Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Japansk snebolle

Hvide blomster lyser op i aftenhaven

Da der var åben have her i haven i august sidste år, stod mispel, Mespilus germanica, fyldt med sære frugter, der affødte rigtig mange spørgsmål. Det ville det nok også gøre i dag, da det smukke træ lige er begyndt at springe ud med de dejligste, store hvide blomster. Der er i øvrigt ikke så længe til  årets udgave af Haveselskabets Havefestival og dermed endnu en omgang Åben have. I år er det 8.-9. juli.  Mispeltræet er ikke alene om at divertere med smukke, hvide blomster, der lyser op i haven både i dagslys og i skumringen, hvor de ser næsten selvlysende ud. Japansk snebolle, Viburnum plicatum, er en af mine favoritter med lette skærme med store, sterile blomster i kanten og små fertile blomster i midten. En sjov men elegant konstruktion, der leder tanken hen på hortensia. Japansk snebolle er en skulpturel busk med en særpræget, flad vækstform, der giver den sit helt eget udtryk.Nu vi er ved Viburnum, så er alm. snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’ også sprunget helt ud. Den scorede titlen som ugens yndlingsplante i forrige uge, da blomsterboldene endnu var små og limegrønne. Nu ligner de for alvor snebolde.Den fine azalea, Rhododendron ‘Persil’, står også i fuldt flor og spreder den lækreste blomsterduft omkring sig. Den er placeret skyggefuldt ved stien, der fører ind til den vilde del af haven. En placering der virkelig lader dens evne til nærmest at lyse i mørket komme til sin ret. Den vej er man simpelthen nødt til at gå på en aftentur, for da er duften også endnu mere markant.

Vild med Viburnum

Viburnum plicatum tomentosum-7Endnu en Viburnum er sprunget ud. Det er japansk snebolle, Viburnum plicatum tomentosum, der med de fine, hvide blomsterstande med store, sterile randblomster og små fertile blomster inderst i skærmen kan minde lidt om hortensia. Det er nu kun blomsterstandene, der ligner. Busken har sit helt eget, særprægede look med flade etager af grene, der gør den noget bredere, end den er høj – og ret charmerende.Viburnum opulus Roseum-17På skrænten ud mod bakken står almindelig snebolle, Viburnum opulus ‘Roseum’ nu i fuldt flor med sine kuglerunde snebolde af store sterile blomster.Viburnum opulus Roseum-18 Siden busken blev udnævnt til ugens yndlingsplante her i haven i mandags, har de første blomster skiftet farve fra grønlig til cremehvid. Men dejlige er de stadig.Cytisus scoparius-2Den gule baggrund skyldes en række absolut selvbestaltede gyvel buske, Cytisus scoparia, der ikke blev luget langs hegnet om frugthaven sidste år. Hold op, hvor kan de gro. De er mere end vildtvoksende her i området. Haven ville hurtigt blive forvandlet til en gyvelskov, hvis ikke de bliver holdt i kort snor. Men lige nu ser det nu vildt og dejligt ud og skjuler den knapt så kønne rådyrssikring af frugthaven lidt.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén