Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Forspiring dahlia

Flere dahlia planter på flere måder

I efteråret gravede jeg nogle dahlia knolde op i forventning om at kunne genbruge dem i år og dermed få endnu flere dahlia planter. De blev sendt på vinterferie i det kølige værksted emballeret i tør spagnum i store potter, for knoldene, der er genbrugt flere gange, er efterhånden temmelig store. Nu fik jeg så lige kigget til dem og opdagede, at en af dem tydeligvis er blevet træt af at holde vinterferie. Den er simpelthen i fuld gang med at skyde med friske skud og trænger tydeligvis til både lys og vand. Sikke nu noget. Babu babu gik det til drivhuset, så der kan komme skik på dahlia situationen.

Egentlig var tanken jo, at jeg skulle have delt de efterhånden ret voluminøse knolde i flere enheder, netop for at få flere dahlia planter. Det kræver en skarp kniv og et øje for de nye spirer, der dukker op ved sidste års stængler. En knold i sig selv er ikke nok til at sikre familieforøgelsen, for en knold uden stængel spirer ikke.

Efter den temmelig voldsomme operation er de nye, individuelle planter lige sat tilbage i værkstedet til tørre, for jeg tør ikke plante knoldene, der jo har friske sår, lige nu. De risikerer bare at blive angrebet af skumle svampesygdomme. I næste weekend, når sårene er helet, bliver de plantet.

Jeg nænner ikke at dele den ivrigt skydende plante, men værksteds-skuddene er alt for bløde til, at der kommer noget godt ud af dem. Derfor har jeg nu klippet skuddene tilbage og håber, at planten vil skyde igen, forgrene sig og få stærke skud, der kan klare sig i fri dressur efter et forårsophold i det frostfri men kølige drivhus.

Her var det så, at jeg kom til at tænke på, at dahlia er ret nem at stiklingeformere. Jeg ved ikke, om de bløde skud dur til formålet, men når nu de er klippet af, er der jo ingen grund til ikke at afprøve endnu en vej til flere dahlia planter. Jeg klipper stiklingerne lige under et bladpar og fjerner de nederste blade.

Vupti er der fine stiklinger, lige til at stikke i gennemfugtet spiremuld i huller, dannet med priklepinden. Stiklingerne står nu på plantebordet med indlagt varme i drivhuset. Så må jeg se, om de vil noget.

Den sikreste vej til at få flere dahlia planter er selvfølgelig at købe sig til nogle friske knolde. Det er jo så også samtidig den eneste vej til at få planter med blomster i nye farver, så den vej er ikke til at slippe uden om. Ved at snuppe en tyvstart regner jeg med at få blomsterproduktionen tidligt i gang, så den kan vare rigtig længe. Nu har jeg pottet de nye knolde i store potter i gennemfugtet spiremuld med cirka 5 cm jord over knoldene. Potterne står i drivhuset samen med de øvrige tiltag, der skal resultere i flere dahlia planter til årets udgave af haven her.

Convenience planter til blomsterbedet

Som de fleste nok har opdaget, er jeg ikke meget for bar jord i blomsterbedene. Det giver plads til alt for meget ukrudt. Derfor er det en plantekrævende udfordring at anlægge nye bede her i haven. For selv om de mange sommerblomster, der var forspiret til forårets nye bedprojekter, er kommet upåklageligt, er der stadig lidt for meget af den brune jord at se nogle steder efter min smag.Det er der heldigvis en løsning på, for man kan jo få stauder i store potter, der er lige til at plante ud og fylde huller med. Det svarer nærmest til butikkernes færdigretter – convenience for havefolket – en lynhurtig genvej til at få bedet til at se fint og frodigt ud i en håndevending. Allerede når man sætter potterne ud på jorden for at vurdere, hvordan de nye planter skal placeres, fornemmer man, hvor meget det hjælper på helhedsindtrykket. Takket være sommerblomsterne er staudeplantningen ellers udskudt til efteråret, men hermed er jeg så allerede i gang.Der ser måske ikke lige ud til at mangle noget det nyfusionerede bed, hvor der er fuld fart på både sommerblomster og forspirede dahlia’er. Men der var nu lige plads til at skrue en lækker prydgræs ned i midten. Jeg holder meget af at have prydgræsser i blomsterbedene til at give lidt lethed.Valget faldt på sandrørhvene, Calamagrostis x acutiflora ‘Overdam’, der simpelthen har det fineste farvespil i de smalle blade. Som det fremgår er det en stor og livskraftig plante, der nok skal blive til noget i en fart og indhente bedets andre planter. Nu er den på plads og ser ud som om, den altid har været der.

Dahlia og diverse til det nye bed

Det har taget sin tid i år, men nu er vi nået dertil, hvor jeg tør stole så meget på vejrguderne, at jeg satser og planter de forspirede Dahlia planter ud. De har fået knebet toppen af flere gange, så de er blevet til solide, buskede planter med et flot rodnet. Jeg har investeret i tre nye sorter af Dahlia med hvide og sart lysegule blomster med henblik på det nyfusionerede bed. Dahlia fylder jo en hel masse i en håndevending, så de er perfekte til at få bedet til at se flot og frodigt ud, selv om det er nyetableret.Nu håber jeg bare, sneglene lader dem være. Dræbersnegle er jo helt pjattede med Dahlia. Den her havde fundet op i planten, da potterne lige var stillet udenfor til afhærdning. Det døde den af … og nu er dens kolleger blevet fodret med Ferromol rundt om de nyplantede.Det ender såmænd nok med, at jeg får fyldt de bare pletter efter bedfusionerne ud. Der kommer jo hele tiden lidt til, og mylderet af forspirede sommerblomster fra vindueskarmen har allerede gjort deres. Desuden har jeg forsøgsvis plantet marokkansk margerit, Rhodanthemum ‘Casablanca’, i bedet. Den har gjort det utroligt godt i krukkerne de seneste par år og har endda formået at overvintre, så med lidt held kan den lækre plante vokse som staude her i min lune have. Det er da et forsøg værd.En nyerhvervet staude, der selvfølgelig også er blevet plantet i bedet, er den ualmindeligt fine alpelimurt, Silene alpestris ‘Starry Dreams’. Den er simpelthen så sød med sin sky af små hvide stjerneblomster på stængler så tynde, at det ser ud som om blomsterne svæver i luften. Den er jeg super glad for, så nu er jeg spændt på, hvor længe den blomstrer. Længe, håber jeg 🙂

Dragende dahlia knolde

Jeg skal lige love for, at poserne med lokkende billeder af smukke Dahlia i alverdens farver er dukket op i butikkerne. Uha, de er svære at komme forbi. I år er jeg så heldig at have en masse ny bedplads, der skal fyldes ud, så undskyldningen er hjemme. Hvad er mere perfekt end Dahlia til at fylde en hel masse på kort tid? Haps lød det, og fire poser med Dahlia, der passer til det projekterede bed i sart gule, gulgrønne og hvide nuancer, røg i indkøbsvognen. Det var først, da jeg kom hjem, at jeg opdagede, at den ene Dahlia faktisk er en pæon … Men pæoner er der jo heller ikke noget i vejen med.Nyerhvervelserne fik mig til at tænke på de Dahlia knolde, der blev gravet op i efteråret og sat til tør og kølig overvintring i en kasse spagnum i værkstedet. Der har de været totalt overladt til sig selv – for ikke at sige glemt – lige siden, men et forårstjek viste heldigvis, at knoldene har det fint. Især den dybrøde Dahlia ‘Lesotho’, der ses her, producerede virkelig flotte knolde sidste år.Nu er der jo så den lille detalje, at det er alt for tidligt at lægge Dahlia knolde i jorden, for selv om det er dejligt vejr, er frostrisikoen desværre ikke helt aflyst endnu. For alligevel at komme i gang – og for at få så lang tids glæde af blomstrende Dahlia som muligt – er knoldene nu lagt til forspiring i gennemfugtet spagnum i diverse potter og krukker, der passer i størrelsen. Dahlia ‘Lesotho’ krævede en hel balje, selv om knoldene kun skal dækkes med nogle få centimeter jord. Nu er de røget retur i værkstedet, hvor forholdene til forspiring er helt fine, i hvert fald indtil de grønne skud titter frem.Den enlige pæon, den hvide Paeonia ‘Immaculee’, har fået en tilsvarende behandling, og det samme har den her sære knold. Det er så absolut et eksperiment, men knolden fandt jeg i en krukke, der havde huset den skønne Ipomoea ‘Sweetheart Lime’, der ses her. Planten, der dyrkes for det smukke løvs skyld, er en forædlet udgave af sød kartoffel, så jeg tænker, at knolden, selv om den ser lidt sølle ud, måske kan blive til en ny plante. Det bliver spændende at følge 🙂

Tyvstart til dahlia’erne

Dahlia overvintring-6I supermarkedet virker stativerne med dahlia knolde nærmest som en magnet. Det fik mig til at huske, at jeg gravede de smukkeste af sidste års dahlia’er op, da det begyndte at blive koldt, for at prøve at overvintre dem til genbrug. Siden har de stået glemt i det kølige værksted i en kasse med tør sphagnum og passet sig selv. Savsmuldet på overfladen skyldes alene opholdet i værkstedet 🙂Dahlia overvintring-5Nu kom kassen så frem i lyset, og knoldene blev tjekket. Til min store glæde ser de absolut fine og livskraftige ud. Så i stedet for at købe nye, er jeg gået i gang med at forspire de gamle knolde, som jeg også ville have gjort, hvis jeg havde investeret. Dahlia tåler jo absolut ikke frost, så det er for tidligt at lægge knoldene i havejorden. Men med en forspiring inden døre bliver de til udplantningsplanter, der blomstrer tidligere end de knolde, der bliver lagt i jorden, senere på foråret.Dahlia 'Apricot Desire'-1Knoldene er nu lagt i store urtepotter i gennemfugtet spiremuld. Urtepotterne er sat tilbage i værkstedet, hvor de skal stå, indtil spirerne viser sig. Derefter må de have et lysere opholdssted. Forhåbentlig er det til den tid lunt nok til, at de kan komme i drivhuset. Den smukke Dahlia ‘Apricot Desire’, der blomstrede så rigt og længe sidste sommer, er en af mine genbrugsdahlia’er. Glæder mig til gensynet.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén