Haveglæder, tips og tricks

Tag: Frøukrudt

Selvsåede stauder ude af kontrol og ondsindet ukrudt

Jeg holder rigtig meget af den hvide krydderstaude anisisop, Agastache anisata ‘Alba’, der står og troner midt i det hvid-gule centrale bed og er så smuk, duftende og blomstrende i månedsvis. Normalt får frøstandene lov at stå at pynte hele vinteren, men det kommer desværre ikke til at ske i år. Jeg har nemlig lige opdaget, at planten har smidt helt vildt om sig med frø, der er blevet til en hel underskov af selvsåede stauder i bedet. Der er oven i købet et blomstrende eksemplar, der er blå, som arten, og ikke hvid som sorten, der hører hjemme i dette bed. Et friskt, grønt, duftende bunddække er selvfølgelig ikke så ringe, men med en stak nye stauder, der skal plantes i det fine plantevejr, er det simpelthen nødvendigt at få skabt lidt ledig jord – og det er jo heller ikke meningen at anisisopen skal erobre hele bedet.Der blev altså gjort kort proces med både frøstande og selvsåede stauder, selvom det gjorde lidt ondt i mit planteelskerhjerte.Til gengæld blev det glad igen, da der kunne plantes nye spændende stauder i den nu ledige jord.Nu jeg er ved uønsket plantevækst, vil jeg lige gentage sidste års advarsel mod bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, der er en voldsomt allergifremkaldende plante, der er på Miljøstyrelsens dødsliste. Dermed er den faktisk forbudt, men den sniger sig ind i haverne med fuglefrø og kan blive til rigtig mange, hvis den selv får lov at sætte frø. Lug den med handsker på og smid planten i skraldespanden, så der ikke er risiko for yderligere spredning. I år opdagede jeg to planter på det ryddede areal ved siden af det nye drivhus – de dukker op de underligste steder, så hold øje. Læs mere om bynke-ambrosia her.

Oprydning i staudebedet

Kaos hersker i staudebedet efter en lang vinter. De sidste vinterstandere står oprejst endnu, men de fleste er kæntret, som om de vil give signal til, at nu må det være nok. Nye kræfter skal til. Duehoved, Chelone obliqua, er en af de mest standhaftige vinterstandere, der har pyntet så fint i haven gennem de kolde måneder.Heldigvis myldrer staudernes friske skud frem i jordoverfladen, så der er al mulig grund til at få klippet de visne toppe ned. Det føles næsten som at trylle foråret frem i staudebedet, og gensynsglæden er stor. En dejlig opgave, som det er smart at få udført nu, før de nye skud bliver for store, så det er svært at komme til. Sandjorden her i haven har godt af alt det organiske materiale, den kan få, så de fleste af staudetoppene bliver findelt lidt på stedet og får lov at falde til jorden. Så kan de kompostere i bedet, hvor næringen fra de nedbrudte plantedele kan komme nye generationer til gavn.Oprydningsarbejdet blev samtidig anledning til at hyggeluge lidt, for ukrudtet er i hvert fald i forårshumør. Fuglegræs, der er noget nær verdensmester i at smide om sig med frø, står allerede og blomstrer nok så sødt og påtaget uskyldigt… De planter, der bliver luget nu, bliver i det mindste ikke til hundredevis af nye planter, før man får set sig om.Der er lidt brakmark over sådan et nyklippet staudebed, men kun lidt, og det varer ikke længe. Stauderne er jo stærkt på vej, og det samme gælder selvsåede sommerblomster og et hav af spirende blomsterløg, som man skal passe på ikke at træde på. Og så er der jo de små opmuntrende klynger af den sart lyseblå våriris, Iris reticulata ‘Katharin Hodgkin’ som lidt ekstra krydderi til forårsstemningen.

Ulovligt ukrudt

ambrosia-artemisifolia-1Ups, hvad er nu det! Tænk, at jeg først nu opdager, at der står et velvoksent eksemplar af bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, i blomsterbedet under foderbrættet. Til min undskyldning skal siges, at den har haft til huse i den skov af ligeledes selvsåede skabioser, der har været så fine hele sommeren. Men alligevel.ambrosia-artemisifolia-4Bynke-ambrosia hører til den slags ukrudt, jeg bare ikke vil ha’. Ja, faktisk til den slags, jeg heller ikke må ha’. Planten er på Naturstyrelsens liste over invasive arter, der skal bekæmpes. At den er at finde under foderbrættet er ikke så underligt, for den vokser som ukrudt i solsikkemarker og sniger sig med solsikkefrøene ind i haverne. Det er nemt at se, at den har potentiale til at blive til noget af en frøbombe.  60.000 frø forlyder det, at en enkelt plante kan præstere. Da den desuden er stærkt allergifremkaldende, er den ikke noget at spøge med.ambrosia-artemisifolia-2Så nu er der gjort kort proces. Den er rykket op med rod og omhyggeligt bortskaffet, så den ikke finder på at eftermodne og sprede sine frø. Den skal selvfølgelig ikke på komposten. Når bynke-ambrosia er relativt ukendt her til lands men altså pludselig ser ud til at kunne blive et besværligt bekendtskab, er det angiveligt klimaforandringernes skyld. Det er simpelhen blevet varmt nok til, at frøene kan nå at modne i en almindelig dansk sommer. Så det er en god ide at holde øje med den skumle plante, der heldigvis ikke er svær at luge. Dog er handsker nok en god ide, da plantesaften også kan give allergi.

Nye kanter i køkkenhaven

Poa annua-3Med det milde vejr melder lysten sig til at komme ud og i gang. Det er heldigvis ikke noget problem, når man bor på en grusbunke, hvor jorden stort set altid er til at have med at gøre. Jeg må indrømme, at køkkenhaven trænger til en overhaling, så nu blev der i første omgang trukket frøukrudt op efter devisen, det der bliver luget nu, kommer ikke igen og når ikke at sprede frø.Daucus carota-29Jeg er nødt til at indrømme, at der heller ikke var blevet ryddet helt op efter sidste års grønsager. Det blev der nu. De efterladte gulerødder var oven i købet begyndt at skyde igen, men det kommer der desværre ikke flere gulerødder ud af – de giver sig bare til at blomstre smukt, og det nytter jo ikke noget, når det står i vejen for køkkenhaveplanerne.Allium scoenoprasum-25Den gode nyhed er, at det trækker op til årets bedste æggekage. Da der blev skubbet lidt rundt på de visne blade, viste det sig nemlig, at der kan høstes det fineste purløg.Køkkehavekanter-1Den seneste tids bestræbelser på at få skabt et nyt haverum udløste samtidig en kædereaktion i køkkenhaven. For at holde lidt på jorden på det skrånende terræn blev køkkenhaven kantet med stammer fra skoven, da den blev til for otte år siden. Mens egestammerne holder endnu, dekorativt bevokset med svampe, var fyrrestammerne gået totalt i opløsning.Køkkehavekanter-2Men nu var der nye stammer at gøre godt med. Det lykkedes endda at finde en med et passende sving, så stien hen til drivhuset fortsat er intakt. Det er en lavpraktisk løsning uden krummelurer, men når nu man har køkkenhave midt i “skoven”, virker den både logisk og rigtig, fordi den passer ind i den afslappede (og afslappende) helhed.

 

Vinterlugning i det spiselige staudebed

Det spiselige staudebed-9Lidt luft skal der til på sådan en fredfyldt Juledag, og så er det dejligt at komme ud og opdage, at det spiselige staudebed faktisk er ret fint, temmelig grønt og leveringsdygtigt i en række forskellige smagsvarianter, selv om vi skriver december.

Senecio vulgaris-9Dog er det ikke kun “krydderstauderne”, der gør bedet grønt. Bedet blev anlagt i sommerferien på et stykke forhenværende græsplæne og var som sådan ret jomfrueligt for så vidt angår ukrudtstryk i udgangspunktet. Men frøukrudt er nu engang effektivt, så det myldrer frem. Nogen arter, som fx alm. brandbæger, er fuldstændig kolde overfor, at det er uden for sæson, og står og blomster nok så skummelt med henblik på at så endnu flere artsfæller omkring sig. En god undskyldning for lige at få vinterluget bedet og få lidt tiltrængt jord under neglene.Barbera verna-1Langskulpet vinterkarse, Barbera verna, kan der høstes af, og den grønbladede sød fennikel, Foeniculum vulgare var. Dulche, der ellers var visnet ned, er begyndt at skyde med friske, forårsgrønne blade.Thymus vulgaris Silver Queen-5Også den smukke, sølvagtige havetimian, Thymus vulgaris ‘Silver Queen’, gør sit til at holde bedet hyggeligt og frodigt trods årstiden.

Årstidens farver på et fad

Halloween krukker-20

 

På en stille havevandring i den milde efterårsluft kan man fortsat lade sig overraske over alle de lækre farver, haven har at byde på. Det er højsæson for frugt og frø, og naturen udviser en imponerende opfindsomhed, når det gælder former og farver. Det blev til et helt frugtfad fyldt, da tanken først var opstået. Ikke af den spiselige slags – men til pynt på havebordet.

Datura stramonium-2

De sjove, pindsvinelignende frøstande stammer fra pigæble, Datura stramonium, der ikke alene er noget af en giftplante men samtidig er  seriøst ukrudt i “kartoffelmarken”. Planterne bliver store og frodige, blomstrer med smukke, hvide blomster, der ser helt uskyldige ud, men siden udvikler sig til de stikkende frøstande, der, hvis de får lov at modne, spreder deres frø med stor effektivitet. Så det får de ikke lov til i år.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén