Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Genbrugsgartner

Min skøre skærehave tager form

Der kommer et tidspunkt i enhver hønemors liv, hvor hun er nødt til at se i øjnene, at kyllingerne har brug for at stå på egne ben. Således også alle de forspirede planter til min skøre skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år. Sådan lidt småsymbolsk har jeg valgt mors dag til øvelsen, der ikke er for de sarte. Det gælder jo om at ramme tidspunktet, hvor risikoen for mistrivsel inde i de snævre rammer er større end risikoen ved udplantning. Jeg vælger at tro på, at det i min lune køkkenhave er lige nøjagtig nu.

Ærteblomst, Lathyrus odoratus

De forspirede planter er blevet store og stærke. De er blevet knebet og afhærdet og er efterhånden svære at holde med vand. Det gælder ikke mindst ærteblomst, Lathyrus odoratus, der blev sået i toiletrullerør, fordi de godt kan lide, at der er plads til, at rødderne kan vokse i dybden. I princippet kan planterne plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg valgte nu alligevel at pille pappet af, for rødderne havde ikke fundet vej ud gennem siderne. Der er jo ingen grund til at sætte barrierer for hurtig rodvækst efter udplantning.

Stolt kavaler, Cosmos bipinnatus ‘Pink Popsocks’

Til gengæld er der ingen grund til at fjerne tørvepotten fra Jiffy, som en flok stolt kavaler, Cosmos bipinnatus, er forspiret i. Det vil bare forstyrre de fine rødder, der er godt på vej gennem pottens sider. Så de kom i jorden med potte og det hele i min skøre skærehave. Samtidig blev der sået endnu en række sommerblomster, så hele jordstykket nu er fyldt ud. Formentlig er der sået/plantet alt for tæt, men det er svært ikke at blive grebet. Og jeg har jo ikke de autoriserede skærehavenet til at holde planterne oprejst, så jeg satser på lidt gensidig nabohjælp, hvor planterne støtter hinanden. Det er jo et eksperiment, så nu må vi se, hvordan det går.

Dermed tager min skøre skærehave form. Den oprindelige plan for projektet kan ses her, men der er naturligvis sket ændringer og rettet til undervejs. Så var der ikke så mange frø i posen som forventet. Og så var der mange flere af den ene end af den anden slags der spirede stik imod planerne. Jeg er formentlig også kommet til at bytte rundt på to slags sommerfloks, Phlox drummonidii, så der muligvis går lidt kuk i farvecirklen. Det går nu nok alligevel 🙂

Etårige slyngplanter til sommerkrukkerne

De etårige slyngplanter og alle de andre forspirede sommerblomster står efterhånden som sild i en tønde i drivhuset. Der er dem, der mener, at jeg er gået amok i år. Men det er selvfølgelig overhovedet ikke tilfældet. Med alle de projekter, der er linet op, er det nok snarere et spørgsmål, om der er planter nok. Jeg hælder mere til, at plantebordet – og i sidste ende drivhuset – er for lille 🙂

Plantebordet med indlagt varme og minidrivhus til at holde på samme, så længe det er koldt om natten, har simpelthen gjort underværker for plantekvaliteten i mit planteværksted. Jeg har sået forskellige etårige slyngplanter primært med henblik på projekt skærehave, og dem er der virkelig fuld fart på. Så meget, at jeg faktisk har startet afhærdningen af planterne, for lige pludselig bliver det bare nødvendigt at få dem plantet ud. Vejret har været fint til formålet idag.

De i toiletrullerør producerede ærteblomster, Lathyrus odoratus, er nogle af de etårige slyngplanter, der bare vil frem. Jeg har allerede knebet dem én gang for at få gang i forgreningen, og nu er det faktisk tid igen. Det tegner lovende det her.

Der er heldigvis rigeligt med planter til stativet i den kommende skærehave, der er projekteret i køkkenhaven i år, så der er også planter til en krukke. Jeg kan godt lide at have etårige slyngplanter, der kravler op ad et klatrestativ til at give højde i mine krukkegrupper. Planterne kan i princippet plantes med toiletrullerør og det hele, men jeg piller nu alligevel det lettere opløste pap af. Rødderne er nemlig ikke gået igennem det men kun ud gennem hullet i bunden, så mon ikke de breder sig hurtigere i krukkejorden, hvis ikke de skal forcere den barriere?

En anden af de etårige slyngplanter, der har fuld fart på og næsten ikke er til at styre i plantebørnehaven, er klokkeranke, Cobaea scandens. Også af den er det rigeligt med planter til en krukke 🙂 Og så letter det jo lidt på normeringen i plantebørnehaven at få skubbet nogle af de små videre i systemet.

Klokkerankeplanterne er omplantet til Jiffy tørvepotter, så her er der ingen grund til så meget som at overveje ikke at plante hele molevitten ud og dermed undgå at forstyrre rødderne. Da den store krukke ikke er dimensioneret til at bære rundt på, har jeg ovenikøbet dristet mig til at plante de første fire planter ud under åben himmel. Jeg står parat med fiberdugen, hvis det trækker op til frost, men mon ikke det går. Krukken står i læ helt op ad huset, hvor der er lunt og godt.

Sølvgråt løv og sære strukturer skaber eventyrstemning

Plantebænken med krukker på terrrassen har fået en opfriskning i anledning af, at sensommeren er ved at blive til efterår. Dermed går det igen an at have knapt så store krukker uden at skulle stresse med vandkanden i et væk. Jeg ved godt, at det normalt er varme farver, der hører årstiden til, men jeg holder så meget af sølvgråt løv og havde efterhånden fået samlet så mange planter sammen, at jeg ikke kunne lade være med at prøve at kombinere dem. Det er spændende at lege med bladfarver, -former og sære strukturer i stedet for med blomsternuancer. Nogle af planterne er nærmest små kunstværker i sig selv, som nu denne middelhavsvortemælk, Euphorbia characias ‘Silver Swan’. Jeg synes, kombinationen af de mange planter med sølvgråt løv skaber en næsten eventyragtigstemning, der får mig til at tænke på alfedans i morgendis.Der knytter sig en sjov historie til den “ternede” lerpotte i forreste række. Det er simpelthen en genbrugspotte fra et fjernt sted i Mellemøsten, hvor man ikke får potten med, når man køber en potteplante. Den skal nemlig genbruges i gartneriet. Det er krukkefirmaet PotOlé, der har hittet og importeret dem. Fine, synes jeg – og lover at genbruge den mange gange.Genbrug er der også tale om, når det gælder de flotte, rustikke jernkasser, der stammer fra tyske industrivirksomheder, hvor de har været brugt til opbevaring og transport. Det er B-Green, der har fundet og importeret dem. Planter med sølvgråt løv og vintagekassen er i mine øjne et perfekt match. Så nu blev den plantet til med de planter, der ikke kunne være på plantebænken. Jeg skylder at sige, at der er blevet boret huller i bunden af kassen, så vandet kan dræne væk efter en efterårsbyge.

Genbrugsgartner med æggebakker og toiletrullerør

Det kan godt være, vejret er koldt og utilfredsstillende, men faktum er, at vi har passeret 1. marts, og foråret må være lige om hjørnet. Et sikkert tegn er, at læggekartoflerne er dukket op i butikkerne, så nu gælder det om at være vaks ved havelågen, før de ligger og spirer med lange, blege dødningespirer i de mørke og varme butikker.De blege butiksspirer er ikke til noget, for i virkeligheden tærer de bare på læggekartoflens kræfter. Næh, må jeg bede om korte, tykke kraftfulde spirer, der kan tåle at komme i jorden, når den tid kommer. Derfor har jeg fundet æggebakker frem og har sat læggekartofler til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt. Jeg har vendt og drejet dem, så den ende, hvor der er flest små knopper, de såkaldte øjne, vender opad. Det er jo fra dem, de gode spirer udvikler sig. I år hedder sorten ‘Solist’. En tidlig sort, jeg ikke kender, men det var de poser, der så ud til at være helt friske uden begyndende spiring. Og tidlige kartofler er jo ikke så ringe at have i haven.Ud over at gå og gemme på æggebakker har jeg også på det seneste haft den aparte hobby at samle på tomme toiletrullerør. Men der er mening med galskaben. De høje toiletrullerør er nemlig super gode at så ærteblomst, Lathurus odoratus, i. Frøplanterne kan godt lide at kunne udvikle rødderne i dybden, og det kan de i paprørene. Der er jo ikke nogen bund i sådan et paprør, men når spiremulden er vandet godt op, og røret fyldes, mens det står på et flat underlag, går det fint nok.Et hul på et par centimeter blev lavet med priklepinden, og så var jeg klar til en af årstidens favoritbeskæftigelser, nemlig at så.Det er smart at stille sådan en flok potter lavet af toiletrullerør tæt sammen, for de er jo lavet af pap, og går derfor i lettere opløsning efterhånden. Af samme grund kan de godt komme til at se lidt snaskede ud, men det er faktisk kun en fordel, for det er tegn på, at hele molevitten kan plantes ud i jorden, når den tid kommer. Dermed undgår man at forstyrre rødderne, og toiletrullerørene nedbrydes hurtigt i jorden. Indtil videre bliver de puttet i en plasticpose og kommer ind i vindueskarmen, hvor deforhåbentlig snart begynder at spire.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén