Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Helleborus niger Page 1 of 2

Julestemning med masser af juleplanter i krukker

Den 1. december går det løs både ude og inde her på matriklen. Nu må der jules for alvor. Der er kommet lidt nye juleplanter til, mens mange af de vinterhårdføre planter i krukkerne er blevet forklædt som juleplanter ved at blive sat ind i en ny sammenhæng eller shinet op med lyskæder.

Julekrukker

Read More

Selvsåede stauder og sommerblomster mellem visne staudetoppe

Fuglene fløjter, spirerne spirer, og luften er mild og god. Og det er oven i købet weekend. Der er al mulig grund til at komme ud i haven, og hvad er bedre end at kaste sig over de vinterramte staudebede og få sat lidt skik på det hele, så foråret føler sig velkomment. Jeg elsker at klippe staudernes visne vinterstandere ned og begynde på en frisk. Men jeg ved også erfaring, at det gælder om at fare med lempe, så jeg ikke for lavet ulykker af bar begejstring. Det vælter jo op af jorden med spirende løgvækster, man ikke skal træde på, og der gemmer sig også masser af gratis haveglæder i form af selvsåede stauder og sommerblomster.

Selvsåede frøplanter

Jeg går med andre ord i gang med at vinterluge, men kun de planter, jeg er helt sikker på er ukrudt og ikke selvsåede stauder og sommerblomster. I dag har jeg fundet purpurtorskemund, Linaria purpurea, der spontant har meldt sig i det hvide og lysegule bed, hvor den ikke hører til, så den må flyttes. Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, myldrer heldigvis frem samme sted, så den behøver jeg ikke så i år. Så er der en fin lille julerose-baby, Helleborus niger, og ikke engang de let provokerende græstotter er ukrudt men hjertegræs, Briza maxima, der har meldt sig spontant i et antal, der gør, at den nok skal reguleres en smule.

Her ses de samme planter i samme rækkefølge i fuldt flor. Det ville da være synd og skam at få dem luget væk.

Krinolinenarcis, Narcissus bulbocodium

En anden god grund til ikke at fare for grundigt frem i netop det bed er, at der ligger løg af krinolinenarcis. Narcissus bulbocodium hele vejen rundt langs kanten af bedet. Det lignede en god ide, dengang jeg lagde løgene, men det giver lidt udfordringer, for de smalle blade er nemme at forveksle med græsukrudt, hvis det går for stærkt – og hvis de er infiltreret af netop græsukrudt. Men fint ser det nu ud, når de bittesmå narcisser blomstrer, så udfordringen tager jeg gerne med.

Bedet ændrer fuldstændig karakter efter sådan en omgang nedklipning og vinterlugning, men nu er det klar til forår for alvor. De mange løgvækster og de selvbestaltede selvsåede stauder og sommerblomster skal nok hjælpe til med at sørge for, at det snart bliver en realitet.

Påskeklokker med forårsfornemmelser kræver rettidig omhu

Påskeklokkerne, Helleborus x orientalis, har indtil nu brugt de gamle blade til at beskytte de nye blomster, men bladene er godt nok ved at være udtjente og har nærmest lagt sig i en ring omkring de nye blomsterskud i midten. Et klart signal til, at nu er det ingen skam at beskære påskeklokkerne og fjerne bladene. Faktisk tvært imod. Der er allerede spor af svampesygdommen julerosesortplet på de gamle blade, og det kan, når uheldet er ude, brede sig til blomsterne. Det gjorde det sidste år, hvor jeg var alt for sent på den og blev nødt til at fjerne en del angrebne blomster. Det var ikke morsomt.

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Til gengæld er det om ikke morsomt så ualmindelig dejligt at opdage, at de nye blomster er stærkt på vej og står og nikker fint i kulden med knopperne på spring. Det er virkelig påskeklokker med forårsfornemmelser, der er klar til at afløse juleroserne, Helleborus niger. De er ved at være færdige for i år, men de var også tidligt i gang i det milde vejr.

Jeg har fluks fattet saksen og gjort kort proces med de gamle blade, der ikke kommer på komposten men bliver behørigt destrueret, så jeg ikke risikerer noget. Fugtigt vejr fremmer spredning af svampesygdommens sporer, så det er godt at få klaret den opgave på en kold, tør dag.

Således opmuntret af den allerførste virkeligt forårsrelaterede opgave i haven kan jeg også gå og glæde mig over de fine påskeklokker med forårsfornemmelser, der er på vej med blomster i mange fine nuancer fra hvide over creme til næsten sorte.

Julekrukker lyser op og byder velkommen i indkørslen

Der er den første december, og dagene er snart så korte, at det bliver mørkt, før det er blevet lyst. Det må der gøres noget ved, nu da vi er kommet ind i julemåneden. Så jeg fik lige skovlet en kubikmeter egeblade væk og sat skik på krukkegruppen i indkørslen med et par nye stedsegrønne planter tilsat lyskæder. Jeg har holdt årets julekrukker i det samme farvespektrum, som blev slået an med de første julekrukker omkring spejlbassinet forleden, som det ses her. Nemlig grå- og blågrønne nuancer, sølv og grønt. Især i den lidt mørke indkørsel er det smart at gå efter sølvgråt løv, der næsten lyser op af sig selv, modsat meget mørkegrønne planter, der hurtigt “forsvinder”, når dagslyset fader ud. Og når en lille blågran, Picea pungens ‘Glauca’ og den store flotte vindheks eller sølvtråd, Calocephalus brownii, yderligere bliver forsynet med en lyskæde, så bliver det straks mere indbydende og hyggeligt at træde ind i indkørslen.Den selvlysende, sølvfarvede plante til venstre i gruppen er et godt eksempel på, hvordan sølvgråt løv kan lyse op. Den burde være men er ikke en juleplante. Jeg har haft den hele sommeren, men den klarer sig, som det fremgår, fint endnu. Det er en Senecio candicans med sortsnavnet ‘Angel Wings’, der vel også nærmest understreger, at den englevingede plante passer perfekt til en julekrukkegruppe.Jeg kom også til at investere i en julerose, Helleborus niger, til julekrukkegruppen. Det er lidt hyggeligt, at de seneste års juleroser står nok så fint og blomstrer i højen bag krukkerne og kigger langt efter den nytilkomne, de kan regne med at få som nabo engang til foråret. Juleroser er super gode genbrugsplanter her i haven, hvor de villigt kommer igen og igen, lige meget hvor de bliver plantet. De hører til mine absolutte yndlingsplanter, fordi de blomstrer naturligt lige nu, hvor der er allermest brug for det.

Friske blomster på tærsklen til november

Det er en af mine yndlingskæpheste, at en have altid har noget at byde på uanset årstiden. Her kommer et af beviserne for den påstand. Det er den skønne høst-stenbræk, Saxifraga cortusifolia, der trækker sin blomstring, til det næsten er for sent her på tærsklen til november. Jeg var i hvert fald noget bekymret, da krukken her stod dækket af sne i weekenden, men blomsterstandene har rejst sig igen, og de fine stjerneblomster glimter på en efterårseftermiddag. Planten har i øvrigt overvintret fra sidste år i sin krukke og har fungeret som en smuk, bladplante hele sommeren.Høst-stenbræk er en staude, der kommer nok så fint igen og igen, når den bliver plantet ud i haven. Jeg er ret vild med de asymmetriske blomster, der får mig til at tænke på stjerneskud på nattehimlen.Jeg skal gerne indrømme, at det ikke ligefrem vrimler med friske blomster på tærsklen til november, men her er alligevel endnu en, der fører sig frem som en primadonna på en scene, hvor statisterne holder kaffepause. Den snehvide julerose,  Helleborus niger, er ude i god tid i år med den første blomst allerede nu næsten to måneder før jul. Men ok – julebelysningen er jo også blevet tændt i gadebilledet…Heldigvis er der masser af knopper i juleroserne, så jeg er sikker på, at der nok skal være blomster at glæde sig over ved juletid også. De holder jo dejligt længe. Juleroserne er i øvrigt også genbrugsplanter, der er kommet til haven som krukkeplanter og siden er blevet plantet ud. Det minder mig om, at jeg må have fat i nogle flere til vinterkrukkerne. Dem kan man bare ikke få for mange af i haven.

Vintergrønne glæder skaber stemning i helårshaven

En af mine yndlingskæpheste er, at haven altid har noget at byde på uanset vejr, vind og årstid. Indrømmet, der er tidspunkter, hvor det er mere oplagt at trække den af stald end andre, men i bund og grund vil jeg vove at påstå, at det er rigtigt. Det bliver så endnu mere rigtigt, når man sørger for at plante andet end sommerblomster og stauder, der putter sig under jorden i vinterhalvåret. En af mine absolutte favoritter til at sikre vintergrønne glæder i haven er julerose, Helleborus niger, der lige nu står i fuldt flor. Planterne, der tidligere har været krukkeplanter, er genbrugt i bedet ved indgangspartiet, som jeg passerer hver gang jeg går ud og ind. Det syn gør det svært at være sur 🙂

Stedsegrønne bunddækkeplanter er et andet hit på denne årstid. Som nu for eksempel den fine krybende kambregne, Blechnum penna-marina, der med sine blanke, grønne mini-bregneblade danner et dejligt, frodigt gulvtæppe, der når helt ind under en anden af årstidens favoritter, den stedsegrønne busk vintersnebolle, Viburnum tinus, der også blomstrer så dejligt i vinterkulden og derfor er udnævnt til ugens yndlingsplante.Cypresurt, Santolina chamaecyparissus, er ikke så meget grøn, som den er grå eller nærmest sølvfarvet, men den spiller helt klart en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en lækker vinterkulisse i haven, der er frodig og indbydende selv om det er koldt og vådt.

Vinterblomstrende planter er en gave fra haven

Der er langt mellem de blomstrende træer og buske i haven i december, men heldigvis er der nogle få vinterblomstrende mønsterbrydere, der trodser kalenderen. En af dem er oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’, der længe har stået med svulmende blomsterknopper og altså nu er begyndt at springe ud. Det virker tosset, og blomstringen går da også i stå, når der kommer frost, men knopperne lader sig ikke gå på, så når vejret bliver mildere igen, er der nye knopper parat til at springe ud. Sådan et blomstrende træ på en vinterdag er simpelthen som at få en gave fra haven.I kategorien vinterblomstrende buske er vintersnebolle, Viburnum tinus, en af årstidens absolutte favoritter her i haven. Den smukke, stedsegrønne busk danner knopper i efterårets løb, og nu er de blomsterskærmene begyndt at springe ud. Busken har ry for at være sart, men her i det østjyske går det fint. Den ældste af buskene er nok tre meter høj og har blomstret hvert eneste år.Vintersnebolle danne også fine, langtidsholdbare blåsorte bær, der er en smuk sidegevinst til blomstringen. Her i haven kommer der en ny vintersnebolle til næsten hvert år, for det er også en oplagt plante til jule- og vinterkrukkerne, der er nem at genbruge i haven.Julerose, Helleborus niger, er en anden af årstidens mønsterbrydere, der i år meget passende blomstrer lystigt nu, da juletiden nærmer sig. Havens efterhånden ret store bestand stammer også fra tidligere års julekrukker. De bliver planet ud, når krukkekarrieren er forbi, og trives tydeligvis strålende med havens sandede jord, bare de bliver plantet i lidt skyggefulde omgivelser.

I øvrigt er det værd at notere sig, at netbutikken Plantetorvet lige nu holder flytteudsalg. Der er masser af gode tilbud i alle kategorier fra planter til havetilbehør og med garanti også et par julegaveideer til haveglade. Besøg den her.

Kristtorn og julerose er i julehumør i utide

I øjeblikket få man et større chok, hver gang man åbner fordøren. Tre -fire solsorte letter under stor tumult og højlydt protestskræppen fra den store kristtorn, Ilex aquifolium, der står helt fuld af bær lige uden for døren. Bærrene er simpelthen en af solsortenes helt store livretter på denne årstid.Nu hører jeg ikke til dem, der synes, det hører sig til at jule fra begyndelsen af november, men det er svært ikke at komme en lillebitte smule i julestemning ved synet af de smukke, lakrøde bær mellem de skinnende blanke blade. Jeg tror aldrig, der har været så mange som i år.Erfaringen siger, at solsorten ikke levner mange bær til den dag, der bliver givet grønt lys for julerier her i huset, men da jeg nævnte det problem forleden, foreslog Eliane, at sætte nogle grene i vand i ly for de sultne solsorte. Det er hermed gjort, så må vi se, om de holder sig så længe. Foreløbig hygger de i hvert tilfælde fint i drivhuset.Kristtornen er i øvrigt ikke alene om at være i julehumør i utide. Der er allerede vældig gang i julerose, Helleborus niger, der har foldet de første, snehvide blomster ud. Jeg har plantet en del tidligere krukkeplanter ud i trappebedet, hvor man kan glæde sig over dem ved den daglige passage, og det gør jeg allerede, for der er masser af knopper på vej, der sørger for blomster i haven, selv om vinteren nærmer sig.

Sæsonpremiere for forårsbebudere

I et stykke tid har jeg gået og skumlet lidt over, at ALLE andre kunne slå billeder af deres vintergækker op her og der og alle vegne, mens mine bare lod vente på sig. Men nu! Nu har jeg fundet den første lille klynge af havens dejligste forårsbebuder, så nu er alt godt igen. Vintergæk, Galanthus nivalis, er selvfølgelig samtidig blevet udnævnt til Ugens Yndlingsplante her på bloggen.Og sandelig om haven ikke gemte på flere, gode overraskelser, da jeg nu fik kigget ordentligt efter. Der er nemlig også små, glade, gule erantis, Eranthis hyemalis, der er begyndt at stikke hovederne op gennem jordskorpen. Endnu bøjer de nakken beskedent, men det varer garanteret ikke længe. Hvor er det bare en skøn tid, vi går i møde 🙂Juleroserne, Helleborus niger, der begyndte at blomstre så småt allerede i december, har kronede dage nu, hvor det igen er blevet lidt mildt i vejret. De blomstrer så dejligt med deres fine, snehvide blomster og lyser op på sådan en dag, hvor det hele ellers er gråt i gråt.

Haven fryser med anstand

vinterkrukker-17-1Sikke nu en smuk dag – og sikke nu en kold dag. Jorden er blevet stiv og knoklet at bevæge sig rundt på, og de vintergrønne planter står og skutter sig. Selv juleroserne, Helleborus niger, synes vist, det er lige skrapt nok og har bøjet de ellers så kække hoveder. Heldigvis har de indbygget “frostvæske” i vævet, så mon ikke de rejser sig igen, når frosten er rejst videre.rhododendron-45Rododendron buskene er også gået i forsvarsposition. De har rullet bladene sammen og bøjet dem ned for at beskytte sig mod kulden. De ser næsten ud som om, de tørster, men det er helt sikkert ikke tilfældet. De skal nu også nok vende tilbage til deres gamle, optimistiske selv, når det bliver lunere igen.rosa-innerwheel-forever-2Men mon ikke den her rose fortryder, at den ikke fik blomstret færdig, mens tid var? Nu tror jeg ikke, de knopper nogensinde kommer til at folde sig ud. Forhåbentlig lider busken ikke overlast efter sin dumdristige adfærd.brassica-oleracea-palmifolia-35Til gengæld lader de tilbageværende kålplanter i køkkenhaven sig ikke gå på af kuldegraderne. De står nok så fint og grønt og minder mig om, at kulden bare er en overgang…

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén