Helt hen i haven

Haveglæder, tips og tricks

Tag: Eg

Nye minitræer af tempeltræ, valnød og eg til samlingen

Der er kommet en hel flok nye minitræer til samlingen omkring spejlbassinet på terrassen. De fleste af træerne er fundet her på matriklen, gravet op og plantet i en krukke. Men nu er der også kommet minitræer til udefra. Forleden besøgte jeg Gartneriet Thoruplund, der kan noget ganske særligt. Gartneren har nemlig knækket koden til at få tempeltræ, Ginkgo biloba, til at spire. En kunst som de færreste mestrer, så han holder kortene tæt ind til kroppen. Resultatet er de sødeste små velproportionerede tempeltræer, der passer perfekt i min krukkeforsamling rundt om spejlbassinet. Minitræerne fås i butikker over hele landet.

Måske er der endda flere tempeltræer på vej til krukkegruppen. For jeg var så heldig at få lov til selv at så et par af tempeltræets nøddelignende frugter, der havde været igennem gartneriets hemmelige forbehandling. Nu venter jeg spændt på resultatet. De var allerede begyndt at spire, så det ser lovende ud.

Ny i gruppen af minitræer er også valnød, Juglans regia, der er spiret nok så fint fra sin store nød og har fuld fart på.

Og så er der kommet lidt flere reagensglasegetræer til. Agern fra haven opsamlet i efteråret spirede nok så fint og dekorativt på reagensglas, men nu er tiden inde til, at de skal have jord om rødderne, før de bliver alt for sultne.

Planterne er rigtig fine, men rødderne er så lange, at det er problematisk at potte dem. Så jeg starter med en rodbeskæring frem for at begynde at bøje rødderne rundt i potten. Der sker ikke noget ved at klippe det nederste af rødderne. Måske bortset fra at væksten hæmmes lidt. Men det gør jo lige nøjagtig ikke noget, når det gælder minitræer.

Det er i det hele taget tricket med de små træer, at de ikke skal have det alt for godt i krukkerne. For så bliver de hurtigt alt for store. Begrænset adgang til vand og gødning betyder, at de bevarer proportionerne pænt. Her er de lidt støre træer ahorn, fuglekirsebær og ask, der efterhånden har stået i krukkerne i mange år. De små nye træer er placeret tættest ved hækken, hvor der er lidt skygge, så de ikke får det alt for varmt, når solen skinner.

Vintersolhverv med små træer der lover forår

Vintersolhverv er en årligt tilbagevendende begivenhed, der virkelig er værd at fejre. I går var årets korteste dag, og selv om det ikke lige er til at mærke, er daglængden faktisk tiltaget med et helt sekund. Nu går det den rigtige vej og hurra for det. Så begynder det hele forfra derude. Det har jeg fejret med at finde vinderen af den Instagram konkurrence, der blev udskrevet i forbindelse med Bogforum sidst i oktober. Det blev @fanniekn, der postede det fineste foto af forårsglade babyegetræer og nu kan glæde sig til at modtage min bog ‘Slip haveglæden løs’ som en ekstra, lidt forsinket julegave. (Læs om bogen her) Et par af mine egne babyegetræer er blevet til en miniatureskov, der passer i størrelsen til datter Annes ginger bread huse, og hygger fint og spreder lidt forårsstemning som krydderi på julerierne 🙂Jeg har jo lidt svært ved at stå for miniaturetræer i det hele taget. Rundt om i skovhaven dukker der mange selvsåede træer op, der gør sig super fint i krukker. Det kuglepyntede grantræ ved spejlbassinet er sådan et selvsået træ, der gør det smukt som juletræ her ved vintersolhverv.

Også i julekrukkegruppen ved fordøren, er der flere babytræer, som jeg har adopteret fra skovhaven. Det smukke træ på bænken er mit højt elskede sølvtræ eller spøgelsestræ, Corokia cotoneaster, der efterhånden har udviklet en smuk og velproportioneret krone fyldt med bittesmå, sølvfarvede blade.

Og så er det i øvrigt ganske vist, at haven er i fuld gang med at begynde forfra. En absolut yndlingsbusk her ved vintersolhverv er troldnød, Hamamelis x intermedia, som er begyndt at linde lidt på enkelte af sine utallige blomsterknopper og lade de solgule kronblade titte frem. Når julen er ovre, og det nye år er begyndt, står busken lysende gul af vinterblomster og fyrer op under forårsfornemmelserne.

 

Adventsdekoration med hilsen fra skoven

Jeg går og hygger mig meget over mine spirede agern, der er blevet til de fineste miniatureegetræer. Det satte gang i tankerne, da årets adventsdekoration skulle kreeres. Mit yndlingsvers i min yndlingsjulesang, ‘Juletræet med sin pynt’, er det, hvor ‘juletræet på besøg, hilser os fra eg og bøg’, så det lå nærmest lige til højrebenet at bruge egetræerne i adventsdekorationen.

For at skabe en lille juleskov  har jeg gravet selvsået kristtorn, Ilex aquifolium, op i skovhaven og plantet i små potter og suppleret med indkøbte ‘mini- juletræer’, der ligeledes er blevet omplantet til små, rustikke terra cotta potter. Jorden i potterne er dækket med det forhåndenværende mos fra græsplænen for at understrege skovstemningen.Jeg kan godt lide en adventsdekoration med levende planter, der holder sig friske hele december. Her kan planterne vandes i en håndevending direkte i stålfadet, så skoven ikke falmer, før det er jul. Jeg ønsker alle en hyggelig julemåned 🙂

Sultne konfirmand egetræer ønsker sig jord om rødderne

De fleste af de agern, der blev sat til spiring på reagensglas med vand først i oktober, har udviklet sig til de sødeste baby egetræer. Det er utroligt, så hurtigt de vokser, når de kommer ind i varmen, hvor de tydeligvis tror, der er forår. Ude i haven ligger de også og spirer, hvor de nu lander, men der nøjes de klogt nok med at sende roden i dybden, mens de venter med at sende topskuddet i vejret, til det vitterligt er forår. Men nu er de vist ved at have brugt den madpakke, de havde med i form af de tykke, næringsrige kimblade, der gemmer sig inde i agernet. De er i hvert fald begyndt at se lidt blege ud, så det må være tid til at få dem plantet i jord, hvor de selv kan finde næring.Det er fascierende at følge rodudviklingen fra de spirende agern. Effektivt ser det ud, og det skal det selvfølgelig også, for det er jo roden, der er forudsætningen for, at de små agern kan udvikle sig fra baby egetræer til konfirmand egetræer og med tiden til gigantiske egetræer, der kan blive hundredevis af år gammelt.Det er også ret tydeligt, at egen har en pælerod, der bare vil i dybden. Også af den grund er det en god ide at få dem plantet nu. Ellers bliver der brug for meget høje potter. Jeg rodbeskærer mine baby egetræer lidt, og så må de i første omgang finde sig til rette i små potter. Det har den fordel, at det lægger en dæmper på væksten, så træerne ikke bliver alt for store alt for hurtigt. De er jo ret søde, mens de er små.Her har vi så de første fire babyer, der er blevet til konfirmand egetræer. De har fået hver deres potte med god pottemuld og lidt mos på toppen. Godt, at der er lidt mos i plænen til formålet 🙂 På de gode steder i et sådan omfang, at der ikke er en hel masse græs i. Det er i øvrigt mor egetræ i baggrunden, der holder godt øje med sine små.
Forresten udskrev jeg en Instagram konkurrence om at dyrke det sødeste, sejeste eller sjoveste baby egetræ i forbindelse med BogForum. Der er et eksemplar af min havebog, Slip haveglæden løs, til vinderen, og man kan stadig nå at være med. Find konkurrencen her.

Træer og buske holder afskedsfest for efteråret

Lige meget hvor meget jeg prøver at fortrænge det, er efteråret ved at blive til vinter, og haven er fuldstændig ved at ændre karakter. Først skiftede den farve fra grøn til glødende gul, som om træer og buske vil holde afskedsfest for efteråret, inden vinteren melder sig. Der har været mange super flotte efterårsdage, hvor fest og farver har domineret verdensbilledet her på matriklen. Endnu er der gule gløder at glæde sig over, men der bliver færre dag for dag, for de gamle egentræers gyldne blade daler hurtigt til jorden nu, og træerne bliver tynde i toppen.Den fine mispel, Mespilus germanica, er et af de træer, der virkelig kan det der med gule høstfarver og oven i købet forstår at bevare farvefyrværkeriet længe. Men snart er det slut for i år. Heldigvis er grenene helt fulde af de sjove frugter, der går under kælenavnet aberøve af indlysende årsager. Frugterne bliver dekorativt siddende på grenene længe efter, at bladene er faldet af, så det er et træ, der har noget at byde på i en meget lang periode.Det er stemningsfuldt at gå en runde i den gule have og nyde de sidste gløder. Pludselig er der et helt andet lys i køkkenhaveregionen, hvor både den gamle ribsbusk og fuglekirsebærtræerne er ved at takke af for i år, mens græsplænen langsomt forvandles til et blødt gulvtæppe af de nedfaldne blade.

Ensom ser den ud havebænken ved indgangen til skovhaven. Nærmest lidt melankolsk, for nu kommer der sjældent nogen og sætter sig for at nyde den svale skygge, den har at byde på. Det minder mig om, at jeg skal huske de daglige ture rundt i haven, for selv om sommerens frodighed og farverigdom er gemt væk for i år, sker der altid et eller andet derude, det er godt for sjæl og sind at få med. Det er jo ikke kun en afskedsfest, der er blevet holdt gennem de seneste uger. Det er også en velkomstfest for en ny sæson i den gamle have.

Dyrk dit eget baby egetræ og vind en bog

Sidste år hyggede jeg mig meget med at spire agern fra haven på glas. Sådan et agern spirer villigt og udvikler sig hurtigt til det fineste baby egetræ, der pynter inden døre hele vinteren og kan plantes ud, når det bliver forår.Nu rasler det igen ned med agern. Jeg får et chok, hver gang et rammer drivhustaget, for det lyder præcist som et skud. Så jeg har søsat endnu et baby egetræ projekt. De her agern blev “sat over” for et par uger siden, og har, som det fremgår, allerede fuld fart på.Jeg tror aldrig, der har været så mange og så store, flotte agern på havens egetræer. De ligger nærmest i bunker i græsplænen, og mange er så småt begyndt at spire. Det er jo noget rod midt i plænen, så jeg har samlet en ordentlig bunke agern sammen. Tænk engang, hvor mange baby egetræer, de kan blive til.Den tanke gav mig lige en ide. Nu er der jo kun et par uger til, jeg skal med Forlaget Linnea på bogmessen Bogforum i BellaCenter for at præsentere min havebog “Slip haveglæden løs”. Så jeg tager selvfølgelig de mange dejlige agern med og deler ud til mine messegæster. Jeg har også skaffet en masse reagensglas, så du kan spire dit eget baby egetræ standsmæssigt. Du finder Forlaget Linnea i Centerhallen på NewPub standen den 26. og 27. oktober. Jeg håber, vi ses.
Som en ekstra gimmick udskriver jeg en Instagram konkurrence: Snup et agern, lad det spire, tag et foto og del på Instagram inden 22. december kl. 18 med #sliphaveglædenløs og #forlagetlinnea. Den, der dyrker det sødeste, sejeste eller sjoveste baby egetræ, får sig en ekstra julegave i form af et eksemplar af “Slip haveglæden løs”. Bogen sælges til messepris på Bogforum men kan selvfølgelig også som altid bestilles hos din boghandler eller direkte hos forlaget her.

Nyt hjem til baby egetræer fra haven

De baby egetræer, der nu i et par måneder har udviklet sig fra spirende agern fra haven sat på flasker med vand, er begyndt at se lidt blege ud. Ikke så mærkeligt, for de er vokset så fint og blevet til rigtige, små egetræer trods en skrap diæt bestående af postevand.Når de trods alt har klaret sig så godt, skyldes det formentlig, at de har haft en madpakke at tære på i deres tykke, næringsholdige kimblade, der sidder inde i agernet. Men de er helt tydeligt begyndt at trænge til jord med ordentlig næring i.Egetræer har pælerod, så det var faktisk nødvendigt at rodbeskære træerne lidt for at kunne plante dem i pottemuld i små lerpotter. Det tager de ikke skade af, og de ser da også ret søde ud i potterne. Så søde faktisk, at datter Anne fluks forelskede sig i dem og ønskede sig et par til krukkerne i kolonihaven i Odense. Så nu er to af træerne flyttet hjemmefra og venter på, at det bliver forår, så de kan blive plantet ud.
Meget tyder på, at fascinationen af agern og egetræer er arvelig 🙂 Her får I lige far Ibs fortælling om The Oak, som han lige har skrevet til sin gamle ven Jørgen.

The Oak

Vi var blevet gift i 1960 og havde fået lejlighed på Strandboulevarden i København. Det må så være i foråret 1961, at vi en søndag gik en af vore ture i Dyrehaven. Træerne var lysegrønne, hjortene græssede på Eremitagen, og i skovbunden piblede det op med små, nye bøge- og egetræer.

Vi udvalgte et smukt lille egetræ (en stilk med to små blade) og tog det med hjem i lejligheden, hvor det fik plads i vindueskarmen i en urtepotte. Træet voksede. Det tabte bladene om efteråret, men sandelig om ikke det fik nye blade næste forår.

I 1963 begyndte vi at synes, det var synd for det lille træ, at det skulle stå dér og glo over på Frihavnskirken, – dag ud og dag ind. Der var også tale om, at vi skulle flytte til Jylland, så en skønne dag måtte vi overrække træet til vores gode ven, Jørgen. Han havde hus og have ude i Gentofte, så det kunne næsten ikke være bedre. Træet blev plantet, det hyggede sig meget i parcelhuskvarteret – og det voksede bare videre.

Det fik nu ikke ro i så lang tid, for så var det Jørgens tid til at flytte. Hundested var målet, og sandelig om ikke han tog træet med og fik det plantet på ny. Det voksede bare videre, selvom klimaet på skrænten ned til Kattegat var lidt mere barsk end villahaven i Gentofte. Det blev efterhånden et rigtigt træ, og en skønne dag kom der agern på; – og næste forår piblede det op med små bitte planter ovre i Hundested.

Vi var efterhånden blevet etableret med hus og have i Hørning, og ved et af Jørgens hyggelige sommerbesøg medbragte han en lille plante, sådan at vi igen havde et egetræ, som oven i købet var i familie med det gamle. I daglig tale hed træet nu ”The Oak”!

Årene gik og efterhånden blev træet i Hørning også stort, og endeligt kom året, hvor der dryssede agern, og foråret efter begyndte der at dukke små egetræer frem, – stilke med to små blade! Selvfølgelig fandt vi et ege-barnebarn, som kunne komme hjem til det gamle træ ved Kattegats kyst.

Den lille ny fandt sig aldrig til rette i blæsten. Den lever, men vokser faktisk ikke.

”The Oak” vokser stadigvæk, og vil ikke blive fældet så længe Jørgen bestemmer.

I efteråret 2017 fandt vores Lotte agern i sin hyggelige skovhave, og de kom i stuen med stilk og tre-fire blade. Det er selvfølgelig ikke direkte efterkommere, men vi kan jo tale om adoption? Vi sendte omgående en forespørgsel til Hundested om det gamle træ og modtog et billede taget af Jørgens barnebarn.

57 år er gået, og nu er det så Lotte, der har ansvaret. Hvis hun er heldig, vil hun om 50 år have et smukt egetræ i sin have; – måske lige så flot som den såkaldte Sparekasse-eg nede ved Hejlsminde?

”Springer eg før ask! Så går sommeren i vask”!

Forårsstemning i vindueskarmens plantelaboratorium

I længslen efter forår, jord under neglene og noget der spirer, har jeg indrettet et lille plantelaboratorium i vindueskarmen. Her eksperimenterer jeg med at lokke lysegrønne spirer frem af blandt andet agern, avocadosten, løg og sødkartoffel. Og det går faktisk ganske glimrende. Den parasolpilea baby, der i efteråret blev stukket direkte i en jordkugle omviklet med mos og sejlgarn i mit første forsøg på at lave kokedama, har det også fint. Læs mere om det eksperiment her. Den er tiltænkt loftet i det nye drivhus, så den er bare på overvintring her inde. Jeg bliver helt glad ved synet af de små babyegetræer, der er kommet ud af efterårets agerneksperiment. Agern med antydningen af en spire blev sat på flasker med vand, som spidsen lige nøjagtigt kunne nå. Det var nok til at inspirere dem til at spire, og nu er flere af dem blevet til de fineste miniature egetræer.I juleferien indledte jeg endnu et eksperiment. Jeg har læst mig til, at dette er vejen, hvis man vil dyrke sødkartoffel eller batat selv, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Jeg købte i første omgang en enkelt knold, der blev skyllet grundigt i håbet om at vaske spirehæmmende stoffer, den kunne være behandlet med, væk. Og nu efter en lille måneds tid er den sørme begyndt at spire med optimistiske rødlige skud. De skal blive lidt større og forhåbentlig lidt flere og så brækkes af og bruges som stiklinger til udplantningsplanter. Det bliver spændende at prøve.Det har være vildt fascinerende at følge den store knolds udvikling fra madvare til plante. Den begyndte hurtigt at sætte rødder, men det er først nu, der også er kommet gang i skududviklingen. Forhåbentlig ender det med, at den ene knold kan blive til flere planter, der kan levere hjemmedyrkede sødkartofler til madlavningen.

Trækronerne gløder

quercus-robur-7Eftermiddagen har budt på et helt fantastisk lys over haven. Sneen ligger der endnu, men alligevel ser haven lun og indbydende ud takket være trækronernes glødende høstfarver. De har – noget usædvanligt – trodset sne og kulde, der jo lige kom en postgang tidligere end forventet. Den store eg, Quercus robur, bag det drivhus, der ikke er der længere, har gang i det helt store show. (Og forberedelserne til det nye drivhus er i fuld gang).november1611-6Sensommerfornemmelsen, der melder sig, når man kigger op i trækronerne, fordamper lynhurtigt, hvis man vender blikket ud mod bakken foran haven. På den anden side af skellet, er det tydeligvis vinter. Kontrasten er markant, selvom den enlige ko ser ud til at nyde, at sneen trods alt er smeltet så meget, at græsset er til at komme til.morus-alba-23Inde i varmen igen er der ingen tvivl om, at vintervejret kom bag på haven. Morbærtræet, Morus alba, plejer at runde sæsonen af med lysende gule høstfarver. Det bliver der ikke noget af i år. Bladene har fået et ordentligt svirp af frosten og er krøllet helt sammen. Håber ikke, det er gået ud over træet, at det ikke havde fået forberedt sig ordentligt på vejrskiftet.betula-pendula-11De gamle, skæve birketræer, Betula pendula, i indkørslen er også helt vildt flotte netop nu. De lyser drillende op med muntre orange høstfarver i flot kontrast til de dystre fyrretræer, de er naboer til.betula-pendula-10Det gælder om at nyde synet så meget som muligt, mens tid er, for der skal ikke mange vindpust til, før de sidste blade rasler til jorden. Heldigvis har det været en meget smuk og ikke mindst vindstille dag, så glæden ved den eventyrlige verden midt mellem efterår og vinter varer ved lidt endnu.

Det er en gylden tid

Corylopsis-35

Det er lige nu, man opdager, hvor stor værdi det har, når havens planter ikke alene blomstrer smukt men også runder sæsonen af med lækre høstfarver. Den dimension giver haven masser af x-faktor lige nu, hvor den grønne farveskala bliver udfordret af gule, gyldne, orange og røde nuancer. Her er det hasselbror, Corylopsis pauciflora, der bliver lysende gul, før bladene endegyldigt falder.

Mespilus germanica-35

Mispel, Mespilus germanica, hører også til de planter i haven, der hjælper med at give haven gylden glød før tæppefald.

November1402-97

Det er næsten en større oplevelse at gå en tur i skovhaven nu, end det er om sommeren, når alt er grønt i grønt. Nu skifter lyset og farverne alt efter hvilke træer, der danner loftet. Birken er gul, egen er orange og fuglekirsebærtræerne er støvet røde. Variationen går igen på jorden, hvor nedfaldne blade danner gulvtæppe med varierende farve og struktur, efterhånden som man trasker fremad.

 

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén