Haveglæder, tips og tricks

Tag: Håret solhat Page 1 of 2

Gyldne Rudbeckia er sensommerens fineste solhatte

Rudbeckia er en herlig planteslægt befolket af de skønneste solhatte. Den eneste, der ikke er sådan rigtig med i slægtens havefest, er purpursolhat, som botanikerne af en eller anden grund har forvist til sin egen slægt, Echinacea. Tidligere hed Echinacea purpurea faktisk Rudbeckia purpurea, så det er en anelse forvirrende. Men der er jo ingen grund til ikke at holde af begge slægter.

Håret solhat, Rudbeckia hirta ChimChiminee

I takt med at jeg de senere år er blevet mere og mere lun på de brændte farver, er der flere og flere arter og sorter af Rudbeckia, der er godt i gang med at gøre sig uundværlige i sommerhaven. Nogle har status af sommerblomster, selv om de i virkeligheden er stauder. De stammer bare fra lunere egne, så de sædvanligvis ikke overvintrer her til lands. Men man kan være heldig. Håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet ChimChimenee forspirede jeg i foråret og plantede ud i skærehaven. Her taler vi klokkeklar succes. De blomstrer og blomstrer og holder en her uge i vasen, uden at de stive stængler kollapser. Der er helt klart genvalg.

Håret solhat, Rudbeckia hirta Cherokee Sunset

Jeg er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for håret solhats fortræffeligheder, og især frømixet Rudbeckia hirta Sahara er vildt populært. Så populært at jeg ikke kunne finde frø, da sæsonen bankede på døren. I stedet købte jeg frøblandingen Cherokee Sunset, der kan lidt det samme som Sahara. Og det er jeg såmænd ikke ked af i dag. Endnu en succes både i skærehaven og i et blomsterbed, hvor jeg er nået hele vejen fra frø til fryd siden forårets forspiring.

Solhat, Rudbeckia hybrid Sunbeckia ‘Ophelia’

Den her solhat har jeg købt mig til og plantet i en stor krukke. Den er mildt sagt forbløffende med sine kæmpestore citrongule blomster, der har limegrøn midte. Ret fed, synes jeg. Det er lige den lyser, og så vokser og blomstrer den fuldstændig uhæmmet. Wow, siger jeg bare. Og insekterne er i øvrigt helt vilde med den, som de jo ofte er med gule blomster.

Solhat, Rudbeckia triloba

Også blandt stauderne er der ved at være pænt gang i solhattene, der typisk er sensommerstauder, der får haven til at give en ekstra omgang efter sommerens blomsterflor. Den småblomstrede solhat, Rudbeckia triloba blev plantet sidste år og står nu fyldt med de fineste små gule solskinsblomster.

Solhat, Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’

En anden staude solhat, der nu har lyst op i min sensommehave i nogle år, er Rudbeckia subtomentosa ‘Henry Eilers’. Den er bare så dejlig med de stråleagtige randkroner, der gør blomstringen lettere, mere diskret og yndefuld end de nærmeste slægtninges. Det er en meterhøj staude, der giver beplantningen højde og lethed, når den begynder sin blomstring her hen mod slutningen af august. Også tak for showet til den – glæder mig til fortsættelsen 🙂

Blomsterhøst i morgendis til to forskellige buketter

Skærehaven har udviklet sig til et virvar af blomster. Jeg er vild med det 🙂 Man kan kun ane konturerne af min farvevifte, for disciplinen i rækkerne er ikke, hvad den har været. Men hold da op, hvor er der mange muligheder for blomsterhøst til buket efter buket.

Skærehaven i fuldt flor

Tusind tak for mange dejlige havebesøg

Vi er helt ør i hovederne efter en super dejlig søndag med en strøm af hyggelige havebesøg og en fuldstændig udsolgt pop-up shop. Sikke en dag. Traditionen tro vil jeg lige følge op med en lille præsentation af de planter, der affødte flest spørgsmål fra havegæsternes side i løbet af dagen, da vi holdt åben have.

Lægeverbena, Verbena officinalis ‘Bampton’

 

 

 

 

Fra skærehave til frøfabrik

Skærehaven i september

Der kan heldigvis stadig høstes blomster til buketter i skærehaven, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at kaos og anarki har indfundet sig, og at nogle sider af jordstykket bestemt tager sig bedre ud end andre efterhånden. Jeg har for længst opgivet at følge med i forhold til at klippe visnende blomster af, så skærehaven er ved at forvandle sig til en veritabel frøfabrik. Det har nu også sin charme.

Frøkenhat er skærehavens sejeste

Nu er det 12 dage siden, jeg udskrev en konkurrence blandt blomsterne i skærehaven for at finde ud af, hvilken, der er den mest holdbare i vasen. Sådan så buketten ud, da konkurrencen begyndte.

Og sådan så den ud efter en uge. Der var som det med al tydelighed fremgår, flere af sommerblomsterne, der måtte se sig slået og udgå af konkurrencen.

Efter frasortering af de slatne og dryssende arter, skrumpede buketten alvorligt ind. Tilbage i feltet var håret solhat, Rudbeckia hirta, enkeblomst, Scabiosa atropurpurea, russisk hindebæger, Limonium suworowii og frøkenhat, Zinnia elegans. Dem skal jeg i hvert fald have igen til næste år.

I dag er vi så nået til afgørelsens time, for nu gider jeg ikke se på den decimerede buket længere. Enkeblomst klarede sig overraskende længe og får en tredjeplads. En enkelt håret solhat klarede den helt frem til finalen, men blev slået på målstregen af frøkenhat. Frøkenhat er hermed kåret til skærehavens sejeste.

Og jeg har selvfølgelig skyndt mig ud for at plukke blomster til en frisk buket med både frøkenhat og håret solhat og denne gang også med dahlia, fennikel og en fin sky af fontænegræs, Panicum elegans.

Konkurrence for skærehavens blomster

Skærehavens blomster

Der er efterhånden virkelig godt gang i skærehavens blomster, så nu gælder det om at høste løs, for at sikre at produktionen fortsætter. Rækkerne af de ivrigst voksende blomster har blandet sig muntert mellem hinanden, så dele af arealet nærmest ligner et fint sommerblomstbed. Her er det svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ og håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet Sahara, der har fundet hinanden.

Enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Black Cat’

En af skærehavens blomster, der først lige er sprunget ud, er den næsten sorte enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Black Cat’. Sikke en fantastisk farve, den har.

Havebuket

Al den overflod har fået mig til at udskrive en konkurrence for skærehavens blomster. Nu vil jeg nemlig finde ud af, hvilke der holder længst i vasen, og dermed kan udnævnes til skærehavens sejeste.
Reglerne er enkle: Blomster, der begynder at hænge, drysse eller se træls ud, bliver sendt hjem og fjernet fra vasen. Så må vi se, hvilke der står tilbage til sidst som vinder af konkurrencen. Og hvor længe de holder skansen. Præmien er selvfølgelig genvalg til næste år.

Jeg har en klar forventning om, at håret solhat og frøkenhat, Zinnia elegans, vil være blandt dem, der går videre i konkurrencen. Men nu må vi se. Intet er afgjort på forhånd, og dommeren er selvfølgelig 100 procent upartisk og ubestikkelig. Fortsættelse følger 🙂

Novemberblomster er som julegaver på forskud

Bedst som man tror, det er slut med sommerblomster for i år, byder haven på gode overraskelser i form af novemberblomster, der bare ikke helt kan holde op, selv om de burde ifølge kalenderen. En af dem er håret solhat, Rudbeckia hirta, der står nok så fint med friske knopper på spring. Den får sig nok noget af et chok, når det pludselig bliver koldt, men foreløbig er der ikke grund til andet end at nyde blomsterne der midt i den gyldne efterårshave.En anden sommerblomst, der bliver ved med at blomstre med novemberblomster, som om den har en eller anden rekord i evighedsblomstring, den skal sætte, er kæmpeevighedsblomst, Helichrysum bracteatum. Tænk at det blev til endnu et bundt knapt udsprungne blomster at hænge til tørre. Pengene til den pose frø er virkelig givet godt ud. De potteroser, jeg plantede i en stor balje først på sommeren var nok heller ikke tænkt til at skulle vare ved i månedsvis. Men også de har gjort det fantastisk og står nu med de fineste novemberblomster i lækre vintagefarver. Green Infinity hedder sorten.En anden krukkeplante, der har været en ren fornøjelse hele sommeren og absolut stadig er det, er den magiske hortensia, Hydrangea Magical Four Seasons, der ganske som lovet har bevaret en smuk blomstring i mange måneder og har skiftet farve flere gange undervejs. Se her, hvordan den så ud tidligere på sæsonen.

Sensommerbuket lyser op på skyggeterrassen

Jeg går lige og hygger lidt om haven, for jeg får fint havebesøg i morgen. Skyggeterrassen, der ellers har været god brug for denne sommer, gør ikke meget væsen af sig længere, men nu er den blevet piftet lidt op med en farverig sensommerbuket fra haven. Den lyser vældigt op på terrassen, hvor det hele ellers er grønt i grønt.Jeg tænkte ellers, at det nok var svært at finde blomster nok til en hel sensommerbuket, men der tog jeg grundigt fejl. Den dybtrøde Dahlia ‘Lesotho’ og papiragtige hortensiaskærme fylder godt i en buket, og det samme gør Skt. Hansurt, Sedum telephium, der har stået hele sommeren med de fineste lysegrønne skærme men nu er sprunget ud som rosa i anledning af efterårets komme. En dejlig staude, der er meget værd i haven næsten hele året rundt.En anden staude, der er genial at have i haven, hvis man godt kan lide at plukke buketter, er kærtepileurt, Polygonum amplexicaule. Den blomstrer og blomstrer, og der er ingen der opdager, at man klipper masser af stilke til sin sensommerbuket.Selv den nu totalt kaotiske køkkenhave har guf at byde på til buketter. De sidste ikke-spiste fennikel blomstrer med skyer af gule skærme, der ser herlige ud sammen med palmekålen og er lige så herlige i buketterne.Endelig må jeg lige slå et slag for håret solhat, Rudbeckia hirta. En sommerblomst, der blev forspiret og udplantet i foråret. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet en blomst, der holder så længe i vasen som den. Dem skal jeg helt klart have flere af næste år i mange forskellige lækre, brændte farver.

Der sker noget, når sommerblomster, kål og prydgræsser mødes

På min vej til endnu en plantefagmesse i det hollandske, passede det heldigvis lige med en pause med indlagt besøg i besøgshaven Park der Gärten i den tyske by Bad Zwischenahn. Det blev endnu en gang til en inspirerende ud-af-haven oplevelse, for hold nu op hvor går de til den med fantastiske kombinationer af stauder, sommerblomster, kål og prydgræsser.

Der er ikke kedelige eller ligegyldige farvekombinationer, havedesigneren der finder på. Ja, nogle af dem er næsten provokerende men også vildt fascinerende. Planteverdenen har meget at byde på. Den rødlilla grønkål, Brassica oleracea ‘Redbor’ er de meget glade for på de kanter, så den optræder i rigtig mange kombinationer. Her blandt anisisop, Agastache anisata, med lyslilla spir, der er ved at få lidt vintagepræg her sidst på sæsonen. Til gengæld er der fuld knald på den dramatiske rævehaleamarant, Amaranthus caudatus ‘Tower Red’, ligesom den lækre sort af håret solhat, Rudbeckia hirta ‘Cherry Brandy’ står i fuldt flot. Wow, siger jeg bare.Her er den iøjnefaldende grønkål og den høje kæmpeverbena, Verbena bonariensis, ved at forsvinde i en sky af den fnuglet præriehirse, Panicum virgatum ‘Fountain’. I det hele taget er brugen af både et- og flerårige prydgræsser i blomsterbedene et studie værd i sig selv. Kæmpeverbena er en anden gennemgående figur i de flotte bede. Her i en noget mere afdæmpet kombination – igen kål og prydgræsser – nemlig den et-årige, dungræs, Pennisetum villosum og blomsterkål, Brassica oleracea ‘Flower Sprouts Autumn Star’, der er en meget dekorativ krydsning af grønkål og rosenkål.
Jeg kom til at tage næsten 200 billeder i løbet af min kørepause i et heldigvis dejligt fotovejr … så jeg kommer nok tilbage til Park der Gärten på en regnvejrsdag, hvis nogen skulle være interesseret. Jeg skrev lidt mere om selve parken sidste år her.

Søndagsbuket af væltede sommerblomster

Når man nu er sådan en kæmpe klovn, at man har fået placeret de høje sommerblomster i kanten af bedet, så må man lære det på den hårde måde: De vælter. Til min undskyldning må jeg sige, at jeg fik byttet om på nogle småplanter i den hektiske udplantningsfase, så jeg troede faktisk, jeg plantede rosa sommerasters i det pink bed og ikke solgule håret solhat, Rudbeckina hirta. Suk.Det går meget bedre med de eksemplarer, det lykkedes at få plads til længere inde i bedet, hvor de kan støtte sig til buske og stauder. Ret fine, synes jeg, også selv om de giver farvekoordineringen i bedet et ordentligt skud for boven.I bedet på kanten, hvor jeg endnu har til gode at se de rosa sommerasters springe ud, har mexicanerhat, Ratibida columnifera, været lidt af et hit denne sommer. De har blomstret og blomstret i gule og orange farvenuancer, så det har været en ren lyst. De holder sig pænt på benene, men siger ikke nej tak til lidt støtte fra stauderne.

I køkkenhavens række af blandede blomster til tørring har den sjove tragtbæger, Molucella laevis, det også lidt svært med at holde sig oprejst. Men skuddene er altså også blevet meget lange efterhånden – og meget tunge – så der skulle ikke meget byge til at få dem til at lægge sig. Til gengæld søger de hurtigt opad igen, når de er tørre, så de har efterhånden fået en temmelig spøjs facon, og de andre blomster i rækken er ret trætte af dem.For ikke at skulle gå og ærgre mig over de væltede blomster, har jeg nu fået ryddet lidt op. Og der er jo ingen grund til, at de fine sommerblomster skal gå til spilde, så nu blev de til en hyggelig søndagsbuket i glade sommerfarver.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén