Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Erantis

Iris Katharine Hodgkin er vågnet af skønhedssøvnen

Våriris, Iris reticulata ‘Katharine Hodgkin’

Historie om den lille, fine våriris, Iris reticulata Katharine Hodgkin er en af dem, der gentager sig hvert år. Den begynder med, at jeg er ved at gå i panik, fordi jeg ikke kan finde spirerne af de små forårsbebudere, som ellers altid plejer at være blandt de første løgblomster i haven. Gisp – måske er de gået til i den alt for tørre (respektive alt for våde) sommer. Åh, nej!

Men det er de bare ikke. Faktisk hører Katharine Hodgkin til blandt havens mest trofaste løgvækster, og nu er de ved at vågne efter vinterens skønhedssøvn. Der går bare utrolig kort tid fra det første spirespir viser sig, til blomsten springer ud, når vejret er mildt og godt som nu. Jeg så den første spiretip for et par dage siden, og nu myldrer de frem, mens den første er sprunget rigtigt ud. Det var dejligt 🙂

Crocus sieberi ‘Firefly’

En anden forårsbebuder, der er populær her i haven lige nu, er den botaniske krokus, Crocus sieberi ‘Firefly’. Det er en lillebitte sag på ikke engang 10 cm, men de sart lyslilla blomster lyser vældigt op, når de får boret sig frem mellem alle de visne blade i bunden af bedene.

Erantis, Eranthis hyemalis

I genboens erantis/vintergække skov på den anden side af vejen, slår de tusindvis af erantis, Eranthis hyemalis, sig virkelig løs nu. Solstrålerne får blomsterne til at åbne sig helt, og hvad jeg ikke har tænkt på før, men opdagede, da jeg var nede mellem blomsterne for at fotografere, så fylder de glade, gule blomster luften omkring sig med den skønneste, honningagtige blomsterduft. Der må helt sikkert være noget at hente for de første forvirrede bier, som jeg også har set tumle rundt i det fine forårsvejr.

Kratlusker blandt erantis og vintergækker

Jeg har lige på det skumleste kratlusket rundt blandt erantis og vintergækker, mens mine søde genboer ikke var hjemme. Skoven på den anden side af vejen er simpelthen et fantastisk syn lige nu, hvor tusindvis af erantis og vintergækker dækker skovbunden. Jeg bliver glad og forårsstemt helt ned i tæerne ved synet af de mange, mange blomster og går gerne en lille blomstertur, hvis der er noget der driller. Så har jeg pludselig overtaget igen 🙂

Vintergæk, Galanthus nivalis

Der er vintergækker, Galanthus nivalis, nok til en industriel produktion af gækkebreve, men de får heldigvis lov at stå nogenlunde uberørt i tætte klynger. Der må være virkelig gode vintergæk-vækstbetingelser i skovbunden, for de har tydeligvis selv fundet ud af at brede sig med stor effektivitet.

Erantis, Eranthis hyemalis

Det samme gælder bestanden af erantis, Eranthis hyemalis, der har bredt sig helt ud i rabatten. Lidt sjovt, for jeg har i flere år kæmpet med at få de små gule frøkner etableret i min egen have. Nu er det heldigvis lykkedes, så jeg håber, jeg også får sådan et fint tæppe med årene. For mig er erantis og vintergækker de vigtigste forårsbebudere, der virkelig kan give kriblen i fingrene efter at komme ud og i gang. Jeg ved godt, at det stadig kan blive isvinter, men de små blomster viser, at det går den rigtige vej.

Vinterblomster varsler vår og booster humøret

Troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promoise’

Der er ikke meget lys i verden på de her kanter i dag – men så alligevel. Da jeg lige fik kigget ordentligt efter, viste det sig at den trofaste troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ for alvor er begyndt at folde sine fine, lysende gule vinterblomster ud.

De krøllede kronblade, der ligner mini-serpentiner er begyndt at titte frem fra rigtig mange af knopperne, og mange flere er på vej. Hvert år bliver jeg lige forbløffet over, hvordan busken tappert begynder på sit job med at bebude forår, mens vinteren i realiteten kun lige er begyndt. Faktisk burde alle haver have en troldnød, for forårshumøret får et kæmpe boost, når blomstringen sætter ind. Men i realiteten er den ikke særligt udbredt, for den ser ikke ud af så meget, når havecentrenes højsæson begynder om et par måneder og alt går op i forårsblomster.

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’

Oktoberkirsebær, Prunus subhirtella ‘Autumnalis’ er et smukt lille træ, der også har vinterblomster at byde på lige nu. Den sporadiske blomstring begynder i oktober-november og varer ved, indtil foråret for alvor kommer, og kronen er helt fuld af små, hvide kirsebærblomster. Det er også et træ, jeg nødigt vil undvære i haven, for vinterblomster kan jeg bare ikke få nok af.

Vintergæk, Galanthus nivalis

Jeg har gået og skumlet lidt over, at diverse sociale medier har været fyldt med vintergækker og erantis i flere uger, mens mine lod vente på sig. Men måske har det igen noget at gøre med, at jeg ikke har fået set ordentligt efter. For de er der skam alligevel, de fine vinterblomster, selv om der stadig ligger lidt sne i bedene.

Erantis, Eranthis hyemalis

Også de små elegante erantisfrøkner har stukket hovederne over jorden og er så småt ved at gøre klar til forårsdansen i deres fine, grønne kjoler. Endnu bøjer de ydmygt nakken, men bare vent 🙂

Erantis som bunddække

Jeg er helt vildt glad for mine fine små klynger af erantis og vintergæk, der lyser op hist og pist i haven netop nu. Men jeg må erkende, at de blegner lidt, når man sammenligner dem med genboens overflod. Der er skovbunden simpelthen dækket af et smukt, gult tæppe af tusindvis af erantis, Eranthis hyemalis.Det ser nærmest ud som om, der bevidst er plantet erantis som bunddække, men de små fine blomsterfrøkener i grønne strutskørter har utvivlsomt klaret opgaven selv. År efter år har de kastet frø i skovbunden og er blevet til flere og flere. Et dejligt syn, som jeg heldigvis bare skal over vejen for at nyde. En daglig fornøjelse i øjeblikket.Det gule bunddække er nu ikke kun gult, som man lige kan tro ved første øjekast. Genboen fører også alvorligt på vintergæk, Galanthus nivalis. Store, smukke klynger af hvide vintergækker er vævet ind i det gule tæppe og giver farvespil og variation. Også vintergækkerne må have sået sig selv og ad den vej spredt sig gennem årtier. Det ser bare så dejligt ud, at man slet ikke kan undgå at blive glad i låget af synet 🙂

 

Sæsonpremiere for forårsbebudere

I et stykke tid har jeg gået og skumlet lidt over, at ALLE andre kunne slå billeder af deres vintergækker op her og der og alle vegne, mens mine bare lod vente på sig. Men nu! Nu har jeg fundet den første lille klynge af havens dejligste forårsbebuder, så nu er alt godt igen. Vintergæk, Galanthus nivalis, er selvfølgelig samtidig blevet udnævnt til Ugens Yndlingsplante her på bloggen.Og sandelig om haven ikke gemte på flere, gode overraskelser, da jeg nu fik kigget ordentligt efter. Der er nemlig også små, glade, gule erantis, Eranthis hyemalis, der er begyndt at stikke hovederne op gennem jordskorpen. Endnu bøjer de nakken beskedent, men det varer garanteret ikke længe. Hvor er det bare en skøn tid, vi går i møde 🙂Juleroserne, Helleborus niger, der begyndte at blomstre så småt allerede i december, har kronede dage nu, hvor det igen er blevet lidt mildt i vejret. De blomstrer så dejligt med deres fine, snehvide blomster og lyser op på sådan en dag, hvor det hele ellers er gråt i gråt.

Sære træer og buske

Nothofagus antarcticus-117Troldhassel og sydbøg hører til gruppen af lidt sære buske og træer, der fascinerer ikke mindst i de kolde måneder. Sydbøg, Nothofagus antarctica, flasher for alvor sin besynderlige vækstform og smukke, tværstribede bark nu, hvor den ikke har blade. Træet har helt selv fundet på stammens krogede vækst, og det er vel at mærke helt normalt for arten. Ret skulpturelt faktisk.Nothofagus antarcticus-118Jeg er vældig glad for sydbøgen, der får de mest charmerende bittesmå blade, når den springer ud om et par måneder. Dog har jeg været lidt træt af at få en gren i øjet, hver gang jeg bevæger mig fra hus til drivhus, så nu er der gjort kort proces. Sydbøgens gren og andre grene rundt om i haven med lignende tendenser, er blevet klippet af inde ved stammen, så der igen er fri passage. Godt februarhavearbejde, der gør en stor forskel med en lille indsats.Eranthis hyemalis-36Under sydbøgen pibler fine små erantisfrøkener frem af jorden. Ikke noget særligt, vil nogen sikkert mene, men det er det nu alligevel. Af en eller anden grund har det taget flere års forsøg at få erantis til at etablere sig ordentligt i haven, selv om der er blevet lagt masser af knolde. Musene er under mistanke, men der er ingen beviser. Nu ser det heldigvis ud til at lykkes, for der er mange, der er ved at rette deres gule hoveder op.Hamamelis Arnold Promise-18Og nu vi er ved de sære og de gule, så er jeg nødt til at nævne troldnød, Hamamelis x intermedia ‘Arnold Promise’ igen, for den er begge dele. Den sprang ud ved nytårstid og blomstrer, som det fremgår, stadig overvældende dejligt med sine helt specielle blomster. Man kan næsten bilde sig selv ind, at det er forår for alvor, selv om meteorologerne gør deres til at dæmpe begejstringen. Det gør heldigvis ikke troldnødens blomster noget, selv om de nok skruer lidt ned for blusset, mens den varslede frost står på. Så er det bare os andre, der må have tålmodighed lidt endnu.

Et erantis mysterium

Eranthis hyemalis-47

I efteråret lagde jeg hundrede erantis knolde i det gule staudebed. Jeg holder nemlig rigtig meget af erantis, Eranthis hyemalis, der ligesom hører med til et rigtigt forår.  Lige nu står der helt nøjagtigt en (1) erantis og blomstrer i bedet. Det er ikke bare lidt skuffende. Det kan umuligt være noget med jordbundsforholdene, for i genboens skovbund lige på den anden side af vejen blomstrer de små, gule frøkener nærmest til overflod. Hmm. Mistanken retter sig mod de mus, der flittigt graver musehuller i bedet.

Galanthus nivalis-46

Så går det noget bedre med vintergæk, Galanthus nivalis, der breder sig pænt rundt om i haven. Men også i den disciplin er genboen temmelig overlegen med tusindvis af vintergækker i fri leg i skovbunden. Et fantastisk syn, som vi heldigvis alle sammen glæder os over dagligt.

 

Naboens erantis er altid de vildeste

Billede

Jeg holder utroligt meget af erantis. Forårsbebuderen over dem alle. Men af en eller anden grund har jeg kun cirka syv i min have. Til gengæld har genboen dem nærmest til overflod, og jeg skal heldigvis kun lige ud af indkørslen for at nyde en hel skovbund fyldt med erantisfrøkener i fuldt flor og grønne strutskørter.

Billede

Det er lidt underligt, at de ikke finder vej ind i haven her, men nu skal der for alvor nurses om dem, der trods alt er. De skal sætte frø og så sig, skal de, og så må hakkejernet sættes i bero så længe.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén