Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Ilex aquifolium Page 1 of 2

Blåregn og bjergskovranke varsler sommer

Hvert år når maj bliver til juni, markerer blåregn og bjergskovranke sommerens komme her på matriklen. De fylder simpelthen luftrummet over haven med det vildeste blomsterhav. Så nu er det sommer. Næsten i kalenderen, og vejret spiller i hvert fald med. Sikke en pinse, det trækker op til i haven.

Blåregn og bjergskovranke har hvert deres klatrestativ og hver deres klatremetode, men de kommer begge utroligt effektivt til vejrs. Blåregnen slynger sine kraftige stængler solidt om portalen mellem to af havens rum. Og bjergskovranken benytter den høje, opstammede kristtorn, Alex aquifolium, som klatrestativ og er efterhånden nået helt til tops.

Blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’

Jeg holder utrolig meget af blåregn, Wisteria sinensis ‘Prolific’, selvom den er temmelig egenrådig og lidt til den viltre side. Jeg havde jo forestillet mig, at den ville slynge stænglerne omkring portalen og med tiden dække den helt. Men efterhånde er den godt i gang med at stige til vejrs over portalen ved at bruge sig selv som klatrestativforlænger.

 

Blåregnen er en markant plante i haven hele året, men den topper så absolut lige nu med den helt overdådige blomstring. Det er simpelthen en fryd at gå under de lange, lyslilla klaser af blomster, der hænger fra portalen, og samtidig mærke deres lækre duft kilde i næsen.

Bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’

Blåregn og bjergskovranke blomstrer altid synkront som for at sætte trumf på, hvad slyngplanter kan udrette i haven. Det er så sjovt med denne bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’, som i al ubemærkethed slynger sig rundt i kristtornens krone. Lige indtil den dag, jeg får kigget op, fordi jeg står og nyder blåregnen, der er sprunget ud. Det er en skøn overraskelse, når trækronen som ved et trylleslag er fyldt med store, hvide klematisblomster.

 

Redningsaktion for bær til juledekorationerne

Det er nødvendigt at sætte ind med en redningsaktion for bær til juledekorationerne øjeblikkeligt. Ellers gør solsortene rent bord længe før julebordet.

Kristtorn, Ilex aquifolium

Read More

Ansigtsløftning til indgangspartiet 1.0

I dag har vi taget hul på de indledende øvelser til årets første rigtige haveprojekt. En ansigtsløftning til indgangspartiet. Projektet har været længe under opsejling og har givet anledning til rigtig mange spekulationer. Er det nu synd? Er det nu dumt? Hvad skal der være i stedet? Men det korte af det lange er, at de gamle fyrretræer på højen ved indgangspartiet til haven med årene er kommet helt ud af proportion med deres placering.

Fyrretræerne er blevet alt for høje og alt for tyndbenede til at give rigtig mening i forhold til at skærme haven for indkig fra vejen. Samtidig står de alt for tæt på hus og anneks, så jeg får nervøse trækninger, hver gang det blæser. Så nu skal det være. I morgen stiller det store skovhuggerteam, og så bliver de to fyrretræer forvandlet til pejsebrænde og Skt. Hansbål.

Lige nu prøver vi så på at beskytte de bevaringsværdige planter med diverse snedige tiltag, så der ikke falder brænde ned på dem. Jeg er meget glad for det lille morbærtræ, Morus alba, og håber, det vil profitere af lidt mere luft omkring sig. Det er blevet helt ensidigt i skyggen af fyr og vildvoksende kristtorn, Ilex aquifolium, som nok også i hvert fald i nogen grad kommer til at lade livet.

Den anden ende af det samme bed er tidligere blevet renoveret med succes. Også her stod der gamle fyrretræer og kristtorn. Den fine, stedsegrønne himalayaceder, Cedrus deodora, var for år tilbage julekrukkeplante og blev plantet ud i forbindelse med bedrenoveringens første etape. Den er kommet virkelig godt efter det som genbrugsplante og fungerer rigtig fint som afskærmning hele året rundt. Jeg har ikke helt regnet ud, hvad der skal til af nyerhvervelser, når fyrretræerne er væk. Nu må jeg lige se, hvordan det ser ud. Men der står helt klart et eller andet stedsegrønt på ønskesedlen, så vi kan bevare den fredfyldte og private stemning inde i haven hele året rundt.

Krukkerne i indkørslen er blevet flyttet i ly i garagen, så længe projekt renovering af indgangspartiet står på. Det er faktisk julekrukkerne, der står der endnu, så det er vist også på tide, at få tilført lidt forårsstemning til den. Det kommer jeg tilbage til. Det gode er, at der faktisk står en del genbrugsplanter i venteposition i gruppen – indkøbt før jul netop med henblik på at de skulle kunne gøre fyldest i et nyt bed.
Nu vil jeg gå i gang med tilberedning af en gedigen skovhuggermenu 🙂 Og så er vi klar i morgen. Fortsættelse følger.

Adventsdekoration med hilsen fra skoven

Jeg går og hygger mig meget over mine spirede agern, der er blevet til de fineste miniatureegetræer. Det satte gang i tankerne, da årets adventsdekoration skulle kreeres. Mit yndlingsvers i min yndlingsjulesang, ‘Juletræet med sin pynt’, er det, hvor ‘juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg’, så det lå nærmest lige til højrebenet at bruge egetræerne i adventsdekorationen.

For at skabe en lille juleskov  har jeg gravet selvsået kristtorn, Ilex aquifolium, op i skovhaven og plantet i små potter og suppleret med indkøbte ‘mini- juletræer’, der ligeledes er blevet omplantet til små, rustikke terra cotta potter. Jorden i potterne er dækket med det forhåndenværende mos fra græsplænen for at understrege skovstemningen.Jeg kan godt lide en adventsdekoration med levende planter, der holder sig friske hele december. Her kan planterne vandes i en håndevending direkte i stålfadet, så skoven ikke falmer, før det er jul. Jeg ønsker alle en hyggelig julemåned 🙂

Kristtjørnens krone er fyldt med bjergskovranke blomster

Jeg har allerede udnævnt den hvide bjergskovranke, Clematis montana ‘Grandiflora’ til ugens yndlingsplante, men jeg bliver nødt til at fortælle hele historien om slyngplanten, der for år tilbage blev plantet ved foden af den opstammede kristtorn.Den ivrige bjergskovranke har i al ubemærkethed infiltreret hele kristtornens krone. På andre årstider lægger man egentlig ikke mærke til det, og jeg tror heller ikke den generer træet, men lige nu er synet simpelthen fantastisk. Hele kronen er fyldt med blomster og lyser så smukt op i haven både dag og nat.De store fine blomster har et sart strejf af lyserødt, lige når de springer ud, men bliver hurtigt rent hvide. Nogle steder kommer rankerne lidt på afveje og hænger fra trækronen som guirlander fra et juletræ. Det er slet ikke til at stå for.Ugens yndlingsplante er så absolut spektakulær 🙂

 

 

Varmt bad og friske bær til forkælede fugle

Der er gang i den omkring foderhuset, når dagens ration af fuglefrø bliver serveret. Det må nu også være en kold og træls omgang at være sådan en lille fugl, når både naturens fuglemad og fuglebad er kommet i den store dybfryser.Dagens menu er nu ikke den eneste grund til, at småfuglene holder sig til. Haven har nemlig også et lille luksustilbud til de forkælede fugle. Det er jo endnu sværere for fuglene at finde vand end at finde føde, når det er frostvejr. Men her venter der altid et fuglebad med vand uden drivis.Hemmeligheden er en lille elektrisk akvarievarmer, der lige nøjagtigt kan holde fuglebadet frostfrit. En meget populær installation, der samtidig sikrer, at vi ikke har snavsede fugle i haven 🙂Først i november reddede jeg nogle grene med kristtornbær fra de grovædende solsorte, der truede med at ribbe grenene længe før jul. En ide, der kom fra en læser. Og en rigtig god ide, skal siges, for se nu lige, hvor flot grenene står med bær endnu her tre måneder senere.Den oprindelige ide var at sikre, at der var røde bær til julens dekorationer. Men der var altså rigeligt, så nu synes jeg, at solsortene alligevel skal have fornøjelse af bærrene. Derfor er de sat ud på terrassen til fri afbenyttelse.

Juletræsjagt med gevinst i skovhaven

Nu da julemåneden er en realitet, skal der selvfølgelig julehygges lidt ekstra i haven og især de steder, hvor vi går forbi flere gange dagligt. Det kræver selvsagt juletræer til krukkerne, så nu har jeg været på juletræsjagt i skovhaven, hvor der dukker frøplanter af både det ene og det andet op, som der nu engang gør i naturen. Det gælder i særdeleshed kristtorn, Ilex aquifolium, som vokser virkelig vildt her på matriklen, og det gælder skonvfyr, Pinus sylvestris og sandelig også nordmannsgran, Abies nordmanniana. Ikke så ringe endda 🙂Det er ikke noget problem at grave frøplanterne op af sandjorden. Hele den lange pælerod følger villigt med efter et par spadestik og et insisterende ryk i stammen. Pæleroden kan se en anelse uoverskuelig ud, når man ser på sin krukkesamling, men der er ingen grund til panik. Der sker ikke noget ved at beskære roden, så planten passer i krukken.Hermed er der erklæret grøn jul med skovstemning på fortrappen med blandt andet mos, bregner og alt godt fra skovhaven.De småbitte træer kalder på lidt moderlig omsorg, synes jeg. De er ikke ensartede og perfekte, som dem man kan købe sig til, men de er svære ikke at holde af 🙂

Nu da naturtemaet er slået an, synes jeg ikke rigtig, glimmer og glaskugler passer sig, så for at der alligevel skal være lidt pynt på det hjemmedyrkede juletræ, har jeg hængt træperler i passende farver på grenene som julekugler. Eftersom de små selvsåede træer i flere størrelser er blevet gravet op og pottet, får de chancen for at blive plantet ud i haven eller skovhaven til foråret på lidt mere hensigtsmæssige steder, end de selv havde valgt.

Kristtorn og julerose er i julehumør i utide

I øjeblikket få man et større chok, hver gang man åbner fordøren. Tre -fire solsorte letter under stor tumult og højlydt protestskræppen fra den store kristtorn, Ilex aquifolium, der står helt fuld af bær lige uden for døren. Bærrene er simpelthen en af solsortenes helt store livretter på denne årstid.Nu hører jeg ikke til dem, der synes, det hører sig til at jule fra begyndelsen af november, men det er svært ikke at komme en lillebitte smule i julestemning ved synet af de smukke, lakrøde bær mellem de skinnende blanke blade. Jeg tror aldrig, der har været så mange som i år.Erfaringen siger, at solsorten ikke levner mange bær til den dag, der bliver givet grønt lys for julerier her i huset, men da jeg nævnte det problem forleden, foreslog Eliane, at sætte nogle grene i vand i ly for de sultne solsorte. Det er hermed gjort, så må vi se, om de holder sig så længe. Foreløbig hygger de i hvert tilfælde fint i drivhuset.Kristtornen er i øvrigt ikke alene om at være i julehumør i utide. Der er allerede vældig gang i julerose, Helleborus niger, der har foldet de første, snehvide blomster ud. Jeg har plantet en del tidligere krukkeplanter ud i trappebedet, hvor man kan glæde sig over dem ved den daglige passage, og det gør jeg allerede, for der er masser af knopper på vej, der sørger for blomster i haven, selv om vinteren nærmer sig.

Oktoberhave med røde vintage nuancer

Havens bede er trukket i deres vintage outfit. Det må være en passende betegnelse for det graciøse forfald, der gradvist sætter mere og mere præg på haven. For heldigvis har oktoberhaven også sine stjerner, der sørger for, at helheden stadig er værd at nyde. Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, bliver nærmest mere og mere lækker og får fantastiske røde farver, efterhånden som blomsterstandene bliver papiragtige. Og kinesisk Skt. Hansurt, der henlægger blomstringen til september-oktober, er så elskværdig at matche de lækre vintage nuancer perfekt. Det er én blandt mange grunde til, at den er udnævnt til ugens yndlingsplante i denne uge, som det fremgår af sidepanelet.Den ret skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis ‘Marshmallow’ med blomster i mange nuancer, blomstrer også så fint endnu og passer perfekt til helheden.I nabobedet har den rødbladede japansk løn, Acer palmatum, skruet en tand op for løvfarverne. De dybt røde nuancer leder tankerne hen på fin gammel silke og velour her lige før tæppefald.Til gengæld er der ikke meget vintagetone over kristtorn, Ilex aquifolium, der har fået usædvanligt mange, strålende lakrøde bær i år. Det ser nærmest ud som om, den konkurrerer med pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, om at score mest mulig opmærksomhed. De smukke bær er nærmest instant naturlig julepynt, men desværre plejer det ikke at være ret mange af dem, der holder til jul. Når først solsorten får smag for dem, plejer det at gå rigtig stærkt med at få rippet grenene.

Aberøve, mikroæbler og kristtorn med gule bær

Det er høsttid for saftige frugter og søde bær, men det er nu ikke kun de spiselige sager, der er værd at glæde sig over netop nu. Træer og buske i skov og hegn, park og have,  står med de fineste og flotteste frugter og bær, der pynter lige så godt som forårets og sommerens blomster bare på en anden måde. Her i haven er mispel træet, Mespilus germanica, et af dem, man slet ikke kan undgå at lægge mærke til lige nu.Man kan godt nok ikke ligefrem kalde træets frugter for fine eller flotte – sælsomme og eventyragtige er mere beskrivende. Og iøjnefaldende, det er de i hvert tilfælde. Frugterne bliver kaldt aberøve – ikke svært at forstå, når man kigger nærmere efter. Det er nogetganske andet, end de store, smukke snehvide blomster, der fyldte kronen i foråret. Frugterne skulle være spiselige, men det er ikke nemt at finde nogen, der ligefrem anbefaler det. Og så dog – læs lige det her amerikanske blogindlæg 🙂Lige som mispel er sargentæble, Malus sargentii, leveringsdygtig i flere årlige højdepunkter. Sådan nogle planter er jeg fan af. I dette tilfælde dog alle berettiget til prædikatet smuk. I foråret er busken fyldt med de dejligste æbleblomster, og lige nu er det tusindvis af bittesmå, røde mikroæbler, der tiltrækker sig opmærksomheden. Selv i regnvejr er busken fin, når dråberne glitrer som diamanter på frugterne. Sargentsæble er da også kåret til ugens yndlingsplante her i haven.Det gælder om at nyde synet af sargentæbles frugter, før fuglene får øje på dem. Det samme gælder bærrene på havens utallige kristtorn, Ilex aquifolium, der dog ikke er i farezonen endnu. først når de bliver modne og julerøde, får især solsorten travlt. Lige nu har bærrene en totalt lækker grøn-gul-orange farve, som passer helt perfekt til årstidens stil og stemning.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén