Haveglæder, tips og tricks

Tag: Hamamelis Arnold Promise

Sære træer og buske

Nothofagus antarcticus-117Troldhassel og sydbøg hører til gruppen af lidt sære buske og træer, der fascinerer ikke mindst i de kolde måneder. Sydbøg, Nothofagus antarctica, flasher for alvor sin besynderlige vækstform og smukke, tværstribede bark nu, hvor den ikke har blade. Træet har helt selv fundet på stammens krogede vækst, og det er vel at mærke helt normalt for arten. Ret skulpturelt faktisk.Nothofagus antarcticus-118Jeg er vældig glad for sydbøgen, der får de mest charmerende bittesmå blade, når den springer ud om et par måneder. Dog har jeg været lidt træt af at få en gren i øjet, hver gang jeg bevæger mig fra hus til drivhus, så nu er der gjort kort proces. Sydbøgens gren og andre grene rundt om i haven med lignende tendenser, er blevet klippet af inde ved stammen, så der igen er fri passage. Godt februarhavearbejde, der gør en stor forskel med en lille indsats.Eranthis hyemalis-36Under sydbøgen pibler fine små erantisfrøkener frem af jorden. Ikke noget særligt, vil nogen sikkert mene, men det er det nu alligevel. Af en eller anden grund har det taget flere års forsøg at få erantis til at etablere sig ordentligt i haven, selv om der er blevet lagt masser af knolde. Musene er under mistanke, men der er ingen beviser. Nu ser det heldigvis ud til at lykkes, for der er mange, der er ved at rette deres gule hoveder op.Hamamelis Arnold Promise-18Og nu vi er ved de sære og de gule, så er jeg nødt til at nævne troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ igen, for den er begge dele. Den sprang ud ved nytårstid og blomstrer, som det fremgår, stadig overvældende dejligt med sine helt specielle blomster. Man kan næsten bilde sig selv ind, at det er forår for alvor, selv om meteorologerne gør deres til at dæmpe begejstringen. Det gør heldigvis ikke troldnødens blomster noget, selv om de nok skruer lidt ned for blusset, mens den varslede frost står på. Så er det bare os andre, der må have tålmodighed lidt endnu.

Blomster med istapper

Hamamelis 'Arnorld Promise'-36Troldnød har en ubestridt favoritstatus i haven lige nu. Blomsterne begyndte at springe ud for alvor nytårsdag, da det var mildt og rart, men de fortsætter ufortrødent med at blomstre løs, selv om det er blevet hundekoldt.Hamamelis 'Arnorld Promise'-38Det er vildt fascinerende, at de spøjse gule blomster ikke lader sig gå spor på af vejret. Også selv om nogen af dem må finde sig i at være behængt med istapper. Busken lyser virkelig op i den snedækkede have og minder om, at foråret trods alt nærmer sig. Hamamelis 'Arnorld Promise'-37Den gule sort, der vokser her i haven, hedder Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’, men de fås med blomster i både gule, røde og orange nuancer. I sidste nummer af The Garden faldt jeg for sorten ‘Rubin’, som jeg ikke har set før. Den har dybt rubinrøde blomster – og kurs mod ønskesedlen.

Troldnødens nytårsblomster

Hamamelis Arnold Promise-15Så blev der taget hul på et dugfriskt haveår med en mild og dejlig dag. Godt nytår derude! Det tegner allerede lovende… Troldnød, Hamamelis ‘Arnold Promise’ fejrede nytåret med at rulle sine serpentine kronblade ud i en solstråle. Den aller første forårsbebuder er i gang.Hamamelis Arnold Promise-17De særegne blomster, der springer ud, når det er allermest vinter, burde enhver haveejer unde sig selv. Hamamelis hører ikke til de billigste buske i indkøb, men når man tænker på, hvor meget glæde de kan sprede på en januar dag, er de alle pengene værd efter min mening.Hamamelis Arnold Promise-16Der er masser af blomster på vej, og selv om de nok bliver sat lidt på standby, hvis vi virkelig skal til at have vintervejr, skal de nok sætte kulør på haven i de kommende par måneder. Kronbladene ruller sig lidt sammen, hvis det er rigtig koldt, men ruller sig ud igen, så snart det bliver mildere.

Page 2 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén