Haveglæder, tips og tricks

Tag: Ipomoea batata

Produktion af sødkartoffel-stiklinger i vindueskarmen

En enkelt sødkartoffel, Ipomoea batatas, fra supermarkedet kan blive til mange sødkartoffel-stiklinger ved hjælp af vand og lidt tålmodighed.

Sødkartoffel, Ipomoea batatas

Citrongræs og sødkartoffel tager magten i drivhuset

Der er fart over feltet i drivhuset, hvor sol, varme og vandingscomputer i fællesskab sørger for, at de varmekrævende planter har det godt. Vandingscomputeren doserer vand via siveslangerne en time hver nat, så planterne kommer aldrig til at mangle vand. Jeg har ikke vandet manuelt hele sommeren. (Jeg købte den her sidste år).
Jeg er vildt imponeret over, hvor flot min citrongræs, Cymbopogon citratus, er blevet i år. Den kan vist virkelig godt lide vejret. De tykkeste af stænglerne ligner næsten det importerede citrongræs, man kan købe i butikkerne, og der er en liflig duft af citron under glastaget.Mit eksperiment med at dyrke sødkartoffel, Ipomoea batatas, i drivhuset kører også på skinner. Ja, jeg har selvfølgelig ingen anelse om, om der rent faktisk er knolde under jorden, for de skal først høstes senere på året, men blade er planterne i hvert fald gode til at producere.I forventning om at sødkartoffel var en klatreplante, fik den tildelt et klatrestativ i hjørnet af drivhuset til at komme til vejrs i. Men det er den nu ikke særlig interesseret i. Der er vist mere tale om en kravleplante end en klatreplante. I hvert fald er rankerne efterhånden kravlet hele drivhuset rundt, som om de leder efter et eller andet.Meget mindre vellykket er årets melondyrkning. Den enlige plante skyder flittigt men lynhurtigt får de nye blade svampebelægninger af meldug. Det ser ganske fint ud med de sølvhvide blade, som melduggen resulterer i, men de visner hurtigt, og dermed er der vist ikke udsigt til melonhøst i år. Så nu har jeg klippet den sølle plante forsigtigt i stykker og fragtet den ud af drivhuset i en pose uden at sprede svampesporerne for meget.Med den aktivitet i bunden af drivhuset er det godt, at agurk- og tomatplanterne forstår at udnytte førstesalen. Jeg har nu toppet de fleste af tomatplanterne, så de kan koncentrere sig om at modne en masse tomater, men den gule sort, der virkelig vil fremad, har ligesom agurkplanten fået lov til at runde af med at vokse vandret. Det kunne se så sejt ud, hvis der kom til at hænge tomatklaser ned fra loftet 🙂

 

Stiklinger af sødkartoffel med masser af rødder

For 14 dage siden brækkede jeg de første stiklinger af min spirende sødkartoffel, Ipomoea batata, og satte nogle af dem i et glas vand, mens resten blev stukket direkte i jord, som det ses her. Tiden er allerede inde til at gøre første del af forsøget op, for det er godt nok planter med fart på 🙂Stiklinger af sødkartoffel i urtepotten har tydeligvis fået rødder, for de er begyndt at løbe i vejret og få friske, grønne blade. Stiklingerne i vandglasset har udviklet masser af rødder, så nu er de også blevet stukket i jord, så eksperimentet fortsætter. Jeg håber, de sprøde rødder klarer mødet med jorden, så jeg får flere planter til udplantning i drivhuset, når det bliver forår.

Går det helt galt er der nu ingen ko på isen, for moderen til alle de små plantebørn skyder lystigt med friske skud, der kan blive til endnu flere stiklinger af sødkartoffel.

Et andet lille projekt begynder også at tegne lovende. I nogle uger har jeg haft et par avokado sten til at stå med enden i vandskorpen, og nu har i hvert fald den ene sendt en optimistisk rod ned i vandet. Det ser lidt voodoo-agtigt ud, når der bliver stukket tandstikker ind i stenene, men ellers kan de jo ikke hænge på glasset. Stenen er begyndt at sprække, så forhåbentlig kommer der også snart et topskud, så jeg får en fin stueplante ud af det.

Stiklingeformering af spirende sødkartoffel

Den sødkartoffel eller batat, Ipomoea batata, der siden juleferien har stået og spiret på en vase med vand, har efterhånden udviklet en hel lille skov af fine friske skud, der skal bruges til opformering af planten og forhåbentlig en lille produktion af hjemmedyrkede sødkartofler i drivhuset. Jeg var ellers ved at blive bekymret, for flere af bladene begyndte at se småsløje ud, som om de var angrebet af mystiske skadedyr eller en svampesygdom – eller som om nogen havde drysset dem med sukker. Ved nærmere eftersyn med hjælp fra en lup, kunne jeg heldigvis se, at belægningen består af krystaller, som bladene har udskilt. Nu har jeg googlet mig til, at det er krystaller af calcium oxalat, og at det er et almindelig fænomen, så jeg har lagt bekymringerne på hylden og knebet de hårdest ramte blade af.Det står ikke helt klart, hvad der udløser udskillelsen af krystaller, men at det er noget med dyrkningsvilkårene, er der nok ikke nogen tvivl om. Så jeg besluttede mig for, at det måtte være et tegn til, at projekt sødkartoffel skulle gå ind i næste fase. Derfor gav jeg mig til at brække de længste af skuddene af, hvorefter moderknolden kom tilbage i vindueskarmen. Jeg tror ikke, den er færdig med at skyde endnu.Jeg kneb de nederste blade af skuddene, så de blev til fine stiklinger, og kunne konstatere, at der faktisk allerede var ansats til rødder på nogle af dem. Jeg har læst mig til, at stiklingerne skal sættes i vand for at danne rødder, men jeg har ikke så meget fidus til den metode, så jeg har stukket halvdelen direkte i jord og sat den anden halvdel i vand. Så må vi se. Almindeligvis er rødder dannet i vand sarte, fordi de aldrig har mødt modstand, og så går de nemt til, når de bliver plantet i jord siden hen. Læs mere om projekt sødkartoffel her.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén