Haveglæder, tips og tricks

Tag: Fritillaria imperialis Page 1 of 2

Kejserkronen og dens mystiske slægtninge er i gang med årets show

Kejserkronen, Fritillaria imperialis, er sådan en plante, der deler vandene. Er den for voldsom og anmassende? Eller er den bare et superflot og sprudlende indslag i forårshaven? Jeg har tidligere været mest på den første vogn, men efter et forsøg på at holde mosegrise på afstand ved hjælp af de stærkt lugtende løg, er jeg gradvist blevet mere vild med kejserkronen og har i år eksperimenteret med flere meget anderledes sorter af Fritillaria, som planteslægten hedder.

Kejserkrone, Fritillaria meleagris

Forårskur til staudebedene i det fine vejr

Der hersker kaos i havens staudebede. Jeg kan lige så godt indrømme det. Men nu skal det være slut. Jeg er gået systematisk i gang med en forårskur til staudebedene, hvor de gamle toppe bliver klippet ned, ukrudtet luget, og det land, der er tabt til græsplænen, bliver tilbageerobret.

Sikke nu et herligt havevejr, vi har. En perfekt dag til den ultimative forårsbeskæftigelse – at sætte ind med en tiltrængt forårskur til staudebedene. Jeg lader jo altid staudernes visne toppe stå vinteren over, så haven ikke ser alt for kedelig og bar ud i vintermånederne, og så småfuglene kan nyde godt af de frø, der gemmer sig i toppene. Men nu er tiden inde til at få toppene klippet ned. Sjovt, at kejserkronerne, Fritillaria imperialis, i løbet af relativt få år er kommet til at stå midt inde i en stor tue af høstasters, Aster novi-belgii. Det vidner om staudebedets indbyggede dynamik. Man går og tror, det er haveejeren, der bestemmer. Men det er det i realiteten sket ikke 🙂

Høstasters, Aster novi-belgii

Det er næsten synd, at min forårskur til staudebedene skal gå ud over vinterstanderne af høstasters, der stadig har en vis portion charme. Men også kun næsten. Jeg trænger helt ærligt til noget grønt at se på i stedet.

Så tjuhej hvor det går. Både stauder og prydgræsser i bedet på kanten er hermed klippet ned til sokkeholderne. Nu kan de bare komme igen, kan de.

Og efter et nærmere studie i jordhøjde kan jeg oplyse, at det er lige præcis, hvad de er godt i gang med. Her er det blåkant – også kendt som katteurt – Nepeta x faassenii – der simpelthen myldrer frem og ser ud til at blive rigtig glad over at få fjernet dynen af vissen top fra sidste år.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Jeg er heller ikke i tvivl om at kejserkrone, Fritillaria imperialis, der har bredt sig en del, syntes godt om min forårskur til staudebedene. De står og strutter grønt forårsfriskt, så nu håber jeg, de også har tænkt sig at blomstre i år. Mange af dem snød mig af en eller anden grund sidste år og lod det blive ved grønne skud.

Storblomstret kodriver, Primula vulgaris

Nede i bunden af bedet på kanten er der et af årstidens dejlige lyspunkter at finde. Her blomstrer storblomstret kodriver, Primula vulgaris, nemlig lysegult og lystigt, så man tager sig selv i at smile stille, når lugeterapien kommer på de kanter. Græstotterne har vældig fart på, så det hører med til en forårskur til staudebedene at få luget det værste væk nu, så det ikke sætter frø og bliver til mere ukrudt.

Kejserkrone og vibeæg til familiefest i forårshaven

Kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’

Umiddelbart vil man ikke skyde på, at kejserkrone og vibeæg er nært beslægtede plantearter. De ligner i hvert fald fra en overfladisk betragtning hinanden meget lidt. Men når man kigger nærmere efter, kan man alligevel godt ane familietrækkene. Både kejserkrone og vibeæg har for eksempel hængende klokkeformede blomster. I år er der rigtig kommet gang i de gule kejserkroner, Fritillaria imperialis ‘Lutea’, der knejser stolt i det store bed midt i haven lige nu.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Et enkelt orangefarvet eksemplar, der har sneget sig ind i samme bed, hvor den farvemæssigt slet ikke hører til, blomstrer også fint lige nu. Til gengæld står det sørgeligt til med de øvrige orange kejserkroner, der vokser i bedet på kanten længere ude i haven. De har skudt godt nok, men de er allesammen blinde og får ikke nogen blomster i år. Det er altså ikke i orden. Måske er det sidste sommers hårde vejr, der har skylden? Det er ikke godt at sige.

Persisk fritillaria, Fritillaria persica

Lige så galt står det til med en anden slægtning til kejserkrone og vibeæg. Jeg er ret vild med persisk fritillaria, Fritillaria persica, med de helt specielle, næsten sorte blomsterklokker, men de ser heller ikke ud til at ville blomstre i år. Som det ses her, var de super flotte sidste år. Jeg håber, at kejserkronerne til gengæld holder mosegrise på afstand med deres markante lugt, der jo var den oprindelige grund til at de blev plantet. Få historien her.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Til gengæld kan jeg glæde mig over, at den i mine øjne fineste Fritillaria, den lille vibeæg, Fritillaria meleagris, synes at stortrives her i haven. Den blomstrer i stort antal mange forskellige steder lige nu, for hvert år kommer jeg til at plante vibeæg i mine forårskrukker, og de kan heldigvis genbruges i haven. De lækre, ternede blomsterklokker gør vibeæg til en af mine absolutte yndlingsplanter.

Lugeterapi med underlige dufte i næsen

Sikke nu en perfekt dag til lidt lugeterapi og til at få fikset resten af staudebedene, så de er klar til en ny sæson. Fiksningen indebærer nedklipning af de visne toppe, hvilket er på høje tid. Stauderne har tydeligvis trykket på fuld-fart-frem-knappen, så hvis jeg skal nå at luge det græs, der absolut vil vokse inde i stauderne, er det nu. Nu er jeg jo heldigvis så underligt indrettet, at jeg rigtig godt kan lide at luge. Ikke mindst på sådan en forårsdag, så jeg har brugt nogle dejlige timer mellem de myldrende stauder, har klippet løs, fået årets første rigtige lugeterapi og hilst på en stor flok friske mariehøner, der åbenbart holder til nederst i sommerfuglebusken.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Undervejs blev jeg ramt af en underlig ram duft, som jeg ved nærmere eftertanke har mærket flere steder i haven på det seneste. Selvfølgelig – det er de mange kejserkroner, der er på vej i vejret som raketter, der dufter så markant. De er jo faktisk plantet netop på grund af duften, der efter sigende kan holde mosegrise på afstand.

Kejserkrone, Fritillaria raddeana

Den første kejserkrone er allerede i blomst. Det er ikke en helt almindelig kejserkrone. Fritillaria raddeana hedder arten, hvor det almindeligvis er Fritillaria imperialis, man tænker på, når man tænker på kejserkroner. Fritillaria raddeana er lidt mindre voldsom i det og har en super lækker, sart lysegul farve. Så absolut min yndlings kejserkrone.

Persisk fritillaria, Fritillaria persica

Undervejs i min lugeterapi fik jeg også et glædeligt gensyn med spirende persisk fritillaria, Fritillaria persica. Jeg håber meget, at de vil blomstre igen i år, for de er simpelthen helt fantastiske med deres næsten sorte, perfekt klokkeformede blomster i lange spir. Sådan her så de ud sidste år.

Prydløg og prærielilje blomstrer i det hvide bed

En af de løgvækster, jeg lægger løg af hvert eneste efterår, er det smukke, hvide prydløg, Allium stipitatum ‘Mount Everest’. Jeg går og glæder mig til blomstringen, lige fra den første spids af den store spire dukker frem – den vil jeg bare ikke undvære.De perfekt kugleformede blomsterstande, der er sammensat af hundredevis af små stjerneblomster er bare så smukke. I lyset af hvor mange løg, jeg har lagt i årenes løb, burde der være masser af blomstrende prydløg, men de er ikke så gode til at komme igen, så for en sikkerheds skyld bliver der lagt nye løg hvert år her i haven.En ny løgvækst, der er på prøve i år, er prærielilje, Camassia leichtlinii. Den har bestået! For det er da en ualmindelig smuk blomst. Jeg har prøvet både en blå og en hvid sort af prærielilje, og de har så absolut hver deres charme. Lidt sjovt er det, at mens den blå sort allerede er ved at være afblomstret, er den hvide kun lige begyndt. Den hvide sort hedder Camassia ‘Sacajawea’.Blomstringen er til gengæld helt forbi for den statelige kejserkrone, Fritillaria imperialis. Men det er lige som om, den bare bliver mere og mere statelig i takt med at frøstandene udvikler sig og leder tankerne hen på et grønt scepter 🙂

Kejserkrone mod mosegrise i ny test 2.0

I efteråret lagde jeg en masse løg af kejserkrone, Fritillaria imperialis, som det ses her, efter en serie mystiske plantedødsfald, der gav mistanke om mosegrise. Teorien er, at mosegrise ikke kan fordrage den markante lugt af kejserkronen. I vinterens løb er både bede og græsplæne imidlertid blevet undermineret af gange, men der er ingen tegn på planter, der har lidt overlast, og et vildtkamera kan kun fange mus og muldvarp ved de huller, jeg troede var mosegrisens. Hmmm, måske – forhåbentlig – har det været falsk alarm, eller også virker kejserkronerne rent faktisk. De står i hvert fald stærkt skulder ved skulder med deres imponerende blomster lige nu.

Faktisk må de deles om pladsen i bedet på kanten med en anden kejserlig plante. Det er den lige så orange, tidlige tulipan, Tulipa ‘Orange Emperor’, der også står i fuldt flor og matcher så nydeligt. Tulipanløgene blev lagt i 2016, så det er en rigtig succeshistorie.Kender I i øvrigt historien om, hvorfor kejserkronen altid græder? Det siges, at den var den eneste blomst, der var for stolt til at bøje sig i sorg, da Jesus blev korsfæstet. Den blev irettesat af en engel, og siden fælder den altid tårer og bøjer hovedet. Tårerne er i virkeligheden store dråber nektar, der udskilles fra kirtler i bunden af blomsten.I det centrale bed blev der lagt løg af den gule kejserkrone, der også står stateligt og lyser fint op i forårsbedet lige nu.Jeg synes, kejserkrone har sådan en sjov blomsterstand med de hængende enkeltblomster i krans og den grønne krone af blade øverst. Det er ikke til at se, at den mildt sagt spektakulære plante er nært beslægtet med den noget mere ydmyge vibeæg, Fritillaria meleagris, med de fine, ternede blomster, der er udnævnt til Ugens Yndlingsplante her på bloggen.

Kejserkrone og krinolinenarcis myldrer frem

Det var godt, jeg blev færdig med at klippe stauderne ned, for nu myldrer det bare frem med alverdens løgvækster i bedene. Kejserkrone, vibeæg, prydløg, tulipaner, og hvad ved jeg. Jeg kom nok til at gå en lille smule amok i blomsterløg i efteråret, for det er lige ved at være svært at finde et sted at træde, hvis man skal ind i bedene. Forårslugningen er hermed udskudt lidt, for jeg vil jo nødig lave ulykker. Jeg plejer at snuppe græstotterne samtidig med staudetoppene, man da jeg var på klippeopgaven, var jorden frossen, og ukrudtet ikke lige sådan at få løs.Jeg lagde blandt andet en del løg af kejserkrone, Fritillaria imperialis, i håbet om, at de vil holde mosegrise lidt på afstand med deres lugt. Om det virker, ved jeg ikke, men der er i hvert fald ingen, der har guffet kejserkrone løgene i sig. De skyder til vejrs som kraftfulde raketter i fuld fart. Det kan godt være, det bliver lidt voldsomt, når de blomstrer … eller også bliver det bare vildt flot. Vi får se 🙂Så er der noget mere ynde over den lillebitte krinolinenarcis, Narcissus ‘Julia Jane’, der kun er til at blive glad af at kigge på.
En anden ting der har gjort mig helt vildt glad i dag er en ny anmeldelse af min bog, SLIP HAVEGLÆDEN LØS – fryd, facts og fiduser. Det er min gode bloggerkollega Karen, der har taget bogen lige på kornet på sin blog på dalsgaardiskivholme.com. Tusind tak til Karen 🙂 Karens blog handler om stort og småt fra hverdagen på landet og er ind imellem krydret med lækre madopskrifter og altså boganmeldelser. Altid et besøg værd 🙂
Spørg efter SLIP HAVEGLÆDEN LØS hos din boghandler eller bestil den i netbutikken Saxo.com her eller direkte hos Forlaget Linnea her.

Kejserkrone mod mosegris i ny test

Mystiske plantedødsfald i årets løb har givet næring til mistanken om, at der huserer ubudne mosegrise her på matriklen. Det er ikke lykkedes at fange nogen trods adskillige forsøg, så man kan godt gå og føle sig lidt afmægtig. I årenes løb er der også forsvundet mange tulipanløg fra bedene, men om det er mus, mosegrise eller andre, der har været på spil, er ikke endeligt afsløret. Da det er blevet tid til min yndlingssport i efterårsmånederne, nemlig at lægge blomsterløg, har det givet stof til eftertanke. Så nu sætter jeg gang i et forsøg, der forhåbentlig kan skræmme synderne væk. I hvert fald siges det, at mosegrise ikke kan udstå lugten af kejserkrone, Fritillaria imperialis, så nu har jeg tæppebombet et af de bede, der har været plaget, med kejserkrone løg.Det var unægteligt lidt besværligt at komme til med spaden, for dahliaerne fylder en hel masse, der hvor kejserkronerne skal stå, og de store løg kræver store dybe huller. Cirka 20 cm skal de ned i jorden. Jeg lægger de sære løg, der har hul i ryggen lige som elverpiger, lidt på skrå, i håbet om at der så ikke samler sig vand i hullet, der kan få løget til at rådne, og glæder mig for en gangs skyld over den hurtigt drænende sandjord.Jeg gjorde mig mine indledende erfaringer med kejserkrone i år, men nu får den altså hele armen i bedet på kanten, der bliver vildt til foråret, hvis projektet lykkes. Jeg har nemlig blandet løg af den traditionelle, teglfarvede kejserkrone med den mere røde sort, der hedder Fritillaria ‘Aurora’. Løgene er lagt lidt inde i bedet, for i forkanten er der orangefarvede tulipaner fra sidste år, hvis altså de vælger at komme igen.For lige at fuldende det vilde farveopbud, der er på vej, blev der også blandet løg af den dramatiske sortblomstrede persisk fritillaria, Fritillaria persica, imellem. Nu glæder jeg mig til foråret, når de store, stærke spirer begynder at titte frem.

Succes med vibeæg, kejserkrone og Co.

Da de helt skønne, cremefarvede kejserkroner, Fritillaria raddeana, begyndte at blomstre først i april, kom jeg vist til at brokke mig over, at deres slægtning, den gule kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’ ikke var spiret. Det har vist sig at være urimeligt brok. For pludselig kom de ræsende, og nu står de i fint og fuldt flor. De er åbenbart bare lidt senere på færde. Jeg lagde kejserkrone løg med forhåbningen om, at havens gnavere som minimum ikke ville bryde sig om dem. Og spist er de da i hvert fald ikke blevet.Lidt brok er er nu alligevel anledning til, for den her er da ikke særlig gul… men nu lidt flot alligevel. Tror nu den skal flyttes til et sted, hvor den matcher lidt bedre.Kejserkronens majestætlige blomsterstand gemmer på en ganske særlig historie. Legenden fortæller nemlig, at kejserkronen var den eneste blomst, der var for stolt til at bøje hovedet, da Jesus blev korsfæstet. Der måtte en engel ned og skælde ud, før kejserkronen bøjede hovedet i skam og græd store tårer fra hver enkelt blomst. Det er ganske vist 🙂 Derfor hænger kejserkronens blomster nedad. Prøv at vende dem om. De græder endnu, med store, blanke nektardråber nederst i blomsten.Det har i det hele taget været den bedste Fritillaria sæson nogen sinde her i haven. Kun til at blive glad af. Her er det den smukke vibeæg, Fritillaria meleagris, med de helt unikke, ternede blomster i lækre farver. Der kommer flere og flere hvert år, fordi jeg ikke kan lade være med at fylde forårskrukkerne og efterfølgende plante løgene ud i haven, hvor de er absolut stabile.Årets mest overraskende succeshistorie fra Fritillaria-rækkerne må dog være den særprægede og meget smukke persisk fritillaria, Fritillaria persica, der også kaldes persisk kejserkrone. Efter mange års tilløb blomstrer den endelig her i haven og det endda i flere eksemplarer. Der må have været noget galt med de løg, jeg tidligere har lagt, for de har givet blade hvert år men aldrig blomster. Nye løg gjorde tricket.

En ganske særlig kejserkrone

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg gik ind til, da jeg i efteråret investerede i nogle løg af Fritillaria raddeana, der må være en meget nær slægtning til kejserkrone, inspireret af billedet på emballagen og ikke mindst af et lille gå-væk-gnaver ikon. At det skulle blive så smukt et bekendtskab, havde jeg slet ikke turdet håbe på. Farven går da lige i hjertet.Jeg har længe gået og holdt øje med de kraftige spirer og lige pludselig gik det bare stærkt. Planterne er ikke nær så høje og voldsomme som den “rigtige” kejserkrone, og de passer super godt til haven her. Eneste anke er, at det kun er to af tre løg, der er kommet. Jeg købte i øvrigt også nogle løg af den gule kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’ på udsalg, men de er overhovedet ikke dukket op. Enten passer det ikke, at gnavere holder sig fra kejserkrone eller også havde løgene overskredet sidste salgsdato. Jeg hælder mest til den sidste forklaring, for de tyndskallede Fritillaria løg tørrer nemt ud.Jeg investerede ved samme lejlighed i et enkelt løg af Fritillaria persica, som jeg altid har drømt om at have i haven men ikke havde held med den ene gang tidligere, jeg prøvede. Men måske lykkes det denne gang. I hvert fald er der en raket af en spire på vej, der ser ud som om, den kan blive til rigtig meget. Jeg krydser fingre. Der er billede af Fritillaria persica i historien her.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén