net, men så mangler kuglerne jo noget at hænge i. Derfor bliver de trukket på snor. Det er nemmest først at stikke en strikkepind igennem kuglen, mens den ligger på et fast og ikke sart underlag.fuglefodring-19Derefter kan en trådet nål nemt stikkes igennem kuglen. Som en ekstra service bliver den forsynet med en lille siddepind med et forboret hul, og et par træperler eller tre i julede farver gør den lidt mere dekorativ.

fuglefodring-21Vupti er mejsekuglen blevet til spiselig julepynt, selv om fuglene jo nok er mest intersserede i det spiselige aspekt. Men så kan vi andre, der ikke bryder os om mejsekugler på menuen, glæde os over synet.fuglefodring-22Pigeonæbler er også oplagte som spiselig julepynt. Blandt andet blåmejserne er glade for æblerne, og når de til sidst falder ned, går solsortene løs på dem på jorden. Erfaringen siger, at faldet hurtigt sker, hvis de bliver hængt op i stilken, så nu er de også blevet trukket på snor og hængt op i en opstammet kristtorn sammen med mejsekuglerne.

Skovstemning med julekrukker

julekrukker-16-10Den første weekend i december kommer julepynten frem her i huset. Det gælder både inde og ude. Det hjælper gevaldigt på mit julehumør, når jeg bliver modtaget af grøn frodighed ved fordøren, selv om det nu officielt er den første vintermåned. Vinterhårdføre planter i alle skovens grønne nuancer tilsat julerøde bær og blomsterknopper skaber både skov- og julestemning, synes jeg.julekrukker-16-11Den lille sukkertopgran, Picea glauca ‘Conica’, der får lov at være juletræ, er pyntet med naturens egen pynt i form af en hjemmelavet stjerne af birkeris, små kogler og fine, røde paradisæbler.julekrukker-16-13Da opstillingen af julekrukker begyndte, var det egentlig tanken, at de smukke, hvide juleroser, Helleborus niger, skulle indgå i gruppen ved fordøren, men efter utallige forsøg måtte det konstateres, at det bare ikke ville fungere. Så i stedet for en blev det så til to grupper af julekrukker. Nummer to er holdt i hvide, grønne og sølvgrå nuancer og placeret på bænken lige uden for stuevinduet, så den også kan nydes indefra.

En kurvfuld julepynt fra haven

Julepynt 15-20Det er højsæson for produktion af juledekorationer, og heldigvis er haven leveringsdygtig i de fleste af de materialer, der skal til, når man lige får kigget efter. Det er nemt at få fyldt en kurv, så der er noget at arbejde med. Der er fyr, gran og andre stedsegrønne nåletræer, der er laurbærkirsebær, mahonia og kristtorn med skinnende julegrønne blade. Fuglene har ikke engang nået at guffe alle kristtornens bær i sig i år – sikkert på grund af det milde efterår – så det er en ekstra gevinst for juleværkstedet.

Physalis alkekengi-18De lysende orange frøstande af jødekirsebær, er ikke orange længere men ikke mindre fascinerende. Det orange bladvæv er blevet nedbrudt, så kun ribberne er tilbage med et svagt kobberskær. Naturlig julepynt af den fineste slags. Og ganske gratis.

Pinus-18Fyrrekogler og –grene er raslet ned fra himmelen i det stormende vejr. Det giver friske fyrregrene med masser af kogler til dekorationerne. Grene som det ellers aldrig er til at nå. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Fyrrekogler-3En del af koglerne blev skyndsomst plukket af og lagt ind til tørre. Så folder de sig hurtigt ud og bliver endnu mere dekorative. Dejligt at have friske kogler at gøre med, som ikke har ligget på jorden og er blevet snaskede eller gnavet i.

 

Fuglenes juletræ

Fuglemad-26Efter god gammel tradition skal småfuglene i haven selvfølgeligogså mærke det er jul. De bliver forkælet lidt ekstra her i december med et særligt fugle juletræ oven i deres sædvanlige rationer af solsikkefrø på foderbrætterne. Det giver vældigt liv i haven.Fuglemad-25Mejsebolde gør det godt som julekugler. Plasticnettet bliver klippet af, et par træperler og en lille siddepind med forboret hul bliver trukket på et silkebånd sammen med mejsebolden, så den kan hænges op i træet. Der skal helst bruges friske mejsekugler. Hvis de har ligget fra sidste år, er de tørre og flækker nemt, når nålen stikkes igennem.Fuglemad-27I år er det sydbøgen, der står centralt i staudehaven, der er blevet ophøjet til fuglenes juletræ. Den er blevet pyntet med både spiselig og ikke spiselig julepynt i hvide nuancer. For at være helt ærlig er det nok ikke kun for fuglenes skyld, vi pynter juletræet, men også fordi det ser ret hyggeligt ud og giver julestemningen et ekstra pift.

Hvid magi i haven

Vinter haven 14-11

Vejrguderne over haven har artet sig sådan, at sneen er blevet liggende præcis, som det faldt. Ikke en vind har pustet til den, og frosten har haft så godt bid, at ikke en dråbe er smeltet. Da der så oven i købet kom en  lystig flok solstråler igennem, blev synet sine steder næsten eventyrligt og magisk. Som da solstrålen forvandlede den visne hortensia blomsterstand til guld ligesom de få snefnug i luften.

Vinter haven 14-14

De fine, julepyntende lygter af jødekirsebær, Physalis alkekengi, nu med snekalot, så ud som om, der var installeret lys i dem.

Vinter haven 14-13

Vinter haven 14-12

Piletræet må have stået meget stille, siden sneen faldt, for den ligger fortsat lige så fint oven på selv de tyndeste grene. Et smukt og dejligt juletableau, der er kommet ganske af sig selv.

Verdens smukkeste julepynt

Vinter haven 14-3-1

Tænk engang, at man kan være så heldig at vågne op julemorgen til en have, der er julepyntet med årets første sne. Det er næsten som at få en ekstra julegave. Så smukt kan alverdens glimmer og glitter ikke gøre det.

Vinter haven 14-4-1

Den gave havde vist ikke engang Peter Tanev gættet. Den kom i hvert fald noget bag på margueritterne, der ikke er blevet helt færdige med at blomstre. Det har de ikke prøvet før.

Vinter haven 14-1

Og påskeklokkerne… De er blevet til julestjerner…

Vinter haven 14-2-1

Staudebedene er takket være puddersneen næsten lige så fine som midt på sommeren, bare i sort-hvid. Et flygtigt syn, som det gælder om at nyde i fulde drag, mens man har det.

Jule snyd med kristtorn

Ilex aquifolium-29

En af de få planter, der kommer på højde med juletræet, når det gælder om at være knyttet til juletraditioner i store dele af verden, er kristtorn, Ilex aquifolium. Så her i haven er det på en måde jul året rundt. I hvert fald vokser der kristtorn vildt og voldsomt hvor som helst, frøplanterne ikke lige bliver luget.

Ilex aquifolium-30

Det er ikke nogen picnic at luge under kristtornen, for de nedfaldne blad stikker vederstyggeligt. Men de stedsegrønne buske og træer bidrager smukt til at gøre haven grøn og frodig også i vinterhalvåret. Så stikkene bliver taget med ophøjet ro. Desuden kan planterne formes og opstammes efter behov, så her er virkelig noget at lege med.

Ilex aquifolium-28

Op mod jul er kristtorn en oplagt krukkeplante, og jeg må indrømme, at jeg forfalder til snyderi. Der bliver stukket afklippede skud i en krukke med jord dækket af mos, der uden problemer kan høstes i plænens skyggefulde hjørner… Fluks har man en ganske gratis tilplantet julekrukke. Det sjove er, at skuddene hvert år ender med at opføre sig som stiklinger, der velvilligt slår rod i krukken. Så hvis nu man havde brug for ekstra kristtorn buske, var det en billig vej.

Julepynt12

Foruden de smukke, blanke blade er kristtornens største attraktion de lakrøde bær. De kommer kun på nogle af de selvsåede planter, for der er både hun- og hanplanter. Hannerne får af gode grunde ikke bær men er en forudsætning for, at hunnerne gør. Hvis man er hurtig og kommer solsorten i forkøbet, kan bærrene bruges til fin, naturlig julepynt trukket på et stykke ståltråd, der formes til fx julehjerter.

Julebuffet til havens fugle

Fuglemad-15

Havens fugle bliver lidt ekstra forkælet her i julemåneden, for fuglenes julemad fungerer også som julepynt i haven. Det lille, forkrøblede egetræ ved trappen op til fordøren er fx forvandlet til fuglebuffet med julekugler i form af mejsebolde og små, røde pigeonæbler. Det giver et ekstra pift til julestemningen under åben himmel.

Fuglemad-13

Mejseboldene er blevet til julekugler ved at fjerne det grønne plasticnet og trække dem på en snor med et par træperler i enden som pynt. Der skal en lang nål og et solidt underlag til, så nålen kan presses midt gennem mejsebolden, mens man holder godt om den, så den ikke skiller ad.

Fuglemad-14

Pigeonæblerne bliver skinnende blanke, når man pudser dem lidt med et gammelt viskestykke. En hank af sejlgarn, der bindes stramt om stilken, og vupti bliver de til smukke, røde julekugler, som blåmejserne erfaringsmæssigt er ret vilde med.

 

Juletræet – nu med sin pynt

Juletræ 14-3

Juletræet ved fordøren er omsider blevet pyntet og skaber nu lidt ekstra julehyggestemning både i dagslys og i mørke. Helt enkelt, som det passer sig bedst her i haven, med søde, små, røde pigeon æbler og en lyskæde.

December1406-53

Æblerne har fået hank af groft sejlgarn, så de kan dingle fint fra grenene.

December1406-74

Man ser dem mest om dagen, mens lysene tager over, når mørket falder på.

 

Page 2 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén