Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Grønsagshøst Page 1 of 2

Grønsagshøst virker mod blæsevejrs-blues

Hvor er jeg træt af, at det blæser og alting vælter omkring mig. Jeg er vist ramt af et mildt tilfælde af blæsevejrs-blues. Men heldigvis blæser det jo ikke inde i drivhuset, og heldigvis er der virkelig kommet gang i både tomater, agurker og auberginer og sandelig også i de tre centralt placerede snack-peberplanter, der ellers ikke var de store forventninger til.

Cherrytomat ‘Favorita’

Cherrytomatplanterne nærmest bugner af tomater, så det vist bliver nødvendigt at tage fryseren til hjælp, hvis vi skal nå at have glæde af dem alle. Bare tanken om hjemmedyrkede tomater til vinterens gryderetter hjælper på mine blæsevejrs-blues. Her er det sorten ‘Favorita’, der kæmper om haveejerens gunst mod det sædvanlige førstevalg ‘Gardeners Delight’. Jeg må faktisk konstatere, at ‘Favorita’ er kommet bedst fra start.

Jeg har kappet toppen på de fleste af tomatplanterne, så de koncentrerer sig om at modne de mange tomater, de allerede har sat. Men et par af de mest ivrige får nu lov at fortsætte væksten under taget. Det er så hyggeligt, når der også er grønt i de højere luftlag, synes jeg.

Squash

Lige uden for drivhuset, er der godt gang i squashplanterne, der heldigvis ikke lider af blæsevejrs-blues. De producerer bare videre i højt tempo. Det gælder virkelig om at være over dem og få høstet, så snart blomsten visner, mens squasherne endnu er små og lækre. Vender man ryggen til et øjeblik, er de store som græskar – og efter min smag lige knapt så lækre. Den er nu flot, sådan en squashplante, men den kræver sin plads.

Hokkaido

Ved siden af squashplanterne er der plantet hokkaido. Dem er der også kommet fart på efter en lidt forsagt start. De så på et tidspunkt så triste ud, at de hver fik sådan et gødningsbolche med langtidsvirkende gødning beregnet til krukkeplanter. Hold nu op, det satte gang i festen. Rankerne er adskillige meter lange, og de sætter frugter, så jeg aldrig har set noget lignende.

Alt i alt må jeg sige at kuren virkede. Mine blæsevejrs-blues er lettet betydeligt, efter at jeg har bragt dagens høst i hus 🙂

Jordskokker er vintervitaminer af høj karat

De tidlige så stolte planter af jordskokker, Helianthus tuberosus, ligner ærlig talt ikke længere noget, det kan bruges til noget som helst. De lange stive stængler dejser hid og did, og får det hele til at se vældig rodet ud. Godt det foregår i et fjernt hjørne af haven, hvor situationen i det hele taget har været kaotisk under og efter sommerens tørke, hvor jeg måtte opgive at holde planterne i sandjorden opvandet under den bagende sol. Det eksotiske hjørne blev lige lovligt eksotisk, og jeg frygter lidt for at få gjort skaderne op, når det bliver forår igen.

Men tilbage til mine jordskokker. Det kan godt være planterne ser sølle ud, men under jorden er de det rene guld. Der kan høstes rigtig mange, store flotte og overraskende regelmæssige knolde lige nu, hvor der er mest brug for vintervitaminer fra haven.

Så der høstes løs og foræres til højre og venstre, for der er trods alt grænser for, hvor mange jordskokker, der kan sniges ind i menuen. Erfaringen siger, at det er vigtigt at få høstet så mange knolde som muligt, for uanset hvor grundig, man tror, man er, er der altid nogle tilbage i jorden, gearet til at sikre, at der også kommer jordskokker næste år. Faktisk har bestanden her flere gange overlevet at blive fræset, når kartoffelstykket har fået sin forårskur, så det gælder helt klart om at holde planterne i ave, hvis ikke det skal udvikle sig til et spiseligt ukrudtsproblem af gigantiske solsikkelignende planter.

Opløftende høst af citrongræs, palmekål og porrer

På sådan en tung og mørk novemberdag, hvor man føler, skyerne hænger helt nede om ørerne på en, mens en stor del af haven er ved at gå i vinterhi, er det opløftende at komme om i køkkenhaven, der stadig har gode sager at byde på. Palmekålen er ligefrem dekorativ, som stokkene står – okay halvvejs ligger midt i den udtjente fennikel – med deres markante, buklede blågrønne blade i den døsige luft.Også porrer og bladselleri er der masser af krudt i, selv om det er nok så meget november, så der er rigeligt til en opløftende høst til en wokret. I midten er det citrongræs, der skal doseres med følelse, så der er alt for meget til dagens ret.Men den store flotte tue af citrongræs, Cymbopogon citratus, står stadig nok så flot og troner i drivhuset, hvor tomat- og agurkplanter for længst har givet op. Lidt sjovt, for citrongræs er da så absolut den mest eksotiske af de planter. Da jeg ikke rigtig tør tro på, at det varer ved, er der nu høstet og hakket rigeligt og puttet i fryseren til drysning i vinterens kokkerier. Jeg går og lurer lidt på, om jeg skal klippe tuen ned og prøve at vinterdække den. Jeg har svært ved at tro, at den kan overvintre, men det skader jo ikke at gøre forsøget.

Jordskokkker og porrer fra den frostknasende have

De tidligere på året så imponerende jordskokker, Helianthus tuberosus, er efterhånden et ret sørgeligt syn. Men der er nu ingen grund til at sørge, for de lækre knolde ligger jo og hygger sig under jorden. Den julehjemvendte datter er som altid til køkkeneksperimenter og gerne af den slags, som haven kan levere råvarerne til. Så nu går høsten af jordskokker i gang, før jorden bliver alt for stivfrossen. Der skal jo være noget at arbejde med 🙂Et enkelt spadestik er nok til at lande rigeligt med store, flotte knolde til det middagsprojekt, der er sat i søen med god inspiration fra madbloggen Valdemarsro.dk : Jordskokkesuppe med torsk, æbletern og bacon. Det lyder da lækkert.Da haven også stadig er leveringsdygtig i fine, friske porrer, skifter vi løgene i den oprindelige opskrift ud med porrer.Det er simpelthen en fantastisk skøn fornemmelse at gå ud i den frostknasende have og fylde kurven med friske, hjemmedyrkede grønsager. Jeg føler mig nærmest rig sådan en dag 🙂De vintergrønne planter er så smukt pyntet med rimfrost. Her er det citrontimian, Thymus x citriodorus, der også lige er blevet klippet lidt af, så vi har noget at pynte jordskokkesuppen med.

Nu skal der syltes rødbeder

Det er simpelthen syltevejr i dag, og køkkenhavens rødbeder er helt klar til at være med. Det er som om de nærmest skruer sig op af jorden i takt med, at de vokser. Umiddelbart ser sådan en fætter måske ikke så appetitlig ud, men det kommer den til. Det er et herligt job at forkoge rødbeder, give dem et chok under den kolde hane og så smutte de flotte rodfrugter ud af skrællen.Det er gået ret godt med at producere rødbeder i år. Sidste år var de så voldsomt angrebet af knoporme, at jeg faktisk overvejede, om det overhovedet var besværet værd i år. Men det var det heldigvis. Der er kun få skader, der må være indtrådt tidligt, for sårene efter knopormenes gnav er helet helt op.Sådan en kurvfuld nyopgravede rødbeder har de lækreste farver, men nu ryger toppene af og min syltebibel, Den Grønne Syltebog, ryger ned fra hylden. Den er fuld af pålidelige grundopskrifter, som man altid kan nyfortolke lidt, hvis man har lyst til at eksperimentere. Jeg har oven i købet lige opdaget, at Tørsleffs Husmoder Service faktisk stadig eksisterer og begår sig på nettet med mere moderne opskrifter. Det må jeg vist ha’ kigget nærmere på. Måske er der ideer til variation over syltede rødbeder.

Efterårsmad fra haven simrer i køkkenet

Selv om køkkenhaven efterhånden ser ret miserabel ud, er der stadig gode grønsager at høste. Det er heldigt, for den besøgende datter var på ferie i Budapest i sidste uge, og forelskede sig totalt i ungarsk gullaschsuppe. Hun havde ligefrem paprika med hjem til formålet. Så nu er hun gået i gang med at fremtrylle sådan en med alt godt fra haven med inspiration fra den lækre madblog Valdemarsro og freestyling for resten.Det bliver således til efterårsmad med gulerødder, porre, selleri, hvidløg og snackpeber. Det simrer allerede lystigt i køkkenet, så hele huset dufter.Men suppen er ikke det eneste, der tegner lovende. Der er nemlig også gang i dessertkøkkenet. Så nu er jeg endnu mere glad for mine efterårsbærende hindbær af sorten ‘Autumn Bliss’, der stadig er leveringsdygtige i lækre bær. Det trækker op til en klassisk jordbærkage med hindbær og brombær – hvilket ikke gør den ringere – og selvfølgelig creme, mazarin og alt det gode, der hører til.De gule efterårshindbær af sorten ‘Fall Gold’ har aldrig ydet noget særligt, men bærrene modner da sporadisk, så dem kommer der også lidt af på dagens kage. De gule hindbær har en utrolig aromatisk næsten parfumeret smag, så det er fint at blande dem med de almindelige hindbær.

 

Høsten gemmes som sommer på glas

Der kan høstes lidt af hvert i øjeblikket, hvis man ellers er hurtig mellem bygerne. Agurkerne fortsætter med at imponere, men årets tomateventyr bliver vist desværre kort. Det fugtige vejr er det rene guf for gråskimmel, så planterne ser sølle ud. Mange meloner er det ikke blevet til, men hold op hvor har de været lækre, dem vi har høstet i drivhuset.Høsten af efterårshindbær Rubus ‘Autumn Bliss’ er også i fuld gang, selv om det våde vejr også her går ud over udbyttet. Vanddrukne bær og bær med tilløb til gråskimmel skal jo helst ikke med i syltetøjet, så de ryger ud over kanten.Brombærkrattet i de vilde hjørner af haven, som der ellers bandes en del over her på matriklen, er for en gangs skyld populært, for bærrene er rigtig flotte i år, hvor planterne ikke har manglet vand på noget tidspunkt.Brombær modner over en dejligt lang periode, så dem skal der nok blive høstet tilstrækkeligt af. Et høstarbejde, der udføres med fare for liv og lemmer, for brombærrankerne stikker frygteligt og krattet er garneret med gigantiske brændenælder.En del af høsten er allerede endt på flasker og glas til opmuntring på de mørke vinterdage. De flotte brombær affødte lige et hjemmestrikket eksperiment. Valnødder i brombærsirup med vanilje og stjerneanis… Tiltænkt en god ost. De er ikke prøvesmagt, men hvis det er lige så godt, som det lyder, må der produceres nogle flere glas 🙂 De ovntørrede cherrytomater med saltede kapers i krydderolie er en klassiker her i huset. Lækre til tapas og ting. Forhåbentlig bliver det til lidt flere glas, før sæsonen er ovre

Den første melon er moden og klar til høst

Endelig kom den dag, jeg har ventet utålmodigt på, lige siden jeg opdagede, at den første melon var bestøvet og begyndt at svulme. Jeg mærkede en lækker, sød duft kilde mig i næsen, da jeg åbnede drivhusdøren til morgeninspektion. Jeg kom hurtigt ned på knæ og stak næsen helt hen til den største og første af melonerne. Og så var den god nok 🙂 Melonen duftede præcis, som meloner skal, når de er modne. Sikke en festdag. Det er andet forsøg men første gang, det er lykkedes mig at høste en hjemmedyrket, moden melon. Heldigvis er der flere på vej, sikret mod at falde ned på usædvanlig vis, som det ses her. Det er i det hele taget en dejlig årstid, for så vidt angår de mange dejlige sager, der kan høstes i haven. Vejret taler vi ikke om…Men tilbage til melonen, der ikke bare duftede men også smagte helt fantastisk. Det var lige før, man følte sig hensat til Toscana med feriestemning, da den blev konsumeret til søndagsfrokosten sammen med lidt parmaskinke. Mums!

En dårlig dag for vampyrer

De hvidløg, der blev sat den anden dag i november sidste år, som det ses her, er modne til høst. Sorten, der hedder Allium sativum ‘Pure White’ har givet pæne, faste hvidløg, så nu skulle vi nok kunne holde diverse vampyrer på afstand i et stykke tid. Det gælder om at få taget hvidløgene op i tide, for ellers begynder løgene at åbne sig, så feddene falder fra hinanden, og det er jo ikke lige meningen.

Hvidløgene er blevet hængt til tørre under det brede udhæng ved gavlen sammen med de sidste vinterløg, Allium ‘Radar’, der signalerede, at tiden var inde ved at ved at lade toppen vælte. Der var nu ikke så mange tilbage, for de er blevet spist hen ad vejen. Det har været lækker at være selvforsynende med friske løg de seneste måneder. Heldigvis er der flere løg på vej, der blev sat her i foråret i modsætning til vinterløgene, der blev sat i december.

Mens jeg høstede og ordnede mine hvidløg, gik jeg og lurede på de mange små topløg, der er dannet øverst på stænglen. Jeg ved, de kan bruges som sætteløg, men det har jeg ikke tålmodighed til. Jeg vil hellere købe hele hvidløg beregnet til formålet. Men de små mikrohvidløg, som topløgene ligner, kan også spises. Jeg gik i lag med at lede efter en opskrift på syltede topløg men fandt den ikke. Så nu har jeg prøvet mig frem med en syltelage som bruges til at sylte større fed. Der kan vel ikke være den store forskel… Resultatet kendes først, når de syltede topløg har trukket i lagen i en uges tid.

Violette grønsager

Den dejlige årstid, hvor man kan lade haven bestemme menuen, er i fuld gang. I dag er der blandt andet høstet mørklilla bønner og en lysende violet glaskål. Nu må jeg regne ud, hvad det så kan blive til 🙂Glaskål er en absolut særpræget kåltype. Vidste man ikke bedre, kunne man nemt tro, at der var landet en række fartøjer fra det ydre rum i køkkenhaven. Men alt er som det skal være. Ingen invasioner i dag, og glaskålene er klar til høst og en tur i wok’en.Og der er skam flere violette grønsager på vej. Foreløbig høstes der grønne vinterærter, men inden længe er næste omgang ærter klar med flotte, violette bælge, der rummer helt almindelige grønne ærter.Der er også – eller skulle jeg sige var – radicchio på vej. Desværre har en sulten hare med smag for den bitre radicchio pelset hele rækken systematisk, mens de andre salater i salatbedet står uberørte hen. Det er et par uger siden nu, men heldigvis har haren ikke fået hjerteskuddet med, så planterne er faktisk begyndt at skyde igen. Det ser spøjst ud, men jeg håber, der kan høstes nogle flotte røde blade til salatskålen trods harebesøgetMen for nu lige at være helt sikker, har jeg i dag plantet nogle nye radicchio planter. Det har faktisk udløst en beskyldning om snyd… Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg har nemlig reddet nogle planter fra kompostbunken i Gartneriet Pedersen, der her efter sæsonen havde overskydende planter fra Pretty Tasty sortimentet af dekorative, letdyrkelige og meget spiselige grønsager i potter. Det er ren luksus at plante så store grønsagsplanter. En to tre og vupti – fiks og færdig køkkenhave. Det er jo også hele ideen med Pretty Tasty grønsagerne, omend disse nok var nået at blive noget større end den normale salgspante. Det pyntede gevaldigt på køkkenhaven, hvor vinterløgene og spinaten er ved at være spist, så der var begyndt at se lidt afpillet ud.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén