Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Frø (Page 1 of 4)

To slags vortemælk lyser op i krukkegruppen

Krukkegruppen på plantebænken på terrassen er lige blevet shinet lidt op og har dermed fået lidt mere farve. Jeg kan rigtig godt lide at lege med farveskalaen sølvgrå, limegrøn og sart ferskenfarvet, for jeg synes, nuancerne klæder hinanden og efteråret på aller bedste vis og spreder god stemning omkring sig.En af mine yndlingssommerblomster er selvfølgelig med i opløbet her allersidst på sæsonen. Det er den skønne vortemælk, Euphorbia hypericifolia ‘Diamond Frost’, der som altid har præsteret en mega-lang blomstringsperiode og fortsat ser fin og sommeragtig ud med en sky af små hvide blomster.

Det afslører sig ikke lige umiddelbart, at ‘Diamond Frost’ og ‘Silver Swan’ er nære slægtninge i den store vortemælk slægt, men det er de. Middelhavsvortemælk, Euphorbia characias ‘Silver Swan’, hedder den. Så fin med de sølvgrå blade med hvid kant i smuk formation.Lad mig lige slutte af med et reklameindslag. For nu er det nemlig ganske vist. Om præcis en uge står jeg på Bogforum i BellaCenter for at præsentere min havebog, SLIP HAVEGLÆDEN LØS – fryd facts og fiduser. Ih, hvor jeg glæder mig.
Som nogle måske husker, samlede jeg en ordentlig bunke frø af den smukke, rødbladede skovangelik, Angelica sylvestris, tidligere på året. Frøene er blevet fordelt i 100 små frøposer, der bliver delt ud på messen. Du kan også være med i agernkonkurrencen, som du kan læse mere om her, og så er der selvfølgelig messetilbud på min bog og mulighed for at få den signeret om ønsket.
Vi ses til havefest fredag og lørdag hos Forlaget Linnea på NewPub standen i Centerhallen.

Kærlig hilsen Lotte

Vindheks i godt selskab på efterårsbakke

Årstiden byder på planter med sære strukturer, som for eksempel sølvtråd, Calocephalus brownii, bedre kendt som vindheks. Og haven er fyldt med smukke og eventyragtige frugter, bær og frøstande, som fortjener at blive nydt og beundret på lidt nærmere hold. Så nu har jeg samlet en lille hyggebakke, der står og pynter i drivhuset, hvor der stadig er rart at sidde med et uldtæppe om benene. Det var egentlig den søde miniudgave af vindheks, der inspirerede mig til at gå i gang. Det er altså en besynderlig, næsten overnaturlig skabning med det gitteragtige, sølvfarvede løv, der næsten ikke ligner en plante. Jeg bruger den meget i årstidens krukkegrupper, hvor den anderledes struktur og farve skaber et fint blikfang. Og så holder den utroligt længe. Det er Elvira Plants, der står bag de fine mini’er – se mere på Instagram på @elviraplants 🙂Ellers har jeg været rundt i haven og finde mos og agern til bakken og hos naboen og stjæle kastanjer. Det lille mispel træ, Mespilus germanica, står lige nu fuld af de sære mispler, der af indlysende grunde går under populærnavnet aberøv. Læs mere om mispel her.Sommerens dejlige flor af opiumvalmue, Papaver somniferum ‘Dark Plum’ er kun tilbage i erindringen, men heldigvis minder de dekorative frøstande mig flittigt om, hvor smukt det var. Der er rystet tusinder af frø ud af kapslerne, både i bedet og til senere udsåning, så den kommende generation skulle være sikret.

Selvsåede stauder ude af kontrol og ondsindet ukrudt

Jeg holder rigtig meget af den hvide krydderstaude anisisop, Agastache anisata ‘Alba’, der står og troner midt i det hvid-gule centrale bed og er så smuk, duftende og blomstrende i månedsvis. Normalt får frøstandene lov at stå at pynte hele vinteren, men det kommer desværre ikke til at ske i år. Jeg har nemlig lige opdaget, at planten har smidt helt vildt om sig med frø, der er blevet til en hel underskov af selvsåede stauder i bedet. Der er oven i købet et blomstrende eksemplar, der er blå, som arten, og ikke hvid som sorten, der hører hjemme i dette bed. Et friskt, grønt, duftende bunddække er selvfølgelig ikke så ringe, men med en stak nye stauder, der skal plantes i det fine plantevejr, er det simpelthen nødvendigt at få skabt lidt ledig jord – og det er jo heller ikke meningen at anisisopen skal erobre hele bedet.Der blev altså gjort kort proces med både frøstande og selvsåede stauder, selvom det gjorde lidt ondt i mit planteelskerhjerte.Til gengæld blev det glad igen, da der kunne plantes nye spændende stauder i den nu ledige jord.Nu jeg er ved uønsket plantevækst, vil jeg lige gentage sidste års advarsel mod bynke-ambrosia, Ambrosia artemisifolia, der er en voldsomt allergifremkaldende plante, der er på Miljøstyrelsens dødsliste. Dermed er den faktisk forbudt, men den sniger sig ind i haverne med fuglefrø og kan blive til rigtig mange, hvis den selv får lov at sætte frø. Lug den med handsker på og smid planten i skraldespanden, så der ikke er risiko for yderligere spredning. I år opdagede jeg to planter på det ryddede areal ved siden af det nye drivhus – de dukker op de underligste steder, så hold øje. Læs mere om bynke-ambrosia her.

Orientalsk pileurt og kertepileurt har klaret tørken

De seneste måneders tørke har været let forståelig anskuelighedsundervisning i, at der er meget stor forskel på, hvor godt forskellige planter klarer sig, når de må undvære vand. Det her er for eksempel min græsplæne. Et noget trist syn. Heldigvis er jeg ikke så bekymret for græsset, der nok bare er gået i dvale, mens det har været umuligt at vokse. Det skal nok komme igen.Der er desværre også en del af de stauder, der burde være på toppen netop nu, der har lidt alvorligt i sommervarmen. Men hvis der er en, der ikke har ladet sig gå nævneværdigt på ud over at hænge lidt med bladene, når det var værst, så er det kærtepileurt,Polygonum amplexicaule, der blomstrer lystigt nu. De to lysegrønne strittere i baggrunden er en anden af sommerens succeshistorier.Det er nemlig endelig endelig lykkedes mig at få orientalsk pileurt, Polygonum orientalis, til at blive til noget her i haven. Det skylder jeg Bente stor tak for. Hun sendte mig nemlig nogle friske frø sidste efterår. De blev sået med det samme, og det gjorde simpelthen tricket, som pose efter pose af indkøbte frø ikke har kunnet.Mine eksemplarer er fortsat ikke så imponerende som dem, jeg har set i udlandet, men det har nok også noget med tørken at gøre. De har fået vand, men kun til husbehov i ny og næ. Men blomsterne er der, og slægteskabet med kærtepileurt er nemt at få øje på. Det samme er årsagen til det poetiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’ 🙂 Orientalsk pileurt er en enårig plante, så nu satser jeg på, at den sætter frø, så jeg kan få etableret min egen bestand af den spektakulære plante, der kan ses folde sig ud her.

Genbrugsgartner med æggebakker og toiletrullerør

Det kan godt være, vejret er koldt og utilfredsstillende, men faktum er, at vi har passeret 1. marts, og foråret må være lige om hjørnet. Et sikkert tegn er, at læggekartoflerne er dukket op i butikkerne, så nu gælder det om at være vaks ved havelågen, før de ligger og spirer med lange, blege dødningespirer i de mørke og varme butikker.De blege butiksspirer er ikke til noget, for i virkeligheden tærer de bare på læggekartoflens kræfter. Næh, må jeg bede om korte, tykke kraftfulde spirer, der kan tåle at komme i jorden, når den tid kommer. Derfor har jeg fundet æggebakker frem og har sat læggekartofler til forspiring i vindueskarmen i soveværelset, hvor der er lyst og køligt. Jeg har vendt og drejet dem, så den ende, hvor der er flest små knopper, de såkaldte øjne, vender opad. Det er jo fra dem, de gode spirer udvikler sig. I år hedder sorten ‘Solist’. En tidlig sort, jeg ikke kender, men det var de poser, der så ud til at være helt friske uden begyndende spiring. Og tidlige kartofler er jo ikke så ringe at have i haven.Ud over at gå og gemme på æggebakker har jeg også på det seneste haft den aparte hobby at samle på tomme toiletrullerør. Men der er mening med galskaben. De høje toiletrullerør er nemlig super gode at så ærteblomst, Lathurus odoratus, i. Frøplanterne kan godt lide at kunne udvikle rødderne i dybden, og det kan de i paprørene. Der er jo ikke nogen bund i sådan et paprør, men når spiremulden er vandet godt op, og røret fyldes, mens det står på et flat underlag, går det fint nok.Et hul på et par centimeter blev lavet med priklepinden, og så var jeg klar til en af årstidens favoritbeskæftigelser, nemlig at så.Det er smart at stille sådan en flok potter lavet af toiletrullerør tæt sammen, for de er jo lavet af pap, og går derfor i lettere opløsning efterhånden. Af samme grund kan de godt komme til at se lidt snaskede ud, men det er faktisk kun en fordel, for det er tegn på, at hele molevitten kan plantes ud i jorden, når den tid kommer. Dermed undgår man at forstyrre rødderne, og toiletrullerørene nedbrydes hurtigt i jorden. Indtil videre bliver de puttet i en plasticpose og kommer ind i vindueskarmen, hvor deforhåbentlig snart begynder at spire.

Første runde forspiring i vindueskarmen er i gang

Noget må der gøres under denne totale mangel på acceptabelt havevejr. Derfor har jeg været lageret af nyindkøbte og overliggende frøposer igennem for at finde de frø frem, der kræver tidlig såning for at nå at blive til noget i den korte danske sommer.

Der var heldigvis en del bid, så jeg alligevel kunne få dækket mit behov for jord under neglene. Blandt fundene er der flere prydgræsser, nye sorter af de højt elskede tobaksblomster og de sjove kraspedia, som jeg ikke har prøvet før, der ifølge posernes anvisninger skal sås allerede nu. Jeg havde taget noget spiremuld ind i forvejen og vandet den op med varmt vand, så frøene ikke skulle få et kuldechok. Så nu er første runde forspiring i vindueskarmen officielt fløjtet i gang. Det hjalp på det dybfrosne forårshumør.Et af årets nye bekendtskaber bliver den smukke, dybrøde tobaksblomst, Nicotiana ‘Baby Bella’. Som alle tobaksblomsterne har den bittesmå frø, der i dette tilfælde ligefrem lå i et lille reagensglas i frøposen for ikke at blive væk. Jeg synes, det er utroligt fascinerende, at så små frø kan blive til meterhøje planter, der blomstrer i månedsvis, som det blandt andet ses her.Der er i øvrigt en ting til, der har givet mit forårshumør et kæmpe boost i dag. Vi har nemlig været til trykstart for min nye bog, Slip haveglæden løs, hos Narayana Press. Det var en stor og dejlig oplevelse at se mange måneders arbejde komme til live, da trykarkene susede gennem den store maskine. Husk at der er introtilbud på bogen på Forlaget Linneas hjemmeside, der kan besøges her.

Stiklinger af sødkartoffel med masser af rødder

For 14 dage siden brækkede jeg de første stiklinger af min spirende sødkartoffel, Ipomoea batata, og satte nogle af dem i et glas vand, mens resten blev stukket direkte i jord, som det ses her. Tiden er allerede inde til at gøre første del af forsøget op, for det er godt nok planter med fart på 🙂Stiklinger af sødkartoffel i urtepotten har tydeligvis fået rødder, for de er begyndt at løbe i vejret og få friske, grønne blade. Stiklingerne i vandglasset har udviklet masser af rødder, så nu er de også blevet stukket i jord, så eksperimentet fortsætter. Jeg håber, de sprøde rødder klarer mødet med jorden, så jeg får flere planter til udplantning i drivhuset, når det bliver forår.

Går det helt galt er der nu ingen ko på isen, for moderen til alle de små plantebørn skyder lystigt med friske skud, der kan blive til endnu flere stiklinger af sødkartoffel.

Et andet lille projekt begynder også at tegne lovende. I nogle uger har jeg haft et par avokado sten til at stå med enden i vandskorpen, og nu har i hvert fald den ene sendt en optimistisk rod ned i vandet. Det ser lidt voodoo-agtigt ud, når der bliver stukket tandstikker ind i stenene, men ellers kan de jo ikke hænge på glasset. Stenen er begyndt at sprække, så forhåbentlig kommer der også snart et topskud, så jeg får en fin stueplante ud af det.

Frøforsyninger til årets projekter bestilt

Hvis der er et sted, der er godt at være på sådan en råkold dag, hvor det ikke engang vil blive ordentligt lyst, så er det bag computerskærmen på besøg i lokkende, lækre frøbutikker med den klare mission at sikre sig frøforsyninger til nye eksperimenter. Inspireret af sidste sommers besøg i haver og parker og på udstillinger har jeg nu med stor omhu bestilt en hel masse, jeg ikke har prøvet at dyrke før. Det gælder for eksempel den her mexicanerhat, Ratibida columnifera, som jeg blev fuldstændig forelsket i på den store IGA udstilling i Berlin.Håret solhat, Rudbeckia hirta, er en enårig sommerblomst, jeg heller ikke har prøvet at så før. Men sidste sommer var det som om, den dukkede op alle vegne med store, smukke blomster i fantastiske brændte og glødende farver. Nu skulle den også gerne være på vej som en del af årets frøforsyninger.Jeg har også fået lyst til at lege lidt mere med fnuglette græsser inspireret ikke mindst af de storslåede beplantninger i Park de Gärten i Bad Zwischenahn i Tyskland. Jeg synes, det næsten tågede skær prærie-hirse, Panicum virgatum, lægger over bedet her er helt betagende, så nu kom den også med i indkøbskurven.Det samme gælder egernhalebyg, Hordeum jubatum, der kan det der med at få det hele til at se let og lækkert ud. Jeg har foreløbig købt ind i de to netbutikker kerneliv.dk og sarahraven.com men det bliver nok ikke de sidste 🙂 I øvrigt er gemalen ved at konstruere en helt fantastisk ting til det plantebord med indlagt varme, han byggede i efteråret: En slags drivhus til bordet, der kan holde på varmen, når de små forspirede planter skal ud og stå på egne ben i det nye drivhus i det tidlige forår. Det projekt kommer jeg helt sikkert tilbage til.

Ukuelig slyngende hjerteblomst i sydbøgen

Den smukke sydbøg, Nothofagus antartica, er så småt ved at lægge an til gule høstfarver på de bittesmå blade, der gør den til sådan et dejligt træ at have i haven, fordi det ikke skygger ret meget.Men høstfarver er ikke de eneste gule nuancer, der lyser op i træets krone netop nu. Den sjove slyngende hjerteblomst, Dicentra scandens, blomstrer vildt og ukueligt i trætoppen, som den har gjort det siden sidst i juli. Jeg har rykket adskillige ranker ned, for at den ikke helt skal kvæle sydbøgen med sine smukke og umådeligt frodige blade, men den blomstrer lystigt videre, som om intet var hændt.Slyngplanten med de aflange, citrongule hjerteblomster visner ned hvert år men kommer igen med raketfart, når det bliver forår. De første år, jeg havde den, gik det nogenlunde adstadigt for sig, men jeg skal da love for, at den har fået godt fat og tydeligvis holder meget af sit voksested.Nu er den oven i købet begyndt at sætte frø. Det er ikke noget, jeg har lagt mærke til før, og det er nok også tvivlsomt, om de når at modne. Faktisk har jeg selv formeret planten fra frø, jeg fik fra det engelske haveselskabs have, Wisley Gardens, for mange år siden, da de havde en ordning med, at medlemmer kunne få tilsendt overskudsfrø fra haven.

Friske frø af orientalsk pileurt i postkassen

Der er efterhånden længe imellem, at der dumper et vaske ægte brev i postkassen. Men i dag er en af de helt gode dage. Brevet er fra Bente, der sender en dejlig hilsen og en lille pose friske frø af orientalsk pileurt, Polygonum orientalis. Dem er jeg helt vildt glad for, så tusind tak til Bente.Sagen er den, at jeg gentagende gange har indkøbt og sået frø af den fantastiske sommerblomst med det lige så fantastiske engelske tilnavn ‘Kiss me over the garden gate’. Jeg har set den blandt andet i Park der Gärten i Tyskland og har siden drømt om at have den i sommerhaven, men trods alle mine anstrengelser, er der aldrig kommet andet et par forkølede spirer ud af det.Det har Bente heldigvis en god forklaring på. Frøene skal simpelthen sås, mens de er helt friske for at spire ordentligt. Så nu har jeg skyndt mig at så halvdelen af frøene, mens den anden halvdel – også på Bentes anbefaling – er blevet puttet i fryseren til en forårssåning. Nu krydser jeg fingre for, at det endelig vil lykkes at få den statelige plante i næste sommers blomsterbede.Jeg har sået frøene i det sneglefri salatbed, der i forvejen rummer min staudebørnehave, nu da salaten alligevel er spist. Der måtte lige gang i Posca tuscherne, der skriver/maler på næsten hvad som helst, til skiltemaling igen, så de dyrebare frø er ordentligt markeret. Tuscherne kan købes her.

Page 1 of 4

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén