Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Hvid morbær

Ansigtsløftning til indgangspartiet 1.0

I dag har vi taget hul på de indledende øvelser til årets første rigtige haveprojekt. En ansigtsløftning til indgangspartiet. Projektet har været længe under opsejling og har givet anledning til rigtig mange spekulationer. Er det nu synd? Er det nu dumt? Hvad skal der være i stedet? Men det korte af det lange er, at de gamle fyrretræer på højen ved indgangspartiet til haven med årene er kommet helt ud af proportion med deres placering.

Fyrretræerne er blevet alt for høje og alt for tyndbenede til at give rigtig mening i forhold til at skærme haven for indkig fra vejen. Samtidig står de alt for tæt på hus og anneks, så jeg får nervøse trækninger, hver gang det blæser. Så nu skal det være. I morgen stiller det store skovhuggerteam, og så bliver de to fyrretræer forvandlet til pejsebrænde og Skt. Hansbål.

Lige nu prøver vi så på at beskytte de bevaringsværdige planter med diverse snedige tiltag, så der ikke falder brænde ned på dem. Jeg er meget glad for det lille morbærtræ, Morus alba, og håber, det vil profitere af lidt mere luft omkring sig. Det er blevet helt ensidigt i skyggen af fyr og vildvoksende kristtorn, Ilex aquifolium, som nok også i hvert fald i nogen grad kommer til at lade livet.

Den anden ende af det samme bed er tidligere blevet renoveret med succes. Også her stod der gamle fyrretræer og kristtorn. Den fine, stedsegrønne himalayaceder, Cedrus deodora, var for år tilbage julekrukkeplante og blev plantet ud i forbindelse med bedrenoveringens første etape. Den er kommet virkelig godt efter det som genbrugsplante og fungerer rigtig fint som afskærmning hele året rundt. Jeg har ikke helt regnet ud, hvad der skal til af nyerhvervelser, når fyrretræerne er væk. Nu må jeg lige se, hvordan det ser ud. Men der står helt klart et eller andet stedsegrønt på ønskesedlen, så vi kan bevare den fredfyldte og private stemning inde i haven hele året rundt.

Krukkerne i indkørslen er blevet flyttet i ly i garagen, så længe projekt renovering af indgangspartiet står på. Det er faktisk julekrukkerne, der står der endnu, så det er vist også på tide, at få tilført lidt forårsstemning til den. Det kommer jeg tilbage til. Det gode er, at der faktisk står en del genbrugsplanter i venteposition i gruppen – indkøbt før jul netop med henblik på at de skulle kunne gøre fyldest i et nyt bed.
Nu vil jeg gå i gang med tilberedning af en gedigen skovhuggermenu 🙂 Og så er vi klar i morgen. Fortsættelse følger.

Morbærtræ med pagehår og blomstrende alpevioler

Det lille morbærtræ, hænge-morbær, Morus alba ‘Pendula’, er temmelig specielt og for så vidt også temmelig upraktisk indrettet. Den hængende sort er podet på en kort stamme, men de lange skuds vækstkraft er så stor, at de hurtigt kommer til at ligge hen ad jorden, så træet kommer til at ligne en uordentlig bunke. Stammen burde tydeligvis have været længere, men der kan da heldigvis rettes lidt op på helhedsindtrykket med en modeklipning.Morbær hører til gruppen af træer, der kaldes blødere. Det betyder, at de skal klippes i vækstsæsonen, altså mens de har blade. Ellers har de svært ved at hele sårene. Det samme gælder fx birk, valnød og alle arter af kirsebær og blomme, så det er bare om at komme ud med saksen nu, hvis der skal beskæres.Efter den omgang har mit morbærtræ fået pagehår, og ser langt mere let og elegant ud.

Under det tætte bladhang afslørede der sig også et vildskud af den absolut ikke hængendende type. En kraftig sag der var stærkt på vej i vejret. Det er det ikke mere.Det lille træ sætter sine sære, søde, parfumerede bær, der kan minde lidt om brombær, over en utrolig lang periode, så plukning er lidt af et tålmodighedsarbejde, hvis der skal samles sammen til en gang syltetøj.En ekstra grund til at få klaret beskæringen lige nu var, at den fine lille vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, vokser lige under træet. Den blomstrer nu på nøgne stilke, og det vil da være for tosset, hvis den skal være gemt væk under den hængende trækrone.

Silkeormens livret

Morus alba Pendula-28Hvid morbær, Morus alba, er som bekendt silkeormens hovednæringsmiddel, og kineserne har i tusindvis af år dyrket træerne som føde til silkeorm. Det er nu ikke derfor, der vokser et lille morbærtræ her i haven – det er mere for sjov. Morus alba ‘Pendula’ hedder sorten, der har hængende vækst og er podet på en stamme.Morus alba Pendula-27Det lille træ byder på flere overraskelser hvert år. Den første er, at træet overhovedet springer ud. Det gør det nemlig så sent, at jeg hvert år er sikker på, at det er gået til. Den næste er, når man ved et tilfælde får løftet på bladhanget midt på sommeren og opdager, at træet er fyldt med morbær i alle grader af modenhed, der sidder og putter sig under bladene.Morus alba Pendula-29Så går høsten af de små, brombærlignende morbær i gang. Med forsigtighed, for de modne bær falder af, bare man stirrer stift på dem. Jeg drømmer hvert år om at få samlet nok til at prøve at lave morbærsyltetøj. Bærrene modner over en meget lang periode, så det er et tålmodighedsarbejde at få høsten i hus og frosset ned. Håber det bliver i år, jeg kan debutere som morbærsyltetøjskok.

Så må der klippes

Morus-100

Der er meget, man ikke kan i haven lige nu, hvor det er både vådt og blæsende. Men sådan lidt hyggebeskæring, skal man ikke gå af vejen for. Her i haven er der små træer som overstandere i de fleste af staudebedene, og de skal holdes i ave for at blive ved med at være – små træer. Ellers ender det jo med, at de bliver store træer, der skygger det hele væk.

Morus-101

Det lille morbærtræ, Morus alba ‘Pendula’ er podet på sin stamme og render derfor ikke i vejret. Men kronen skal trimmes, så skuddene ikke hænger helt ned til jorden som et tæt gardin. Ellers kommer træet til at minde om Anders And i vinterfrakke i Disneys juleshow. Bare med grøn frakke.

Pyrus salicifolia-100

Pilebladet pære – eller nordens oliven – Pyrus salicifolia ‘Pendula’, er på samme måde podet på sin stamme, så højden er nogenlunde givet. Træet blev plantet for to år siden som overstander i det hvide bed, hvor det sølvfarvede løv spiller smukt sammen med de hvide blomster. Men det har ærlig talt været temmelig tyndbenet – hvis man kan sige det om en trækrone. Nu er den blevet klippet ret hårdt tilbage. Ideen er, at der derved kommer lidt mere forgrening til at give kronen fylde, så træet ligner et træ og ikke bare en pind med lidt blade på toppen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén