Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Hydrangea macrophylla Page 1 of 2

Krukker i venteposition med lyserøde og sølvgrå nuancer

Trængslen i drivhuset er alvorlig, fordi planteværkstedet vist er gået lidt amok i år. Og samtidig har jeg efterhånden fået samlet en del planter sammen til krukkerne udenfor drivhuset. Men lige nu står de mange krukker i venteposition under tag, fordi det er så hundekoldt om natten. Derfor har jeg brugt eftermiddagen på at skabe orden i kaos, for krukkerne kan jo ligeså godt sprede lidt hygge, mens de venter på bedre tider, i stedet for bare at stå i vejen.

Clematis ‘Sarah Elisabeth’

En af stjernerne blandt mine krukker i venteposition er den fantastiske sart lyserøde klematis, Clematis ‘Sarah Elisabeth’. Fra gartnerens hånd er den simpelthen krukkeklar. Fyldt med knopper og ovenikøbet med et pænt klatrestativ af hvidmalet træ, der passer perfekt til mit drivhus.

Eucalyptus gunnii

En anden ret lækker sag i den lyserøde og sølvgrå krukkegruppe er en opstammet eucalyptus, Eucalyptus gunnii. Den har placeret sig som dyden i midten mellem en sart lyserød bægerranke, Dipladenia sanderi, og en super flot hortensia, Hydrangea ‘Amethyst Pink’ fra Magical Four Seasons serien.

Skønne tacitus, Tacitus bellus

En plante, jeg også glæder mig til at få ud i haven – eller måske snarere på terrassebordet – er skønne tacitus, Tacitus bellus. Det er en meget lidt krævende sukkulent plante, der er perfekt til det barske miljø på en solbeskinnet terrasse. Og så er den så fin med sine lyserøde blomsterstjerner over den nærmest grafisk smukke bladroset.

Sensommerbuket lyser op på skyggeterrassen

Jeg går lige og hygger lidt om haven, for jeg får fint havebesøg i morgen. Skyggeterrassen, der ellers har været god brug for denne sommer, gør ikke meget væsen af sig længere, men nu er den blevet piftet lidt op med en farverig sensommerbuket fra haven. Den lyser vældigt op på terrassen, hvor det hele ellers er grønt i grønt.Jeg tænkte ellers, at det nok var svært at finde blomster nok til en hel sensommerbuket, men der tog jeg grundigt fejl. Den dybtrøde Dahlia ‘Lesotho’ og papiragtige hortensiaskærme fylder godt i en buket, og det samme gør Skt. Hansurt, Sedum telephium, der har stået hele sommeren med de fineste lysegrønne skærme men nu er sprunget ud som rosa i anledning af efterårets komme. En dejlig staude, der er meget værd i haven næsten hele året rundt.En anden staude, der er genial at have i haven, hvis man godt kan lide at plukke buketter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. Den blomstrer og blomstrer, og der er ingen der opdager, at man klipper masser af stilke til sin sensommerbuket.Selv den nu totalt kaotiske køkkenhave har guf at byde på til buketter. De sidste ikke-spiste fennikel blomstrer med skyer af gule skærme, der ser herlige ud sammen med palmekålen og er lige så herlige i buketterne.Endelig må jeg lige slå et slag for håret solhat, Rudbeckia hirta. En sommerblomst, der blev forspiret og udplantet i foråret. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en blomst, der holder så længe i vasen som den. Dem skal jeg helt klart have flere af næste år i mange forskellige lækre, brændte farver.

Tiltrængt krukkerokade med et touch af magi

De tidligste krukker med Primula og løgvækster er begyndt at se lidt trætte ud, så det er blevet tid til en tiltrængt krukkerokade og lidt nyt i krukkegrupperne på hver side af bænken, der står foran huset og byder velkommen. De hvide, grønne og gule nuancer klæder det grå hus og foråret, synes jeg, så dem holder jeg mig foreløbig til.Sidste sommer havde jeg stor fornøjelse af de lidt magiske hortensia’er, Hydrangea macrophylla Magical Four Seasons, der blomstrer fra nu og helt til efteråret kommer og oven i købet skifter farve undervejs. Nu har jeg været så heldig at få fingre i en sort, jeg ikke prøvede sidste år. ‘Noblesse’ hedder den elegante sag, der lige nu står med limegrønne blomsterstande, der efterhånden får hvide blomster med grønne kanter og derefter gradvist bliver mere og mere grønne. Den passer perfekt til farveholdningen her, så jeg glæder mig meget til at følge dens udvikling. Se flere af de magiske hortensiaer her.

Ved siden af står en anden lækker sag, jeg har haft stor fornøjelse af de senere år, fordi den simpelthen bliver ved og ved med at blomstre, og selvfølgelig også fordi den er så fin. Marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’ er navnet på den elegante margerit, der bærer sine blomster på lange, stærke stængler.Også på den anden side af bænken er der blevet rokeret rundt og skiftet ud, så krukkegruppen er blevet frisk og pæn igen. Nye i gruppen er de fine, snehvide spanske margeritter, Osteospermum Sunny ‘Pingo’, der allerede fylder godt i krukkerne.I en klasse for sig er den fnuglette sag, der står på det lille bord. Nordisk fjeldarve, Androsace septentrionalis, hedder den smukke plante, der er ekspert i at give en hvilken som helst krukkegruppe eller sammenplantning lethed og ynde med sine store, løse skærme af små hvide blomster. Jeg lærte den at kende sidste år, og den blev lynhurtigt en krukkefavorit til de tidlige forårskrukker.

Hortensia buskenes forårsklipning

Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, er en af de buske, jeg glæder mig allermest over i haven, af den enkle grund, at den som få andre løvfældende buske faktisk har noget at byde på det meste af året. Jeg synes i hvert fald, at de tørre, papiragtige vintage-blomsterstande er guld værd, når haven er i vintertøjet. Derfor har jeg en del hortensia’er, selv om sandjorden er alt andet end optimal til de tørstige buske.Men nu er tiden inde til at få hortensiaerne i forårshumør. Det betyder, at de gamle blomster klippes af lige over de øverste grønne knopper på stænglerne. Det gælder om at huske, at saksen ikke skal længere ned i busken end som så, for så risikerer man at klippe de nye blomsterknopper af, og det er jo ikke meningen. Selv om det har været vældig koldt i år, er der heldigvis ikke tegn på frostskader, som der var sidste år. Knopperne må have ventet mere tålmodigt på at begynde at springe ud i år,  netop fordi det har været så koldt, og dermed klaret skærene. Det tegner godt for blomstringen.Sidste sommer havde jeg de lækre Magical Four Seasons hortensia’er i et par store krukker. Den ene fik jeg plantet ud, men den anden har tilbragt vinteren i sin krukke. Det, ser det heldigvis ikke ud til, at den har været ked af. Den skyder lige så pænt som planterne ud i haven og viser kun tegn på frostsvidninger på enkelte blade, så det skal nok gå.Nu har krukkeplanten fået samme tur som de udplantede buske, og det virker næsten som om, processen tryllede foråret frem, da de fine, forårsgrønne skud kom frem i lyset.

Oktoberhave med røde vintage nuancer

Havens bede er trukket i deres vintage outfit. Det må være en passende betegnelse for det graciøse forfald, der gradvist sætter mere og mere præg på haven. For heldigvis har oktoberhaven også sine stjerner, der sørger for, at helheden stadig er værd at nyde. Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, bliver nærmest mere og mere lækker og får fantastiske røde farver, efterhånden som blomsterstandene bliver papiragtige. Og kinesisk Skt. Hansurt, der henlægger blomstringen til september-oktober, er så elskværdig at matche de lækre vintage nuancer perfekt. Det er én blandt mange grunde til, at den er udnævnt til ugens yndlingsplante i denne uge, som det fremgår af sidepanelet.Den ret skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis ‘Marshmallow’ med blomster i mange nuancer, blomstrer også så fint endnu og passer perfekt til helheden.I nabobedet har den rødbladede japansk løn, Acer palmatum, skruet en tand op for løvfarverne. De dybt røde nuancer leder tankerne hen på fin gammel silke og velour her lige før tæppefald.Til gengæld er der ikke meget vintagetone over kristtorn, Ilex aquifolium, der har fået usædvanligt mange, strålende lakrøde bær i år. Det ser nærmest ud som om, den konkurrerer med pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, om at score mest mulig opmærksomhed. De smukke bær er nærmest instant naturlig julepynt, men desværre plejer det ikke at være ret mange af dem, der holder til jul. Når først solsorten får smag for dem, plejer det at gå rigtig stærkt med at få rippet grenene.

Sensommerbed i pink nuancer i topform

En stor del af haven er for alvor gået i sensommermode med brune frøstande og kæntrede planter oven på regn og blæst i mere end rigelige mængder. Men det pink bed – der har været en del udfordringer med i år – ser faktisk bedre ud, end det længe har gjort. Det hænger selvfølgelig sammen med, at mange af planterne i bedet netop er sensommerblomstrende. De giver lige et plus på haveglædekontoen mellem bygerne. Et dejligt sensommerbed.Duehoved, Chelone obliqua, er en af de stauder, der brillerer nu, hvor de fleste kolleger er begyndt at falme. Lækker farve, god stabil struktur, der aldrig kræver støtte eller opbinding, og sjove blomster, der vitterligt ligner duehoveder. En klar sensommerfavorit her i haven.

Kattehale, Lythrum salicaria, har stået model til en del rusketure på det seneste, men har rejst sig fint igen. Også en dejlig, pålidelig sensommerstaude, der aldrig er noget ballade med 🙂

Den helt skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, der blev forspiret fra egne frø i det tidlige forår, har været urimeligt længe om at komme i gang i år. Men nu kører det for den. Lette blomsterstande med små blomster i alle nuancer af pink, lyserødt og hvidt. Den er slet ikke til at stå for.Endelig er der jo bedets ubestridte mirakel. Ja ikke fordi almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, almindeligvis er noget mirakel, men i lyset af, at busken trives  bedst på fugtig jord i halvskygge og dybest set ikke tåler udtørring, klarer den sig fantastisk her i haven år efter år. Jeg har garanteret sagt det før, men jeg elsker den måde, blomsterstandene blegner på, når sensommeren sætter ind. Gradvist kommer de lysende pink blomster til at se ud som om de er lavet af vintage gavepapir fundet i et fjernt hjørne på et glemt loft. De er virkelig lækre.

Tapre hortensia på alt for tør jord

Egentlig er det tude-tosset at plante hortensia, når man har en have med knastør, sandet jord. Men man kan jo blive grebet af et øjebliks overmod og begejstring, mens man tænker, “jeg kan jo bare vande”… På trods af alle odds har den her lysende pink hortensia, Hydrangea macrophylla, nu klaret de urimelige forhold stort set lige så længe, som jeg har haft have her på matriklen. Den fortjener en tapperhedsmedalje. For selv om den ikke er blevet til en kæmpe busk, kommer den trofast igen og igen, og blomstringen har aldrig svigtet.Sidste år kom jeg så til det igen. Jeg købte ikke bare en med to hortensia’er – til krukkedyrkning, forstås. De overvintrede begge to i deres krukker og i foråret forbarmede jeg mig over dem og plantede dem ud i haven der, hvor der er mest fugtighed i jorden takket være skyggegivende træer.Det er ærlig talt gået over al forventning. Her er det træagtig hortensia, Hydrangea arborescens ‘Pink Annabelle’, der har de smukkeste, lette blomsterbolde af sart lyserøde blomster. Busken har været ret plaget af alt for meget regn og blæst men har heldigvis klaret sig igennem med æren i behold.Den anden tapre overlever er den smukke havehortensia, Hydrangea paniculata, med store, pyramideformede blomsterstande.Jeg er helt solgt til farvespillet i de nyudsprungne blomsterstande, hvor lime bliver til flødefarvet i takt med udspringet. Den busk er jeg bare så glad for at have fået etableret i haven, og jeg ved, at der venter flere fine farveoplevelser, når høstfarverne melder sig.

Magisk hortensia 2.0

Nu er det knapt et par måneder siden, jeg satte gang i afprøvningen af nogle af de nye sorter af hortensia i Magical Four Seasons serien fra Gartneriet Møllerhøj.  Jeg kan kun sige, at det har været en rigtig god oplevelse indtil nu, og der er ingen tegn på, at glæden over de smukke planter ikke varer ved længe endnu. Det spændende ved sorterne i serien er, at de skifter farve i løbet af sommeren. Her er det Hydrangea Magical Four Seasons ‘Coral’, der havde limegrønne og lyserøde blomsterstande, da den blev plantet. Prøv at se her, hvordan de så ud i begyndelsen af juni.

I den anden store krukke er det sorten ‘Greenfire’, der fyrer den af. Nu med intenst rosa farver, der langsomt går over i mørkere rød og smaragdgrøn.

Ikke så ringe endda 🙂 Og blomsterstandene ser ualmindeligt solide ud. De er nærmest blevet helt læderagtige at føle på.

Jeg plantede også nogle planter ud omkring skyggeterrassen for at finde ud af, hvordan Magical Four Seasons sorterne begår sig som buske i haven. Hortensia har det jo bedst, hvis de ikke står i alt for meget sol, så det forekom at være et oplagt sted. Og planterne ser da også ud til at trives.

Også her er metamorfosen i fuld gang. Her er det sorten ‘Amthyst’, der var så fin og sart syrenfarvet, da den blev plantet. Siden blev den mere lilla, og nu er blomsterstandene blevet helt  grønne og har fået den karakteristiske Magical Four Seasons tekstur, der giver fornemmelsen af, at de holder evigt. Smukke, synes jeg – de må da siges at ældes med ynde. Det bliver spændende at følge, hvor længe de i virkeligheden holder – og ikke mindst, hvor godt de overvintrer. Men foreløbig er der absolut gode karakterer til planterne her fra haven.

Trængsel i det pink bed

Der er ved at være temmelig meget trængsel i det pink bed ikke mindst på grund af den løsslupne slangeurt, Polygonum bistorta, der truer med at fortrænge alt andet. I øvrigt uden at den nogensinde har blomstret… Det taler for en tiltrængt overhaling, men det må vente til efteråret. For lige nu begynder bedets højsæson. Det markerer den gamle hortensiabusk, Hydrangea macrophylla, men endnu engang at springe ud, selv om levevilkårene i det tørre bed absolut ikke egner sig til hortensia.

Det skal den have stor tak for, for den er nu engang så fin med sine lyserøde skærme. Jeg kan aldrig helt beslutte mig for, om den er bedst nu, hvor blomsterstandene er limegrønne med de første strejf af lyserødt, eller om det er, når høstfarverne begynder at give busken et lækkert vintagepræg… Sikkert er det i hvert tilfælde, at her er en busk med flere højsæsoner.

Lige nu står fjerkløver, Trifolium rubens, også i blomst med smukke, dunbløde kløverblomster i en helt skøn farve. En dejlig staude, bare den får lidt støtte, for ellers falder den fra hinanden, når regnvejr gør blomsterhovederne for tunge til stænglerne.

En anden yndlingsstaude gør sit til at give den frodige bevoksning lidt lethed og ynde trods alt. Det er den yndefulde sort af lægekvæsurt, Sanguisorba officinalis ‘Pink Tanna’, der blomstrer med et mylder af små, lyserøde aks, der svajer på de tynde stængler.

De væver sig ud og ind mellem de andre planter i bedet. Her har de indgået en dekorativ alliance med en rosa stjernskærm, Astantia major.

Magisk hortensia

 Jeg har fået fingre i nogle hortensia planter, der er en hel del ud over det sædvanlige. Serien hedder Magical Four Seasons. De produceres her til lands af Gartneriet Møllerhøj, og de sælges i butikker i hele Skandinavien. Det helt specielle ved Magical Four Seasons hortensia’erne er, at de i takt med, at sommeren skrider frem, skifter farve. Den oplevelse, glæder jeg mig til at få, og nu er jeg i fuld gang med at tjekke, hvad planterne i øvrigt kan. Her er det Hydrangea ‘Greenfire’, der har afløst hornviolerne i den store krukke i velkomstkomiteen i indkørslen. ‘Greenfire’ er lysende limegrøn og lækker i knopstadiet og de nyudsprungne blomsterstande.Men langsomt bliver blomsterne mere og mere rosa. Det skifte er allerede i gang og giver et flot farvespil i planten. Jeg kan af gode grunde ikke vise de følgende stadier, men gradvist vil blomsterstanden blive mere og mere mørkerød for siden at runde sæsonen af med en lækker grøn nuance. Det trækker med andre ord op til en dejlig lang hortensia sæson, som jeg helt sikkert nok skal følge op på.I den anden store betonkrukke på trappen, er det Hydrangea ‘Coral’, der ruller sig ud med en farvesymfoni, der foreløbig spiller i limegrønne og lyserøde toner. Så fint 🙂For nu lige at få styr på, hvad Magical Four Seasons sorterne kan, har jeg ikke bare plantet dem i de store krukker. Jeg har også plantet nogle stykker ud i haven i håbet om, at de vil overvintre. De er plantet i kanten af skyggeterrassen, hvor lyset flimrer, som hortensia godt kan li’, og hvor risikoen for udtørring ikke er så akut som i resten af haven. Hydrangea ‘Amethyst’ er efter min mening helt i særklasse. Forvandlingen er i gang. Limegrønt bliver til syrenfarvet og efterhånden lilla for at slutte af som grønt. Ih, hvor jeg glæder mig til at følge udviklingen, mens jeg glæder mig over, hvordan de nye planter gør haverummet med skyggeterrassen lidt mere frodigt og hyggeligt.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén