Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Fyrrekogler

Kræmmerhus med alpeviol og lækkert mos fra plænen

Vedbendbladet alpeviol, Cyclamen hedderifolium

Nu er det jo ikke sådan, at jeg er begyndt at jule i haven. Næsten ikke i hvert tilfælde. Men den sniger sig jo lige så stille ind på os, højtiden, så selv om efterårskrukkerne står nok så fint endnu, kan man jo godt tage lidt forskud på julerierne med et hyggeligt kræmmerhus med alpeviol.

Read More

Grøn julestemning og kogleri ved fordøren

Jeg er kommet bagud i forhold til at få gang i julestemningen i krukkergruppen ved fordøren. Til min undskyldning skal siges, at den fine rosenslynger, Rhodochiton atrosanguineum, på klatrestativet åbenbart ikke har forstået konceptet sommerblomst. Den blomstrer og blomstrer, så det har været svært at forvise den fra hæderspladsen ved fordøren, hvor den har spillet hovedrollen i mange måneder. Men nu må den altså vige. Julestemning skal der til. Rosenslyngeren er flyttet ind under drivhustaget sammen med de nøgne jomfruer i kræmmerhuset og skaber nu en lille smule sommerstemning der. Det er det rene kogleri…I mangel af juletræ og likvider på juleplantebudgettet har jeg selv lavet et af et klatrestativ til slyngplanter ligesom det, rosenslyngeren vokser på. En lyskæde og kogler ophængt i tynd tråd, skaber illusionen af juletræ til husbehov. Desuden har jeg viklet mig til endnu et par snydejuletræer efter samme princip, som jeg brugte til de små forleden – hvordan ses her – og jeg har fyldt det lille af mine to jernkræmmerhuse med mos, kristtorn, vedbend og fyrrekogler fra haven. (Kræmmerhuset kan købes her – og det gælder i øvrigt også bakkebordet).Dermed begynder det at hjælpe på julestemningen. Det er ikke det rene kogleri, men måske en lille smule. Jeg har lige konsulteret Google, der kan fortælle, at kogleri er noget hemmeligt og mystisk, noget der er fremtryllet ved lidt behændigt hekseri. Mere hyggeligt end uhyggeligt, synes jeg.Jeg kan godt lide tanken om, at julestemningen i haven bliver til ved hjælp af lidt grøn magi og stemning fra skovbunden, så sådan kom mit bud på årets juleindgangsparti til at tage sig ud. Med eller uden kogleri 🙂 Palmekålen i midten er gravet op i køkkenhaven, og selvbestaltet gran, kristtorn og vedbend er også blevet gravet op rundt om på matriklen og har fundet vej til små urtepotter.

En kurvfuld julepynt fra haven

Julepynt 15-20Det er højsæson for produktion af juledekorationer, og heldigvis er haven leveringsdygtig i de fleste af de materialer, der skal til, når man lige får kigget efter. Det er nemt at få fyldt en kurv, så der er noget at arbejde med. Der er fyr, gran og andre stedsegrønne nåletræer, der er laurbærkirsebær, mahonia og kristtorn med skinnende julegrønne blade. Fuglene har ikke engang nået at guffe alle kristtornens bær i sig i år – sikkert på grund af det milde efterår – så det er en ekstra gevinst for juleværkstedet.

Physalis alkekengi-18De lysende orange frøstande af jødekirsebær, er ikke orange længere men ikke mindre fascinerende. Det orange bladvæv er blevet nedbrudt, så kun ribberne er tilbage med et svagt kobberskær. Naturlig julepynt af den fineste slags. Og ganske gratis.

Pinus-18Fyrrekogler og –grene er raslet ned fra himmelen i det stormende vejr. Det giver friske fyrregrene med masser af kogler til dekorationerne. Grene som det ellers aldrig er til at nå. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Fyrrekogler-3En del af koglerne blev skyndsomst plukket af og lagt ind til tørre. Så folder de sig hurtigt ud og bliver endnu mere dekorative. Dejligt at have friske kogler at gøre med, som ikke har ligget på jorden og er blevet snaskede eller gnavet i.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén