Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Figenkaktus

Kaktus og sukkulenter på havebordet

Mit eksperiment med at dyrke kaktus og sukkulenter på havebordet lige der, hvor sommersolen bager, har været en absolut succes.

Det er nærmest umuligt at holde planter på havebordet med vand gennem sommeren. Men jeg holder jo meget af, at der står noget grønt og pynter op, også selv om der ikke er festivitas på programmet. Derfor indledte jeg tilbage i maj et eksperiment med tørketålende kaktus og sukkulenter som bordpynt på et flot, rundt zinkfad, der lige egnede sig til formålet. Og det må siges at have været en succes. Planterne har klaret sig hele sommeren nærmest uden opmærksomhed, og flere af dem er vokset pænt til ovenikøbet.

Kaktusbørnehave

Chamaelobivia

Det gælder ikke mindst den sjove kaktus, Chamaelobivia. Den ser nærmest ud som om, den har fået en hel flok unger hen over sommeren.

Djævlens tunge, Opuntia humifusa

Også den drabelige figenkaktus, djævlens tunge, Opuntia humifusa, er vokset ganske pænt trods – eller måske netop på grund af – de barske, solrige og knastørre forhold på havebordet under udhænget på den sydvendte terrasse. Prøv at se her, hvordan kaktus og sukkulenter tog sig ud, da de debuterede på havebordet i foråret. Der er da sket en del 🙂

Fra drivhusplanter til stueplanter

Begonia maculata ‘Wightii’ til højre

Flere af planterne på terrassebordet skulle være vinterhårdføre, så længe vi ikke får fimbulvinter. Derfor har de kurs mod det eksotiske hjørne af haven, der bare ikke lige er klar til dem endnu på grund af renovering. Så planterne ryger på vinterferie i drivhuet, når vejrudsigten melder kuldegrader. De er trods alt nok temmelig kuldefølsomme, så længe de står i de små potter. Der kan de passende afløse nogle af de kaktus og sukkulenter og andre af sommerens planter, der i hvert fald ikke er vinterhårdføre. Dem glæder jeg mig til gengæld til at få ind, hvor de kan friske stueplantebeholdningen op. Den sjove plante med de polkaprikkede blade til højre er en begonie-art, Begonia maculata ‘Wightii’ hedder den.

Tørketålende planter og ny forklædning til havebordet

Jeg er for alvor i gang med at flytte de opmagasinerede planter ud af drivhuset, så vi kan flytte ind på terrassen. Nu begynder sæsonen for havebordet jo for alvor, så det har lige fået en opfrisker. Det kræver tørketålende planter, hvis de skal kunne klare mosten på den sydvendte terrasse, siger erfaringen. Men nu tror jeg, jeg har fundet løsningen med en flok lækre sukkulenter.

Djævlens tunge, Opuntia humifusa

Den her figenkaktus, Opuntia humifusa, der går under det knapt så flatterende navn, djævlens tunge, i USA, hvor den stammer fra, er jeg spændt på at stifte bekendtskab med. Den må være perfekt til en plads i solen på terrassen og skulle efter sigende ovenikøbet kunne klare minusgrader ned til 23. Jeg kan dog godt være bekymret for, om den også kan klare en fugtig, dansk standardvinter. Nu får vi se – måske skal den bare have lov at overvintre i drivhuset.

Roset, echeveria

En anden af de tørketålende planter, der har fundet vej til havebordet, har allerede overvintret et par gange. Dog ikke i det fri men inde i den lune vindueskarm. Og nu ser det endda ud til, at den vil til at blomstre. Et ret godt køb til en juledekoration forrige år, når jeg selv skal sige det.

Chamaelobivia

Den her stikkende fætter har det halsbrækkende latinske navn Chamaelobivia. Om den har noget dansk, har jeg ikke kunnet finde ud af. Det er også en i kaktus-sammenhæng hårdfør sag, der skulle kunne plantes i haven og overvintre, blot det ikke fryser mere end 7 grader. Jeg har nu også reserveret plads i drivhuset til den, når den er færdig med at pynte på havebordet for i år.

Skønne tacitus, Tacitus bellus

Skønne tacitus, Tacitus bellus, med de fineste lyserøde stjerneblomster har også fået plads blandt de tørketålende planter på det runde zinkfad på havebordet.

Og nu vi er ved havebordet, så er det lidt et smertensbarn her i haven. Det er gammelt og frønnet og passer overhovedet ikke til havestolene, som jeg købte for et par år siden og er mega-glad for. Jeg overvejer faktisk at investere i et par mere, for man sidder supergodt i dem, og jeg har lige opdaget, at de er på sommertilbud hos Havemøbelland, hvor jeg købte dem. Find tilbudet her.
Vi taler hvert år om, at vi skal have købt et nyt havebord, men vi har ikke fundet det helt rigtige endnu. Så var det, at jeg begyndte at tænke i andre baner, fordi jeg faldt over webshoppen Voksduggiganten. Alene navnet 🙂 Der er et ualmindelig stort udvalg af voksduge, der sælges i metermål. Kig indenfor her. Så nu har det gamle havebord fået ny forklædning, så det er til at holde ud at se på. Det bliver nok heller ikke i år, vi får nyt havebord…

Indlægget indeholder reklame.

Laurbærblade af egen avl til julemaden

Jeg har haft en ægte laurbær, Laurus nobilis, i fem år, men jeg har aldrig høstet et eneste blad. Ikke før nu altså. Busken blev oprindeligt plantet i det gamle drivhus, der ikke er mere, men den var voldsomt plaget af skjoldlus og sodskimmel, så bladene så meget lidt lækre ud.Det gør de til gengæld nu 🙂 Da drivhuset blev revet ned for at give plads til det nye, gravede jeg den medtagede busk op, klippede den grundigt tilbage og plantede den i det eksotiske hjørne, hvor der er lunt og lækkert. Den klarede vinteren og begyndte at skyde fint i foråret, så i år kunne jeg endelig høste hjemmedyrkede laurbærblade til flæskestegen. Mens det ser ud til, at laurbærbusken kan klare klimaet i det eksotiske hjørne, der jo ikke er mere eksotisk, end det østjyske klima tillader, er det åbenbart for hård kost for skjoldlusene, som jeg ikke har set noget til, siden busken kom ud under åben himmel.Laurbærblade er i øvrigt ikke det eneste, der kan høstes til at sætte smag på julemaden i det eksotiske hjørne. Rosmarin, Rosmarinus officinalis, står super flot og stritter med sine aromatiske skud.Et eksperiment, der går ud på at afdække, hvad der kan lade sig gøre, nær den gamle mur på den sydvendte skråning, er dyrkning af figenkaktus, Opuntia ficus-indica. Det forlyder, at det skulle være muligt, men jeg har meget svært ved at tro på det for alvor. Planten blev plantet i foråret, så den har til gode at bevise, at den kan overvintre. Indtil nu går det da meget godt, og den første frost har den tacklet. Det bliver spændende at følge.

Figen, figenkaktus og artiskok klarer sig trods kulden

Figen, Ficus carica, i køkkenhaven har efterhånden mange år på bagen og har aldrig for alvor vist tegn på ikke at bryde sig om klimaet. Det er en fin og frodig busk med en ret særpræget, åben vækstform og de store, karakteristiske figenblade, som jeg synes er ret lækre. Det eneset lille tegn på, at voksestedet i køkkenhaven uden lunende mur eller lignende i ryggen, kunne være bedre, er, at den ikke giver ret mange figner. Nogen bliver det dog til, og de bliver selvfølgelig nydt med andagt. Planten er et vaskeægte impulskøb i et hollandsk havecenter, så jeg har ingen anelse om, hvad sorten hedder.

Til gengæld har jeg store forventninger til en anden figen, der blev plantet i det lune “eksotiske” hjørne af haven for et par år siden – også for så vidt angår frugtsætning. Den er bare ikke rigtig kommet i gang med at bære endnu. Ficus carica ‘Røsnæs’ er en dansk udviklet og dansk produceret sort, der derfor er tilpasset klimaet på vores breddegrader. Håber, den er stor nok til at få figner næste år. Læs mere om sorten her.Figenkaktus, Opuntia ficus-indica, har ikke noget med figen at gøre ud over navnet, men jeg er lidt paf over, hvor godt det eksemplar, datter Anne forærede mig i foråret, er kommet fra start i samme lune hjørne af haven. Det kunne være så fedt, hvis den ville vokse sig stor og for alvor eksotisk 🙂 Det bliver spændende, om den vil overvintre her i haven. Det skulle være muligt, men det er lidt svært at tro på.De smukkeste planter i det eksotiske hjørne lige nu må være artiskokkerne med deres fantastiske blomster. Den ultimative spiselige blomst. Det er nødvendigt med et nærbillede, for planterne har lidt under den kolde sommer og er ikke blevet til meget i år. Heldigvis fejler blomsterne ikke noget.

Kuk i kommentarfeltet

Der er sket et eller andet mystisk i en opdatering af bloggen, så kommentarfeltet er forsvundet. Man kan kun komme til det ved at kommentere direkte fra nyhedsmailen, som kun bloggens følgere får. Der arbejdes intenst på at finde en årsag og en løsning 🙂

Kiwi, figenkaktus og malabarspinat med fart på

Indrømmet, at kalde en smal stribe sandjord nedenfor en frønnet gammel mur for det eksotiske hjørne, er nok en anelse prætentiøst. Men der er nu alligevel nogle dyrkningsmuligheder i hjørnet, som der ikke er andre steder i haven, så med tiden lykkes det forhåbentlig at skabe et lækkert lille haverum her også. Lige nu gør majsplanterne i hvert fald deres for at løfte stemningen lidt ud over det normale østjyske, synes jeg. Bortset fra det, så er der nu rigtig meget gang i den kiwi, Actinidia chinensis, jeg plantede som et eksperiment sidste år. Den har overvintret ved muren uden hjælp i øvrigt, og den vokser, så man næsten kan høre det og synes tydeligvis, at rionettet er alle tiders at klatre rundt i. Desværre har der ikke været skyggen af blomster og dermed heller ikke frugter, men så længe der er liv, er der håb.En anden glædelig overraskelse er, at den lille laurbær, Laurus nobilis, har overvintret og er begyndt at skyde med fine, friske laurbærblade lige til at plukke af. Jeg har haft planten i nogle år, men har aldrig høstet et blad. Først fordi det var sådan en italiensk produceret sag, hvor jeg ikke følte mig helt sikker på, hvordan den var dyrket. Så blev den plantet i det gamle drivhus og fluks fyldt med skjoldlus og dertil hørende uappetitlig sort svampevækst på bladene. Da drivhuset blev væltet for at give plads til det nye, blev planten gravet op og flyttet til det eksotiske hjørne. I foråret så den meget trist ud og de gamle skud visnede ned. Men nu ser det da ud som om, der er håb forude 🙂

Sidste efterår plantede jeg også på forsøgsbasis en figenkaktus, Opuntia ficus-indica, tæt ved muren. Den var absolut død, da foråret kom, men så fik jeg en ny forærende af datter Anne, der hårdnakket hævder, at det kan lade sig gøre at få den til at overvintre. Nu må vi se. Foreløbig ser den i hvert fald meget optimistisk ud med sine fine nye skud. Måske skal den bare plantes om foråret.Malabarspinat, Basella alba var rubra, der blev plantet ud i foråret med det drømmesyn for øje, at de frodige planter nemt kunne dække den del af rionettet, kiwiens ranker ikke kunne nå, har mildt sagt haft det svært. For det første synes sneglene – og her hører vinbjergsneglene med til synderne – at bladene er super lækre. Desuden har det nok været lidt koldere, end malabarspinaten synes er sjovt. Men også her er der håb endnu. Rankerne slynger sig fint opad, de blomstrer sødt, og med lidt held kommer de så højt til vejrs, at sneglene giver op, så der kan komme eksotisk spinat på menuen.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén