Det gule bed – eller skal vi sige gulgrønne – med sommerblomster er i fuld gang med at give en ekstra omgang upåvirket af, at det er blevet september. Det har faktisk aldrig været flottere og mere frodigt, end det er nu. Det skyldes formentlig en hård medfart midt på sommeren, hvor nogle store kors-vortemælk, Euphorbia lathyris, der var ved at skygge det hele væk, blev “fældet”. Samtidig blev de blege, ranglede sommerblomster klippet tilbage. Det må være det, de kvitterer for nu.
Nu er det 12 dage siden, jeg udskrev en konkurrence blandt blomsterne i skærehaven for at finde ud af, hvilken, der er den mest holdbare i vasen. Sådan så buketten ud, da konkurrencen begyndte.
Og sådan så den ud efter en uge. Der var som det med al tydelighed fremgår, flere af sommerblomsterne, der måtte se sig slået og udgå af konkurrencen.
Efter frasortering af de slatne og dryssende arter, skrumpede buketten alvorligt ind. Tilbage i feltet var håret solhat, Rudbeckia hirta, enkeblomst, Scabiosa atropurpurea, russisk hindebæger, Limonium suworowii og frøkenhat, Zinnia elegans. Dem skal jeg i hvert fald have igen til næste år.
I dag er vi så nået til afgørelsens time, for nu gider jeg ikke se på den decimerede buket længere. Enkeblomst klarede sig overraskende længe og får en tredjeplads. En enkelt håret solhat klarede den helt frem til finalen, men blev slået på målstregen af frøkenhat. Frøkenhat er hermed kåret til skærehavens sejeste.
Og jeg har selvfølgelig skyndt mig ud for at plukke blomster til en frisk buket med både frøkenhat og håret solhat og denne gang også med dahlia, fennikel og en fin sky af fontænegræs, Panicum elegans.
Powered by WordPress & Theme by Anders Norén
