Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Helleborus x orientalis Page 1 of 2

Det hvide forårsbed står i fuldt påskeflor

Det hvide forårsbed under den opstammede kristtorn blomstrer, så det er en lyst. Det fantastiske morgelys, vi bliver forkælet med her i påskeferien, gør alle de hvide blomster selvlysende. Det er virkelig som et stort påskeæg til havenørden, der for en gangs skyld har god tid til at gå morgentur i haven 🙂

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Det er så dejligt, at påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, holdt hele vejen til påske. De lagde jo tidligt ud i år i den milde vinter, men står heldigvis længe, og er også smukke længe efter, at blomstringsperioden egentlig er ovre. Påskekokkerne danner grundstammen i det hvide forårsbed, når de springer ud, mens foråret endnu kun er spirende. Og de fortsætter egentlig med at spille hoverollen i bedet sommeren igennem, hvor de nye blade snart danner et tæt, grønt bunddække. Der er skyggefuldt i bedet og derfor ikke meget farve på i sommermånederne.

Narcissus ‘Misty Glen’

Mon ikke også det er i anledning af påsken, at den smukke, rent hvide narcis, Narcissus ‘Misty Glen’ er sprunget ud? Timingen er i hvert fald ret perfekt, og den gør lige nu sit til at gøre det hvide forårsbed til en lækker oplevelse.

Sommerhvidblomme, Leucojum aestivum

Den fine sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, der nærmest har forvildet sig rundt i hele bedet, er også sprunget ud. Den har heldigvis en langvarig blomstringsperiode, for de dinglende, blondekantede blomsterklokker har en stor plads blandt mine forårsyndligsplanter.

Påskeklokkernes kapløb trækker sæsonen i langdrag

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Påskeklokkernes kapløb er en årligt tilbagevendende begivenhed, der altid får det samme udfald. Gruppen med nærmest svovlgule blomster kommer altid først. Faktisk har de ofte været så tidligt på færde, at blomsterknopperne har fået frostsvidninger i kanten. Men heldigvis ikke i år, hvor der nærmest ikke har været frost på matriklen.

Den ret uanselige svovlgule farve gør ikke den stabile vinder af påskeklokkernes kapløb til noget specielt spektakulært. Men så alligevel. Når man vender de beskedent nikkende blomster om, afslører der sig et helt kunstværk.

De næste påskeklokker, der folder blomsterne ud, er rent hvide og efter min mening noget af det smukkeste. Alle mine forskellige påskeklokker stammer fra samme kilde, nemlig Gartneriet Spiren, de er plantet samtidig for 8-10 år siden, og de står næsten alle sammen i det samme bed. Så det er lidt sjovt, at der er så stor forskel på, hvornår de springer ud. Det må ligge i deres forskellige gener.

Sidst i påskeklokkernes kapløb ligger altid den mystiske, næsten sorte sort, som jeg også er ret vild med og meget fascineret af. Tænk at blomster kan være så tæt på at være sorte.

Men den ligger der side om side med endnu en klynge rent hvide, der endnu ikke har foldet blomsterne helt ud. Jeg synes faktisk, der er ret dejligt, at påskeklokkerne topper i forskelligt tempo, for det gør jo, at sæsonen bliver dejligt lang.

Påskeklokker med forårsfornemmelser kræver rettidig omhu

Påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, har indtil nu brugt de gamle blade til at beskytte de nye blomster, men bladene er godt nok ved at være udtjente og har nærmest lagt sig i en ring omkring de nye blomsterskud i midten. Et klart signal til, at nu er det ingen skam at beskære påskeklokkerne og fjerne bladene. Faktisk tvært imod. Der er allerede spor af svampesygdommen julerosesortplet på de gamle blade, og det kan, når uheldet er ude, brede sig til blomsterne. Det gjorde det sidste år, hvor jeg var alt for sent på den og blev nødt til at fjerne en del angrebne blomster. Det var ikke morsomt.

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Til gengæld er det om ikke morsomt så ualmindelig dejligt at opdage, at de nye blomster er stærkt på vej og står og nikker fint i kulden med knopperne på spring. Det er virkelig påskeklokker med forårsfornemmelser, der er klar til at afløse juleroserne, Helleborus niger. De er ved at være færdige for i år, men de var også tidligt i gang i det milde vejr.

Jeg har fluks fattet saksen og gjort kort proces med de gamle blade, der ikke kommer på komposten men bliver behørigt destrueret, så jeg ikke risikerer noget. Fugtigt vejr fremmer spredning af svampesygdommens sporer, så det er godt at få klaret den opgave på en kold, tør dag.

Således opmuntret af den allerførste virkeligt forårsrelaterede opgave i haven kan jeg også gå og glæde mig over de fine påskeklokker med forårsfornemmelser, der er på vej med blomster i mange fine nuancer fra hvide over creme til næsten sorte.

Sensommerstauder med hvide blomster og rod i kalenderen

Der er ikke så mange hvide blomster i haven på denne årstid, men nogle er der heldigvis, der blomstrer, selv om det er sidst på sæsonen, og de varme farver generelt er i højere kurs. Silkekatost, Sidalcea hybrid, ikke alene blomstrer. Den blomstrer igen. Der var fuld gang i planten midt på sommeren, men efter afblomstring så den så trist ud, at den blev klippet ned. Ikke nogen dårlig ide, har det vist sig, for nu giver silkekatost endnu en omgang med hvide blomster, der vitterligt ser ud som om, de er lavet af silkepapir.Matrem, Tanacetum parthenium, burde egentlig også for længst have klaret det med blomstringen for i år, men det gælder, som det fremgår, ikke mit nyerhvervede eksemplar. En sød gæst, der besøgte haven dengang i juli, da vi holdt åben have i anledning af Haveselskabets Havefestival, havde den med, fordi hun havde noteret sig, at jeg godt kan lide planter med limegrønt løv. Og se nu her, hvor fin den er med alle sine små margueritlignende blomster. Den er jeg rigtig glad for.Den smukke skærmplante, walisisk seline, Selinum wallichianum, har til gengæld styr på sin kalender og blomstrer lige netop nu, som den skal, med lette, kniplingsagtige, hvide skærme. Dejligt med en skærmplante, der samtidig er en staude, så den bare kommer igen af sig selv år efter år.Her er til gengæld en, der har fuldstændigt kaos i sin kalender. For ja, der er en påskeklokke, Helleborus x orientalis, der af uransaglige årsager har givet sig til at blomstre nu. Måske tror den, at påsken varer lige til jul…

Havebuket til påskebordet

Nu er vi heldigvis nået til den årstid, hvor haven til hver en tid kan klare behovet for en buket. I dag gælder det påskebordet, så hvad er mere oplagt end påskeklokke,vibeæg og søde narcisser krydret med tulipaner og forskellige grene til at fylde ud. De afklippede stængler ryger direkte i en skål vand, så de ikke taber saftspændingen. Det er især vigtigt for at få påskeklokkerne til at holde i vasen.Der er gennem årene lagt en del tulipanløg rundt om køkkenhaven netop med henblik på at kunne høste til buketter. De små tulipaner, de efterhånden har udviklet sig til, er super fine til formålet.Det gav våde, iskolde fingre, men det er glemt, når buketten kommer på bordet. Nu gælder det vist madlavningen 🙂 God påske derude.

 

Startfløjt for tulipansæsonen

Jeg tror, det var en solsort, der gjorde det. Sikkert er det i hvert fald, at tulipansæsonen er fløjtet i gang. Det blev blandingen af sorterne Tulipa ‘Purissima’ og den lidt lavere Tulipa ‘Vanilla Cream’, der åbnende ballet i år. Jeg er vild med den sarte cremegule farve i knopstadiet, der ændrer sig til mere og mere flødefarvet i takt med at blomsterne springer ud. Frontløberne stammer oven i købet fra løg, der blev lagt i 2014 og 2015 og også blomstrede smukt sidste år. De får lige et plus i karakterbogen, for det er desværre ikke så tit, man oplever det.Mens jeg venter på de næste tulipaner, der står på spring, glæder jeg mig over påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, der i år topper præcist til påske efter et dejligt langt tilløb, der begyndte, mens det stadig var virkelig vinter.Påskeklokkerne er så yndefulde netop nu, da de lange stængler løfter de dinglende klokker højt til vejrs, før årets nye løvblade begynder at titte frem for senere nærmest at fungere som bunddække i bedet.Lige nu er der god plads til forskellige løgvækster, der er stærkt på vej. Balkananemone, Anemone blanda, blomstrer lystigt i små klynger, der faktisk har bredt sig helt ud i græsplænen omkring bedet. Det ser super sødt ud og volder ikke problemer for plænen, for de visner hurtigt ned efter afblomstring.

Påskeklokketid

Påskeklokkernes tid er for alvor begyndt. Det er utroligt at tænke på, at det kun er tre uger siden, de blev befriet for de gamle blade, mens knopperne stod og skuttede sig i kulden. Nu er blomsterne begyndt at folde sig ud i al deres dejlighed, og det er herligt at tænke på, at man nu kan have fornøjelse af dem i månedsvis. Der er ikke mange stauder, man kan glæde sig over i så lang en periode som påskeklokke, Helleborus x orientalis. Se forvandlingen her.Påskeklokkerne her i haven stammer oprindeligt fra Gartneriet Spiren ved Skælskør, der i øvrigt holder Helleborusfestival i næste weekend. Læs mere her. Det er omkring 10 år siden, de blev plantet, og siden har de krydset sig indbyrdes og skabt nye hybrider, der dukker op som frøplanter hist og pist. Der er stor forskel på, hvornår de enkelte planter springer ud.Der er også stor forskel på blomsternes farvetegninger fra plante til plante. Nogle er rent hvide som nyfalden sne, mens andre har mere cremegule blomster med fantastiske violette farvestænk.Oprindeligt blev der også plantet en gruppe planter med næsten sorte blomster. De er knapt så ihærdige som de hvide, men der dukker dog stadig enkelte blomster med den magiske, sortlilla farve op hvert år.

Påskeklokke på vej

Påskeklokke, Helleborus x orientalis, har stået med smukke, grønne blade hele vinteren, men nu er de ved at være lidt anløbne og er begyndt at få brune pletter og plamager. Et klart signal om, at de har gjort deres arbejde, så tiden er inde til at klippe de gamle blade  af og dermed undgå risikoen for, at eventuelle plantesygdomme spredes til nyvæksten.Det tætte, nærmest bunddækkende løv gemmer på en hyggelig hemmelighed. Neden under dem er blomsterne nemlig stærkt på vej. De får plads, lys og luft, når alle de gamle blade bliver klippet af ved jordoverfladen.Blomsterknopperne er allerede langt fremme. Et dejligt syn med løfter om snarligt forår.Tænk, at man kan være så heldig, at der kun er et par måneder til, at påskeklokke bedet ser sådan ud igen. Ih, hvor jeg glæder mig 🙂

En ny slags julerose

helleborus-x-sahinii-winterbells-1Der er dukket en helt ny slags julerose op i butikkerne, og sådan en er jeg selvfølgelig kommet til at købe, for den skal da prøves af. Det er faktisk lidt af en tilsnigelse, at kalde den en julerose, for i realiteten er der tale om en krydsning mellem to arter nemlig julerose, Helleborus niger, og planten med det umulige navn stinkende nyserod, Helleborus foetidus. Det officielle navn på nyskabelsen er Helleborus x sahiniii ‘Winterbells’ efter forædleren, Kees Sahin, der præsterede, at få krydsningen til at lykkes. ‘Winterbells’ ligner en mellemting mellem de to arter. Den er højere og har mindre blomster end julerose, og de nikkende blomster, der har nogle ret lækre farver, er sterile, hvilket er et plus for holdbarheden.

helleborus-niger-46Den rigtige julerose, der allerede i sidste uge blev udnævnt til ugens yndlingsplante her på bloggen, folder sig rigtig ud i julekrukkerne på terrassen, hvor de snehvide blomster næsten lyser i det grå morgen- og eftermiddagslys. Et dejligt syn inde fra stuen.helleborus-niger-45Juleroserne i haven er også kommet i julehumør og er begyndt at blomstre omend knapt så overdådigt som de nye krukkeplanter indtil videre. Det kommer forhåbentlig.helleborus-x-orientalis-46Julerosens fætter, påskeklokke, Helleborus x orientalis, tager det mere adstadigt, men den skal jo også først blomstre til påske… Foreløbig fungerer den fint som smuk, vintergrøn og nærmest bunddækkende staude, men linder man lidt på bladene, kan man se, at blomsterknopperne putter sig i jordoverfladen. Det er lige til at få forårsfornemmelser i utide af 🙂

Påskeklokkernes selvforsvar

Helleborus x orientalis-38Det er noget af en gyser at komme ud i haven om morgenen efter en frostnat. Ikke bare fordi det er koldt, men også fordi de ellers så smukke påskeklokker, Helleborus x orientalis, har lagt sig fladt ned.Helleborus x orientalis-39Heldigvis er det bare en del af planternes selvforsvarsstrategi. Når solen kommer frem, retter de sig igen, og ser ganske uanfægtede ud. Vildt fascinerende, at nogle planter på den måde kan tåle kulden, mens andre klapper sammen som kogt spinat ved det mindste strejf af frost. Jeg har lige læst mig til, at det hænger sammen med nogle særlige antifrostproteiner i cellesaften, der forhindrer, at iskrystaller vokser sig store, som de fx gør i gammel vaniljeis, der har ligget for længe i fryseren. Heller slush ice i cellesaften end kompakt is. For planten handler det jo om at kunne bevare evnen til at trække vand op i de overjordiske dele.Helleborus x orientalis-40Med andre ord, ingen grund til panik. Påskeklokkerne har det fortsat fint, og der er mange flere blomster på vej. Ind imellem husker jeg at gøre mig selv den tjeneste at vende de nikkende blomsterklokker om, så jeg kan nyde de små kunstværker, de er hver for sig.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén