Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Judaspenge

Toårige sommerblomster overrasker altid

Toårige sommerblomster er en spændende plantegruppe, der giver dynamik og gode overraskelser i havens blomsterbede. Det første år spirer de frem og danner en form for bladroset. Først året efter kommer blomsterne, og når planten har dannet frø, dør den og overlader scenen til næste generation.

Judaspenge, Lunaria annua ‘Alba’

Mange af de toårige sommerblomster er virkelig gode til det med at sætte frø og efterfølgende så sig selv. Det er her overraskelserne kommer ind i billledet. Frøene spirer, men planten gør ikke meget væsen af sig i begyndelsen for så året efter at blomstre overdådigt på steder, hvor man sket ikke havde ventet det. Det er en charmerende evne at have, synes jeg. Jeg holder i hvert fald meget af, når blandt andet fingerbøl, kongelys og som her judaspenge, Lunaria annua ‘Alba’, vandrer rundt i haven og blander sig i den mere planlagte beplantning.

Skovangelik, Angelica sylvestris

En af de toårige sommerblomster, der lystigt vandrer rundt her i haven, er den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris. Det er mange år siden, jeg plantede den første plante, men nu er den stabilt – og iøjnefaldende – inventar i staudebedene hvert år. Bladrosetten er flot allerede første år, og det er noget af et show, den statelige skærmplante fyrer af, når den blomstrer. Se bare her.

Alexanderurt, Smyrnium olusatrum

En anden smuk skærmplante blandt de toårige sommerblomster er et nyt bekendtskab for mig. Ja, nyt og nyt, jeg har haft den i flere år, men den har åbenbart ikke helt forstået konceptet toårige sommerblomster. Alexanderurt, makedonsk persille eller sort løvstikke hedder den. Kært barn har mange navne. Det botaniske navn er Smyrnium olusatrum. Jeg købte engang en pose frø og fik lige nøjagtigt en plante ud af mine anstrengelser. Den så til gengæld glad og livskraftig ud og blev plantet ud i haven. Siden er der kommet fine, skinnende grønne blade hvert år, men den har aldrig blomstret før.

Derfor var det noget af en overraskelse, da jeg midt i min lugeterapi fik kigget op og opdagede den næsten meterhøje plante stå og blomstre højt hævet over tulipanerne. Den gør jo ikke så meget væsen af sig med de gulgrønne blomsterskærme, men de er virkelig fine, når man får kigget nærmere efter. Den har titel af oldgammel krydderurt, og stort set hele planten skulle kunne spises på forskellige måder. Det ved jeg nu ikke, om jeg nænner, for den pynter så vældigt i bedet på kanten, hvor stauderne kun er tittet de første 10 cm op af jorden. Nu håber jeg bare, at den vil så sig og komme hyggeligt og overraskende igen sammen med havens toårige sommerblomster.

Haven er en frøfabrik med stort sortiment af gratis frø

For de tidligste sommerblomster er blomstringen et overstået kapitel, men det betyder ikke, at de ikke længere har noget at byde på. Nu dukker de fine og opfindsomme frøstande op i havebilledet, og hvad endnu bedre er, de er fulde af gratis frø, der kan høstes og blive til nye blomster næste år. Haven er simpelthen en effektiv frøfabrik. Den to-årige judaspenge, Lunaria annua, er det adskillige år siden, jeg såede en pose autoriserede frø af, men lige siden er den spontant dukket op hist og pist efter selvsåning, så i virkeligheden behøver man ikke gøre de store anstalter for at sikre, at den kommer igen.Meeen nu er der altså noget særligt over at smutte de flade frø ud af de silkepapirsagtige mønter, og det giver jo også mulighed for selv at bestemme, hvor de skal vokse, så den chance kunne min indre frøsamler ikke stå for. Jeg tror nu, jeg så dem med det samme – i hvert fald nogle af dem – for hvis de når at spire i år, er der blomster til næste år.Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af de tidligste sommerblomster. Eventyrlig dejlig med sine storblomstrede skærme og stadig dekorativ som frøstand. Men frøstanden er fyldt med spiredygtige gratis frø, så nu er pynten taget af i hvert fald nogle af planterne. Erfaringen siger, at de også selvsår, når man er heldig, så en del får lov at blive stående. Blomsterkørvel er en af mine absolutte yndlingsblomster, så dem kan jeg ikke få for mange af.Svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, giver stadig masser af lysglimt i blomsterbedet med lysende gule og orange blomster, men de er samtidig begyndt at sætte frø i de blomster, der blomstrede først. De er simpelthen perfekt modne til høst lige nu, så også her er høsten af gratis frø i fuld gang. Et greb om den modne frøstand, så har man hånden fuld af frø 🙂 Det er dejligt at være frøsamler.Frøhøsten strækker sig i sagens natur over en lang periode, men nu er den i hvert fald i gang. Jeg tørrer frøene i flade skåle inden døre et par uger, før de kommer i papirposer og ryger i frølageret i det mørke og kølige anneks.

Hvide lækkerier på verdens største planteudstilling

Det er en af årets vildeste uger, for det er nu, der ikke alene er EM i håndbold men også IPM i Essen i Tyskland. IPM er verdens nok største fagmesse for planter, floristik og teknik inden for gartnerbranchen, så det er et godt sted at tjekke, hvis man vil have en ide om, hvad fremtiden bringer af gode, grønne sager. En planteudstilling byder selvfølgelig på en nyhedskonkurrence, hvor to ud af årets seks nyhedspriser faktisk gik til det danske gartneri Queen for henholdsvis en Kalanchoe stueplante og en ditto snitblomst. Stort tillykke med priserne 🙂 Særligt interesserede kan læse mere her 🙂 Kigger vi ud i haven, var der i kategorien stauder en pris til den snehvide kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia ‘Schneekristall’. Ret lækker 🙂 Den kan jeg sagtens finde plads til nogle stykker af, når den når til Danmark.

Nu er jeg jo generelt ret pjattet med hvide blomster, så jeg faldt også grundigt for orangeblomst, Choisya ternata, præsenteret som krukkeplante. Den er ikke spor orange, men blomsterne ligner dem i Citrus slægten, som den er i ret tæt familie med, og de dufter også skønt og aromatisk. I virkeligheden en busk, men den er ikke vinterhårdfør her til lands.Gyldenlak, Erysimum cheiri, er en dejlig forårsblomstrende sag, der almindeligvis har røde, gyldne eller lilla nuancer i blomsterne. Men se nu lige her. Den findes også i en fin, hvidblomstret udgave. Den må jeg på jagt efter.

Ud over planter er der gang i blomsterbinderierne på en planteudstilling som IPM Essen, hvor nogle af verdens bedste florister mødes og sætter hinanden stævne. I det store inspirationsområde faldt jeg fuldstændig for den her buket, der er næsten sølvfarvet takket være de fine frøstande af judaspenge, Lunaria annua. Dem må jeg vist hellere dyrke nogle flere af, så jeg kan kopiere ideen. Her er de kombineret med stjerneskærm, Astrantia, skabiose, Scabiosa og fine, enkle klematis, Clematis montana.

Apropos hvide blomster og floristik på højt plan, så havde de to berømte danske blomsterkunstnere Kristine Lyngsaa Gudiksen og Lene M. Christiansen dekoreret den scene, hvor den officielle åbning af IPM 2018 fandt sted under overværelse af HKH Prinsesse Benedikte. Danmark var nemlig partnerland for IPM Essen i år, så der var mange fine danske fingeraftryk at finde på den internationale messe, hvor de danske gartnere fyldte en hel hal med danske blomster og planter. Billedet yder slet ikke den meget smukke og lette nordisk inspirerede scenedekoration retfærdighed, for lyset i lokalet var ikke sådan at tackle, men jeg håber, I får en fornemmelse af, hvor elegant og lækkert det så ud.

Fantastiske frøstande

lunaria-annua-alba-30Mens det synger på sidste vers for blomsterfloret i haven, er der heldigvis så meget andet at glæde sig over derude, hvis man lige kigger efter. En af glæderne er planternes fantasifulde frøstande. Her er der judaspenge, der virkelig gi’r den som sølvpenge i efterårssolen. Lunaria annua ‘Alba’ er to-årig og får lov at så sig selv, så der er nok desværre ikke hvide, måneskinsagtige blomster men kun bladrosetter næste år.milium-effusum-aureum-8Miliegræs, Milium effusum ‘Aureum’ er en super fin prydgræs, jeg godt kan mobilisere lidt blandede følelser for. Den lyser så dejligt op i forsommerens staudebede med de limegrønne blade – og så får den meldug og ligner noget, der er løgn. Og bedst som man tror, at ballet er uigenkaldelig forbi for i år, kommer den igen og få de lækreste aks.milium-effusum-aureum-7Sjovt som aksene kan se nærmest ternede ud i modlys… Og hvis kornene når at modne, er de i øvrigt eminent dygtige til at så sig selv…echinops-bannaticus-taplow-blue-30Tidselkugle, Echinops bannaticus ‘Taplow Blue’, er jo egentlig også dømt færdig for i år, men de visnende frøstande er nu heller ikke sådan at kimse af i efterårshaven.

Det umulige staudebed

April1623-59Jeg er nok ved at nå til den tunge konklusion, at jeg må opgive at have staudebed for foden af det gamle piletræ. Lige nu ser det ganske vist så fint og forårsagtigt ud, men græsset har erobret magten (igen), og inden længe er det det eneste, der kan gro. Pilen suger simpelthen al væde til sig, så alt, hvad jeg har forsøgt at plante, er afgået ved døden, og det hele er bare blevet noget rod. Det er nok bedre med klippet græs der og stauder et andet sted.Primula vulgaris-37Min største bekymring er de mange fine, forvildede kodriver, der vokser under pilen. De yderste må i hvert fald flyttes, mens dem helt inde under træet, der klarer sig forbløffende godt med forholdene, nok kan blive stående.Lunaria annua-5Ret hyggeligt er det, at den hvide judaspenge pludselig er dukket op igen på tilpas tilfældig vis rundt om i bedet. Jeg såede den for tre år siden, og den blomstrede forrige år men var, som den toårige sommerblomst, den er, nem at overse sidste år. Men den havde tydeligvis fået sået sig, så den når at få forårsblomstringen med i år. Jeg må vist have sået nogle flere i en fart, så jeg kan have dem et andet sted i haven fremover. De er så søde, både når de blomstrer, og når de står med dekorative silkepapirspenge i frøstandene.Ficaria verna-5Bedets mest markante plante lige nu er vel ret beset ukrudt og bliver i hvert fald ikke flyttet nogen steder. Det klarer vorterod så udmærket selv. Det er den slags ukrudt, det kræver en uforholdsmæssig stor indsats at eliminere, så det bliver der ikke brugt krudt på. Man kan da heller ikke sige andet, end at det er et fint og forårsagtigt bunddække pt, og efter blomstringen trækker planterne sig tilbage under jorden og generer i virkeligheden ikke nogen.

Decemberhavens glemte farver

Skovhaven-34

 

Set fra lænestolen kan man nemt komme til at tro, at haven er ved at lukke helt ned for julen. Men en hyggelig havevandring med niece på jagt efter anvendeligheder til diverse projekter afslører, at haveoplevelserne bare ligger der ude og venter på at blive oplevet, og at der er mange andre farver end julerødt at glæde sig over i december. De stedsegrønne laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, der skærmer haven fra verden udenfor, ser lysegrønne, forårsagtige og dejlige ud, når lyset står rigtigt i skovhaven.

Lunaria annua-34

De sidste rester af de fine frøstande af judaspenge, Lunaria annua, har udviklet sig til rene kunstværker klippet i skrøbeligt silkepapir.

Salix-288

Og den gamle pil, der i parantes bemærket ikke helt har forstået, at den er blevet opstammet men fortsat skyder lystigt fra grunden, har heller ikke forstået, at det er blevet vinter. I hvert fald har den ikke smidt alle bladene endnu og står og lyser gulgrønt op, når solen engang imellem titter frem.

Salix-289

Piletræets grene er med til at sætte kulør på vinterbilledet med deres smukke røde bark. Og sandelig om ikke næste års knopper – gæslingerne – allerede titter frem med masser af løfter om, at det bliver forår igen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén