Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Fløjlsblomst Page 1 of 2

De allersidste sommerblomster skaber stemning

Sæsonen er forbi, jeg ved det godt. Men haven har alligevel meget at byde på, på sådan en grå novemberdag. De allersidste sommerblomster står alligevel derude og lyser op og skaber eventyrstemning med deres smukke forfald.

Read More

Konkurrence for skærehavens blomster

Skærehavens blomster

Der er efterhånden virkelig godt gang i skærehavens blomster, så nu gælder det om at høste løs, for at sikre at produktionen fortsætter. Rækkerne af de ivrigst voksende blomster har blandet sig muntert mellem hinanden, så dele af arealet nærmest ligner et fint sommerblomstbed. Her er det svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus, fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ og håret solhat, Rudbeckia hirta i mixet Sahara, der har fundet hinanden.

Enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Black Cat’

En af skærehavens blomster, der først lige er sprunget ud, er den næsten sorte enkeblomst, Scabiosa atropurpurea ‘Black Cat’. Sikke en fantastisk farve, den har.

Havebuket

Al den overflod har fået mig til at udskrive en konkurrence for skærehavens blomster. Nu vil jeg nemlig finde ud af, hvilke der holder længst i vasen, og dermed kan udnævnes til skærehavens sejeste.
Reglerne er enkle: Blomster, der begynder at hænge, drysse eller se træls ud, bliver sendt hjem og fjernet fra vasen. Så må vi se, hvilke der står tilbage til sidst som vinder af konkurrencen. Og hvor længe de holder skansen. Præmien er selvfølgelig genvalg til næste år.

Jeg har en klar forventning om, at håret solhat og frøkenhat, Zinnia elegans, vil være blandt dem, der går videre i konkurrencen. Men nu må vi se. Intet er afgjort på forhånd, og dommeren er selvfølgelig 100 procent upartisk og ubestikkelig. Fortsættelse følger 🙂

Orange blomster klæder terrakotta krukker

Nogle af sommerkrukkerne har været på ferieophold under mere skyggefulde forhold. De var simpelthen ved at få hedeslag på træterrassen, der vender direkte mod syd. Men nu er haven så småt begyndt at trække vejret igen, og græsplænen er stille og roligt begyndt at blive lidt grøn på de mindst udsatte steder. Ja, nogle steder så grøn, at plæneklipperen for første gang i umindelige tider måtte trækkes af stalden. Det blev så også anledning til, at de ferierende planter kom frem i lyset igen, så de ikke står i vejen for plæneklipperchaufføren. Dermed har terrassen ved det spiselige staudebed igen fået sin kant af terrakotta krukker med orange blomster, som jeg synes klæder krukkerne så godt.Den smukke, terrakotta farvede spanske margerit, Osteospermum Sunny ‘Frida’, har dog holdt skansen i solen hele sommeren. Jeg fik den tilbage i april ved et arrangement hos Gartneriet 3Kanten, som det ses her,  så det må da siges at være godt gået. Den blev klippet tilbage før ferien og har taget den lidt med ro siden, men nu skal jeg love for, den er begyndt at blomstre igen. Jeg er pjattet med den farve 🙂Der knytter sig en lidt sjov historie til den lille fløjlsblomst, Tagetes Bonanza ‘Flame’       der står forrest i rækken. Den 30. maj modtog jeg en mystisk pakke fra frøfirmaet PanAmerican Seed, der forsyner gartnere over hele verden med frø. I pakken var der fem nye sorter af sommerblomster, som PanAmerican Seed syntes, en stribe fagjournalister skulle have lov at prøve. Tak sagde jeg og fik skyndsomst plantet de berejste planter om, så de kunne komme sig. Siden er de vokset pænt til, og nu er den nye fløjlsblomst med glødende farver så begyndt at blomstre. Det skal siges, at jeg har knebet den tilbage flere gange for at få planten til at buske sig. Ellers havde den blomstret for længe siden. Det bliver spændende at følge, hvad den kan.Planten i forreste geled er også en prøveplante. Den stammer fra den hollandske forædlingsvirksomhed Beekenkamp, der har lanceret en stor serie af begonie sorter, der har et helt andet udtryk end gængse begonier. De markedsføres som Begonia Dreams med henblik på at appellere til yngre havefolk. Den lækre ferskenfarvede sag med mørke blade og fyldte blomster hedder Begonia ‘Fragant Falls Peach’ og udmærker sig foruden stor blomsterrigdom og god holdbarhed ved at have en fin lille duft.

 

 

Hjemmelavede krukkeplanter begynder at ligne noget

Når jeg forspirer sommerblomster, er det typisk med den tanke, at planterne skal plantes ud i havens bede. Men i år er nogle af dem endt som hjemelavede krukkeplanter. Jeg har oven i købet eksperimenteret lidt med at plante forskellige arter sammen i større krukker i håbet om, at de vil vokse fint og naturligt ud og ind mellem hinanden. I den her krukke er der plantet både det lille prydgræs harehale, Lagurus ovatus, den lækre fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’ og den sjove mexikanerhat, Ratibida columnifera, der dog ikke blomstrer endnu, fordi den er blevet knebet en ekstra gang for at få den til at buske sig. Jeg synes, det tegner lovende.Den rødorange Tagetes ‘Strawberry Blonde’ er ny i udplantningssortimentet i år, men man har altså også kunnet købe frø og selv gå i gang. Sikke nu en farve.Harehale går igen i denne krukkegruppe, der også udelukkende byder på hjemmelavede planter, der lige er begyndt at blomstre.En virkelig sælsom plante, som er mest kendt fra blomsterdekorationer, er trommestikker, Craspedia globosa, med kugleforede, gule blomsterstande. Den er også lavet fra frø i år og står flere steder i haven og altså også i en krukke, hvor den ser ud til at have det rigtig fint.Den skønne morgenfrue, der i hvert fald engang var Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ er det måske lidt af en tilsnigelse at henføre til gruppen af hjemmelavede krukkeplanter. Den er ikke møjsommeligt forspiret, priklet og så videre, men dukker helt af sig selv op i stort antal i køkkenhaven, hvor den blev sået for flere år siden. De spontane og i nogen grad fejlplacerede planter blev gravet op og omplantet til en krukke. Selv om de i sagens natur må være hybridplanter, er de stadig lige så smukke som den oprindelige sort.Samme historie går igen, når det gælder den sart lysegule blomsterkarse, Tropaeolum majus ‘Milkmaid’. Det er år og dag siden, jeg købte en pose frø, men de sår sig selv med stor entusiasme, så der var rigeligt med planter til en krukke også.

Forspiring med alt for meget fart i

Sidste søndag såede jeg en hel stribe sommerblomster til forspiring og satte dem på gulvet i badeværelset, hvor der er lunt og rart og fin spiretemperatur. I går tænkte jeg så lige, at jeg ville tjekke, om der skulle være nogle hurtigløbere imellem, der allerede var klar til at komme frem i lyset. Stor var min forbløffelse, da det viste sig, at langt de fleste af de forskellige sommerblomster havde haft travlt i løbet af de fire-fem dage, der var gået siden såning.Det er jo helt til hest det her. Sådan nogle lange, tynde gespenster bliver aldrig til ordentlige planter. De skulle for længst have været flyttet ud i dagslys. Nå, heldigvis var det kun tre af sommerblomsterne, der havde været så ivrige, at de var decideret kiksede. De andre kom skyndsomst op i vindueskarmen, og de tre gange alt for ranglede blev sået om. Der var heldigvis flere frø i poserne.Øvelsen viser, hvor meget spiretemperaturen betyder for processen. Og også, at man skal holde ordentligt øje med sine frøplanter 😉 Derfor er badeværelsegulvet og den mørke plasticpose droppet for denne gang, og jeg har fundet den varmemåtte frem, jeg købte sidste år sammen med de vækstlyslamper, jeg er så glad for. Varmemåtten fungerer lidt a la varmepude. Når man slutter den til en stikkontakt varmer den op til 25-30 grader, så de spirende frø har tilpas temperatur at arbejde ved. Når planterne dukker frem, skal de fjernes fra måtten og have lavere temperatur og masser af lys. Det kommer jeg tilbage til 🙂 Jeg købte varmemåtten og vækstlyslamperne her.

Blandt de lynhurtigt spirende sommerblomster var denne dejlighed, svovlgul kosmos, Cosmos sulphureus ‘Bright Lights’. Jeg har investeret i en del sorter af sommerblomster i den røde og orange del af farvespektret i år, så der kommer knald på farverne i haven til sommer.En anden af somerblomsterne, der allerede er godt på vej, er den smukke fløjlsblomst, Tagetes ‘Strawberry Blonde’, som jeg faldt for på flere fagmesser sidste år. Jeg glæder mig til at se, hvad den kan her i haven.

Frøhøst til næste års sommerblomster

Høstmaskinernes fjerne summen lægger hyggelig baggrundsmusik til havearbejdet i dag. Det er høsttid og høstvejr ikke bare på markerne men også i haven, hvor mange af sommerblomsterne står med frøstande fyldt med frø. Det gælder fx hjertegræs, Briza maxima, der rasler med de hjerteformede aks ligesom kornet på markerne.Det gælder jo om at få bragte modne frø i hus, mens det ikke er alt for fugtigt. Så i dag er jeg gået på frøjagt. Frøhøst er ensbetydende med gratis frø og dermed forhåbentlig planter til næste år. En ualmindelig dejlig beskæftigelse. Hjertegræsfrøene er i hvert fald helt modne, og aksenefalder nemt fra hinanden, når de bliver nulret mellem fingrene.

Jeg høster kun frø, jeg er helt sikker på, er modne. De skal rasle i frøkapslen eller slippe den uden modstand. Ellers er der jo risiko for, at de ikke er helt færdigbagte og dermed ikke spiredygtige. Fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ blomstrer stadig fint, men der er også en del frø, der allerede er modne. De er hermed høstet og hamstret 🙂

De forskellige arter og sorter af tobak, Nicotiana, blomstrer videre, men også de er begyndt at rasle med de første frøkapsler, der er fyldt med bitte-bitte små frø. Jeg husker stadig min forbavselse, da jeg i foråret åbnede en hjemkøbte pose med Nicotiana knightiana og fandt et mikro-reagensglas med en lille klat frø. Men frøene spirede godt og planterne udviklede sig fint. Jeg har været meget glad for de små limegrønne blomster, der har lyst fint op og fyldt godt ud hele sommeren. Det kunne være rart at blive selvforsynende med frø af den. Det bliver hermed afprøvet. Frø er der i hvert fald nok af.Det plejer at gå fint nok med narcistobak, Nicotiana sylvestris, der også allerede er leveringsdygtig i kapsler med modne frø, selv om blomstringen heldigvis ikke er slut endnu.De nyhøstede frø får lige lov at ligge i flade skåle inden døre i en uges tid, så jeg er sikker på, at frøene ikke er fugtige, når jeg fylder dem i papirposer.Jeg “glemmer” altid at smide de små poser med vandsugende krystaller, der følger med nye tasker og frakker, ud, for de er nyttige som en ekstra forsikring mod fugtighed på frølageret.

 

Nu kommer sommerfuglene

Sommerfuglebusk, Buddleja davidii, er sprunget ud, og som ved et trylleslag er luften fuld af smukke, flaksende sommerfugle. Jeg synes godt nok, der mangler nogen endnu. Jeg har næsten ikke set de almindelige orange sommerfugle som nældens takvinge og påfugleøje i år. Det er formentlig vejrets skyld, men jeg håber, at de også dukker op snart, for det er nu, der er gang i de blomster, de holder så meget af. Ikke bare sommerfuglebusk men også fx purpursolhat, fløjlsblomst og alle krydderstauderne i det spiselige staudebed.

Jeg har ikke styr på, hvad den her art hedder, men fin er den i al sin enkle elegance, som den sidder der og tager for sig af retterne i fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’. Jeg er i det hele taget meget glad for sommerfuglene, der giver haven en ekstra dimension i sensommeren. Og langt de fleste laver jo ikke det, der ligner ulykker i haven, fordi deres glubske larver lever af fx brændenælder og tidsler.

En enkelt undtagelse er kålsommerfuglene, der dog som regel bliver tilgivet, fordi de er så smukke.Men når man har kålplanter eller for den sags skyld blomsterkarse, Tropaeolum majus, i haven, er det nu, man skal være opmærksom, hvis ikke de hvide kålsommerfugles sultne larver skal gøre et alt for stort indhug i høsten. Sommerfuglene placerer deres orangegule æg i små klynger på bagsiden af bladene. De er nemme at opdage, hvis man kigger efter.Det er en ret god ide at fjerne æggene, før de klækker med bittesmå, meget sultne larver, der hurtigt vokser sig store – alt for store – og nemt kan ribbe kålplanterne fuldstændigt.

En finurlig fløjlsblomst

For nogle år siden fik jeg den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ af Hanne. Siden har jeg været selvforsynende med frø, og Ildkongen er blevet fast inventar i sommerhaven.Det er sådan en blomst, der gør det svært at forstå, at nogen kategorisk kan nægte at kunne lide Tagetes. Jeg synes i hvert fald, at den dyb orange, næsten røde farve og de vitterligt fløjlsagtige blomster er helt fantastiske.Jeg forspirer planterne inde og planter dem ud, når det bliver lunt nok, og så passer de ellers sig selv. De skal ind imellem stauder eller andre sommerblomster, for de bliver ranglede og super charmerende, fordi de væver sig ud og ind i beplantningen på deres egen finurlige måde.Endnu en fløjlsblomst, der får genvalg hvert år, er den lille, lysorange appelsintagetes, Tagetes tenuifolia, som jeg først og fremmest sår for at kunne plante den langs kanten af drivhuset med henblik på duftforvirring af bladlus. Om det har nogen effekt, skal jeg ikke kunne sige, men det ser også ret fint ud, synes jeg, og så dufter de godt.I år fik jeg faktisk produceret så mange planter, at der også var nok til et par krukker.

En vigtig birolle til løvefod

Lodden løvefod, Alchemilla mollis, er ikke en af de frembusende stauder, der hele tiden råber se mig, se mig. Men den spiller en vigtig birolle i bedene, hvor den er super god til at fylde huller ud, danne tætte kanter og binde det hele sammen. Den gør det beskedent og på sin egen måde, men jeg synes, det virker utroligt godt, så derfor er der rigtig mange eksemplarer her i haven.Lige nu blomstrer de så fint med bittesmå lysegule blomster i store, lette skærme. Det gør jo ikke deres rolle mindre betydende, men faktisk er de også smukke, når de ikke blomstrer. De hører samtidig til havens bedste regnvejrsplanter, for efter en byge ligger regndråberne længe tilbage på bladene og skinner som små diamanter.Man skal helt tæt på for at nærstudere de enkelte blomster i blomsterstanden. Så opdager man, at skærmen er sammensat af tusindvis af småbitte stjerner, der ser ud som om, de er foldet af ministjernestrimler.Der er som nævnt lodden løvefod i mange af havens bede, dels fordi de udfylder den tiltænkte rolle til noget nær perfektion, og dels fordi en anden af plantens styrker er, at den er utroligt nem at integrere med stort set alle de andre planter. Blå, lyserød, hvid, gul, der er nærmest ikke den farve, den ikke falder i hak med. Her er det den lækre fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’, den har fundet sammen med i et flot farvespil.

Frøsamling til gratis planter

tagetes-patula-ildkongen-17Det er efterhånden svært at få klippet visne blomster af sommerblomster og stauder lige så hurtigt, som de dukker op. Det er signal til at slippe en ny hobby løs i haven. Frøsamling sikrer, at der også kan blive et vildt blomsterflor til næste år, uden at det koster en krone. Derfor får i hvert fald nogle af blomsterne lov at visne uden saksens indgriben, så frøene kan nå at modne ordentligt. Den skønne utæmmede fløjlsblomst, Tagetes patula ‘Ildkongen’ er en af de planter, der absolut skal høstes frø på.froesamling-calendula-officinalis-1Den smukke, sart ferskenfarvede morgenfrue, Calendula officinalis ‘Triangle Flashback’ blomstrer heldigvis endnu, men den sætter også frø i rå mængder, der så vidt muligt bliver samlet ind. Ellers erobrer de hele køkkenhaven næste år, for de kan virkelig det der med selvsåning.froesamling-scabiosa-ochroleucra-1Sådan en tør, solbeskinnet og lidt blæsende dag er eldorado for frøsamleren. De modne frø er lige til at nulre eller ryste af planterne, og det gælder jo om kun at høste de frø, der er ordentligt modne. Ellers spirer de sandsynligvis ikke, så slipper de ikke frøstanden frivilligt, får de lov at sidde lidt endnu.img_2527 De indsamlede frø bliver i første omgang lagt til tørre et lunt og tørt sted inden døre. Fugtighed omkring frø, der skal gemmes, er noget skidt, for det kan få det hele til at rådne op. Når jeg er sikker på, at frøene er helt tørre om et par uger, kommer de i mærkede papirposer og bliver opbevaret tørt, mørkt og køligt, til det bliver forår igen.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén