Haveglæder, tips og tricks

Tag: Fritillaria meleagris Alba

Søde, smukke og ganske særlige løgvækster myldrer frem

Løgvæksterne spiller den absolutte hovedrolle i forårsudgaven af haven her på matriklen. De myldrer simpelthen frem i alle afskygninger fra de store statelige til de små delikate og gør staudebedene værd at kigge på, selv om de fleste stauder kun lige er kommet ud af starthullerne. Senere, når stauderne kommer i gang og løgvæksterne er færdige med at se godt ud, skjuler stauderne planterne, mens de visner ned. Det er en god arbejdsfordeling, de har der 🙂

En af de super søde løgvækster er den lille botaniske tulipan, Tulipa tarda, der lyser så fint op, når den åbner blomsterne i solskinsvejr. Den er ikke mere end 10-15 cm høj, men den tiltrækker sig alligevel opmærksomhed som en lille primadonna og lukker blomsterne fornærmet i, hvis solen ikke lige stiller spotlight til rådighed for den.Den fine sommerhvidblomme, Leucojum aestivum, er også lige sprunget ud med sine dinglende blomsterklokker på lange, elegante stængler. Den blomstrer heldigvis dejligt længe, for jeg er ret pjattet med den.Hundetand, Erythronium toulumnense ‘Pagoda’, er en anden af mine yndlings løgvækster her i haven, hvor de sart lysegule blomster med fikst tilbagebøjede kronblade er nabo til sommerhvidblomme og påskeklokke.Vibeæg, Fritillaria meleagris, er almindeligvis kendt for at have støvet lilla, fint ternede blomster. Med den hvide sort, Fritillaria meleagris ‘Alba’ er nu heller ikke sådan at foragte, når den dukker op som en overraskelse mellem alle de lilla.

Skulle der være nogen, der ikke har set det, er der Mors Dags tilbud på min bog, SLIP HAVEGLÆDEN LØS i webshoppen hos Forlaget Linnea. Bestil inden 8. maj og skriv kuponkoden MOR, så sparer du fragten. Du finder webshoppen her.

Forår på fad

Så er det serveret: Forår på fad. Når nu det gamle havebord står der alligevel og ser trist ud i det tunge vejr, er det oplagt at shine det lidt op, så forårsstemningen kan indfinde sig. Blomsterne står på et fad, så det er nemt at bringe dem i ly, hvis vejret ikke arter sig. Men de står nu lunt og tørt under husets brede udhæng, så det går nok. Og det virker i hvert fald på mit forårshumør.Det hele kom sig af, at jeg fik nogle prøveplanter af de her helt skønne krinolinenarcisser. Narcissus bulbocodium ‘Spoirot’ er det korrekte, botaniske navn. Jeg er helt forgabt og håber i høj grad, de kommer igennem testen, så de kommer i produktion til næste år. Forgabt er jeg også i den fine, hvide vibeæg, Fritillaria meleagris. Man kan lige ane den ternede struktur, men den er ikke nær så udtalt som på den almindelige – lige så dejlige – rødlilla vibeæg.Primula elatior ‘Veristar Lemon’ minder mig om den vilde fladkravet kodriver, som jeg føler mig utroligt heldig, når jeg finder i skovbunden. Så er det bare forår. Det er det også på terrassen nu – lidt i hvert fald 🙂

 

Udsigt til forår(skrukke)

Forårskrukke 15-1

De gamle havestole, der står ude året rundt, er blevet stillet på række a la fransk fortovscafe helt op af husmuren. Solen har magt i dag, og man kan sagtens sidde der og suge solskinsvitaminer til sig. Så skal der selvfølgelig også være udsigt til forår. Det gulstribede græs fra gårsdagens sprængte terra cotta krukke har holdt flyttedag og fået følgeskab af forårsblomster og flere græsser for at få det hele til at se lidt blomsterengagtigt og uhøjtideligt ud.

Fritillaria meleagris-45

Pletter i luften, Muehlenbeckia complexa, blødt gule hornvioler, Viola cornuta, og Primula i en sød men ubestemmelig sart abrikosfarve danner bund sammen med græsserne, mens vibeæg, Fritillaria meleagris i både den hvide og den støvet violette, ternede model giver lidt højde.

Narcissus Katie Heath-23

Den fine narcis, Narcissus ‘Katie Heath’, med sart lyserød trompet putter sig mellem græsserne endnu men skal nu nok strække sig inden længe. Forårsblomsterne ser sarte ud men er mere robuste end som så. Men bliver der udsigt til frost igen, bliver de nu flyttet i ly i drivhuset.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén