Haveglæder, tips og tricks

Tag: Hjulkrone

Spiselige grønsagsblomster

Køkkenhaven er lidt af et blomsterhav lige nu. Det er jo for så vidt ikke for alvor meningen, men det ser nu ret fint ud med udvalget af grønsagsblomster i let og luftig forvirring.Hjulkrone, Borago officinalis, skal selvfølgelig blomstre, for den dyrker man jo netop for at kunne høste fine blå blomster til salatskålen eller desserttallerkenen. At den så dybest set selv har bestemt at dukke op med en hel flok planter, der lader en sky af blå blomster hænge over hjørnet af køkkenhave, er en anden sag. Den blev sået der sidste år men ikke i år – det har den selv klaret.De hvide blomster, der blander sig i skyen er til gengæld helt uautoriserede. Det er nemlig en række tidligt såede radiser, der er blevet glemt og nu har sneget sig til at blomstre med søde, hvide blomster, der faktisk også er spiselige, hvis det skal være. Radiserne er der til gengæld ikke noget ved længere.Det er nemt at se, at rucola og radise er beslægtede planter, når man ser på blomsterne. Jeg får altid sået for meget rucola, for det er trods alt begrænset, hvad husstanden kan nå at sætte til livs, så nu blomstrer de med de her helt skønne cremefarvede blomster, der i øvrigt også kan spises nu, hvor bladene er blevet bitre. Jeg må hellere se at få sået en ny omgang.At palmekålen også blomstrer er helt i skoven. Det er planter fra i år, så det burde de absolut først gøre næste år. Men der må have været en eller anden kombination af kuldegrader, der har udløst førsteårsblomstringen. Den er dybest set ret irriterende, for jeg kan så godt li’ at have kålplanterne stående i vinterhaven. Det kommer næppe til at ske i år… Men bortset fra det – fine sart lysegule blomster 🙂

Spiselige blomster i skøn forvirring

Borago officinalis-17Et udvalg af spiselige blomster mellem grønsagerne i køkkenhaven giver flere gevinster på en gang. Blomsterne kan jo både bruges i maden og i buketter, og så ser de så dejlige ud og gør meget for helhedsindtrykket på den her årstid, hvor det tynder ud i grønsagsrækkerne i takt med, at vi får spist os igennem rækkerne. Blomsterne er ikke så disciplinerede men blander sig gerne med naboen. Her er det hjulkrone, Borago officinalis, og kinaløg, Allium tuberosum, der har indgået en alliance, der klæder begge parter. Borago officinalis-18Blomsterne af både kinaløg og hjulkrone kan spises. Det ser vældig dekorativt ud at drysse de fine blå blomster ud over salaten, kagetallerkenen eller isdesserten.Tropaeolum Milkmaid-37Jeg har jo været lidt bekymret for, at køkkenhaven skulle komme til at se tom og trist ud. Men det kommer ikke til at ske. Noget tyder på at blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’ med de søde, lysegule, spiselige blomster har tænkt sig at udfylde ethvert hul der måtte opstå.Tropaeolum Milkmaid-38Planterne, der både er sået i år og selvsået fra sidste år, skal holdes i kort snor for ikke at skygge de fine sortkommen planter væk. Ja, det burde være sortkommen, Nigella sativa, men jeg føler mig nu ikke overbevist. For så burde blomsterne være blegblå. Det er nok jomfru i det grønne, Nigella damascena, der har sneget sig ned i frøposen. Her er det ikke blomsten, man spiser, men frøene. Jeg har lige læst mig til, at frøene af jomfru i det grønne også kan spises, de smager bare ikke af så meget som sortkommen, så det må prøves, når den tid kommer.Calendula Rriangle Flashback-38Den skønne morgenfrue, Calendula ‘Triangle Flashback’ gør også virkelig god fyldest i køkkenhaven netop nu. De farvede randblomster pynter i salaten og blomsterne holder i øvrigt godt i en buket.

Calendula Rriangle Flashback-37Jeg har travlt med at klippe afblomstrede blomster af, dels for at undgå den uhæmmede selvsåning, morgenfruer kan præstere, dels for at få planterne til at fortsætte blomsterproduktionen, så køkkenhaven kan blive ved med at være fin.

Gode overraskelser i oktober

Cyclamen hederifolium-19Det er godt nok sidst på havesæsonen, men der dukker nu stadig gode overraskelser op, når man husker at kigge efter. Man bliver helt glad, når man pludselig opdager en ganske lille flok vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hederifolium, dukke op trods en vældig masse græsukrudt i et forsømt hjørne af haven.Cyclamen hederifolium-18De bitte små alpevioler er da romantik for alle pengene. De kommer faktisk både tidligt forår og efterår, for der ligger knolde af såvel den sene, vedbendbladet alpeviol, og den – sjovt nok tidlige – tidlig alpeviol, Cyclamen coum, side om side.Borago officinalis-18Det hvide bed, der har været endevendt i løbet af sommeren, har en virkelig overraskelse at byde på. Der står nemlig den hvide udgave af hjulkrone, Borago officinalis ‘Alba’, og blomstrer nok så fint og optimistisk. Det er flere år siden, der blev sået et brev frø af den enårige plante i bedet, så renoveringen må have bragt nogle selvsåede frø frem i lyset, hvor de har kunnet spire. Cynoglossum nervosum-1Hundetunge, Cynoglossum nervosum, havde jeg ærlig talt glemt, jeg havde købt og plantet, men nu står den så pludselig der i det blå bed med sine himmelblå blomster, som om sommeren vil vare evigt. Der er ret beset ikke meget plante at komme efter, men blomstringen er forhåbentlig et signal om, at den har fundet sig til rette her i haven og vil meget mere til næste år.

Tulipan drømme

Tulipa Verona-1

Ansporet af en stor pose lækre tulipanløg og nogle meget levende havedrømme om lyse forårsdage og blomstrende tulipaner, blev det, der egentlig lignede en sofadag, alligevel til en havedag. Tulipa ‘Purissima’ er smukke, slanke hvide tulipaner, der nu er lagt løg af i midten af det hvide bed, hvor de lave Tulipa ‘Verona’ havde scenen for sig selv i dette forår. Glæder mig…

Staudeflytning-1

Og da jeg nu var kommet ud, og vejret egentlig ikke var så ringe endda, fik det hvide bed sig en overhaling, så det kan få lov at være i fred, når tulipanerne blomstrer. En blå bjørnegræs, Festuca glauca, der stod og vansmægtede inde i bedet, byttede plads med den hvidblomstrede spydverbena, Verbena hastata ‘Alba’, der var alt for høj til den placering i kanten af bedet, den har haft indtil nu. En perfekt dag til at ommøblere staudebedene på. Risikoen for udtørring er i hvert fald minimal.

Lamium maculatum-13

De mest hærgede staudetoppe blev klippet ned og græstotter luget væk, men uden at der blev gået alt for grundigt til værks. Jordbunden gemmer på overraskelser i form af selvsåede planter, der måske kan gøre fin fyldest næste år, og så vil det jo være synd at hakke det hele væk. Plettet tvetand, Lamium maculatum, er fx kommet ganske af sig selv fra et andet sted i haven. Den breder sig nu ind under en busk i bedet, hvor den med det sølvfarvede løv er perfekt bunddække, bare den bliver holdt lidt nede.

Helleborus-400

Jeg nåede lige at tænke, at der burde være nogle juleroser eller hvide påskeklokker, Helleborus, i bedet, der ligger lige ved fordøren og derfor helst skal have noget at byde på året rundt. Og sandelig om så ikke der inde midt under den flerårige ærteblomsts klatrestativ står den fineste lille frøplante af påskeklokke. Spændende om den rent faktisk har hvide blomster, men skulle den være lilla, får den nu lov at stå alligevel. Så monokromt er “det hvide bed” alligevel ikke længere.

Borago officinalis Alba-1

En anden selvsået plante i bedet er den smukke, hvidblomstrede hjulkrone, Borago officinalis ‘Alba’, der blomstrer, selv om vi skriver midten af november. En en-årig plante, der blev sået i bedets første år og siden er dukket sporadisk op hvert år. Nu håber jeg på, at de en-årige skærmplanter, der blev sået i foråret, også kan det trick. I hvert fald er der nogle småplanter hist og pist, der godt kunne ligne 🙂

 

 

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén