Haveglæder, tips og tricks

Tag: Frøplanter

Påskeblomster med virkelig skarp timing

Vejret og kalenderen har i fællesskab sørget for, at rigtig mange af havens påskeblomster faktisk blomstrer netop nu, da påsken er på trapperne.

Påskeklokke, Helleborus x orientalis

Spiretest af hjemmelavede frø af sommerblomster

I 2017 høstede jeg som sædvanlig en dejlig masse frø af sommerblomsterne i haven. Frøene blev tørret efter alle kunstens regler, hvorefter de blev fyldt i papirposer og opmagasineret et sikkert sted, hvor de til hver en tid ville kunne findes igen. Og så blev de væk. Jeg ledte og ledte, da det blev sæson for forspiring, men de dukkede først op, da det for længst var for sent at komme i gang. Så nu har jeg en ordentlig bunke frø af lidt ældre dato, der måske/måske ikke kan bruges, når årets spirende haveplaner skal sættes i værk. Jeg ved ikke meget værre end at så frø, der nægter at spire, så for at finde ud af, hvor der skal nyinvesteringer til, og hvor jeg er godt dækket ind, har jeg iværksat en spiretest.Min spiretest går i al sin enkelhed ud på at placere en lille smule af hver slags frø på våde vatrondeller på et fad og holde øje med, om de spirer i løbet af en uges tid. Jeg har skrevet på fadet med Posca tuscher, som jeg blandt andet plejer at bruge til at male på blandt andet sten med (se her), for at holde styr på, hvad der er hvad. Skriften holder fint, mens testen forløber, men er nem at vaske væk bagefter.Sådan en spiretest giver ret hurtigt syn for sagen. Nogle frø spirer lynhurtigt i samlet flok, andre er lidt længere om at komme i gang, men gør det fint, mens nogle spirer meget sporadisk eller slet ikke. De sidste er der ingen grund til at gå og gemme på. De spirede frø kan desværre ikke rigtig bruges til noget, for der alt for længe til, planterne ville kunne plantes ud. Men det er alligevel dejligt at mærke suset, når de grønne spirer dukker op som en forsmag på de herlige, hektiske uger, hvor vindueskarmene fyldes af babyplanter. Og missionen er fuldført med denne første spiretest, der giver basis for at få ryddet op i kassen med frø.

Selvsåede planter er lig med gratis planter

Hold nu op hvor det pibler frem. Både med alt det der skal og alt det, der ikke skal. Nu gælder det om at kende sine småplanter, så man ikke kommer til at luge det forkerte. Jeg holder meget af de haveplanter, der kan finde på at så sig selv og dukke op på overraskende steder, hvor jeg slet ikke havde tænkt på, at de passede ind. Så som regel får de lov at stå, andre gange bliver de flyttet, og tager det overhånd med selvsåningen, bliver der luget med hård hånd. Den rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, er en mester i at præstere selvsåede planter både her og der. De er nemme at kende med de flotte sortrøde blade og ret svære at stå for, så der er mange her i haven i år, selv om de fylder godt i landskabet.

Selvsåede eksemplarer af fingerbøl, Digitalis purpurea, dukker også op mange steder, og da der som regel er plads nok til de høje, slanke planter, får også de lov at stå, hvor de selv har valgt at vokse. Jeg har flere gange plantet hvide sorter af fingerbøl, men de selvsåede er næsten altid rosa, som artens blomster.Sidste sommer havde jeg de skønneste violette opiumvalmuer, Papaver somniferum ‘Dark Plum’. Jeg har ikke sået den i år, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg også har valmuer i år. Det vælter simpelthen frem med småplanter i det bed, hvor de stod.

I køkkenhaven pibler det også – både i rækkerne og mellem dem. En del af det ukontrollerede ukrudt er selvsåede planter af blomsterkarse, Tropaeolum majus, der er virkelig effektiv på det felt. Nogle får lov at stå i kanten af køkkenhaven, men mange må luges, for ellers tager de magten fuldstændig, som det ses herMen det er selvfølgelig oplagt at genbruge nogle af de super fine småplanter enten andre steder i haven eller i en krukke.Så nu har jeg tilplantet den retrolækre jernkasse fra B-Green med små blomsterkarse planter. Den er tiltænkt plantebænken på terrassen, hvor jeg forestiller mig de lysegule blomster kommer til at stå i kaskader ud over kanten 🙂 Det kan kun blive godt.

Forspiring med alt for meget fart i

Sidste søndag såede jeg en hel stribe sommerblomster til forspiring og satte dem på gulvet i badeværelset, hvor der er lunt og rart og fin spiretemperatur. I går tænkte jeg så lige, at jeg ville tjekke, om der skulle være nogle hurtigløbere imellem, der allerede var klar til at komme frem i lyset. Stor var min forbløffelse, da det viste sig, at langt de fleste af de forskellige sommerblomster havde haft travlt i løbet af de fire-fem dage, der var gået siden såning.Det er jo helt til hest det her. Sådan nogle lange, tynde gespenster bliver aldrig til ordentlige planter. De skulle for længst have været flyttet ud i dagslys. Nå, heldigvis var det kun tre af sommerblomsterne, der havde været så ivrige, at de var decideret kiksede. De andre kom skyndsomst op i vindueskarmen, og de tre gange alt for ranglede blev sået om. Der var heldigvis flere frø i poserne.Øvelsen viser, hvor meget spiretemperaturen betyder for processen. Og også, at man skal holde ordentligt øje med sine frøplanter 😉 Derfor er badeværelsegulvet og den mørke plasticpose droppet for denne gang, og jeg har fundet den varmemåtte frem, jeg købte sidste år sammen med de vækstlyslamper, jeg er så glad for. Varmemåtten fungerer lidt a la varmepude. Når man slutter den til en stikkontakt varmer den op til 25-30 grader, så de spirende frø har tilpas temperatur at arbejde ved. Når planterne dukker frem, skal de fjernes fra måtten og have lavere temperatur og masser af lys. Det kommer jeg tilbage til 🙂 Jeg købte varmemåtten og vækstlyslamperne her.

Blandt de lynhurtigt spirende sommerblomster var denne dejlighed, svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus ‘Bright Lights’. Jeg har investeret i en del sorter af sommerblomster i den røde og orange del af farvespektret i år, så der kommer knald på farverne i haven til sommer.En anden af somerblomsterne, der allerede er godt på vej, er den smukke fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’, som jeg faldt for på flere fagmesser sidste år. Jeg glæder mig til at se, hvad den kan her i haven.

Planteværkstedet arbejder på højtryk

Der er opstået trængselsproblemer i potterne med forskellige sorter af tobaksblomst, Nicotiana alata, så tiden er inde til at sørge for, at hver enkelt plante får lys og luft nok til at kunne udvikle sig ordentligt. Der må gang i planteværkstedet 🙂 Første skridt på vejen er fremstilling af små priklepotter af avispapir ved hjælp af den smarte lille potteformer, som jeg er mega glad for. Papirpotterne er selvfølgelig sarte og går i opløsning efterhånden, men når bare de står tæt sammen, plejer det at gå fint, og det er vældig rart at kunne plante hele potten ud i jorden senere, så rødderne ikke bliver forstyrret af endnu en omplantning.Processen med det hyggelige navn, prikling, er pillearbejde på højt niveau. Det gælder om at få skilt de tætstående planter fra hinanden, uden at nogle mister rødderne, og så få dem plantet over i gennemfugtet spiremuld i papirpotterne. Hold nu op, hvor jeg nyder at få jord under neglene igen, mens jeg kærligt håndterer de små plantebabyer.Nu er planterne klar til at vokse videre og har i hvert fald for en tid, den plads, der skal til. Bliver de for store, må de pottes op engang mere, inden det bliver varmt nok til at plante dem ud i haven, men foreløbig er det dejligt pladsbesparende at have dem i de små papirpotter.Tobaksblomsterne blev sået for en måneds tid siden, for de er altid længe om at udvikle sig, men nu er tiden også inde til at så nogle af de lidt hurtigere sommerblomster, jeg kom til at købe frø af i januar. Jeg synes frø er en fascinerende opfindelse. Tænk, at der kan komme smukke sommerblomster ud af de små, tørre frø med mange forskellige former og størrelser. Inde i mit hoved er billedet af, hvor smukt det bliver til sommer, allerede ved at tage form. Men nu må vi se. Der er mange førstegangsbekendtskaber i planteværkstedet i år, så jeg tør ikke garantere for, at det lykkes. Foreløbig er frøene blevet dækket med lidt spiremuld, sat i bakker, der er puttet i en plasticpose og placeret på gulvet i badeværelset, der har perfekt spiretemperatur. Snart er der forhåbentlig endnu flere plantebabyer at tage sig af.

Stadig sæson for solhat og sommerfuglebusk

Det er mere end en måned siden, purpursolhat, Echinacea purpurea, begyndte at springe ud her i haven i diverse farver, som det ses her, men de blomstrer endnu. Farverne er måske blevet lidt blegede, og randkronerne er begyndt at at bøje sig lidt mere ydmygt, men det, synes jeg nu ikke, de er blevet mindre dejlige af. Mange har nævnt, at de har svært ved at få purpursolhat til at komme igen. Jeg vil gerne melde mig i koret, når det gælder de nye, stærkt forædlede sorter med vilde farver og former, men den gode gamle “rigtige” purpursolhat med den fantastiske farvekombination af støvet pink og rødbrun, volder ikke problemer her i havenJeg har oven i købet lige opdaget, at der er flere på vej. En ny generation af selvsåede småplanter dukker op hist og pist i bedet. De skal være så velkomne.Sidste år plantede jeg en spændende ny sommerfuglebusk, Buddleja davidii ‘Flower Power’ med en ualmindelig sød blomsterfarve i trappebedet, hvor purpursolhat også står. De matcher ret fint, synes jeg. Og nu hvor de øvrige sommerfuglebuske i haven er ved at se lidt slidte ud, er den lige begyndt at blomstre. Det er vi mange, der er glade for.Højt til vejrs over samme bed, er der også kommet godt gang i sensommerblomstringen takket være de mange kæmpeverbena, Verbena bonariensis, der blev plantet ud i foråret efter forspiring i vindueskarmen. En herlig plante med så stive stængler, at den holder sig oprejst uanset vind og vejr. Også den er sommerfuglene i øvrigt helt pjattede med.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén