Haveglæder, tips og tricks

Tag: Fritillaria imperialis Lutea

Kejserkronen og dens mystiske slægtninge er i gang med årets show

Kejserkronen, Fritillaria imperialis, er sådan en plante, der deler vandene. Er den for voldsom og anmassende? Eller er den bare et superflot og sprudlende indslag i forårshaven? Jeg har tidligere været mest på den første vogn, men efter et forsøg på at holde mosegrise på afstand ved hjælp af de stærkt lugtende løg, er jeg gradvist blevet mere vild med kejserkronen og har i år eksperimenteret med flere meget anderledes sorter af Fritillaria, som planteslægten hedder.

Kejserkrone, Fritillaria meleagris

Kejserkrone og vibeæg til familiefest i forårshaven

Kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’

Umiddelbart vil man ikke skyde på, at kejserkrone og vibeæg er nært beslægtede plantearter. De ligner i hvert fald fra en overfladisk betragtning hinanden meget lidt. Men når man kigger nærmere efter, kan man alligevel godt ane familietrækkene. Både kejserkrone og vibeæg har for eksempel hængende klokkeformede blomster. I år er der rigtig kommet gang i de gule kejserkroner, Fritillaria imperialis ‘Lutea’, der knejser stolt i det store bed midt i haven lige nu.

Kejserkrone, Fritillaria imperialis

Et enkelt orangefarvet eksemplar, der har sneget sig ind i samme bed, hvor den farvemæssigt slet ikke hører til, blomstrer også fint lige nu. Til gengæld står det sørgeligt til med de øvrige orange kejserkroner, der vokser i bedet på kanten længere ude i haven. De har skudt godt nok, men de er allesammen blinde og får ikke nogen blomster i år. Det er altså ikke i orden. Måske er det sidste sommers hårde vejr, der har skylden? Det er ikke godt at sige.

Persisk fritillaria, Fritillaria persica

Lige så galt står det til med en anden slægtning til kejserkrone og vibeæg. Jeg er ret vild med persisk fritillaria, Fritillaria persica, med de helt specielle, næsten sorte blomsterklokker, men de ser heller ikke ud til at ville blomstre i år. Som det ses her, var de super flotte sidste år. Jeg håber, at kejserkronerne til gengæld holder mosegrise på afstand med deres markante lugt, der jo var den oprindelige grund til at de blev plantet. Få historien her.

Vibeæg, Fritillaria meleagris

Til gengæld kan jeg glæde mig over, at den i mine øjne fineste Fritillaria, den lille vibeæg, Fritillaria meleagris, synes at stortrives her i haven. Den blomstrer i stort antal mange forskellige steder lige nu, for hvert år kommer jeg til at plante vibeæg i mine forårskrukker, og de kan heldigvis genbruges i haven. De lækre, ternede blomsterklokker gør vibeæg til en af mine absolutte yndlingsplanter.

Et nyt hold narcisser er på banen i fin stil

Narcissus ‘Golden Pearl’

Der sker så meget i haven lige nu, at det kan være svært at følge med. Forhåbentlig får det ikke en brat ende som følge af ubehagelige vejrfænomener. Under alle omstændigheder gælder det om at nyde forårets lyksagligheder i store mundfulde, mens man kan. Lige nu har et nyt hold narcisser meldt sig på banen som afløsere for de små frontløbere, der så småt er ved at have udspillet deres roller for i år. Tænk, at det allerede er tre uger siden krinolinenarcisserne indledte narcissæsonen, som det ses her. Nu er den fyldte narcis, Narcissus ‘Golden Pearl’ sprunget ud og kæmper med de gule kejserkroner, Fritillaria imperialis ‘Lutea’ om at score opmærksomheden.

Narcissus ‘Minnow’

I den anden ende af skalaen for narcisser er den lille bitte Narcissus ‘Minnow’ begyndt at blomstre. Den er simpelthen så fin med de små, lysegule blomster med helt flad trompet. Dem er det godt at have mange af 🙂

Narcissus ‘Thalia’

Det er det også af en anden af mine yndlings narcisser. Og det har jeg heldigvis, for den rent hvide Narcissus ‘Thalia’ vokser i stort antal i skovbunden mellem køkkenhaven og terrassen, hvor de er kommet stabilt igen gennem flere år.

Narcissus ‘Thalia’

‘Thalia’ er en af de lidt senere narcisser, der først er lige ved at springe ud. Det er sjovt at se, hvor meget voksestedet betyder for, hvornår udspringet sker. Inde i skovbunden er de kun lige ved at komme i gang, men ude i haven, hvor solens stråler har mere magt, er de markant foran.

Kejserkrone mod mosegrise i ny test 2.0

I efteråret lagde jeg en masse løg af kejserkrone, Fritillaria imperialis, som det ses her, efter en serie mystiske plantedødsfald, der gav mistanke om mosegrise. Teorien er, at mosegrise ikke kan fordrage den markante lugt af kejserkronen. I vinterens løb er både bede og græsplæne imidlertid blevet undermineret af gange, men der er ingen tegn på planter, der har lidt overlast, og et vildtkamera kan kun fange mus og muldvarp ved de huller, jeg troede var mosegrisens. Hmmm, måske – forhåbentlig – har det været falsk alarm, eller også virker kejserkronerne rent faktisk. De står i hvert fald stærkt skulder ved skulder med deres imponerende blomster lige nu.

Faktisk må de deles om pladsen i bedet på kanten med en anden kejserlig plante. Det er den lige så orange, tidlige tulipan, Tulipa ‘Orange Emperor’, der også står i fuldt flor og matcher så nydeligt. Tulipanløgene blev lagt i 2016, så det er en rigtig succeshistorie.Kender I i øvrigt historien om, hvorfor kejserkronen altid græder? Det siges, at den var den eneste blomst, der var for stolt til at bøje sig i sorg, da Jesus blev korsfæstet. Den blev irettesat af en engel, og siden fælder den altid tårer og bøjer hovedet. Tårerne er i virkeligheden store dråber nektar, der udskilles fra kirtler i bunden af blomsten.I det centrale bed blev der lagt løg af den gule kejserkrone, der også står stateligt og lyser fint op i forårsbedet lige nu.Jeg synes, kejserkrone har sådan en sjov blomsterstand med de hængende enkeltblomster i krans og den grønne krone af blade øverst. Det er ikke til at se, at den mildt sagt spektakulære plante er nært beslægtet med den noget mere ydmyge vibeæg, Fritillaria meleagris, med de fine, ternede blomster, der er udnævnt til Ugens Yndlingsplante her på bloggen.

Succes med vibeæg, kejserkrone og Co.

Da de helt skønne, cremefarvede kejserkroner, Fritillaria raddeana, begyndte at blomstre først i april, kom jeg vist til at brokke mig over, at deres slægtning, den gule kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’ ikke var spiret. Det har vist sig at være urimeligt brok. For pludselig kom de ræsende, og nu står de i fint og fuldt flor. De er åbenbart bare lidt senere på færde. Jeg lagde kejserkrone løg med forhåbningen om, at havens gnavere som minimum ikke ville bryde sig om dem. Og spist er de da i hvert fald ikke blevet.Lidt brok er er nu alligevel anledning til, for den her er da ikke særlig gul… men nu lidt flot alligevel. Tror nu den skal flyttes til et sted, hvor den matcher lidt bedre.Kejserkronens majestætlige blomsterstand gemmer på en ganske særlig historie. Legenden fortæller nemlig, at kejserkronen var den eneste blomst, der var for stolt til at bøje hovedet, da Jesus blev korsfæstet. Der måtte en engel ned og skælde ud, før kejserkronen bøjede hovedet i skam og græd store tårer fra hver enkelt blomst. Det er ganske vist 🙂 Derfor hænger kejserkronens blomster nedad. Prøv at vende dem om. De græder endnu, med store, blanke nektardråber nederst i blomsten.Det har i det hele taget været den bedste Fritillaria sæson nogen sinde her i haven. Kun til at blive glad af. Her er det den smukke vibeæg, Fritillaria meleagris, med de helt unikke, ternede blomster i lækre farver. Der kommer flere og flere hvert år, fordi jeg ikke kan lade være med at fylde forårskrukkerne og efterfølgende plante løgene ud i haven, hvor de er absolut stabile.Årets mest overraskende succeshistorie fra Fritillaria-rækkerne må dog være den særprægede og meget smukke persisk fritillaria, Fritillaria persica, der også kaldes persisk kejserkrone. Efter mange års tilløb blomstrer den endelig her i haven og det endda i flere eksemplarer. Der må have været noget galt med de løg, jeg tidligere har lagt, for de har givet blade hvert år men aldrig blomster. Nye løg gjorde tricket.

Blomsterløg mod mosegrise 2.0

fritillaria-216Sidste uges tur til Holland og dertil hørende havecenterbesøg gav anledning til lidt ekstra blomsterløg shopping. Det hører sig jo nærmest til, når man er i Holland. Så ja, jeg ved godt, det er i yderste øjeblik, men nu skal de altså i jorden, selv om det er både vådt og koldt. Jeg lod mig friste over evne af lidt flere kejserkrone, Fritillaria imperialis ‘Lutea’, nu jeg havde søsat gå-væk-mosegris eksperimentet. Den gule sort kan godt komme til at passe ind i det gule bed i forårsmånederne, forestiller jeg mig.fritillariapers004

Jeg ved ikke om det er rigtigt, at mosegrise og andre skumle gnavere synes så lidt om kejserkrone løgenes duft, at de holder sig på afstand, men hvis bare de lader være med at guffe dem i sig, er det da også noget. Jeg kom samtidig til at gøre endnu et forsøg med den mystiske, sortblomstrede Fritillaria persica, der i hvert fald oversat fra hollandsk hedder persisk kejserkrone. Jeg har forsøgt før, for jeg synes, blomsterne er helt fantastiske. Det har været en succes så langt, at løgene ikke er blevet spist. De kommer trofast med blade år efter år, men jeg har aldrig set en blomst her i haven. Nu får et enkelt løg lige en ny chance.fritillaria-meleagris-38En anden Fritillaria, nemlig vibeæg, Fritillaris meleagris, er til gengæld en klar succes her på matriklen. Hvert forår har jeg masser af dem i krukkerne, for jeg kan overhovedet ikke stå for de ternede vibeæg blomster. Efter afblomstring bliver de plantet ud i haven, hvor der efterhånden er en stor, trofast og dejlig bestand, der  også får lov at være i fred for gnaverne, der åbenbart er mere til tulipaner.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén