Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Fræsning

Vinterløg, hvidløg og vårsalat er klar til forårshøst

De sidste porrer er høstet, og dermed blev der ledig plads i køkkenhaven. Nu er der sat både hvidløg og vinterløg med håbet om en tidlig høst af hjemmedyrket grønt. I drivhuset har jeg sneget mig til at så vårsalat eller feldsalat.

Porre, Allium porrum

Read More

Det eksotiske hjørne får nyt liv

Lad det være sagt med det samme: Det er længe siden, der har været noget nævneværdigt eksotisk over den fjerne del af haven, vi plejer at kalde Det eksotiske hjørne. Baggrunden for det prætentiøse navn er et helt særligt klima, der gør dyrkning af varmekrævende planter mulig. En gammel mur samler varme, der er godt med læ og arealet skråner mod syd. Men jeg var simpelthen nødt til at give op under tørken sidste sommer. Det var pløk umuligt at holde planterne med vand, så de fik lov at klare sig på bedste beskub.

Denne sommer har hele området så været forvandlet til en byggeplads i flere måneder. Etablering af en ekstra trailer parkeringsplads indebar konstruktion af en støttemur og udjævning af en del af terrænet. Det har ikke været nogen lille opgave, kan jeg hilse fra entreprenøren og sige.

Den forbløffende og fantastiske sidegevinst ved projektet er så, at Det eksotiske hjørne er vokset og blevet til et meget mere brugbart haverum end den smalle stribe jord, der var før. Nu har den sandbunke, der skal gøre det ud for jord, ovenikøbet fået et helt vognlæs kommunal kompost. Jeg er helt overvældet over alle de muligheder, der tårner sig op. Der kommer en lille mur bagerst, der skal holde vildnisset ude af det nye haverum, men bortset fra det, er der endnu ingen konkrete haveplaner for indretningen. Men de bobler lystigt, og brillante ideer fra nær og fjern er selvfølgelig være velkomne 🙂

Planerne skal nok tage form hen over vinteren, men i mellemtiden er der blevet sået en skønsom blanding af såkaldt grøngødning i den jomfruelige jord. Gul lupin, blodkløver, perserkløver, spindehør og honningurt. Forhåbentlig spirer de hurtigt, så de kan nå at blomstre i år og dermed forvandle hjørnet til en blomstereng. Når de det ikke, er det også ok, for ideen er jo, at planterne skal fræses ned til efteråret og bidrage med organisk materiale og kvælstof indsamlet fra luften til at gøre jorden bedre.
En anden god grund til at holde lidt igen med at plante blivende planter er, at det utvivlsomt vil vælte op med nælder og andet ondsindet ukrudt, der skal ryddes af flere omgange.

Abrikos, Prunus armeniaca

Her i planlægningsfasen kan jeg så glæde mig over, at min laden-stå-til sidste sommer ikke har taget livet af de småeksotiske planter, der tidligere er plantet i Det eksotiske hjørne. Det er tre eller fire år siden, jeg plantede et lille abrikostræ, Prunus armeniaca, og sandelig om ikke det giver de første tre frugter i år. Det er altså stort 🙂

Ægte laurbær, Laurus nobilis

Det på grunden hærgende rådyr har nok så venligt påtaget sig at passe planterne i mit fravær. Derfor ser kiwien, Actinidia chinensis, på espalieret noget afpillet ud, men der er absolut liv i den. Den lille laurbærbusk, Laurus nobilis, er også blevet grundigt beskåret af rådyret, men nu skyder den nok så fint med en hel masse friske skud. Forhåbentlig kan de lige nå at afmodne, før det bliver vinter.

Fra køkkenhave til skærehave for en sommer

Hvornår må man gå i gang i sin køkkenhave, skærehave og så videre? I ældre havebøger er svaret lidt kryptisk. Når jorden er bekvem, står der. Men hvad er nu det? Jorden er da ikke bekvem. Sofaen er bekvem. Og lænestolen. Men da ikke jorden… Bøgerne mener noget i retning af, når jorden er til at arbejde med, uden at den sidder fast i kager under gummistøvlerne. Lad det være sagt med det samme. Jorden er meget bekvem her på matriklen. Faktisk knastør, så hermed har startskuddet lydt for årets sæson synkront med den brummende lyd af fræseren.

Køkkenhave set fra luften

Sådan så min køkkenhave ud fra luften midt i maj sidste år. Jeg har fundet billedet frem, fordi jeg har stooore og formentlig ret skøre planer for denne sæson. Jeg har nemlig tænkt mig at transformere jordstykket fra køkkenhave til skærehave bare for i år. Egentlig har jeg altid sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle have nogen skære have. Sådan noget pjat. Men det var kun indtil jeg så Jeannett Fruergaards helt skønne skærehave sidste sommer. En virkelig fed oplevelse. Og da man jo ikke skal være bange for at prøve noget nyt i haven, er det da lige det, alle de sommerblomster, der er på vej i drivhuset, skal bruges til. Og alle de frø, jeg er kommet til at købe… Køkkenhaven er hermed forvist til det sneglefri salatbed og aspargesbedet for i år. Det går nok endda.

Nu har jeg lagt en storstilet plan for det lille jordstykke. Det gælder jo om at få plads til en masse dejlige sommerblomster, der giver materiale til overdådige buketter hele sommeren. Måske skulle jeg overveje et buketkursus… Jeg har taget udgangspunkt i mine tre stativer til klatreplanter og ladet rækkerne med blomster stråle ud fra den halvcirkel, de danner. Det er på ingen måde efter skærehavebogen, formentlig alvorligt upraktisk og måske endda umuligt, men billederne inde i mit hoved er allerede fantastiske 🙂

Efter fræsning og efterfølgende udjævning med riven, kom de tre klatrestativer på plads. Så er jeg ligesom i gang. Planter af ærteblomst, Lathyrus odoratus, Susanne med det sorte øje i hvid model, Thunbergia alata ‘Alba Oculata’ og klokkeranke, Cobaea scandens, står allerede og hygger sig i drivhuset.

Derefter tegnede jeg mønstret op på jorden ved hjælp af rivens skaft. Det ser allerede sjovt ud. Nu har jeg også sået de mindst kuldskære arter i deres retmæssige riller. Morgenfrue, Calendula officinalis, kornblomst, Centaurea ‘Black Ball’ og dild, Anethum graveolens, blandt andre. Jeg håber, de spirer hurtigt frem, så strukturen er til at få øje på, når der skal sås mindre kuldetolerante sager og plantes forspirede planter ud. Ihh, hvor jeg glæder mig til at få min egen skøre skærehave 🙂

Ny energi til køkkenhaven med to slags kompost

Køkkenhaven har bogstaveligt talt ligget brak hele vinteren med de sidste vintergrønsager som minder om, hvad der var engang. Det har sultne rådyr hygget sig gevaldigt med. De har fuldstændigt pelset kålstokkene, der tappert prøver at skyde med friske skud, der dog igen og igen bliver nippet af, så snart de titter frem.Også de sidste porrer er kommet rådyrene til gavn og forhåbentlig glæde. Men nu må det være slut. Klargøring af køkkenhaven skal i gang. Det er allerede meget senere, end det plejer at være.Jeg startede lige med at grave sidste års spirende persilleplanter op, så de ikke stod i vejen for det påtænkte jordforbedringsprojekt. De er nu plantet et andet sted, så vi får fornøjelse af frisk persille inden alt for længe, og i hvert fald før nyplantede rækker vil kunne høstes.Sandjorden i køkkenhaven har godt af at få tilført ny energi i form af kompost – helst hvert år. Så nu er det nederste godt omsatte indhold af den bugnende kompostbeholder distribueret ud i køkkenhaven og suppleret med en stak sække Champost, der blev indkøbt sidste år på efterårsudsalg 🙂Til slut kom fræseren på arbejde og forvandlede hurtigt den omtalte brakmark til lækker køkkenhave, der bare venter på nye frø og planter. Og nu ser det da heldigvis ud til, at vejrguderne besinder sig, så årets køkkenhavedrømme kan blive realiseret 🙂

Nyt liv i drivhusjorden

lycopersicon-esculentum-58Nu er det en kedelig kendsgerning: Årets sidste tomat er høstet i drivhuset. Alle planterne er fjernet, og drivhuset er gjort klar til vinteren – og så småt til en ny sæson. Den lysende orange cherrytomat ‘Sungold’ har gjort det ualmindelig godt. Planten var den første til at bære, og også den sidste, der stadig har det godt. Og det på trods af, at den ikke fik knebet topskuddet, som det sig hør og bør. Jeg var simpelthen nødt til at prøve at lade den frodige plante kravle hen under drivhustaget, så klaserne kunne hænge ned fra loftet. Et ret vellykket eksperiment… De små, fine, orangegule tomater smager i øvrigt super godt.capsicum-habanero-58 Grunden til den drastiske oprydning var alt for meget gråskimmel på de øvrige tomatplanter og så den sværm af mellus – også kaldet hvide fluer – der flakser op, hver gang man bare stirrer stift på chiliplanterne. Jeg vil nødig have nogle af delene til at gå i vinterhi i drivhuset, så derfor må alle planterne ud. Der er høstet rigtig mange drønstærke frugter af de to hjemmelavede chilisorter.jordforbedring-28En anden god grund er, at drivhusjorden er ved at trænge til en vitaminindsprøjtning. Det er nødvendigt med jævne mellemrum, når man som jeg foretrækker at dyrke direkte i drivhusjorden. Derfor blev der lagt et fem cm tykt lag Champost ud over hele drivhusets bund. Det er nu, det er smart, at drivhusets trædesten ligger oven på jorden (som det ses her), så de er nemme at flytte ud, når der skal arbejdes med drivhusjorden. fraesning-24Den lækre kompost blev jævnt fordelt med en rive, og så fik fræseren lov at gøre resten af arbejdet med at blande den ned i det øverste jordlag. Nu kan jorden stå og hygge sig hen over vinteren, så den er helt klar til sæsonstart, når det bliver forår igen.

Jordforbedring på den rare måde

Fræsning-9

Den sidste høst i køkkenhaven er bragt i hus, og dermed er tiden inde til så småt at gøre klar til næste sæson. Ikke så ringe endda 🙂 Heldigvis er den nye drivrem til fræseren ankommet med posten, så den dynge af Champost, kommunal kompost og udrangerede krukkeplanter, der havde hobet sig op, kunne blive fræset ned i det øverste jordlag. Det er godt for sandjorden og har en dejlig psykologisk effekt, for nu ser det ud som om, der ikke er skyggen af ukrudt. Hmm ved godt, jeg bliver klogere til foråret…

Fræsning-8

Det er smart og arbejdskraftbesparende med fræseren, men det kræver også én, der farer rundt og forklarer, hvor der ikke skal fræses, fordi hvidløgene allerede spirer, og en hel masse løg af narcisser fra forårets krukker impulsivt blev lagt langs med køkkenhavens bagkant. Måske ikke helt gennemtænkt, men det bliver flot til april, og sikke nogle buketter der skal plukkes.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén