Haveglæder, tips og tricks

Tag: Ipomoea batatas

Forsøg med dyrkning af sødkartofler i drivhuset 2.0

Vi er nået til den årstid, hvor det gælder om at holde styr på luftfugtigheden i drivhuset, hvis festen ikke skal ende alt for brat med gråskimmel og revnede tomater. I mit tilfælde vil det være en fornuftig disposition at lægge bare en lille dæmper på frodigheden i drivhuset (!), så der bliver lidt mere luft mellem planterne.Derfor har jeg vedtaget, at det er i dag, mit forsøg med dyrkning af sødkartofler, Ipomoea batatas, i drivhuset skal gøres op. Planterne, som jeg fik fra Gartneriet Viumlund sidst i maj, har vokset med forbløffende hastighed. De ser nærmest ud som om, de prøver at komme ud gennem glasset, og rankerne er kravlet hele vejen rundt langs drivhusets sokkel. Nogle af dem er mere end 10 meter lange. Den enorme bladmasse bidrager massivt til at holde luftfugtigheden høj, så nu må den ud.Samtidig opdagede jeg, at der kravlede en del af de her fætre rundt på sødkartoffelplanternes fine, hjerteformede blade.Ja, det vil sige, efter for mange af den slags visitter, er bladene knapt så fine og larvernes mange efterladenskaber er ærlig talt også til den klamme side. Endnu en grund til at få gjort forsøget op. Gad vide, hvad det er for en sødkartoffelelskende sommerfugl, der har været forbi.Tadaaa 🙂 Det lykkedes. Det kan faktisk lade sig gøre at producere fuldgyldige sødkartofler i drivhuset – hvis der vel at mærke er plads nok, og man er klar til at holde de vildtvoksende ranker lidt i ave hen over sommeren. Planterne har ikke fået nogen særlig pleje, men er bare blevet vandet med sivevanding af vandingscomputeren samtidig med tomatplanter med videre. Gødning er der i øvrigt heller ikke tilført i løbet af sommeren, så man må sige, at den Champost, drivhusjorden fik i det tidlige forår var alle pengene værd.Jeg har også plantet nogle sødkartofler på friland. De har haft det hårdt under tørken men er faktisk begyndt at vokse lidt igen, nu hvor de har fået vand. Derfor får de lov at vokse videre lidt endnu, før den del af forsøget bliver gjort op.

Forsøg med dyrkning af sødkartoffel i drivhuset

Som I måske kan huske, eksperimenterede jeg i vintermørket med at producere stiklinger af sødkartoffel med en knold indkøbt til formålet i Bilka. Det gik faktisk over al forventning, og jeg er egentlig ret godt tilfreds med de flotte planter, der er kommet ud af projektet, der begyndte her.Det vil sige, det var jeg, indtil jeg i denne uge besøgte Gartneriet Viumlund, der er gået noget mere professionelt til planteproduktionen. Se nu bare her, hvor flotte – og store – gartneriets sødkartoffel planter er. De sælges i havecentre rundt om i landet lige nu.Nu har jeg fået lov at prøve de livskraftige planter af. Sødkartoffel eller batat, Ipomoea batatas, har intet med almindelige kartofler at gøre. Det er botanisk set en pragtsnerle, og planten er smuk, med store, hjerteformede blade og lange, viltre stængler.I forventning om at rankerne kan sno sig, er planterne nu blevet plantet ved et klatrestativ i drivhuset. Varmekrævende er de nemlig også. I første omgang får de lidt hjælp til at komme op i stativet, for det vil være betydeligt mere praktisk, hvis de vil vokse opad fremfor at invadere hele bunden af drivhuset, hvad de godt kunne se ud til at pønse på. Nu får de en masse vand oven i varmen, og så venter jeg spændt på, om der bliver egen høst af sødkartoffel senere på året.

Forårsstemning i vindueskarmens plantelaboratorium

I længslen efter forår, jord under neglene og noget der spirer, har jeg indrettet et lille plantelaboratorium i vindueskarmen. Her eksperimenterer jeg med at lokke lysegrønne spirer frem af blandt andet agern, avocadosten, løg og sødkartoffel. Og det går faktisk ganske glimrende. Den parasolpilea baby, der i efteråret blev stukket direkte i en jordkugle omviklet med mos og sejlgarn i mit første forsøg på at lave kokedama, har det også fint. Læs mere om det eksperiment her. Den er tiltænkt loftet i det nye drivhus, så den er bare på overvintring her inde. Jeg bliver helt glad ved synet af de små babyegetræer, der er kommet ud af efterårets agerneksperiment. Agern med antydningen af en spire blev sat på flasker med vand, som spidsen lige nøjagtigt kunne nå. Det var nok til at inspirere dem til at spire, og nu er flere af dem blevet til de fineste miniature egetræer.I juleferien indledte jeg endnu et eksperiment. Jeg har læst mig til, at dette er vejen, hvis man vil dyrke sødkartoffel eller batat selv, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jeg købte i første omgang en enkelt knold, der blev skyllet grundigt i håbet om at vaske spirehæmmende stoffer, den kunne være behandlet med, væk. Og nu efter en lille måneds tid er den sørme begyndt at spire med optimistiske rødlige skud. De skal blive lidt større og forhåbentlig lidt flere og så brækkes af og bruges som stiklinger til udplantningsplanter. Det bliver spændende at prøve.Det har være vildt fascinerende at følge den store knolds udvikling fra madvare til plante. Den begyndte hurtigt at sætte rødder, men det er først nu, der også er kommet gang i skududviklingen. Forhåbentlig ender det med, at den ene knold kan blive til flere planter, der kan levere hjemmedyrkede sødkartofler til madlavningen.

Sød kartoffel i krukkerne 2.0

ipomoea-batata-sweet-caroline-light-green-12Pludselig fik det en brat ende med de forskellige sorter af sød kartoffel, Ipomoea batatas, som jeg har været så glad for at have som bladplanter i krukkerne hele sommeren. Vejret må have overskredet en eller anden magisk grænse for, hvad de kan holde til, for de er simpelthen klappet sammen på stribe, ligesom Dahlia gør, når de får et strejf af frost.ipomoea-batata-sweetheart-purple-12De smukke sorter med limegrønne og bordeauxrøde blade dyrkes jo ikke med henblik på høst af sød kartoffel, men jeg har været ret spændt på, om der alligevel skulle være udviklet knolde i krukkerne. Og sandelig om ikke der var bingo i den store krukke med Ipomoea ‘Sweet Heart Purple’, der indtil nu har vokset, som om den blev betalt for det. Knoldene er ikke så store, og de ryger ikke i køkkenet, men er lagt til overvintring i bakker med tør pottemuld. Det kunne da være sjovt, hvis de kan komme igen til næste forår, ligesom Dahlia knolde.ipomoea-batata-sweetheart-lime-12En enkelt krukke med sød kartoffel, Ipomoea ‘Sweet Heart Lime’, klarer den endnu, men den har også stået mere beskyttet tæt ved huset og inde under et udhæng. Den bringer minder om, hvor flotte planterne var indtil for nylig (som det ses her), og husker mig på, at der helt sikkert skal indkøbes sød kartoffel til krukkerne igen til næste år.

Sød kartoffel i krukkerne

Ipomoea Sweet Caroline -1Sød kartoffel, Ipomoea batatas, er blevet vældig moderne i gastronomisk sammenhæng. Men plantearten kan mere end at producere velsmagende knolde. En stribe meget dekorative bladplanter til krukkerne er faktisk også sød kartoffel. Forrest til venstre er det sorten Ipomoea ‘Sweet Caroline Light Green’ og forrest til højre sorten Ipomoea ‘Illusion Midnight Lace’.Ipomoea Sweet Caroline Sweetheart Purple-1Jeg kan rigtig godt li’ at bruge dekorative bladplanter mellem blomstrende planter i krukkegrupperne. Det giver lidt mere ro og struktur, synes jeg. Sorterne af sød kartoffel er helt eminente til formålet både på grund af deres fantastiske farver, og fordi de vokser og udvikler sig så flot hen over sommeren. Den næsten sorte sort med smukt hjerteformede blade hedder Ipomoea ‘Sweetheart Purple’.Ipomoea Sweet Caroline Sweetheart Lime-4Kollegaen Ipomoea ‘Sweetheart Lime’ har selvlysende, limegrønne hjerteblade, som jeg er helt vild med. Planteforædlerne har kun  haft fokus på det smukke løv, da de udviklede de dekorative sorter, så desværre producerer de ikke knolde under jorden. Det kunne ellers være smart, hvis man kunne slå to fluer med et smæk 🙂 Der er lidt at arbejde videre med.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén