Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Forspiring Page 1 of 7

Flere dahlia planter på flere måder

I efteråret gravede jeg nogle dahlia knolde op i forventning om at kunne genbruge dem i år og dermed få endnu flere dahlia planter. De blev sendt på vinterferie i det kølige værksted emballeret i tør spagnum i store potter, for knoldene, der er genbrugt flere gange, er efterhånden temmelig store. Nu fik jeg så lige kigget til dem og opdagede, at en af dem tydeligvis er blevet træt af at holde vinterferie. Den er simpelthen i fuld gang med at skyde med friske skud og trænger tydeligvis til både lys og vand. Sikke nu noget. Babu babu gik det til drivhuset, så der kan komme skik på dahlia situationen.

Egentlig var tanken jo, at jeg skulle have delt de efterhånden ret voluminøse knolde i flere enheder, netop for at få flere dahlia planter. Det kræver en skarp kniv og et øje for de nye spirer, der dukker op ved sidste års stængler. En knold i sig selv er ikke nok til at sikre familieforøgelsen, for en knold uden stængel spirer ikke.

Efter den temmelig voldsomme operation er de nye, individuelle planter lige sat tilbage i værkstedet til tørre, for jeg tør ikke plante knoldene, der jo har friske sår, lige nu. De risikerer bare at blive angrebet af skumle svampesygdomme. I næste weekend, når sårene er helet, bliver de plantet.

Jeg nænner ikke at dele den ivrigt skydende plante, men værksteds-skuddene er alt for bløde til, at der kommer noget godt ud af dem. Derfor har jeg nu klippet skuddene tilbage og håber, at planten vil skyde igen, forgrene sig og få stærke skud, der kan klare sig i fri dressur efter et forårsophold i det frostfri men kølige drivhus.

Her var det så, at jeg kom til at tænke på, at dahlia er ret nem at stiklingeformere. Jeg ved ikke, om de bløde skud dur til formålet, men når nu de er klippet af, er der jo ingen grund til ikke at afprøve endnu en vej til flere dahlia planter. Jeg klipper stiklingerne lige under et bladpar og fjerner de nederste blade.

Vupti er der fine stiklinger, lige til at stikke i gennemfugtet spiremuld i huller, dannet med priklepinden. Stiklingerne står nu på plantebordet med indlagt varme i drivhuset. Så må jeg se, om de vil noget.

Den sikreste vej til at få flere dahlia planter er selvfølgelig at købe sig til nogle friske knolde. Det er jo så også samtidig den eneste vej til at få planter med blomster i nye farver, så den vej er ikke til at slippe uden om. Ved at snuppe en tyvstart regner jeg med at få blomsterproduktionen tidligt i gang, så den kan vare rigtig længe. Nu har jeg pottet de nye knolde i store potter i gennemfugtet spiremuld med cirka 5 cm jord over knoldene. Potterne står i drivhuset samen med de øvrige tiltag, der skal resultere i flere dahlia planter til årets udgave af haven her.

Forskel på frø afgør forspiringsmetode

Vi er endelig nået til midten af marts, og dermed er tiden for forspiring af en hel masse sommerblomster officielt nået. Jeg behøver nok ikke at sige, at jeg fluks er gået i gang med de arter, der er længst tid om at udvikle sig, og dem der vinder ved gentagne knibninger før udplantning som for eksempel ærteblomst, Lathyrus odoratus, og edderkoppeplante, Cleome spinosa. Et dejligt job i planteværkstedet i drivhuset på sådan en våd og kold dag.

Der er forskel på frø på mange niveauer, og det er afgørende for valget af forspiringsmetode. Når der ikke er yderligere krummelurer i forhold til krav til spiringsforholdene, lader jeg frøenes størrelse afgøre forspiringsmetode. Større frø, der er nemme at håndtere, sår jeg enkeltvis. Det sparer både undertegnede og de spæde planter for en prikling, der lige meget hvor blidt og omsorgsfuldt den udføres, ikke kan undgå at bremse plantens vækst og dermed sætte tid til.

Ærteblomst er en af de arter, der har store frø. De er nu sået i sådan et Minikap minidrivhus fra Pindstrup, som jeg fortalte om forleden, da jeg priklede de første tobaksblomster, som det ses her. Jeg følger tommelfingerreglen, at frø skal dækkes af et lag jord, svarende til frøets tykkelse, så de store frø bliver presset lidt ned i jorden og dækket til.

Når det gælder mindre frø, bredsår jeg i bakker. Den forspiringsmetode har den fordel, at den ikke kræver så meget plads i begyndelsen. Til gengæld venter priklearbejdet hurtigt efter fremspiring. Det gælder om at have en rolig hånd, når der sås, så frøene ikke kommer til at ligge så tæt, at priklearbejdet bliver urimeligt besværligt.

Efter såning presser jeg frøene let fast til jorden, så jeg er sikker på at der er skabt kontakt. Da vi holdt workshop om planteformering med Haveselskabet Aarhus forleden, lagde jeg mærke til, at der var mange, der af en eller anden grund kun fyldte bakkerne halvt op med jord. Men det betaler sig ikke at spare på jorden i bakkerne. Jo mere jord, jo nemmere er det at styre fugtigheden i jorden og jo mere plads har rødderne at arbejde på.
Nu står alle de nysåede frø uafhængigt af forspiringsmetode i bakker på gulvet i badeværelset og luner sig ved gulvvarmen. De fleste frø spirer godt ved lun temperatur, men nu må jeg huske at holde øje med dem, for så snart de er spiret, skal de jo frem i lyset og stå ved lavere temperatur, så de ikke bliver ranglede.

Så er syv slags tobaksblomster sået 2.0

Den 16. februar, altså for godt to uger siden, såede jeg syv slags tobaksblomster til forspiring i vindueskarmen. Tobaksblomster er længe om at udvikle sig, så de hører til de utålmodiges yndlingsfrø. Her gør det ikke noget, at man kommer lidt tidligt i gang med driverierne. Læs om at så sådan nogle bittesmå frø her.

Jeg har imødeset spiringen med nogen spænding, da alle frøene er høstet her i haven de seneste par år. Der var altså ingen garanti for god spireprocent. Men jeg må sige, at mine bekymringer er gjort helt til skamme. Der er faktisk kun en enkelt af sorterne, der ikke er spiret, så syv slags tobaksblomster er blevet til seks. Det rækker nu nok også :-). Her er det den fine, mørkerøde Nicotiana alata ‘Baby Bella’ der blomstrede lige til det blev frostvejr, der spirer nok så flot.

Nicotiana alata ‘Baby Bella’

Sådan så Nicotiana ‘Baby Bella’ ud sidste år i juni. Måske er det børn af netop disse blomster, der spirer frem i bakken. Spændende, om de bliver lige så kønne som moderen. Det er jo ikke godt at vide, når planterne selv har stået for bestøvningen 🙂

Nicotiana knightiana

Den spændende Nicotiana knightiana med små limegrønne blomster havde jeg i 2017. Der blev høstet masser af frø, men da jeg ville så sidste forår, viste det sig, at jeg havde gemt frøene et så godt og sikkert sted, at jeg ikke kunne finde dem. De dukkede først op, da det var for sent at så, så de frø har nu overvintret to gange.

Af samme grund gav jeg den lidt ekstra gas og såede flere frø end normalt i forventningen om, at de nok ikke spirede særlig godt. Der tog jeg fejl. Grundigt endda. Det er absolut dem, der er spiret bedst og det i en sådan grad, at det kommer til at kræve ikke så lidt fingerspidsfornemmelse, når de spæde planter inden længe skal prikles.
Det er tanken, at de skal indgå i det nye, gule blomsterbed, jeg planlagde i januar, derfor er det fint, der er mange af dem 🙂 Så må jeg bare gøre mig umage med priklearbejdet og få det udført snart, så de små planter ikke kommer til at ødelægge hinanden i kampen om lyset.

Så er syv slags tobaksblomster sået

Tobaksblomster, Nicotiana,hører til mine erklærede yndlingssommerblomster. Både fordi de bogstaveligt talt blomstrer hele sommeren – og nok også lidt fordi, de skal sås allerede nu, hvor jeg trænger så meget til at komme i gang. Syv forskellige slags tobaksblomster lyder måske af lidt rigeligt, men de er alle sammen fra frø høstet her i haven, så det er svært at sige noget om spireprocenten. Jeg håber nu, at de alle sammen kommer 🙂

Frø af tobaksblomster er urimeligt små. Det er helt ufatteligt, at de kan blive til meterhøje, blomstrende planter i løbet af nogle måneder. Men det kan de. Jeg har læst mig til, at der går 7.000 frø på et gram. Det er virkelig noget småtteri og ikke nemt at håndtere. Nu har jeg jo heldigvis frø nok, fordi jeg selv har høstet dem, men har man købt en pose og ser på den smule støv, der ligger i bunden, kan man godt få lidt præstationsangst, for det gælder jo om at få fordelt frøene nogenlunde ensartet i bakken, når de bliver sået. En fugtig tændstik kan være en hjælp til processen. Det er nemmere at samle de små frø op med tændstikken end med sine i denne sammenhæng kolossale fingre, og nemmere at afsætte dem på jordoverfladen.

Tobaksblomster er lysspirende, så de skal ikke dækkes med jord efter såning. Jeg trykker dem let til med en stamper, så de får kontakt til den fugtige jord.

Det er en udpræget dårlig ide at vande bakkerne ovenfra efter såning. De små frø sejler lystigt med vandet og ender ude i siderne i en bunke. I stedet lader jeg de tilsåede bakker suge det vand, de kan nedefra i cirka 20 minutter. Så dækker jeg bakkerne med gennemsigtig plast for at holde på fugtigheden. Tobaksblomster spirer ved stuetemperatur i løbet af et par uger.

Narcistobak, Nicotiana sylvestris

Nu vil jeg så sætte mig til at glæde mig til, der igen er blandt andet narcistobak, Nicotiana sylvestris, der blomstrer i haven og oven i købet samtidig fylder den med dejlig duft.
I ventetiden vil jeg lige komme med et lille reklameindslag. Haveselskabets Aarhusafdeling afholder workshop om planteformering med undertegnede som underviser den 2. marts kl. 13. Det foregår i inspirerende omgivelser i Gartneriet Pedersen ved Hørning, hvor der også er mulighed for at opleve planteformering i større skala og få gode gartnerråd med i købet. Det bliver en eftermiddag med jord under neglene, for der skal sås, prikles, tages stiklinger og meget mere. Jeg glæder mig, for jeg er sikker på, at det bliver både hyggeligt og vildt sjovt. Der er et begrænset antal pladser. Læs mere om workshoppen og hvordan du tilmelder dig her.

Sultne konfirmand egetræer ønsker sig jord om rødderne

De fleste af de agern, der blev sat til spiring på reagensglas med vand først i oktober, har udviklet sig til de sødeste baby egetræer. Det er utroligt, så hurtigt de vokser, når de kommer ind i varmen, hvor de tydeligvis tror, der er forår. Ude i haven ligger de også og spirer, hvor de nu lander, men der nøjes de klogt nok med at sende roden i dybden, mens de venter med at sende topskuddet i vejret, til det vitterligt er forår. Men nu er de vist ved at have brugt den madpakke, de havde med i form af de tykke, næringsrige kimblade, der gemmer sig inde i agernet. De er i hvert fald begyndt at se lidt blege ud, så det må være tid til at få dem plantet i jord, hvor de selv kan finde næring.Det er fascierende at følge rodudviklingen fra de spirende agern. Effektivt ser det ud, og det skal det selvfølgelig også, for det er jo roden, der er forudsætningen for, at de små agern kan udvikle sig fra baby egetræer til konfirmand egetræer og med tiden til gigantiske egetræer, der kan blive hundredevis af år gammelt.Det er også ret tydeligt, at egen har en pælerod, der bare vil i dybden. Også af den grund er det en god ide at få dem plantet nu. Ellers bliver der brug for meget høje potter. Jeg rodbeskærer mine baby egetræer lidt, og så må de i første omgang finde sig til rette i små potter. Det har den fordel, at det lægger en dæmper på væksten, så træerne ikke bliver alt for store alt for hurtigt. De er jo ret søde, mens de er små.Her har vi så de første fire babyer, der er blevet til konfirmand egetræer. De har fået hver deres potte med god pottemuld og lidt mos på toppen. Godt, at der er lidt mos i plænen til formålet 🙂 På de gode steder i et sådan omfang, at der ikke er en hel masse græs i. Det er i øvrigt mor egetræ i baggrunden, der holder godt øje med sine små.
Forresten udskrev jeg en Instagram konkurrence om at dyrke det sødeste, sejeste eller sjoveste baby egetræ i forbindelse med BogForum. Der er et eksemplar af min havebog, Slip haveglæden løs, til vinderen, og man kan stadig nå at være med. Find konkurrencen her.

Dyrk dit eget baby egetræ og vind en bog

Sidste år hyggede jeg mig meget med at spire agern fra haven på glas. Sådan et agern spirer villigt og udvikler sig hurtigt til det fineste baby egetræ, der pynter inden døre hele vinteren og kan plantes ud, når det bliver forår.Nu rasler det igen ned med agern. Jeg får et chok, hver gang et rammer drivhustaget, for det lyder præcist som et skud. Så jeg har søsat endnu et baby egetræ projekt. De her agern blev “sat over” for et par uger siden, og har, som det fremgår, allerede fuld fart på.Jeg tror aldrig, der har været så mange og så store, flotte agern på havens egetræer. De ligger nærmest i bunker i græsplænen, og mange er så småt begyndt at spire. Det er jo noget rod midt i plænen, så jeg har samlet en ordentlig bunke agern sammen. Tænk engang, hvor mange baby egetræer, de kan blive til.Den tanke gav mig lige en ide. Nu er der jo kun et par uger til, jeg skal med Forlaget Linnea på bogmessen Bogforum i BellaCenter for at præsentere min havebog “Slip haveglæden løs”. Så jeg tager selvfølgelig de mange dejlige agern med og deler ud til mine messegæster. Jeg har også skaffet en masse reagensglas, så du kan spire dit eget baby egetræ standsmæssigt. Du finder Forlaget Linnea i Centerhallen på NewPub standen den 26. og 27. oktober. Jeg håber, vi ses.
Som en ekstra gimmick udskriver jeg en Instagram konkurrence: Snup et agern, lad det spire, tag et foto og del på Instagram inden 22. december kl. 18 med #sliphaveglædenløs og #forlagetlinnea. Den, der dyrker det sødeste, sejeste eller sjoveste baby egetræ, får sig en ekstra julegave i form af et eksemplar af “Slip haveglæden løs”. Bogen sælges til messepris på Bogforum men kan selvfølgelig også som altid bestilles hos din boghandler eller direkte hos forlaget her.

Forfald og friske blomster i sensommerhaven

Sommervarmen speedede alting op i haven, indtil tørken satte foden alvorligt på bremsen. Det betyder, at sensommerhaven hurtigere end normalt kom til at se efterårstræt ud. Men nu, hvor der er kommet vand, er der faktisk også kommet friske blomster til, mens dekorativt forfald sætter sit præg på andre.Den smukke og langtidsholdbare hortensia, Hydrangea macrophylla Magical Four Seasons ‘Coral’ har skiftet farve endnu engang og har fået den lækreste, vintageagtige sart rosa-lidt grønne nuance i de nu nærmest papirlignende blomsterstande.

I det rosa bed er den sensommerblomstrende staude duehoved, Chelone obliqua, til gengæld lige sprunget ud og står nok så fint og lyser op i sensommerhaven. Den er hermed kommet på listen over tørketålende stauder, for den er sluppet helt uskadt gennem sommeren, og tuen er større end nogensinde. Det ender vist med at jeg må dele den, hvis ikke den skal komme til at fylde hele bedet.Sidste års frø af den søde tobaksblomst, Nicotiana mutabilis, blev forspiret i det tidligste forår og siden plante ud. Nogle af planterne har blomstret længe og er begyndt at sætte frø, mens andre først lige har indledt blomstringen og nu står og ser friske og forsommeragtige ud. Et udtryk for den variation, man kan opnå, ved at høste sine egne frø – til forskel fra frøposefrøenes mere ensartede vækst. Ikke så ringe endda, når resultatet som i dette tilfælde er en langstrakt blomstringsperiode.

Hjemmelavede krukkeplanter begynder at ligne noget

Når jeg forspirer sommerblomster, er det typisk med den tanke, at planterne skal plantes ud i havens bede. Men i år er nogle af dem endt som hjemelavede krukkeplanter. Jeg har oven i købet eksperimenteret lidt med at plante forskellige arter sammen i større krukker i håbet om, at de vil vokse fint og naturligt ud og ind mellem hinanden. I den her krukke er der plantet både det lille prydgræs harehale, Lagurus ovatus, den lækre fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’ og den sjove mexikanerhat, Ratibida columnifera, der dog ikke blomstrer endnu, fordi den er blevet knebet en ekstra gang for at få den til at buske sig. Jeg synes, det tegner lovende.Den rødorange Tagetes ‘Strawberry Blonde’ er ny i udplantningssortimentet i år, men man har altså også kunnet købe frø og selv gå i gang. Sikke nu en farve.Harehale går igen i denne krukkegruppe, der også udelukkende byder på hjemmelavede planter, der lige er begyndt at blomstre.En virkelig sælsom plante, som er mest kendt fra blomsterdekorationer, er trommestikker, Craspedia globosa, med kugleforede, gule blomsterstande. Den er også lavet fra frø i år og står flere steder i haven og altså også i en krukke, hvor den ser ud til at have det rigtig fint.Den skønne morgenfrue, der i hvert fald engang var Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er det måske lidt af en tilsnigelse at henføre til gruppen af hjemmelavede krukkeplanter. Den er ikke møjsommeligt forspiret, priklet og så videre, men dukker helt af sig selv op i stort antal i køkkenhaven, hvor den blev sået for flere år siden. De spontane og i nogen grad fejlplacerede planter blev gravet op og omplantet til en krukke. Selv om de i sagens natur må være hybridplanter, er de stadig lige så smukke som den oprindelige sort.Samme historie går igen, når det gælder den sart lysegule blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Det er år og dag siden, jeg købte en pose frø, men de sår sig selv med stor entusiasme, så der var rigeligt med planter til en krukke også.

Blomsterkørvel, kongekommen og sød tobak i blomsterbedet

Nu begynder lønnen for alle anstrengelserne med at forspire, prikle og udplante sommerblomster at tikke ind. Pludselig er det gået virkelig hurtigt – jeg synes næsten lige, jeg har plantet dem ud, og nu er der en del, der allerede er begyndt at blomstre mellem stauderne. Blomsterkørvel, Orlaya grandiflora, er en af mine absolutte yndlingssommerblomster. En skæmplante med blomsterskærme, der ikke ligner alle de andre. Randblomsternes store kronblade giver den lige en ekstra tand, så blomsterstanden ligner de fineste kniplinger.En anden forspiret skærmplante, der så småt er begyndt at springe ud, er kongekommen, Amni majus. Den er så fin og let i strukturen, og jeg synes den gør en hel masse for bedene, når den popper op mellem de tungere stauder og ligesom letter det hele.

Den er da elegant lavet 🙂 Jeg kan godt lide at plante sommerblomsterne mellem stauderne. Det giver flere strenge at spille på i plantekompositionen, det lukker eventuelle huller, og så tilfører de høje sommerblomster den der dejlige, naturlige lethed.Tobaksblomst, Nicotiana ‘Tinkerbell’, er også begyndt at springe ud med sine super søde, lidt diskrete men ikke desto mindre iøjnefaldende blomster, der er limegrønne på ydersiden og blødt rosa på indersiden. Dem regner jeg med at have fornøjelse af hele sommeren, for det er noget af det, tobaksblomsterne kan.Jeg har også sået en del enårige prydgræsser i år, men det er kun hjeretegræs, Briza maxima, der blomstrer allerede nu. Den har jeg faktisk slet ikke sået i år, men det gjorde jeg sidste år, og den har altså valgt at klare ærterne selv. Det skal den ha’ tak for, for den er så fin med de dinglende, hjerteformede aks.

Kender I forresten blogmagasinet havefolket.com, der er alle tiders havemagasin på nettet skrevet af en flok entusiastiske haveelskere. Det er altid et besøg værd, og i dag bringer de ligefrem et uddrag af min bog ‘Slip haveglæden løs – fryd, facts og fiduser. Besøg Havefolket her. Hele bogen kan selvfølgelig stadig bestilles hos Forlaget Linnea her – og så kan den købes til havefestivalpris her i haven i weekenden, når vi holder åben have både 9. og 10. juni fra 10 til 17

 

Aspargesært og porre i årets køkkenhavedesign

Årets nye – og som sædvanligt lidt skøre – køkkenhavedesign er begyndt at manifestere sig i takt med, at de udsåede grønsager spirer frem, og de udplantede vokser til. Der er buer i to forskellige forløb med udgangspunkt i henholdsvis de tre klatrestativer og figentræet i den anden side af køkkenhaven. Buerne mødes på midten. Jeg tror, det bliver fint, og det er i hvert fald praktisk, fordi det giver “rækker” i mange forskellige længder.

Der er ved at være så nogenlunde fyldt op i buerne, efter at jeg i dag har udplantet de sidste forspirede grønsager. Det her er et nyt spændende bekendtskab, som jeg aldrig har dyrket før, så det er jeg meget spændt på. Aspargesært med det tungevridende latinske navn Tetragonobulus purpureus, skulle efter sigende være en delikatesse og samtidig en smuk plante. Det får den nu lov til at bevise. Fine, livskraftige planter med masser af rod i hvert tilfælde.Også de forspirede porreplanter ser fine ud – i høj grad klar til at blive plantet ud. Jeg har gået og ventet på lidt blidere vejr, men det er ikke umiddelbart i sigte, så nu må det briste eller bære. Jeg er hjemme og står klar med vandkanden de næste dage, så jeg tror på projektet.Heldigvis er det jo i forvejen smart at plante porrer i render, så der kan muldes jord op omkring dem efterhånden for at sikre sig lange, hvide skafter. Renderne gør vanding her i etableringsfasen ikke så lidt nemmere.I det hele taget er vanding og lugning nogenlunde fast arbejde i øjeblikket, ikke mindst når man som jeg har køkkenhave på sandjord, der godt nok gennem 10 år er beriget med kompost, men alligevel tørrer lynhurtigt ud. De sporadiske planter mellem rækkerne, der ikke er en del af det planlagte køkkenhavedesign, er dels spontan skorzonnerrod, der blev dyrket for nogle år siden og åbenbart stadig har jordstængler liggende i jorden, dels selvsået hjulkrone, som jeg ikke nænner at luge, for de kan jo sagtens komme til nytte senere på sommeren og står egentlig ikke i vejen. Der er også nogle uautoriserede morgenfruer, men dem har jeg tænkt mig at grave op og bruge et andet sted i haven.

Page 1 of 7

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén