I går og i dag har der være Fagmesse for Blomsterhandlere og Havecentre i Odense. Det er stedet, hvor den grønne branche skyder haveåret i gang, og der købes ind til sæsonstart i butikkerne. Det er altid et friskt pust at få midt i vintermørket, og der dukker som regel et par finurligheder frem, der godt kunne komme på ønskesedlen her i haven. Jeg har fx længe gået og rumlet med tanken om at investere i en form for vækstlys til planteværkstedet. Den her model fra Weibulls er rimelig fiks – spøgsmålet er, om der er plads nok eller jeg skal have et helt batteri til alle minde driverier.En ny spiller på markedet med firmanavnet Green Lifestyle introducerede det meste af et apotek fyldt med økologisk helsekost til planter. I de her æsker er der komprimeret dyrkningsmedie fremstillet af kokosfibre. Tilsæt vand og vupti er der 50 liter jord at så eller plante i. Ret fikst 🙂Fausol gjorde det blandt meget andet i de her søde handsker i mange fine mønstre.Og så var det sjovt at opleve introduktionen af en række smukke, nye snitroser fra den danske rosenforædler Rosa Eskelund. Rosa Loves Me Tender, er navnet på denne skønhed, der på en eller anden måde virkede bekendt. Og der er faktisk noget om snakken. Sorten er nemlig den samme som de lækre potteroser, jeg havde i krukkerne sidste sommer. Infinity Evergreen er navnet på de dansk producerede potteroser. Snitroserne produceres i blandt andet Afrika, hvor klimaforholdene skaber helt andre muligheder.Sidste år fik jeg også lov at afprøve en nyhed fra Gunnar Christensens Planteskole nemlig hindbærsorten Rubus ‘Ruby Beauty’, der er så lav og kompakt, at den egner sig perfekt til dyrkning i krukker. Det var lidt af et hit 🙂 Nu er den for alvor på vej ud på markedet … og jeg har været så heldig at få fingre i et ekstra eksemplar, så det kan blive til to krukker med lækre hindbær på terrassen.