Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Høstfarver Page 1 of 4

Allegheny-bærmispel og troldnød i efterårs outfit

Så er det lige nu, man bliver ekstra glad for, at man huskede at plante buske med flotte efterårsfarver i haven. Allegheny-bærmispel og troldnød stjæler billedet med deres efterårsoutfit.

Efterårsstemning på den gode måde

Read More

Gode gule farver i efterårshaven

De gode gule farver i haven hører foråret til. Men efteråret har nu sine egne lækre gule nuancer at byde på med både fine, friske blomster og med de første høstfarver.

Blomsterkarse, Tropaeolum majus

Read More

Træer og buske holder afskedsfest for efteråret

Lige meget hvor meget jeg prøver at fortrænge det, er efteråret ved at blive til vinter, og haven er fuldstændig ved at ændre karakter. Først skiftede den farve fra grøn til glødende gul, som om træer og buske vil holde afskedsfest for efteråret, inden vinteren melder sig. Der har været mange super flotte efterårsdage, hvor fest og farver har domineret verdensbilledet her på matriklen. Endnu er der gule gløder at glæde sig over, men der bliver færre dag for dag, for de gamle egentræers gyldne blade daler hurtigt til jorden nu, og træerne bliver tynde i toppen.Den fine mispel, Mespilus germanica, er et af de træer, der virkelig kan det der med gule høstfarver og oven i købet forstår at bevare farvefyrværkeriet længe. Men snart er det slut for i år. Heldigvis er grenene helt fulde af de sjove frugter, der går under kælenavnet aberøve af indlysende årsager. Frugterne bliver dekorativt siddende på grenene længe efter, at bladene er faldet af, så det er et træ, der har noget at byde på i en meget lang periode.Det er stemningsfuldt at gå en runde i den gule have og nyde de sidste gløder. Pludselig er der et helt andet lys i køkkenhaveregionen, hvor både den gamle ribsbusk og fuglekirsebærtræerne er ved at takke af for i år, mens græsplænen langsomt forvandles til et blødt gulvtæppe af de nedfaldne blade.

Ensom ser den ud havebænken ved indgangen til skovhaven. Nærmest lidt melankolsk, for nu kommer der sjældent nogen og sætter sig for at nyde den svale skygge, den har at byde på. Det minder mig om, at jeg skal huske de daglige ture rundt i haven, for selv om sommerens frodighed og farverigdom er gemt væk for i år, sker der altid et eller andet derude, det er godt for sjæl og sind at få med. Det er jo ikke kun en afskedsfest, der er blevet holdt gennem de seneste uger. Det er også en velkomstfest for en ny sæson i den gamle have.

To slags vortemælk lyser op i krukkegruppen

Krukkegruppen på plantebænken på terrassen er lige blevet shinet lidt op og har dermed fået lidt mere farve. Jeg kan rigtig godt lide at lege med farveskalaen sølvgrå, limegrøn og sart ferskenfarvet, for jeg synes, nuancerne klæder hinanden og efteråret på aller bedste vis og spreder god stemning omkring sig.En af mine yndlingssommerblomster er selvfølgelig med i opløbet her allersidst på sæsonen. Det er den skønne vortemælk, Euphorbia hypericifolia ‘Diamond Frost’, der som altid har præsteret en mega-lang blomstringsperiode og fortsat ser fin og sommeragtig ud med en sky af små hvide blomster.

Det afslører sig ikke lige umiddelbart, at ‘Diamond Frost’ og ‘Silver Swan’ er nære slægtninge i den store vortemælk slægt, men det er de. Middelhavsvortemælk, Euphorbia characias ‘Silver Swan’, hedder den. Så fin med de sølvgrå blade med hvid kant i smuk formation.Lad mig lige slutte af med et reklameindslag. For nu er det nemlig ganske vist. Om præcis en uge står jeg på Bogforum i BellaCenter for at præsentere min havebog, SLIP HAVEGLÆDEN LØS – fryd facts og fiduser. Ih, hvor jeg glæder mig.
Som nogle måske husker, samlede jeg en ordentlig bunke frø af den smukke, rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, tidligere på året. Frøene er blevet fordelt i 100 små frøposer, der bliver delt ud på messen. Du kan også være med i agernkonkurrencen, som du kan læse mere om her, og så er der selvfølgelig messetilbud på min bog og mulighed for at få den signeret om ønsket.
Vi ses til havefest fredag og lørdag hos Forlaget Linnea på NewPub standen i Centerhallen.

Kærlig hilsen Lotte

Fra grøn zen til efterårsglød omkring spejlbassinet

Man kan blive i helt Homer’sk humør, når den rosenfingrede dagning indhyller det dorsk fremvraltende hornkvæg på bakken og får hyggehjørnet ved spejlbassinet til at lyse op i bløde farver en kort men intens morgenstund.Farvepaletten, der jo ellers har været grønt i grønt for at skabe afslappende zen stemning hele sommeren, er fuldstændig forvandlet. Efterårets gule, orange og røde nuancer har meldt sig og vendt helt op og ned på helhedsindtrykket – og på stemingen. Festligt, fyrigt og farverigt. Her bliver da sagt farvel til sommeren med manér 🙂Det er ikke så tit, man tænker på stauder, når man er på jagt efter planter med flotte høstfarver til haven. Men der er faktisk mange stauder, der godt kan være med til at give efterårshaven glød. Hosta er så absolut en af dem.De små løvtræer, der er plantet i krukker omkring spejlbassinet, er også hoppet i efterårsdragten, hvis de da ikke allerede har smidt bladene. Den lille røn, Sorbus aucuparia, er den absolut mest spektakulære lige nu med blade i samme farve som morgenrøden. De små træer er alle selvsåede eksemplarer, der er gravet op rundt omkring på grunden og plantet i lidt for små krukker, så de ikke vokser alt for hurtigt.Spejlbassinet har været årets absolut bedste haveinvestering, mener både jeg og alle de småfugle, der har fået både drikkevandsforsyning og badeanstalt ud af den. Jeg nyder synet på daglig basis og er ikke mindre glad for den ansigtsløftning, det har givet hyggehjørnet på terrassen, nu, end jeg var midt på sommeren.
Der plejer at være nogle, der spørger, så jeg vil lige nævne, at jeg købte spejlbassinet  her.

Nu holder høstfarverne deres indtog

Haven er stadig på mange måder grøn og frodig, men høstfarverne er for alvor begyndt at melde sig som gule, orange og røde pletter i havebilledet. Her er det den smukke bærmispel, Amelanchier laevis, der er trukket i årstidens messingfarvede skrud. Græsset på bakken er til gengæld grønt og saftigt som aldrig før i denne sommer. Det nyder den jævnligt forbipasserende cow-parade tydeligvis. Man kan ligefrem høre, hvor de gumler løs. Det er så hyggeligt.Det er sjovt så forskelligt de forskellige træer og buske timer deres farveskift. Det lille Clara Frijs pæretræ er trukket i de mest fantastiske røde nuancer, menshøstfarverne endnu slet ikke er fundet frem i Conference træet lige ved siden af, der kæmper for at holde sig oprejst under vægten af pærer.Høstfarverne skaber smukke og hyggelige nye havebilleder og havens siddepladser kader med tilbud om afslapning, mens det endnu er lunt nok til bare at slå sig ned spontant.Amerikansk blåbær, Vaccinium corumbosum, er en af de allerførste til at finde høstfarverne frem. Det gør de i en helt vild farveeksplosion af lysende røde nuancer, men showet er desværre allerede ved at være forbi for i år.

Til gengæld er troldnød, Hamamelis x intermedia, først lige begyndt på sit show, der så absolut er et af havens mere spektakulære. Busken fyrer den af med gule, røde, orange og grønne farver i en heftig symfoni, mens de nye blomsterknopper allerede sidder sammenkrøllede og ser til og venter på, at det bliver deres tur til at indtage scenen med deres forunderlige vinterblomstring. Behøver jeg at nævne, at jeg er ret vild med troldnød?

Frosten kalder de sidste farver frem i haven

Haven her er gået fri længe, men nu har nattefrosten også nået Sondrup. Der er hvidt i den nederste del af haven og på bakken ude foran om morgenen, men inde i det inderste af haven, ser der stadig lunt og efterårsagtigt ud, selv om temperaturen nok er lige på vippen, og der absolut ikke føles lunt. Bladene rasler ned, og kuldegraderne får de sidste farver frem i træernes blade, mens de kæmper for at trække den sidste næring i land, før bladene falder.Mispel, Mespilus germanica, holder bladene længe og runder sæsonen af med at blive lysende gult. De sære frugter, der kaldes aberøve, bliver siddende længe endnu. Faktisk skulle det være nu, de er ved at være spiselige, for frosten gør de ellers så stenhårde frugter bløde og medgørlige. Jeg tror nu, de er bedre som pynt end som fødevare, selv om de engang blev regnet for en delikatesse, der skulle spises i det begyndende stadie af forrådnelse og skylles med med portvin 🙂Der er noget særligt over lyset sådan en november morgen, hvor egetræerne, der omkranser haven stadig lyser gult, mens det yndefulde forfald bliver mere udtalt dag for dag. Det gælder om at nyde det, for det varer ikke længe, før sceneriet skifter helt. Efter frosten skal der ikke meget vind til, før træerne står nøgne og hortensiaens blomsterskærme mister farven.En enkelt sommerblomst, tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, lader som det hverken er november eller frostvejr. Den står der nok så fint i mange eksemplarer og blomstrer videre med sine pink, lyserøde og hvide blomster. Den kom godt nok sent i gang, men den har da vist blomstret lige så længe som sine sommerblomstkolleger, der for længst er gået til. Et dejligt lyspunkt i novemberlandskabet, selv om farverne jo høre en helt anden årstid til.

Oktoberhave med røde vintage nuancer

Havens bede er trukket i deres vintage outfit. Det må være en passende betegnelse for det graciøse forfald, der gradvist sætter mere og mere præg på haven. For heldigvis har oktoberhaven også sine stjerner, der sørger for, at helheden stadig er værd at nyde. Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, bliver nærmest mere og mere lækker og får fantastiske røde farver, efterhånden som blomsterstandene bliver papiragtige. Og kinesisk Skt. Hansurt, der henlægger blomstringen til september-oktober, er så elskværdig at matche de lækre vintage nuancer perfekt. Det er én blandt mange grunde til, at den er udnævnt til ugens yndlingsplante i denne uge, som det fremgår af sidepanelet.Den ret skønne tobaksblomst, Nicotiana mutabilis ‘Marshmallow’ med blomster i mange nuancer, blomstrer også så fint endnu og passer perfekt til helheden.I nabobedet har den rødbladede japansk løn, Acer palmatum, skruet en tand op for løvfarverne. De dybt røde nuancer leder tankerne hen på fin gammel silke og velour her lige før tæppefald.Til gengæld er der ikke meget vintagetone over kristtorn, Ilex aquifolium, der har fået usædvanligt mange, strålende lakrøde bær i år. Det ser nærmest ud som om, den konkurrerer med pilebladet solsikke, Helianthus salicifolius, om at score mest mulig opmærksomhed. De smukke bær er nærmest instant naturlig julepynt, men desværre plejer det ikke at være ret mange af dem, der holder til jul. Når først solsorten får smag for dem, plejer det at gå rigtig stærkt med at få rippet grenene.

Er det mon mosegris, der er synderen?

Netop hjemkommet, euforisk over lækkert havevejr og let om hjertet ved udsigten til en dejlig lang weekend, gik jeg en tur i haven og glædede mig over de begyndende høstfarver og det lækre farvesceneri, de har sat i værk sammen med den røde grønkål, Brassica ‘Redbor’, der bare bliver mere og mere intens i farven i takt med, at temperaturen falder.Ikke mindst troldnød, Hamamelis x intermedia, spreder glæde omkring sig. Og det ikke bare nu. Det bliver vildere og vildere, og når festfyrværkeriet af farver er slut, står blomsterknopperne allerede på spring klar til at give vinterens bedste overraskelse. En absolut uundværlig busk her i haven.Så var det, at mit blik faldt på den lille, lækre japansk ahorn med det lysende limegrønne løv. Eller på det, der plejer at være den lille lækre. Den har ikke fået høstfarver. Den er simpelthen visnet. Det er slet ikke i orden.Euforien er hermed afløst af en mindre charmerende sindstilstand. For da jeg trak lidt i planten, fulgte den med op. Roden er brutalt gnavet over. Så nu spørger jeg panelet. Er det mosegris, mus eller måske en bæver :-), der har været på spil? Jeg har ikke erfaring med mosegris, men der er de seneste år sporadisk forsvundet en ellers veletableret plante hist og pist. Ja, og masser af tulipanløg. I foråret var det min højt elskede finstrået elefantgræs, det gik ud over. Der var intet tilbage under jorden. Så nu må jeg undvære dens flotte høstfarver 🙁

Jeg gider simpelthen ikke ha’ mosegris. Så er det sagt. Jeg har oven i købet lige plantet den her smukke, efterårsblomstrende busk i samme bed. Kyskhedstræ, Vitex agnus-castus, hedder den. (Frøene blev i oldtiden brugt til at hæmme sexualdriften, forlyder det). Fælden er sat, men det plejer ikke at hjælpe et klap. Måske skal jeg bruge familieformuen på kejserkroneløg, der siges at kunne holde mosegris på afstand. Gode råd modtages gerne. Desværre er kommentarfeltet på bloggen stadig forsvundet og lader sig ikke uden videre genskabe, men der kan kommenteres direkte fra nyhedsmail’en eller på helt hen i havens Facebook side. På forhånd tak og god weekend derude.

Pil med problemer

salix-27Den store, gamle pilebusk har altid haft en særlig status her i haven. En lidt rodet men markant planteskulptur, der springer først ud med søde, bløde gæslinger og er den af de sidste til at tabe bladene. Også i år er de næsten forårsagtige gule og grønne høstfarver et forfriskende indspark her på de aller sidste efterårsdage.purpur-laedersvamp-1Men desværre er alt ikke, som det plejer og skal være. Det er nemlig kun halvdelen af busken, der diverterer med høstfarver. Den anden halvdel ser umiskendeligt død ud. Hen på sensommeren begyndte bladene pludselig at visne i utide. Det tørre septembervejr fik umiddelbart skylden, men det er vist ikke hele forklaringen.purpur-laedersvamp-2I februar lagde jeg mærke til noget mystisk svampevækst på stammen. Og jeg kiggede skam også efter i september, da jeg fik tanken, at svampene kunne have noget med sagen at gøre. Det er nemlig specifikt stammen i den del af busken, der er visnet, der var angrebet af svampe. Men i september var der ikke noget at se, så jeg slog det hen og glædede mig over det gode vejr.purpur-laedersvamp-2-2 Men nu er de der altså igen, frugtlegemerne fra en eller anden svamp. Og det er vist ikke så godt 🙁 Kontakt til videntjenesten på KU afslører, at der er tale om purpur lædersvamp, Chondrostereum purpureum, og at den angrebne del af busken derfor må erklæres for død. Så sandsynligheden for at den anden halvdel af buskens dage er talte, er nok desværre stor. Jeg må tænke i nye haveplaner… Videntjenesten ved en hel masse, men det kræver abonnement at stille spørgsmål. Til gengæld kan alle læse stillede spørgsmål og svar fra videntjenesten og der er en hel masse, man kan blive klogere af. Purpur lædersvamp angriber typisk gennem beskæringssår og er kendt for at forårsage plantesygdommen sølvglans på frugttræer. Især blomme og kirsebær er udsatte. Desværre er pil også en værtsplante.

Page 1 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén