Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Gult bed

Fra drømmen om det gule bed til virkelighed

I dag er en dag, jeg har glædet mig til længe. Det blev nemlig dagen, da realiseringen af drømmen om det gule bed blev sat i værk. Drømmen daterer sig tilbage til begyndelsen af året, da havelængslen fik mig til at ty til desktop-gardening. Der blev tegnet, kigget billeder og bestilt frø. Det nogenlunde jomfruelige bed, hvor den gamle pil måtte lade livet, skal genopstå som et sommerblomstbed i gule og hvide nuancer. Se her, hvordan det begyndte…

Kors-vortemælk, Euphotbia lathyris

Det eneste, der allerede var på vej i det gule bed, er en række to-årige planter, der blev plantet i efteråret. Der er kongelys, Verbascum densiflorum, opgravet på matriklen og omplantet som værdigt medlem af den gule gruppe. Der er hvidblomstret judaspenge, Lunaria annua, der meget hensigtsmæssigt selv har sået sig i bedet. Og der er kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, som jeg såede og udplantede sidste år. Allerede et ret forbløffende bekendtskab, der giver struktur til bedet, inden det rigtig er begyndt at tage form.

Nå, men nu handler det jo så om, at få overført planerne fra tegningen til den virkelige verden – og ikke mindst om at tilpasse dem til realiteterne. Det gik ikke helt op, så der blev freestylet en del, men det gør jo heller ikke noget. Der er heldigvis ingen facitliste.

I første omgang handlede det om at få delt arealet op i felter, så planterne kommer til at smyge sig naturligt ind og ud mellem hinanden, uden at det ender i det rene anarki. Der er jo lige blevet lagt fliser på terrassen, så der stod meget hensigtsmæssigt en pose fugesand i hjørnet af carporten. Perfekt til at tegne på jorden med. Med en plastpose med et lille hul i hjørnet, går det som en leg.

Se så – klar, parat, plant 🙂

Arsenalet af forspirede planter til projektet var betydeligt og endnu en grund til, at jeg har glædet mig til i dag. Det har været hyggeligt at passe plantebørnehaven og se de små vokse sig store, stærke og fornuftige. Men nu er tiden inde til, at de skal stå på egne ben, så mor kan slappe lidt af. Lunt og fugtigt vejr og en betryggende vejrudsigt. Det bliver ikke bedre.

Hermed er alle planter beregnet til det gule bed plantet og vandet behørigt, ligesom der er sået fler sommerblomster, der ikke bryder sig om omplantning, direkte i nogle af felterne. Nu gælder det bare om at holde planterne med vand i etableringsfasen, og så ellers sætte sig ned og vente på resultatet. Det bliver mega spændende, om planerne holder, og bedet bliver lige så fint, som jeg drømte om dengang i januar.

Perfekt vejr til afhærdning og jagt på gratis planter

Sådan en mild, stille dag, hvor der er trukket et tyndt gardin for solen er det simpelthen perfekt vejr til afhærdning af de forspirede sommerblomster, der står som sild i en tønde i drivhuset. Nøøj, hvor jeg glæder mig, til de kan plantes ud. Jeg tror faktisk, at jeg vover pelsen og planter de mest hårdføre ud i weekenden. Mange af dem trænger virkelig til at komme ud og stå på egne ben. De mange små planter står i praktiske – og pæne – zinkbakker, der er nemme at bære ud, hver gang det er perfekt vejr til afhærdning. De har efterhånden været ud og ind nogle gange i kortere perioder, for at de kan vænne sig til vind og sollys og hvad vi ellers har derude under åben himmel. Zinkbakkerne fås i mange størrelser hos Zinkbakken.

En god del af de forspirede planter er tiltænkt årets skøre skærehaveprojekt. Nu har jeg lige tilset arealet, hvor de første udsåede planter er spiret fint. Men jeg skal love for, at vand og milde temperaturer også har sat gang i uautoriseret fremspiring. Det er selvfølgelig ukrudt i rå mængder – især fuglegræs – der gør jordstykket grønt. Men der er nu også skatte at score i form af gratis, selvsåede planter. Der er for eksempel virkelig gang i blomsterkarse, Tropaeolum majus, der slet ikke er med i skærehaveplanerne. Til gengæld er den lysegule sort, som plejer at være ret stabil, på planen for et andet projekt: Et gult blomsterbed, som det ses her. Så nu har jeg gravet en flok af de selvsåede planter op og plantet dem i potter til senere udplantning.

De selvsåede planter behøver heldigvis hverken plads i drivhuset eller perfekt vejr til afhærdning. De har jo selv valgt at spire derude, så de er vant til mosten og skal nok klare sig. Jeg kunne selvfølgelig have plantet dem direkte om, men så er jeg bange for, at der går kludder i planerne for det gule bed.

Efter opgravningen fik jeg hakket den kommende skærehave for ukrudt. De første rækker af sommerblomster er heldigvis spiret frem, så jeg kan holde styr på, hvad det er, jeg har gang i. Jeg venter lige med at strege resten op igen, til jeg skal plante, for jeg vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at løbe endnu en tur med hakkejernet først.

Flyttedag i staudebedet

Staudeflytning-37Noget af det fede ved stauder er, at de er så nemme at flytte rundt på, når bedene lige mangler det sidste touch for at blive helt perfekte. Det gør jeg så igen og igen, for det kan vel altid blive lidt bedre 🙂 Det ovale, gule bed blev for et par uger siden udvidet med et ekstra spadestik hele vejen rundt. Det giver faktisk dejlig meget ledig plads, der ikke skal se gabende tom ud ret længe. Først blev fem eksemplarer af lodden løvefod, Alchemilla mollis, der er så gode som kantplanter, flyttet frem i forreste geled, hvor de hører til.Staudeflytning-35Så gik jeg på rov i et andet staudebed, der trænger til en oprydning. Den lækre, lysegule skønhedsøje, Coreopsis ‘Moonbeam’, hører mere naturligt hjemme i det gule bed, så nu har den holdt flyttedag.Orlaya grandiflora-35Ved samme lejlighed opdagede jeg til min store glæde, at en af mine yndlingsskærmplanter, blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, har sået sig selv så effektivt, at der sagtens kunne blive nogle nye planter til det gule bed. De blev selvfølgelig flyttet med.Staudeflytning-36Der skal mere til, før bedet holder op med at se tomt ud, men det skal nok komme. Jeg har masser af sommerblomster på vej, der kan fylde huller ud, og det er ikke så ringe at have en perfekt undskyldning for at investere i et par nye planter – eller syv…

Selvsået orkide i det gule bed

Gult bed-2Endelig er sommeren kommet til det gule bed, der ikke er sådan rigtig gult men snarere spiller i de cremefarvede, limegrønne og hvide nuancer.

Epipactis helleborine-4Det syn gik jeg lige og nød, da jeg til min overraskelse opdagede en plante, jeg i hvert fald ikke har plantet. Tænk at man kan være så heldig. Det er en vaskeægte vild orkide, der oven i købet passer til bedets farveskala 🙂

Epipactis helleborine-21

Skov-hullæbe, Epipactis helleborine, hedder arten ifølge min orkidebog. Ikke specielt sjælden og ret udbredt i Østjylland. Men alligevel. Den er jeg da glad for.

Hydrangea arborescens-15Træagtig hortensia, Hydrangea arborescens, der blev klippet ned til sokkeholderne i foråret, er lige begyndt at springe ud. Den er et af de bærende elementer i bedet med sine store skærme i lækre nuancer.

Coreopsis verticillata Moonbeam-1En anden af mine kæledægger i det gule bed er skønhedsøje, Coreopsis verticillata ‘Moonbeam’, der blomstrer med et mylder af skarpt lysegule blomster på ultra tynde men stive stængler fra nu og dejligt længe frem. I modsætning til mange af de nye sorter af skønhedsøje i fantastiske farver, der er på markedet til krukkebrug, er ‘Moonbeam’ fuldt hårdfør og absolut til at regne med år efter år.

 

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén